Leder

Kultur til tjeneste

5. maj 2017

»Kulturen og foreningslivet er omdrejningspunkter for vores fællesskab og dermed det kit, der binder danskerne sammen og giver os fælles identitet. Det gælder, uanset om det er fælles oplevelser, vi får i musikken, teatret, biografen, litteraturen, i tv eller på fodboldbanen.«

Det lyder smukt og tilforladeligt, når Socialdemokratiet således formulerer sig om sit kultursyn i det nye principprogram, hvor nøgleord er dannelse, sammenhængskraft og deltagelse.

Som det fremgår af en artikel i dagens Kultur om de 114 paragraf 20-spørgsmål til kulturministeren gennem det seneste halvandet år, så er kulturpolitik mange ting. Stort og småt. At det både kan være det ene og det andet, er vigtigt for mangfoldigheden og den folkelige forankring. Under det ligger imidlertid det helt afgørende sigte med kulturpolitikken, der formuleres i partiernes principprogram.

Det er derfor altid interessant at læse og sammenligne, hvad de forskellige partier her skriver om kultur. En hovedpointe er, at de borgerlige partier og især Dansk Folkeparti har formuleret en kulturpolitik, mens den stort set er fraværende hos venstrefløjens partier.

Det er især interessant, hvad det traditionsrige Socialdemokrati skriver om kultur, ikke mindst fordi det var en socialdemokrat, Julius Bomholt, der i 1950’erne første gang udformede en dansk kulturpolitik.

I det syvende principprogram, »Fælles om Danmark«, er kultur imidlertid blevet reduceret til ikke at være noget i sig selv, men først og fremmest en løftestang for dannelse og demokratisk uddannelse. I ny socialdemokratisk optik står kulturen i fællesskabets tjeneste. Og som noget helt nyt begynder afsnittet om kultur med en afgrænsning i forhold til de »nytilkomne, der lever uden for fællesskabet« – og på baggrund af den afgrænsning af det fremmede styrkes og bekræftes det indre sammenhold.

DF taler på lignende vis om kultur som national oprustning, mens andre partier gerne taler om kultur som en kreativ vækstmotor. Fælles er, at kulturen alle steder står i nogets tjeneste, men lige præcis det skal kunst og kultur aldrig.

Jo, kultur kan være fællesskab og sammenhæng, men det er også det afvigende, det radikalt anderledes og det, der er forskelligt fra politik. Lige præcis det har politikken sjældent et sprog for, men det er afgørende for et samfund at give plads til det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu