Læsetid 2 min.

Redningsplanen for elbiler er et skridt ind i fremtiden. Et meget lille skridt

LEDER
Ambitionen om at sælge 5.000 elbiler frem til udgangen af 2018 er for beskeden, skriver dagens lederskribent. 

Ambitionen om at sælge 5.000 elbiler frem til udgangen af 2018 er for beskeden, skriver dagens lederskribent. 

Casper Dalhoff

20. april 2017

»Helt ærligt. Det her er til grin, ja undskyld. Der er solgt 35 elbiler i årets første tre måneder. Afgiften holdes så på 20 procent ind til der er solgt 5.000 elbiler. Det svarer til en uges salg af benzinbiler.«

–Lisbeth Bech Poulsen, MF (SF).

Onsdag kom den længe ventede redningsplan for elbiler i Danmark, som elbilbranchen og en lang række grønne organisationer har efterlyst, da salget næsten er gået i stå, efter at regeringspartierne med De Radikale og Socialdemokratiet i efteråret 2015 indgik en skatteaftale, som gradvist indfører afgifter på elbiler.

Ifølge den eksisterende aftale indfases afgifter på elbiler begyndende med 20 procent i 2016, stigende til 40 procent i 2017, 60 procent i 2018 for at ende på 100 procent i 2020. Indfasningen ville ikke gå ud over markedet, mente partierne bag aftalen, der forventede, at salget af elbiler i Danmark fortsat ville stige.

Men det er ikke sket. Tværtimod faldt salget af elbiler fra 1.300 i december måned 2015 til næsten nul i de første måneder af 2017, og derfor har især De Radikale presset regeringen for at ændre i aftalen, så afgiften nu fastfryses på 20 procent, ind til der er solgt 5.000 elbiler. Dog kun frem til udgangen af 2018, hvorefter afgifterne indfases gradvist til 100 procent i 2022.

Det er et skridt i den rigtige retning, mener både elbilbranchen og flere grønne organisationer, der har rost den nye aftale.

Alligevel er der noget med proportionerne – som SF’s Lisbeth Bech Poulsen gør opmærksom på. Sidste år blev der solgt 222.924 biler i Danmark, hvilket var en stigning på syv procent i forhold til året før. Ambitionen om at sælge 5.000 elbiler frem til udgangen af 2018 kan derfor virke noget beskeden.

Transporten er den grønne omstillings akilleshæl – og skal målsætningerne om at nedbringe udledningerne af CO2 i atmosfæren til de niveauer, som klimaaftalen fra Paris dikterer, er der ikke et alternativ til elbiler. I det lys kan det undre, at Danmark ikke satser mere på at være marked for fremtidens biler. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Petersen
Henrik Petersen

Danmark er ikke det eneste land, hvor el-biler har svært ved at slå igennem. Så måske er det ikke Danmark det er galt med. Måske er el-bilerne bare ikke modne nok endnu?

Danmark er unik ved, at vi har høje afgifter på biler. Det betyder, at vi har givet et meget stort tilskud pr solgt el-bil indtil man begyndte at indfase afgifter.

De rige var glade for det tilskud - luksusbiler blev nærmest billige i Danmark. Men er det den mest fornuftige måde at indføre ny teknologi i transportsektoren på?

I lande, hvor der er lavere afgifter - og man dermed skal betale fuld pris - har el-biler svært ved at slå igennem. Danmark er et lille marked for biler. Vi kan ikke drive udviklingen. Når det bliver en god ide med el-biler i Tyskland, så bliver det nok også en god ide i Danmark.

Pas på, at de gode viljer ikke gør os blinde.

At sammenligne salget den sidste måned, hvor man kunne købe en el-bil helt uden afgift med niveauet efter er useriøst.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Når politikerne kigger på miljøet og statsfinanserne samtidigt, blive de useriøse og retningsløse.
Helt som med solcelleforvirringen.
Og hvorfor ikke skelne mellem luxus- og små biler - som man gør med benzinbiler.
Mistænksomheden breder sig over, hvad ligger bag den forvirrede sik-sak kørsel ?

Eva Schwanenflügel, Troels Brøgger og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Winther

El-biler er en umoden teknologi.

El-biler pålagt en 40%-registreringsafgift kan ikke konkurrere mod benzin- og dieselbiler pålagt en registreringsafgift på 170-180%. Hertil kommer, at el-biler lader strøm billigt, mens benzin og diesel er pålagt store afgifter. Dette dokumenterer med al ønskelig tydelighed, at el-biler er en umoden teknologi. At investere i el-biler er at bruge penge på teknik, som ikke er færdigudviklet og ikke har vist sin levedygtighed. Det er muligt, at teknologien kan udvikles til at blive konkurrencedygtig, men det er tåbeligt, at man i et lille land (marked) uden bilproduktion (Danmark) føler sig kaldet til at betale for den udvikling af el-biler, som muligvis (!) kan resultere i, at el-biler bliver konkurrencedygtige om nogle år.

De gode viljer har gjort os blinde! Det betyder absolut intet for den videre udvikling af el-biler om danskerne køber 5.000 el-biler forsynet med umoden teknologi - det er derimod spild af penge!
Og

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Fjeldaberne i Norge har altid været nogle umodne typer - det kan man se på størrelsen af deres af deres olie-fond (8.700 milliarder) og deres tilskud til el-biler,p-pladser og vejbaner i et land hvor el fra vandkraft driver togene og nu også bilerne - så det er rigtigt,de er nogle kortsynede umodne typer. De nordmænd.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Troels Brøgger, Bjarne Bisgaard Jensen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Første elbil i verden 1881 !
Mon ikke teknikken kan følge med de miljømæssige hensigter.
Kun et spørgsmål om politisk vilje. Den mangler åbenbart.

Brugerbillede for Jens Winther

@Leo Nygaard, tjah, det lyder som den måde politikere tænker på. Der findes politikere, der udtaler sig, som om de mener at kunne ophæve tyngdeloven ved en beslutning i Folketinget. Men de ser bort fra realiteternes verden: uanset hvor meget "vilje" (vel snarere "velvilje"), politikerne mobiliserer, er el-bilers rækkevidde (aktionsradius), batteriernes ladetid og vægt altså ikke op til en politisk beslutning. Fysikkens love kan ikke dikteres af selv de mest velmenende politikere.

Desuden, Leo, så er der både før og efter 1881 gjort et hav af opdagelser, som har vist sig ubrugelige eller bare ukonkurrencedygtige i forhold til andre.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Den danske afgifts-beskatning af biler begyndte vist (beskedent) i begyndelsen af 1900-tallet.

I årene lige efter 2.verdenskrig var der mangel på penge/valuta i Danmark og der førtes en stram styring af importen - bilerne fik bl a pålagt en "dollar-præmiering", idet de ansås som en unødig luksus for de velhavende .

Dagens sær-beskatning af biler er altså (groft sagt) udsprunget af , at man tidligere (med rette) anså bilister for at være "ekstremt rige mennesker", der selvfølgeliug skulle betale ekstra for luksus.

Idag er alle normale indtægtsgrupper imidlertid belastede af denne "rig-mands-afgift" - når staten først få lavet en skat eller en afgift, så holder den fast i den i al evighed !

Det mest naturlige - men p t er det finanspolitisk helt umuligt - ville være at afgiftsbehandle biler på samme måde som alle andre forbrugsvarer.

Problematikkn omkring el-bilerne bude føre til, at man begynder afviklingen af bilernes særbeskatning ved at friholde el-biler , og når benzin/diesel bilerne om føje år er forsvundet , så har vi en bilpark, der afgiftsmæssigt behandles som alle andre forbrugsvarer.

(Dem , der vil køre i forurenende benzin/diesel biler må selvfølgelig betale for den deraf følgende unødvendige forurening gennem en registreringsafgift som den nuværende m v )

Daniel Schledermann, Eva Schwanenflügel, Jens Boll og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Jens - Jamen, man bruger ikke en gummihammer til at slå søm i med - rækkevidde !
Facts : Da der ikke var afgift, kom der gang i salget. Så kom der hul i statskassen. Så indførte man afgift. Så faldt salget. Så kritik pga miljøet. Nu lapper man lidt på det ! Sik-sak.
Selvfølgelig er det ikke politikerne, der står for teknikken, men for miljøpolitikken.

Brugerbillede for Henrik holm hansen
Henrik holm hansen

hullet i statskassen kan lappes på mange måder det er kun et spørgsmål om mod fra 90 folkevalgte men uanset om statsministeren er rød eller blå har de ikke modet til at få luget ud i foghs katastrofer og der var mange

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

@Jens Winther: Hvis alle tænkte sådan som du gør, var den teknologiske udvikling stoppet. Der tages ALTID risici når noget nyt prøves, og jeg vil minde dig om at Danmark er et STENRIGT land, selvom vi godt kan lide at lege krise og snakke besparelser alle vegne.
Salget af benzindrevne firhjulstrækkere er staget kraftigt og de er ikke billige.
Der er kun en ting vi er fattige på her i lille Danmark, og det er MOD.

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

@Leo Nygaard
Hvorfor skal der betales højere afgift målt i % hvis man vælger en Tesla, som ud over at være en dyr bil også er den eneste EL-bil der lever op til de krav mange har mht rækkevidde ?
Jeg forstår heller ikke hvorfor små farlige biler skal være billigere (i %) i afgift end en dyrere som der bliver slået færre ihjel i........Jeg ser kun tabere i det nuværende system.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Chr Pedersen - Ok, men mit udgangspunkt var, at der ingen afgift bør være, og så kan det diskuteres om en mere energikrævende, og iøvrigt mere produktions krævende, Tesla, skal belægges med afgift.

Brugerbillede for Jens Winther

@Troels Brøgger, næh, du tager fejl. Jeg synes bare ikke, at det er en opgave for den danske stat at bekoste udviklingen at en bæredygtig el-bils teknologi. Især ikke, hvis udgiften betales i form af afgiftslettelser for at kompensere for en ikke-konkurrencedygtig teknologi. Det svarer til at give tilskud til hestevogne for at kompensere for, at de ikke er så hurtige som biler!

Den slags mod, som består i indsigtsløse politikeres skalten og valten med skattemidler har vi i overflod - skån os for mere af den slags.

Brugerbillede for Finn Thøgersen
Finn Thøgersen

@Leo Nygaard,
"Første elbil i verden 1881 !"

Ja, elbiler var vældigt med i de tidlige år, men døde reelt ud i løbet af 20'erne.
De var især populære blandt kvinder da start med håndsving var hårdt fysisk og ikke ganske ufarligt da den kunne "slå tilbage" og brække en arm.
Selvstarteren (ca 1920) løste det problem og gav dermed dødsstødet til elbilen.

Den klassiske bedstemor And bil er faktisk er ægte elbil (en Detroit Electric fra ligefør 1. verdenskrig) og blev valgt for at vise hvor gammeldags hun var (sidst i 1940'erne) ved stadig at køre i elbil - sådan kan tiderne ændre sig...

Elbilen blev igen brugbar pga de fremskridt der på næsten et århundrede er sket med batterier, men hvis det går som nogle spår at vi er ved at nå grænsen for hvormeget energi der (sikkert) kan gemmes i en given mængde batteri så kan det hurtigt få ende igen...

---
Derudover kan man da spørge hvorfor overklassen og den højere middelklasse skal have tilskud til at købe sportsvogne og SUVere (Teslaer) ?

Hvis det er antaller af elbiler man vil fremme klunne man jo blot lægge et prisloft ind i lempelsen, men det sælger jo ikke mange potensforlængere (og hvad den kvindelige version nu er)...

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Hvorfor laver man ikke el-fejemaskiner og andet grej til fx. skolegården, evt. suppleret med en solfanger? Det er som om interessen for at udvikle den alternative energi er forsvundet. Man hører i hvert fald stort set kun om eldrevne-biler og hvor besværligt det er at få dem ud på vejene. Men måske er det også svært og måske er teknologien bare ikke klar? I så fald må vi bare væbne os med tålmodighed.

Brugerbillede for Jens Winther

@Finn Thøgersen m.fl, der er én klokkeren årsag til, at det var Teslaer og ikke små el-biler, der blev solgt, da afgiften var lav: En el-bil er kun interessant for dem, der - udover el-bilen - har råd til mindst én bil mere. Teslaer er fine, når man kører mellem fx Nordsjælland og København (til og fra arbejdet), men skal man en tur til Jylland, så er man nødt til at bruge en benzinbil. Derfor har også meget sjældent en Tesla på E45.

Brugerbillede for Leo Nygaard

I enhver debat må vi lægge til grund, hvor målet og hensigten er.
Her er det ikke en skattedebat og en lighedsdebat, men noget om miljø og klima - også nærmiljøet.
Altså både det globale og det lokale.
Og midlerne kan skifte. Måske jordens råstoffer til fremstilling af batterier blive opbrugt - og hvad så.
Så må menneskene finde andre veje - at køre ad.
Jeg "opfandt" engang parcelhuses udnyttelse af beliggenhedsenergi. Hæves op om sommeren og sænkes ned om vinteren. Forud for sin tid - ja, hvem ved hvad det næste bliver, når jordens overbefolkede liv skal reddes.

Brugerbillede for Daniel Schledermann
Daniel Schledermann

@Jens Winther .. du snakker som du har forstand på. Du kender tydeligvis ikke Tesla-ejernes demografi. Elbilister har ikke nogen signifikant højere "to-bils-frekvens" end andre bilejere. Tesla er interessant fordi det netop er den eneste elbil man KAN køre til Jylland i uden at det er en plage med stop hvert 100 km. Hvis man bare skal til og fra arbejde er en Tesla overkill.

Dine konstante antydninger at Tesla'er og elbiler blot er "de riges" skatteunddragelse er uappetitlig og uden hold i virkeligheden.

Teknologien er aldeles klar. Tesla har allerede sat sig tungt på markedet for premiumbiler i USA., hvor der jo ikke er afgifter på ret meget. Hvad man ikke kan forvente er at al ny teknologi nødvendigvis skal kunne klare sig under det ganske vilkårlige danske afgiftssystem. At bruge vores afgiftssystem (de fleste danskere iøvrigt ønsker hen hvor pebret gror) som lakmusprøve på om en teknologi er "klar" er simpelhen for provinsielt. Der er ingen speciel grund til at man belægger bilens værdi med 150% i afgift og så trækker nogle fradrag fra. Ingen. Beregningen af en elbils afgift ligner noget fra en Monty Python-sketch. Den er pt:

(Pris * 150% - (Effektivitet-i-el-omregnet-til-energiindhold-i-benzin - 16) * 4000 - kwh-på-batteriet-op-til-max-45 * 1700) * 20%.

Denne formel kan umuligt være højeste dommer over om en teknologi er "klar". Afgifterne på elbiler er indført på diskriminerende vilkår. Elbiler får mindre afgiftsfradrag for sparet CO2 end nogen anden eksisterende teknologi. Elbiler får ingen afgiftsfradrag for at fjerne lokal forurening. El er afgiftsbelagt hårdere end benzin, som er afgiftsbelagt hårdere end diesel. Det er den omvendte verden.

Det er ikke teknologiens skyld, det er det danske afgiftssystem og de danske politikeres og det faktum ændrer sig ikke uanset hvor meget du prøver at sværte de "rige Tesla-ejere".

Disclaimer: Jeg er Tesla-ejer. Det er den eneste bil jeg ejer. Jeg er ikke rig, men er en familiefar til fire der prøver at balancere miljøhensyn og pengepungen.

Brugerbillede for Jens Winther

@Daniel Schledermann, der er ingen grund til at fremsætte ubegrundede beskyldninger. Jeg har bestemt intet imod Tesla'er eller deres ejere, og jeg anser ikke brug af en Tesla eller andre el-biler for skatteunddragelse. Og jeg har slet ikke noget imod rige mennesker.

Jeg har selv seriøst overvejet en Tesla, men valgt at fortsætte på benzin. Og jeg kender ingen Tesla-ejere, som kan klare sig med den alene. Ja, man kan godt køre til Jylland i en Tesla, hvis man ikke skal for langt nord- eller sydpå - men hvis man skal tilbage til Kbh igen, så skal man finde en ladestation og vente på opladning. Eller parkere på en ladestation under mødet og så tage en taxa frem og tilbage. Det har jeg ikke tålmodighed til. Man kan lade op ved Molslinjens færgehavn - fint nok, men det er ikke der, man holder møder. Og ombord på færgen ville en opladning med strøm produceret at skibets generator på stærkt svinende bunker-fuel ikke give nogen mening (selvom det ville være praktisk).

Og hvad med en weekendtur til Skagen eller skiferien i Østrig/Frankrig/Italien? Glem det!

Prisen på en Tesla uden afgifter er ude af trit med prisen på andre biler i samme klasse uden afgifter. Teslas manglende konkurrencedygtighed har derfor intet med det latterlige danske afgiftssystem at gøre! At afskaffe registreringsafgiften ville ikke gøre det muligt at sælge Tesla eller andre el-biler. Det ægte problem er, at produktion og bortskaffelse af batterier sviner (hvad ingen taler om), at batterier er vildt tunge (og bilerne dermed bliver tunge og dyrere), at batterier er dyre og at det tager lang tid at lade dem op. Til gengæld har en el-motor fuldt moment fra nul omdrejninger, hvorfor Teslaen har en lækker accelerationsevne.

Der er ikke tåbelige bilafgifter i fx Tyskland, Frankrig eller Sverige. Hvor mange Teslaer er solgt der? Og har du nogensinde set en Tesla på autobahn i Tyskland? Der er ingen, for hvis man kører med autobahn-hastighed, så går en Tesla død på halvdelen af den officielle rækkevidde. Det bliver man sgu træt af, hvis man skal fra Hamburg til München for et møde og tilbage igen.

Brugerbillede for Daniel Schledermann
Daniel Schledermann

@Jens Winther
Måske er dine bekendte en del mere velhavende end undertegnede, for jeg ville under ingen omstændigheder have råd til to biler. I Tesla-ejer-gruppen på Facebook er der ganske mange der kun har elbil. Der er også nogle med to elbiler. Det er formodenligt et større udvalg end dine bekendte. I forbindelse med indførelse af afgifter i 2015 var spørgsmålet oppe om elbiler var "de riges legetøj". Et folketingssvar viste at elbilister havde stort set samme to-bil-ejerfrekvens som andre bilister. De fleste (85%) af elbiler ejet af private er Tesla'er. Din oplevelse af at Tesla-ejer altid har en ekstra bil kan derfor ikke være repræsentativ.

Der bliver solgt masser af Tesla'er i Sverige. Det danske afgiftssystem, selv om procentssatsen i afgift er mindre for elbiler, så udvider det prisforskellen mellem elbiler og brændstofbiler. Og igen, så jeg skrev før, så sælger Tesla i USA bedre end samtlige andre mærker de traditionelt sammenlignes med. Så din opfattelse af at de kun holdes oppe af afgifter på andre biler har ikke opbakning i de data der findes om salgene. Det er simpelthen ikke korrekt at teknikken ikke er klar til brug. Den er blot ikke klar til det danske afgiftssystem. Det er jo ikke det samme. Jeg har bare den opfattelse at hvis man har en teknik der kan befri os for støj, luftforurening og bidrage i at reducere udledningen af drivhusgasser, men ikke er "klar" til det danske afgiftssystem, så er det nok afgiftssystemet vi skulle tage og ændre på og ikke brokke os over at vi ikke lige kan få elbilerne billigt nok. Teknik er trods alt noget med hårde fysiske realiteter, mens afgifter jo bare er lovgivning.

Jeg ved ikke hvor du eller dine bekendte har den opfattelse at man ikke kan køre på langtur i en Tesla. Jeg har været i Berlin og til min søsters sommerhus i den Stockholmske skærgår i min Tesla. Det er uden problemer. Ja, man skal holde lidt mere end man ellers ville have gjort, men det er ikke noget der umuliggør rejsen.

http://ev-sales.blogspot.dk/2017/04/sweden-march-2017.html
https://cleantechnica.com/2016/01/15/1-large-luxury-car-in-us-tesla-mode...