Leder

Pas på Kvinfo!

Debat
22. maj 2017

Det her er især henvendt til jer unge mænd og kvinder, alle jer som ikke har været særlig optaget af, hvad der lige nu sker med Kvinfo.

Ved I egentlig, hvad der foregår? Nej? Så hør lige her: Kulturminister Mette Bock (LA) har besluttet at flytte biblioteksdelen af Kvinfo til Det Kongelige Bibliotek. I har sikkert hørt nogle slå det hen med, at det bare er en lille del af Kvinfos aktiviteter. Det er det ikke. Biblioteket er videnscentrets motor, det er herfra, på baggrund af brugerne og lånernes ønsker, at alle projekter og ideer, integrationsprojekter, mentornetværket mv. er opstået.

Husk dertil på, hvad Laura Lindahl, Mette Bocks partikollega, begejstret sagde: »Første skridt i at lukke Kvinfo har Mette Bock netop taget. Det er præcis derfor, LA skulle gå i regering. Tak Mette!« Laura Lindall er kulturministerens lille freudianske fortalelse, hun peger på den sande hensigt: at amputere Kvinfo. For vid, at mange borgerlige anser Kvinfo for at være politiserende og en venstreorienteret aktør. Men hør lige her: Hvordan kan ligestilling være venstreorienteret?

Mange af jer liker og forguder Emma Holten og andre stærke unge feminister. I er der, når kampen er individuel, for det er sexet og let at forholde sig til. Men enkeltpersoner kommer og går, hvorimod de institutioner, der skal sikre kampen for mere ligestilling, ikke kommer igen, hvis først de er væk.

Ligestilling er demokrati, og institutionerne er vores vigtigste demokratiske værn. Se bare på USA, hvor vi lige nu kan takke institutionerne for, at præsidenten ikke går helt amok.

Mange af jer unge siger, at I ikke orker at bære rundt på et køn som et kainsmærke, I vil bare have lov at være mennesker. Men glem ikke, at I står på skuldrene af fortidens kampe. Kvinder før jer har brændt deres bh’er på samfundets store bål, kastet deres kvindelighed på ligestillingens store offerbål, for at I unge i dag kan klæde jer som kvinder, tage læbestift og sminke på og stadig blive taget alvorligt. Og de har kæmpet for jeres sønners og døtres frihed.

Uligheden mellem kønnene er stadig markant, og Danmark sakker bagud i nordisk sammenhæng. Fordi ligestilling aldrig rigtig har været integreret i daglig dansk politik, er et videnscenter som Kvinfo et uomgængeligt indspark til den politiske beslutningsproces. Derfor, unge mennesker, kom ind i kampen for at bevare Kvinfo. I morgen kan det være borte! 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Teis Iversen

"Men hør lige her: Hvordan kan ligestilling være venstreorienteret?"

Det spørgsmål er forvrængende. Det er definition af ligestilling og hele det, nødvendigvis politiske, teori der ligger bag, forklarer og former konceptet.

Det er derfor svært at argumentere for at kvinfo ikke er et venstrefløjsprojekt, når deres foretrukne måde at fremme "ligestilling" er venstreorienteret ideer, formet på akademisk, venstreorienteret grundlag, på baggrund af en venstreorienteret analyse. Untagelsen er selvfølgelig deres ønskede forbud af "sexkøb", hvilket sikkert også kan appellere til hvise konservative, puritanske segmenter af befolkningen.

Claus Nielsen, Christian Larsen, René Petersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Hanne Ribens

Det ville da være skammeligt hvis LA får held til at bortgemme Kvinfo´s bibliotek et sted, som ikke er offentlig tilgængeligt! Man giver tilskud til så meget, så hvorfor fanden må kvindernes historie, deres undertrykkelse og deres forhindring af universitetsundervisning og deltagelse i politisk indflydelse, ikke stå til disposition for den unge generation? ?

Sonja Rosdahl, Per Klüver, Birthe Gawinski, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Teis Iversen

Det Kongelige Bibliotek er ikke tilgængeligt for offentiligheden siden hvornår?

Claus Nielsen, Morten Clausen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

Lighed er vel netop en liberal hjørnesten? Egalitet?

Hanne Ribens

Teis Iversen, du skal have oprettet særlig adgang, og du skal vide nøjagtig hvad du søger!. På Kvinfo´s bibliotek kan enhver gå ind fra gaden og gå på opdagelse. De unge kan finde den litteratur om emnet: Kvindens historie, undertrykkelse og frigørelse, som de leder efter. Ligesom på folkebibliotekerne!

Dorte Sørensen, Per Klüver, Fam. Tejsner, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kvindekamp er klassekamp, og derfor er ligestilling en torn i skoen for LA. De borgerlige partier ser helst, at der ingen bevidsthed eksisterer i forhold til deres omfattende ideologiske krig mod velfærdssamfundet, et samfund der i høj grad gavner navnligt kvinders sociale mobilitet og deres mulighed for at uddanne sig. De har fx. længe agiteret for at 'pengene burde følge barnet', dvs. at det skal være mere attraktivt at gå hjemme, så man dermed kunne spare daginstitutioner væk, og seneste skud på stammen er, at man også skal have penge til babysitning hvis man har skiftende arbejdstider. Ligestilling er også et opgør med den bevidstløse vækst og de patriarkalske strukturer der underbygger denne credo. Så selvfølgelig er ligestilling også politisk.

Dorte Sørensen, Hanne Ribens, Fam. Tejsner, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Eva Schwanenflügel,

På hvilken måde er Ligestilling et opgør med den 'bevidstløse vækst'?

Ligestilling siges at fremme den økonomiske vækst, hvilket jeg ikke ser grund til at betvivle. Men at denne sidste i samme bevægelse skulle blive 'bevidstgjort', har jeg svært ved at se klare tegn på. Eller sagt med andre ord: er kvinder optaget af ligestilling mindre optaget af materiel velstand (og den sociale status, den signalerer) end mænd?

Flemming Berger, Morten Simonsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Torsten

Nej, jeg vil snarere tro, at det forholder sig omvendt: De kvinder, der er mest optaget af ligestilling, er formentlig de samme , som er mest optaget af social status. Det synes logisk.

/O

Gustav Alexander

Det er noget vrøvl, Teis. Feminisme er objektivt ikke et "socialistisk" projekt - så kan vi så diskutere om vi bør kalde socialliberalisme - med sin dertilhørende feminisme - for "venstreorienteret". Det mener jeg personligt ikke, da venstrefløjsprojektet, i min optik, er den socio-økonomiske befrielse af mennesket fra lønarbejdets slaveri. Diskursteorier, intersektionalisme og moderne "feminisme" har intet teoretisk fællesskab med socialistisk - og slet ikke - marxistisk teori.

Hvis feministerne gerne vil sværte nogens ry, så bør det være deres eget. Jeg er træt af at revolutionen skal reduceres til feministernes småborgerlige identitetspolitik og at vi på den rigtige venstrefløj, skal høre på teoretisk ufunderede påstande om hvorledes anti-materialistisk, moderne feminisme åbenbart skulle være historisk forankret i den historiske materialisme ... Det giver jo ingen mening.

Peter Jensen

Man behøver ikke at være højreorienteret, for at bekymre sig om Kvinfos feministiske politiserende adfærd. Jeg ved ikke om feminisme er endtydigt venstreorienteret, men det er i hvert fald politisk og ideologisk, og tager udgangspunkt i bestemt opfattelse af ligestilling. Men ligestilling er ikke noget der i alle detaljer kan defineres objektivt, uafhængigt af politisk oberservans og verdenssyn. Det er et område, som er åbent for en politisk stillingtagen, på samme måde, som de beslægtede bredere emner, som ulighed generelt, og velfærdsstaten mm..

Peter Nielsen afslører jo også sig selv ved sit ordvalg, hvor begrebet kamp går igen hele tiden. Det lyder ikke rigtigt som om han primært betragter Kvinfo som et videnscenter, men derimod åbenlyst som en del af en bevægelse, der kæmper for et bestemt politisk mål. Hermed bekræfter han alle betænkeligheder ved Kvinfo. Det er naturligvis helt i orden at kæmpe for bestemte politiske mål, ja demokratiet afhænger sådan set af det. Men det er ikke statens opgave at finansiere en bestemt politisk bevægelse, frem for andre, og ophøje dens ideologi til en overordnet sandhed. I hvert fald er det helt naturligt, at det ophører, så snart der er et nyt politisk flertal, med andre lige så legitime holdninger.

Hans Aagaard, ulrik mortensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Sine Tofte Hannibal

KVINFO står for Køb, viden, information og forskning og arbejder med ligestilling og diversitet bredt og altså ikke kun i forhold til kvinder - også af den grund er det vigtigt at støtte op om institutionen.

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Sine Tofte Hannibal

Køb = køn selvfølgelig

Mads Jakobsen

Fascinerende. En offentlig valgt minister siger til en institution: "Det der vil jeg ikke bruge penge på."

Og svaret lyder prompte: "Hvem tror du, at du er? Vi har krav på de bevillinger!"

Landsdelsorkestre, partistøtteordninger, folkekirkeudgifter, hjemmeværn, nationale radiokanaler. Er det overhoved muligt at nedlægge noget? Kan en overhoved politikker fører en anden politik end at bruge penge på det som engang er oprettet?

Erik Jensen

De senest offentliggjorte tal fra Kvinfos egen hjemmeside er fra 2015. Her står der, at man havde 645 unikke lånere på biblioteket i hele 2015. Altså ca. to lånere om dagen i gennemsnit.

Umiddelbart er det svært for mig at forstå, at flytningen af biblioteket er en national katastrofe, i den størrelsesorden som Information i en række artikler har blæst det op til. To lånere om dagen, er måske i underkanten til at drive et selvstændigt bibliotek, hvis man bringer lidt omtanke ind i snakken.

Eva Schwanenflügel

@ Torsten Jacobsen
Som jeg forstår dit spørgsmål, skulle kvinder være ligeså optaget af materiel velstand som mænd, selvom de på samme tid ønsker ligestilling, og det handler så om at kvinder derfor ikke er bevidstgjorte?
Det ser jeg altså ingen modsætning i, og undrer mig over hvor du vil hen. Materiel velstand kan sagtens være bæredygtig.
Når jeg omtaler 'den bevidstløse vækst, hentyder det til den måde, man i globaliseringens hellige navn har indrettet samfundsøkonomien på. Og den hænger igen sammen med de patriarkalske strukturer, der fremmer udbyttelsen af miljøet, fattige lande, og i særdeleshed kvinder, især i tredie-lande.
På KVINFO's bibliotek kan du, ihvertfald indtil videre, gå lige ind fra gaden og læse mere om disse emner :-)

Peter Jensen

Det er såmænd muligt, at det faglige niveau hos biblioteket ligefrem kan blive styrket, ved at blive overgivet til nationalbiblioteket. Der er trods alt en chance for, at bibliotekarerne her vil udvise et bredere udsyn på kønsmæssige forhold, end ensidige feministiske fortolkninger af patriarkalske strukturer.

Dorte Sørensen

En lille side bemærkning til Eva Schwanenflügel 22. maj, 2017 - 00:53
Så er det "sjovt" at de samme kredse ønsker, at indvandre kvinder og flygtninge kvinder SKAL ud på arbejdsmarkedet og deres børn SKAL passe i danske institutioner.
Hvad med at få nogle støtteordninger, der kan sprog stimoler børnene i hjemmet , hvis familien ønsker det. Pengene hertil kunne fås ved de sparede institutionsudgifter.

Eva Schwanenflügel

Dorte , så vidt jeg kan se af den såkaldte 'integrationsindsats', handler det mere om at stigmatisere end om at integrere. Jeg er enig med dig i at det er et stort problem at mange indvandrerkvinder og børn er isolerede i hjemmet, og især manglende dansk-kundskaber er med til at fastholde dem der.
Derfor tror jeg bestemt ikke at en løsning er at tage flere penge fra de hårdt pressede daginstitutioner, tværtimod. Men du har helt sikkert en pointe i dit forslag om understøttende sprogundervisning i hjemmet. Måske det oveni købet burde være obligatorisk? Hvor pengene skal komme fra? Flere investeringer i integrationen betaler sig mange gange tilbage i forhold til deltagelse i samfundet, arbejdsmarkedet og besparelser i sundhedsvæsenet, bare for at nævne få positive effekter.
Udover det, formodentlig et stærkere samfund med flere trygge og tilfredse borgere.
Men så længe de borgerlige kan gafle stemmer på frygten for 'de fremmede, kan det ikke betale sig at gøre noget virkeligt ved problemerne, for så forsvinder syndebukkene jo!

Teis Iversen

Dennis, akademisk 60'er-feminisme er så venstreorienteret som det bliver. Bare fordi du ikke synes de er gode Marxister betyder ikke at de ikke er venstreorienterede. Det du fyrer af der er enten en No true scotsman fallacy eller bare pedanteri; Der kan fint findes enkelte konservative feminister, men de sidder sgu ikke i kvinfo.

Gustav Alexander

Teis,

Det er pudsigt at reducere en teoretisk diskussion til "pedanteri" og i bedste internet stil, kan du dine top 10 fallacies. Tillykke, wikipedia har ikke været opfundet forgæves.

Det er måske i virkeligheden meget sigende om Kvinfo og deres støtter at I anser en diskussion om den historiske materialismes kompatibilitet med intersektionalisme, queer theory, diskursteori, for værende "pendanteri". Det siger alt om jeres teoretiske indsigt eller mangel på samme.

Teis Iversen

Du er tydeligt marxist. Du argumenterer for at alle "sande" socialister er optaget af de materialistisk-økonomiske problematikker der følger af den marxistiske analyse du ideologisk følger. cf. "Det mener jeg personligt ikke, da venstrefløjsprojektet, i min optik, er den socio-økonomiske befrielse af mennesket fra lønarbejdets slaveri."

Kvinfo er ikke ideologisk marxistisk, men tydeligvis venstreorienteret, teoretisk socialistisk da hele deres forståelse af hvad lighed (equality) er, bygger på en antimeritokratisk, antiliberal ideologisk analyse. Altså en venstreorienteret analyse fra alle perspektiver udover dem som er mere hardcore ideologisk informeret, m.a.o. dit Dennis.

TL;DR: bare fordi kvinfos er borgerlige, middelklassefeminisme er højreorienteret i relation til Mao betyder ikke at organisationen ikke er udpræget venstreorienteret i alle, ikke pedantiske sammenhænge.

Hvis jeg tager fejl, så vis det; at gå direkte til patronisering og dogmatik er ikke specielt imponerende.