Trump kan tvinge Danmark til svære alliancevalg

Et lille land gør klogt i at alliere sig med den fjernest beliggende stormagt. Nærmereliggende store lande er det rart at have en modvægt til. Det har været ledetråden for mindre stater som Danmark og Cuba. Hvor galt det kan gå uden en sådan modvægt, er bevidnet af den mexicanske præsident Porfirio Díaz’ 1800-tals klageråb: »Stakkels Mexico! Så fjernt fra Gud og så tæt på USA!«

For Danmark – lige som for det øvrige Europa – har USA siden Anden Verdenskrig været en stort set godartet stormagt. Mod vort kontinent har USA vist sit pæne ansigt. Europæiske regeringer har til gengæld valgt ikke at lufte for højlydt forargelse, når USA præsenterede grimt fjæs i andre dele af verden. USA har været garanten for europæisk fred, sikkerhed og fremgang.

Måske er det ikke sådan længere. Donald Trump hærger de transatlantiske forbindelser. I regeringskontorer og medier granskes, hvad Tysklands kansler Angela Merkel forleden på et vælgermøde i München udtrykte som sin konklusion, efter hvad Trump havde udsat hende for på sidste uges topmøder i NATO og G7. Orakelagtigt sagde Merkel:

»De tider, hvor vi kunne regne fuldt ud med andre, er til en vis grad ovre, som jeg har oplevet det de seneste par dage. Vi europæere må virkelig tage vores skæbne i vores egne hænder.«

Læs ordene nøje! Der er forbehold og elastikker. Men ordene er på begge sider af Atlanten blevet udlagt som Merkels konstatering af, at NATO ikke længere yder tilstrækkelig sikkerhed, og at mere europæisk initiativ er fornødent. I lyset af Brexit er det nærliggende at forstå et sådant europæisk initiativ som ét inden for EU’s rammer.

Det er dårligt nyt for Danmark. Umiddelbart fordi vi har et forsvarsforbehold over for EU. Efter de danske forbehold har det været sådan, at når forsvarspolitiske operationer er blevet overført fra NATO til EU, har Danmark måttet sige fra.

Sat på spidsen: Hvis NATO som sikkerhedsgaranti blev erstattet af EU, var Danmark uden sikkerhedsalliance. Medmindre snilde politikere kan overbevise danske vælgere om nødvendigheden af at droppe EU-forsvarsforbeholdet, hvis NATO helt eller delvist mister sin betydning.

Hidtidige erfaringer har vist, at danske vælgere ikke er indstillet på at følge regeringsbærende partiers råd om opgivelse af EU-forbehold. Det kan sikkerhedspolitisk uklarhed og russisk aggression selvsagt ændre på, men udsigterne er usikre.

En ulykke for Danmark er Trumps trutten også i et bredere perspektiv. Den amerikanske forsvarsgaranti siden 1949 har givet Danmark et militært og udenrigspolitisk pusterum, som landet ikke har haft siden Napoleonskrigene. Under dem blev Danmark tvunget ind i et forbund med Frankrig. Alskens rædsler fulgte: bombardementet af København og tabet af flåden til briterne i 1807; statsbankerotten i 1813; tabet af Norge i 1814.

Dette forløb vakte ikke folkelig veneration for hverken Frankrig eller Storbritannien. Siden blev Tyskland Danmarks frygt. Tabet af Sønderjylland i 1864 var snublende nær ved at lokke Danmark ind i revanchekamp ved at gå i alliance med Frankrig under Den Fransk-Tyske Krig 1870-71. Lykkeligvis for Danmark var Frankrig løbet over ende, inden Danmark fik vovet sig ud i noget, der kunne være blevet afslutningen på nationen. Fra 1871 til 1945 levede Danmark i ængstelse for Tyskland.

Forståeligt, at den lange historiske erfaring ikke nærer dansk tillid til at finde sikkerhed i alliancer på det europæiske kontinent. Det er heller ikke givet, at Danmark bliver tvunget i den retning. Nok har USA’s Republikanske Parti under Trump rykket sig i retning af »Amerika Først!«, men Trumps vicepræsident, Mike Pence, har – lige som førende sikkerhedspolitiske regeringskræfter – bekræftet solidariteten med NATO, også den musketéred, som Trump ikke kan få over sine læber.

Tirsdag udtrykte den indflydelsesrige republikanske senator og tidligere præsidentkandidat, John McCain, i Sydney stærk kritik af Trump og håb om allierede landes overbærenhed: »Vi har brug for jeres hjælp, mine venner, nu mere end nogensinde,« sagde John McCain.

Ny alliancetænkning for Danmark kan blive vanskelig, men er endnu ikke påtrængende. Det kan den hurtigt blive.