Læsetid 3 min.

Klicheernes kamp i DR Congo

LEDER
20. maj 2017

Man kunne næsten høre de kollektive suk af lettelse og begejstring, der i onsdags rullede ned fra Norge, da en af landets sønner, Joshua French, var blevet løsladt efter to dødsdomme og otte års indespærring i Den Demokratiske Republik Congo.

Sagen har optaget Norge, siden French og hans makker, Tjolstov Moland, i 2009 blev arresteret efter en vild jagt gennem tæt regnskov og dernæst sigtet for mordet på deres chauffør, Abedi Kasongo. Året efter blev de begge dømt til døden ved en tvivlsom militær retssag. Da Moland flere år senere blev fundet hængt i deres fælles celle, fik French endnu en dødsdom (se side 13).

Sagen handlede imidlertid om meget mere end et, måske to, mord. Essensen er indfanget i et ikonisk billede bragt i tabloidavisen VG. Her ses de to mænd ført ned ad en snusket hovedgade i byen Kisangani, hvorfra deres rejse med chaufføren Kasongo var udgået.

Billedet er en legemliggøres af den hvide mands Afrika-rædsel: Dér går to kridhvide mænd, lænket til hinanden, dehumaniseret i krøllet, beskidt tøj og vildt skæg, omringet af barbariet – snesevis af sorte mænd med blodrøde baretter og skydevåben omgivet af en tilskuerpøbel.

I Kisangani, byen hvor hvide lejesoldater kæmpede mod sorte oprørere, mens vestlige medier fortalte om mishandlede, voldtagne, hvide gidsler i 1960’ernes apokalyptiske congolesiske borgerkrig, der blev billedet af afkoloniseringens sorte rædsel. Kisangani: Det geografiske punkt udødeliggjort af Joseph Conrad som selve mørkets hjerte.

Sagen trykkede derfor på samtlige knapper i klicheernes værksted, ikke mindst fordi congolesisk retstilstand og fængselsvæsen langtfra lever op til norsk standard. Mange norske journalister holdt sig derfor ikke tilbage med at formidle nye versioner af gamle fordomme – åh, ’mørkets hjerte’!

Dødsdømt ’lejesoldat’ frigivet og hjemvendt fra DR Congo
Læs også

Affæren blev ikke mindre speget af, at French’ morfar, Olav Hodne, var det kristne Norges største og mest fejrede missionær. Hans virke i Indien affødte paralleller til den kanoniserede Mother Theresa: Father Theresa inkarnerede Norges moralske pligt og vilje til at være god ved verdens fattige og forsømte. Hans datter, French’ mor, har ført en energisk kampagne for sin søn, og stor folkelige sympati førte til hendes kåring i 2015 som Årets Mor.

I DR Congo var sagen tilsvarende symbolsk. Joseph Kabila var et par år tidligere blevet landets første folkevalgte præsident i årtier efter den ødelæggende borgerkrig, hvor udenlandske aktører havde blandet sig igen og igen.

I befolkningen hersker den udbredte opfattelse, at hvide mennesker i et århundrede stod bag deres elendighed, og mange er overbeviste om, at også borgerkrigen havde udspring i hvides griskhed. De har rigeligt med historisk belæg for den kliche.

Billedet af en grinende Moland, der tørrer Kasongos blod af bilsædet, fik samme symbolske betydning dér, som hans og Frenchs bodsgang på billedet i VG fik i Norge. Hvide lejesoldater har i krig efter krig myrdet og brutaliseret, senest i 1997 under kampe i, ja, Kisangani!

DR Congo havde fået nok af hensynsløse hvide, der straffri bruger landet som legeplads. Alene billedet var nok til statueringen af et eksempel. At French og Moland i lokale øjne måske ikke fik verdens bedste retssag blev mødt af skuldertræk: Det gør congolesere heller ikke.

Kun fordi historien er gået i congolesernes glemmebog, turde Kabila forleden løslade French uden frygt for folkelige reaktioner.

De kom heller ikke. Mens French kom hjem på selve Norges nationaldag, havde congolesere andet at gå op i: En ny ebolaepidemi, masseflugt af voldelige kupsoldater fra et fængsel i hovedstaden, månedlange sammenbrud af elektricitetsforsyningen til en hel storby – for at nævne et par overskrifter fra dagens aviser.

Det var i øvrigt også en national mærkedag i DR Congo: 20 år tidligere ankom præsidentens far med sine drengesoldater og jog diktatoren Mobuto Sese Seko på flugt fra hovedstaden. Dens borgere markerede jubilæet i bekymring over, at præsidenten ikke følger forfatningen, men foreløbig er blevet siddende et halvt år over tiden. Han møder deres protester med vold, mere end 40 mennesker er dræbt.

Løsladelsen af en formodet norsk morder, muligvis en fantast, muligvis en uskyldig, rager dem en høstblomst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu