Leder

Omvendt omfordeling: Karsten Lauritzens ’moralske’ gave til de rigeste familier

Partiet Venstre er leveringsdygtigt i smukke begrundelser for det, der kan kaldes ’den omvendte omfordeling’. Særligt kreativ har skatteminister Karsten Lauritzen (V) vist sig at være. VLAK-regeringen vil sammen med Dansk Folkeparti lempe arveafgiften for familieejede virksomheder

Jens Dresling

29. april 2017

Ædle vidtløftigheder er noget, som politikere kan finde på at gribe til, når de kommer i bekneb. Allerede i 1775 konstaterede den britiske skønånd Samuel Johnson: »Patriotisme er slynglens sidste tilflugt.« Og jovist, fædrelandets ve og vel må holde til meget.

Har nogen bemærket, hvor ofte sætningen »Det er godt for Danmark, når …« anvendes i sammenhænge, hvor der bliver taget fra nogen, der ikke har ret meget, og givet til dem, der i forvejen har rigeligt? Sætningen burde ærligere hedde: »Det er godt for nogle danskere, når …«

Partiet Venstre er leveringsdygtigt i smukke begrundelser for det, der kan kaldes ’den omvendte omfordeling’. Særligt kreativ har skatteminister Karsten Lauritzen (V) vist sig at være. VLAK-regeringen vil sammen med Dansk Folkeparti lempe arveafgiften for familieejede virksomheder.

Formuekoncentrationen stiger i øjeblikket i en grad, der minder om 1800-tallet, hvor rigdom snarere var noget, man arvede, end noget man tjente. Allerede det liberale ikon Adam Smith påpegede, at det er umuligt at forsvare den udvikling moralsk. Regeringen burde sætte arveafgiften op, ikke ned
Læs også

Forslaget kommer efter en intens lobbykampagne fra nogle af landets rigeste familier. Det vil koste statskassen 1,7 milliarder kr. i 2018-19 og én milliard kr. årligt efter 2020. Som argument anfører Lauritzen i lovforslaget: »Det vil bidrage til at sikre ca. 300.000 arbejdspladser.« Men den oplysning er helt forkert. Det siger en forsker, der har været med til at lave den rapport, regeringen bygger sine tal på.

I dagbladet Politiken griber Karsten Lauritzen til dette svar: »Det har aldrig været et præcist antal, der har været afgørende for regeringens argumentation i denne sag. Det handler mere om det moralske i, at en familie skal have gode vilkår for at give deres virksomhed videre til kommende generationer.«

Det moralske! Hvor vover han? Der er tale om en begunstigelse af dem, der i forvejen har mest. Det vil føre til yderligere ulighed i det danske samfund. Forslaget kommer efter en dyr lobbykampagne, som andre samfundsgrupper ikke har råd til. Velhaverne har oveni ydet særlige økonomiske bidrag til partikasserne hos Venstre, Liberal Alliance og De Konservative. Og så dækker Karsten Lauritzen sig bag at tale om moral.

Frækheden er så stor, at den bør føre til et danmarkshistorisk tilbageblik. Et af formålene med den arveafgift, som de familieejede virksomheder nu får nedsat fra 15 til 5 procent, er at forhindre en ophobning af formuer omkring enkelte slægter.

Virksomheder, der vil overgå til fondseje, skal slippe for at betale skat til gengæld for at holde aktiviteter og arbejdspladser i Danmark. Sådan lyder forslag fra Socialdemokratiet, der skal ruste den danske økonomi mod globaliseringen. Oppositionen bakker op, mens SF og DF vil se på, hvordan krav til virksomheder kan udformes. V er imod
Læs også

Hvad en sådan ophobning fører til af social skævhed, er der historisk erfaring for. Danmark har før måttet tage et opgør med velhaverfamiliers særstilling. Det skete med junigrundloven af 1849, men blev først udført i 1919.

Junigrundloven fra 1849 indeholdt en bestemmelse, der lyder fremmed i nutidige øren: »Intet len, stamhus eller fideikommis kan for fremtiden oprettes; det skal ved lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestående kan overgå til fri ejendom.«

Len, stamhuse og fideikommiser var navne på særlige juridisk-økonomiske arrangementer, som den enevældige kongemagt fra 1671 indgik med landadelen for at binde den til monarken. Ordningerne gik – forenklet fortalt – ud på at opretholde godsejeres formue ved at lægge den i et bånd, hvor den var beskyttet mod skatter og kreditorer og kun kunne arves af ældste søn, der ikke kunne forgribe sig på kapitalen, men kun på dens afkast. Den stabile arvegang betød, at jordbesiddelserne kunne vokse – og dermed godsejernes økonomiske og politiske magt.

Det oligarki, som godsejerbeskyttelsen indebar, var en ubehagelighed for den liberalt sindede grundlovgivende forsamling. Derfor vedtog den løfteparagraffen om ophævelse. Men inden den var gennemført, tabte Danmark i 1864 Slesvig og Holsten, og godsejerne tog magten ved et landstingsvælde, der førte til provisorietiden. Mens godsejerne regerede, gjorde de intet for at sikre sig en lempelig afvikling af privilegierne.

Det førte til et brutalt opgør, efter at Højre mistede magten ved systemskiftet i 1901. Også under indtryk af de revolutionære stemninger i Tyskland og Rusland efter Første Verdenskrig blev løfteparagraffen virkeliggjort så eftertrykkeligt, at godsejerne fik frataget en stor del af deres formuer – og har siden ikke udgjort nogen magtfaktor.

Og hvad kan vi lære af det? At privilegier kan opbygges så provokerende, at de kommer til en brat ende. En morale, som Karsten Lauritzen burde gøre til sin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kirsten Andersen
  • Troels Holm
  • Randi Christiansen
  • Torben K L Jensen
  • Kristen Carsten Munk
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Larsen
  • Steen Sohn
Kirsten Andersen, Troels Holm, Randi Christiansen, Torben K L Jensen, Kristen Carsten Munk, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Overskriften : "Karsten Lauritzens ’moralske’ gave til de rigeste familier" - viser venstrefløjens enøjede syn på emnet.
Alle de små og mellemstore virksomheder er ikke personer, men samfundsaktiviteter til gav for hele samfundet - det gælder også de store.
Tjener man penge, beskattes efter gældende regler. Måske burde opmærksomheden rettes der imod, istedet for at dobbelt beskatte uafhængigt af moral og fornuft - ja, 3, 4 og 5 gange beskatning af samme krone, når ejendom medtages.
Den grundlæggende idè og ideologi savnes.

Gert Friis Christiansen

Jeg har ikke sat mig meget ind i denne sag, men er det ikke således, at man slipper med 5% i arveafgift, hvis man overtager en familieejet virksomhed; en virksomhed man senere kan vælge at sælge for derefter at få hele salgsprisen udbetalt, mens alle andre borgere skal betale 15% i arveafgift. Hvis det er således, hvilket er svært at tro, vil jeg give dr ret i, at godsejervældet er ved at blive genindført så det nærmest kalder på Matthæus 13:12; Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

Kirsten Andersen, Egon Stich, Daniel Schledermann, Søren Andersen, Roselille Pedersen, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Sup Aya Laya, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Flemming Berger, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Intet nyt under solen.
Det er ikke de bedst kvalificerede, der er de velhavende eller rige om man vil, det er de rige, der stjæler fra de fattige, der er de rige.

Se link.
https://www.information.dk/indland/2017/04/hele-verden-gaar-klimaaktivis...

Daniel Schledermann, Kristen Carsten Munk, Carsten Mortensen, Søren Andersen, Janus Agerbo, Ole Christiansen, Anne Eriksen, Roselille Pedersen, Hans Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Håber ikke, man overtræder nogen regler ved at rundsende den glimrende leder til folk på ens liste. Men det er altså sket.

Michael Kongstad Nielsen

Sammenligningen med lensafløsningen er nu lidt 'skæv'.
Det specielle engang var, at len, stamhuse m.v. ikke var frit omsættelige jorder. De kunne simpelthen ikke gå i fri handel. Dvs. at ejerne ikke kunne frigøre (''score') den ejendomsværdistigning, der lå i tilsvarende jorder uden familiebindingen. Loven om ophævelsen af bindingen medførte en konfiskering af 1/3 af godset, herunder masser af kunstgenstande og malerier, der i dag hænger på statens slotte.

Ejerne kaldte det ekspropriation, men Højesteret gav staten medhold. Det var helt ok.

Erik Rasmussen

Tænk at man stadig skal læse kommentarer a la "de rige stjæler fra de fattige" - Philip. Vågn dog op og erkend at du lever i 2017. Arveafgiften er et levn fra gamle dage og udspringer af den typiske misundelses-socialisme. Arveafgiften (og gaveafgift) er simpelt tyveri, i det de midler, der går i arv eller foræres væk, er beskattede. Det er jo rystende, at en borger ikke kan vælge at gøre, hvad han vil med beskattede midler. Derfor skal arveafgiften ikke ned på 5 % for nogle borgere, men derimod afskaffes for alle borgere. At hr Rehling mener noget andet i sin leder er jo sådan set ligegyldigt - vi er jo vant til hans xtreme synspunkter om snart sagt hvad som helst.

Michael Kongstad Nielsen

Arv er jo en foræring. Hvis en virksomhed i stedet blev solgt, ville salget også blive beskattet. Man kan sige, at man helst ikke vil have skat i Danmark, men måtte vi jo nok lukke velfærdssamfundet.

Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Janus Agerbo og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

Michael - Om det kaldes arveafgift eller skat, er det statens hæmmende andel i selskabet - ud over den selskabsskat der betales.
Hvad følgerne er, kan være mangeartede. Måske skal der ske fyringer !
Er det erhvervsvenligt - eller arbejdstagervenligt ?

Anders Reinholdt

@Erik Rasmussen
En endog meget stor del af de penge der går i arv mellem almindelige borgere stammer fra salg af bolig. De penge er som bekendt - og fuldkommen uforståeligt - ubeskattede.

Mere generelt kan man sige, at det er samfundsindretningen der muliggør, at man som borger og individ kan akkumulere kapital - og det tillige i et omfang så mange ofte ikke når at anvende det hele inden de drager hinsides. Man vil derfor kunne argumentere for, at den akkumulerede kapital tilfalder samfundet som helhed ,når en borger ikke længere har behov for midlerne.

Lise Lotte Rahbek og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Anders Reinholdt - Se 9.40 om 5 gange skat på grundarealet - 4 gange på bygningerne - incl arveafgiften. Du ønsker èn mere i skattecirkusset - uha !!
Det sætter focus på helheden - eller mangel på samme. Her i landet beskatter man, hvor det er muligt, uden nogen form for retfærdig ideologi.

Michael Kongstad Nielsen

Leo Nygaard
Såvidt jeg kan høre går du ind for, at der skal betales skat og afgifter til samfundet - eller tager jeg fejl?
Efter min mening burde skatten lægges på dem, der har mest at give af - såre enkelt. Det svarer til Chr. d. V.´s tid, hvor den nye matrikel satte bønder i hartkorn efter jordens værdi, fra sandjord til fed muld, og så beskattet derefter. Skulle de fede jorder skånes? Af hensyn til hvad?

Egon Stich, Daniel Schledermann, Carsten Mortensen, Carsten Wienholtz og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Anders Reinholdt m.fl. -
Vi har loven om ejendomsavancebeskatning. Den er god nok, hvis bare ikke en- og tofamiliehuse samt ejerlejligheder var undtaget. Men alle andre faste ejendomme er omfattet. Boligkomplekser, erhvervsejendomme, industrier, byzoneudvidelser etc.

Folk, der i stor skala har købt ejendom til byudvikling, beskattes af avancen ved senere salg.
Gud ske lov!

Michael - Sikkert ganske ufrivilligt kommer du til at beskrive min (og andres) skattepolitik.
Meget interessant. Kan du regne den ud ?

Damskier - Uinteressant, hvad manden er.

Der er jo aldrig nogen regler eller love som ikke har et men og eller kan have en form for uretfærdighed i sig, og ikke mindst set med de øjne som "uretfærdigheden" rammer.
Jeg kan da godt se at det kunne være godt for virksomheder, hvis de kunne overgå skattefrit til slægtninge. Men kunne man så lave en lov med tilbagevirkende kraft, der siger at hvis ikke denne "gulddreng" fortsætter med de samme høje mål med arbejdspladser eller vælger frasalg så skal der betales bod eller hele den fortjeneste som der er tale om? Helt ærligt 15% i arveafgift for værdier til mange millioner er det et problem. Straks værre hvis en lille tømrermester overgiver sin søn/datter en virksomhed, hvor værdien er langt mindre kunne man snakke om fritagelse.

Den dag hvor Karsten Lauritzen bliver træt af at lege minister, eller sidde i Folketinget, da venter der ham et lukrativt job i en af de store familieejede virksomheder. Ganske som det gik Karen Hæk, Corydong m.fl. Politikerjobbet er i dag blevet et trin på den alm. karrierestige, men som Niels Hausgård siger det "sådan vil de unge jo ha' det".

Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Carsten Svendsen, Hans Larsen, Erik Feenstra, Carsten Mortensen og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Sålænge mulighederne for overhovedet at at akkumulere nogen som helst arv er funderet på miljø-og socioøkonomiske ubalancer, bør al personlig fortjeneste over et vist beløb beskattes 100%. (melanchon). Investeringer i virksomheden bør være skattefrie indtil et evt salg. Kontrol og lovgivning må være helt skarp, så skattetænkning undgås.

Grundskyld er fair, ejendomsbeskatning - især progressiv - er helt ude i hampen.

Poul Erik Pedersen

Som tilføjelse til Michael Kongstad, om sammenligningen med 1919-loven:
David Rehling konstaterer at oprettelsen af len og stamhuse sikrede en stabil arvegang og at jordbesiddelserne dermed kunne vokse. Det er korrekt at den mulighed eksisterede, men det faktiske forløb viser at der snarere blev skabt et forholdsvis stabilt system, hvor fordelingen mellem godsejerjord og bondejord (gårdmændenes jorder) var en tilnærmelsesvis konstant størrelse. Dette havde sin årsag i at landadelen, som modydelse for at blive monarkens betroede mænd og de lokale administratorer, fik bevilget skattefrihed. Derimod skulle ejerne af bøndergodset, gårdmændene, betale skat til kongen. Kongen havde dermed en særskilt interesse i at jorden blev fastholdt som bondejord og beskatningsgrundlag. Kongen pålagde faktisk direkte godsejerne at genoprette bondegårde, hvis de havde nedlagt disse i deres forvaltning af godset. (1).

Med hensyn til selve afviklingen, der bliver lov i 1919. Det er rigtigt at nogle forskere (bla. Ditlev Tamm) karakteriserer afløsningen som brutal. Det er dog nok et forhold der kan diskuteres. Godsejerne fik reel råderet over deres jord, mod at betale 25 % af værdien og aflevere 35 % af jorden til staten, som så kunne anvende jorden til udstykning til husmandsbrug (2). Man skal se loven på baggrund af at bestemmelserne om at opretholde godsejernes formue, primært jordejendommen, samlet gjorde generationsskiftet ganske vanskeligt og til en til tider ganske langstrakt proces. Det Radikale Venstre, der gennemførte lovgivningen i 1919, var ganske godt orienteret om disse problemer, idet finansminister Edvard Brandes var gode venner med Mogens Frijs der selv var involveret i et sådant generationsskifte (3). Så i alt fald i visse godsejerkredse har der eksisteret en forståelse for det ønskværdige i at få ændret i de eksisterende forhold.

Det kan nok også diskuteres hvor stor en rolle indtrykkene fra verdenskrigen og de revolutionære stemninger egentligt spillede, ved vedtagelsen af loven i 1919. Forud var gået et årelangt kommissionsarbejde, påbegyndt 1911, hvor både grundlag for lovgivningen og de indholdsmæssige hovedlinjer blev drøftet (4). Man skal samtidigt gøre sig klart at der i samtiden var en erkendelse af at det var nødvendigt at gennemføre en lovgivning , der gjorde det muligt at udstykke jord til husmandbrug ved at inddrage større jordejendommes jord. Det var et spørgsmål, der med mellemrum havde været debatteret i rigsdagen siden 1880 - uden at man var nået frem til en holdbar løsning. Det at få adgang til god landbrugsjord var et centralt problem, som blev ved med at trænge sig på for befolkningen i landdistrikterne. Endelig kan det påpeges at der er en del der tyder på at det var en fordel for godserne at få fuld rådighed over eget jordtilliggende og egen formue. Dette begrundet i at indtægterne fra kornsalget, som var en af godsernes indtægtskilder, faldt ganske drastisk i perioden 1880 - 1914. Den økonomiske vægt blev forskubbet, til fordel for bønders og husmænds eksport af højt forædlede produkter: smør og bacon til England og Tyskland.

Så godsejernes priviligerede position blev altså fjernet, dels som følge af en politisk beslutning og dels som følge af nogle langsigtede strukturelle forandringer. I sidste ende en følge af en forandret global økonomi.

(1) Om dette se: Vagn Våhlin: By og land. s. 8, i Jørgen Holmgaard: Det grundtvigske bondemiljø. Aalborg 1981. Mht. beskyttelse af bøndergodset: se Hans Jensen: Dansk jordpolitik, bd. 1.
(2) Hans Jensen: Dansk jordpolitik, bd. 2. s. 410 - 430.
(3) Se Kristian Hvidt: Edvard Brandes s. 431 - 432.
(4) Hans Jensen: Dansk jordpolitik, bd. 2 s. 410 - 430.

Michael Kongstad Nielsen

Poul Erik Pedersen, tak for dit indlæg.
En kort bemærkning:
Du nævner Ditlev Tamm et sted, og jeg kunne godt ønske mig en henvisning til hans udmærkede bog, sammen med John Erichsen, med titlen 'Grever, baroner og husmænd.', Gyldendal A/S 2014, Deri gennemgås hele historien, herunder retssagen om hvorvidt loven om overgang til fri ejendom var i strid med Grundlovens generelle beskyttelse af ejendomsretten.

Poul Erik Pedersen

Michael Kongstad Nielsen.
Det er korrekt at det var nævnte titel jeg havde i tankerne. Jeg har skimmet den, især bedømmelsen af 1919-loven, men ikke læst den endnu. Derfor undlod jeg en direkte henvisning. En pointe mht. retssagen er vel at højesteret kom frem til at der ikke var tale om grundlovsbrud. Noget andet er så at det vel både i 1849, ved vedtagelsen af grundloven og dermed løfteparagraffen om at få opløst de gamle egendomsforhold, og i 1919 har fremstået som noget af et feudalt levn at ca. 800 familier havde en sikret ret til en del af landets jord - alene på grund af deres nedarvede sociale position. Det stod jo iøvrigt i modsætning til den liberalisering af forholdene i byerne, der blev gennemført med næringsfrihedsloven i 1857. Mvh. poul.

Søren Kristensen

Jeg kender ikke detaljerne. Men man bør skelne mellem virksomhedens aktiver (investeringer) og personlig kapital (udbyttte). Gør man det, er det ikke nødvendigt at lempe arveafgiften, så handler det bare om at virksomhederne hele tiden er konsolideret. Ellers er der tale om dårlig ledelse og det gør jo arveafgiften endnu mere relevant og på sin plads..

Søren Jacobsen

Mange blandt Dansk Folkeparties vælger korps må lige nu være meget forundret over de har lagt stemme til Venstres nedbrydning af det Danmark du kender. En fornyet socialdemokratisk realisme udlændinge politik kan få mange overløbere tilbage i folden. Ingen tvivl om det.