Læsetid 3 min.

Trump er belejret i Det Hvide Hus

LEDER
Hvis Donald Trump besad en vis grad af selvbevidsthed og magtede at udsætte sine egne handlinger for kritisk analyse, ville han hurtigt opdage, at hans beslutning om at afskedige FBI-chef James Comey var et fatalt fejltrin
Evan Vucci
19. maj 2017

Donald Trump mener, hele verden er efter ham. Han føler en akut selvmedlidenhed. Han lægger hele skylden for sin misære på medarbejdere og rådgivere. Men den amerikanske præsident har kun sig selv at bebrejde.

Hvis han besad en vis grad af selvbevidsthed og magtede at udsætte sine egne handlinger for kritisk analyse, ville han hurtigt opdage, at hans beslutning tirsdag i sidste uge om at afskedige FBI-chef James Comey var et fatalt fejltrin.

Det er årsagen til, at vicejustitsminister Rod Rosenstein onsdag følte sig presset til at tage et skridt, han ellers nødigt tog: At udnævne tidligere FBI-chef Robert Mueller til særanklager. Mueller vil i stil med en almindelig statsadvokat undersøge, hvorvidt præsidenten, medlemmer og folk tilknyttet hans kampagne og medarbejdere i Trump-regeringen har overtrådt straffelovene i forbindelse med den affære, som nu bliver kaldt Russia-gate. En særanklager er bemyndiget til at rejse kriminelle sigtelser.

’I sidste ende er det republikanerne, der skal fælde Trump. Det kræver jo, at der er nok republikanere, der er tynget af egen samvittighed eller frygter for deres politiske fremtid med Trump som fortsat præsident,’ siger Niels Bjerre Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, SDU.
Læs også

Var det virkelig så presserende for Trump at give FBI-chef Comey sparket? Vi ved det ikke. Kun Comey og Trump kan besvare spørgsmålet.

Skete det blot i et øjebliks vrede over Comeys uvilje mod at lade sig påvirke af præsidentens ønske om at stoppe eller fremskynde efterforskningen af sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og andre tidligere kampagnemedarbejdere?

Eller var det, fordi Trump ville have den mørke sky hængende over Det Hvide Hus væk, så han kunne få friere hænder til at regere og lovgive? Eller er grunden, at FBI’s efterforskning var kommet ubehageligt tæt på præsidenten selv og hans viden om Trump-kampagnens forbindelser til Rusland under valgkampen i 2015-16? Det er aspekter af sagen, som særanklager Mueller skal søge at afdække.

Udnævnelsen er en faretruende vending for præsidenten, hans familie og nære medarbejdere. Hvis Trump interesserede sig for amerikansk historie, ville han med sikkerhed have gjort alt for at undgå udnævnelsen af en særanklager. For Richard Nixon betød det et brat fald fra tinderne. Ronald Reagans anden embedsperiode var paralyseret af en særanklagers undersøgelse af den såkaldte Iran-contra affære; først da Reagan gennemførte en større regeringsrokade og lagde alle kort på bordet, genvandt han balancen og initiativet.

Fagfolk taler om forfatningskrise i USA efter Donald Trumps fyring af FBI-chef James Comey,  der var midt i undersøgelsen af Ruslands mulige bånd til præsidentens valgkamp. Udpeger Trump nu en følgagtig FBI-chef uden fuldstændig integritet, kan krisen løbe ud af kontrol, lyder vurderingen
Læs også

Bill Clinton blev spiddet af den uafhængige særanklager Kenneth Starr, der stak af i alle mulige retninger, som intet havde at gøre med efterforskningens oprindelige formål. I sidste instans rejste han en sigtelse mod Clinton for at have begået mened under et forhør om hans seksuelle forhold til praktikanten Monica Lewinsky. Clinton blev frikendt i en rigsretssag i Senatet, hvor der kræves to tredjedel flertal for at blive dømt skyldig.

Truslerne mod Trump-regeringens levedygtighed stirrer præsidenten lige i øjnene. Det nu berømte memo, som Comey skal have skrevet efter sit møde med Trump i februar, er vicejustitsministerens umiddelbare begrundelse for at at udnævne en særanklager. Hvis Comeys beskrivelse af Trumps opfordring til ham om at indstille efterforskningen af Flynn er ordret, svarer det næppe til »at obstruere en politimæssig efterforskning«. Der er nærmere tale om en upassende indblanding fra præsidentens side, hvilket ikke er en forbrydelse.

Trump udstedte ikke en ordre til Comey, det lyder mere som en opfordring. Men med det kendskab vi har fra amerikansk presse og bøger til Trumps lyssky transaktioner som forretningsmand, hans brutale metoder og foragt for retsstatens principper, er det næppe en overdrivelse at formode, at der for Robert Mueller er langt mere at komme efter.

Det undgår ingens opmærksomhed, at Mueller og kronvidnet Comey er hjertens gode kolleger. De er begge herrer, hvis troskab til forfatningen og retsstaten ingen betvivler. Det er også en bet for Trump og republikanerne, at de to mænd af princip ikke lader sig påvirke af skiftende politiske vinde, endsige af politisk pres.

Information giver en udlægning af, hvordan en rigsretssag ville forløbe, hvis det skulle ende med sådan en for Præsident Trump.
Læs også

Sideløbende med særanklagerens arbejde vil de to efterretningsudvalg i Kongressen fortsætte deres arbejde med at afdække, hvad der skete i sidste års valgkamp.

De kan stævne vidner, men ikke rejse sigtelse. I næste uge er både Rosenstein og Comey indkaldt til lukkede høringer. Det vides ikke, om Comey vil acceptere indbydelsen. Måske han kun vil tale med Mueller. I mellemtiden vil Trump slikke sine sår, tage på en lang udlandsrejse og vende hjem til et Washington, der formentlig vil være paralyseret af Russia-gate året ud. Ikke så mærkeligt, at Wall Street har tabt modet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Kenneth Starr er arketypen på en person, der slet ikke kunne administrere de enorme magtbeføjelser, der tildeles en særanklager.

Svaret på en myndigheds udspørgen om seksuallivet er selvfølgelig: "Hva' rager det dig !!" - også selv om man måtte være præsident for USA; men hvis f.ex. Bill Clinton havde nægtet at svare på disse spørgsmål, ville det i sig selv have været en forbrydelse.

Kenneth Starrs trusler mod Monica Lewinsky for at få hendes vidneudsagn var helt utilstedelige. Han kørte frem med hele statens magtapparat - incl. de forrykt voldsomme domme, man kan blive idømt iht til amerikansk lovgivning - mod en 23-årig kvinde, der samtidig blev overfaldet dagligt i pressen og udstillet som total forrykt af Det Hvide Hus' spinmaskine personificeret ved James Carville.

En tidligere kvindlig Hillary Clinton medarbejder blev fængslet i månedsvis under usle forhold - sat ind mellem mordere og voldsmænd - for at nægte at vidne i Whitewater sagen, som intet havde med det oprindelig mandat til særanklageren at gøre.

Okay, al det er water under the bridge - vi kan ikke bruge det til ret meget i dag - vi må bare håbe på, at Robert Mueller kan holde styr på sin efterforskning af eventuelle forbindelser mellem Trump kampagnen og Rusland.
Men det bliver nok ikke nemt, hvis hans kontor begynder at efterforske Trump koncernens forretninger 50 år tilbage incl alle de selvangivelser, Trump har nægtet at offentliggøre. Eventuelle hedsporer vil med stor fornøjelse benytte lejligheden til at blotlægge alle Trump's forretningshemmeligheder - det er selvfølgelig misbrug af særanklagerens magtbeføjelser; men prøv lige at få gehør for det synspunkt i dagens USA.