Leder

Statens sorte samvittighed

Selv om der i Danmark er en politisk målsætning om at blive fri af fossile brændsler – kul, olie og gas – senest i 2050, ønsker ingen af de største politiske partier at stoppe for olie- og gasproduktionen i den danske del af Nordsøen. Der fortsættes til sidste dråbe

Joachim Adrian

26. maj 2017

»Denne transaktion fuldender DONG Energys omstilling til at være et førende selskab, der udelukkende opererer inden for vedvarende energi.«

– Henrik Poulsen, administrerende direktør for DONG Energy

Med salget af olie- og gasdivisionen i DONG Energy bliver Danmarks nationale energiselskab, hvor staten stadig ejer 50,1 procent af aktierne, hundrede procent grønt. Og selv om prisen på 8,7 mia. kroner af flere børsanalytikere vurderes lidt lavt sat, kommer selve salget ikke som en overraskelse. Allerede i efteråret 2016 blev olie- og gasdivisionen sat i udbud, og helt tilbage i slut-00’erne lagde daværende direktør i DONG Energy, Anders Eldrup, strategien for et grønt energiselskab.

Derfor er det selvfølgelig rigtig godt, at DONG Energy nu kan bruge 8,7 mia. kroner på at investere i at udbygge deres position som et energiselskab, der primært sætter vindmøller op. Men i forhold til dét, det hele handler om, klimaet, er salget blot hop på stedet. Udledningen af CO2 er den samme, ligegyldigt om det er schweiziske, britiske eller danske investorer og selskaber, der ejer den olie og gas, som fortsat vil blive hentet op af den danske undergrund.

Danmark bliver derfor ikke meget grønnere af, at DONG Energy bliver det. Og selv om der i Danmark er en politisk målsætning om at blive fri af fossile brændsler – kul, olie og gas – senest i 2050, ønsker ingen af de største politiske partier at stoppe for olie- og gasproduktionen i den danske del af Nordsøen. Der fortsættes til sidste dråbe.

I Paris-aftalen fra 2015 har stort set samtlige af klodens regeringsledere vedtaget at gøre det yderste for at holde klodens temperaturstigninger under to grader celsius. Det betyder blandt andet, at op mod 80 procent af alle fossile brændsler skal forblive i undergrunden.

Problemet er naturligvis, at så længe der er efterspørgsel på olie og gas, sælges det – og altså også fra Danmark. Så mens DONG Energy på imponerende vis er gået fra næsten udelukkende at være sort energiselskab i starten af 00’erne til i dag kun at producere grøn energi, er der ikke ændret en tøddel på den danske indstilling til egne olie- og gasressourcer. DONG Energys frasalg fjerner ikke statens sorte samvittighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thorkil Søe

Hvis formålet er at spare på klimgasser, så er det naturligvis rigtigt at intet ændres ved at vi i Danmark lader andre hale olien og gassen op.
Vores glorie vil skinne endnu mere ved flere vindmøller.
Men klimavirkningen vil være meget lille.
For at sætte problemet lidt på spidsen beretter jeg følgende:

En student i Tanzania skulle fremlægge et eksamensprojekt.
Hun havde projekteret en omfartsvej for en by hvor den gennemgående trafik var en stor udfordring.
Til sidst blev hun spurgt om hun så ville anbefale at projektet blev gennemført.
Til alles overraskelse svarede hun:
Hvis formålet er at redde menneskeliv, bør pengene bruges til at bekæmpe koleraen.

Her vil jeg sige at hvis formålet er at få pålidelig og forureningsfri energi, så bør vor indsats gå til at få A-kraft.

Christian Larsen

@Frederik: "bundet på hænder og fødder som vi er af et ubrydeligt kapitalistisk vækstregime".

Det er nærmere staten der er bundet i et vækstregime. Vi ønsker alle at der er råd til at bibeholde vores infrastruktur, som omfatter Veje, Bygninger, Uddannelsessystem, Sundhedsvæsen og meget mere.

Samtidig stiller vi højere og højere krav til hvad vores sociale systemer. De sociale udgifter og administration af samme er eksploderet over de sidste 20 år, så her finder du en god del af behovet for vækst.

Hvis man virkeligt vil gøre noget for miljøet, så er der vel kun 2 muligheder hvis det skal ske indenfor en overskuelig årrække.

1. Vi går alle væsentligt ned i levestandard. Ja, det rammer selvfølgelig hårdest i bunden af samfundet.

2. Vi skal have en alvorlig snak om A-Kraft.