Leder

Trumps suspekte fyring af FBI’s chef

Debat
11. maj 2017

USA har en politisk tonedøv præsident. Han handler prompte og uigennemtænkt og undlader at rådføre sig med jurister og kommunikationsrådgivere, inden han træffer afgørelser af kolossal betydning for hans embedes integritet og for borgernes tillid til retsstaten og de demokratiske institutioner.

Det er den uomtvistelige konklusion, man må drage af præsident Donald Trumps forbløffende beslutning tirsdag om at fyre chefen for det amerikanske forbundspoliti, James Comey.

Beslutningen rejser en række foruroligende spørgsmål.

Hvordan kunne Trump tro, at hans uventede træk ikke ville blive tolket som et klodset forsøg på at få den politimæssige efterforskning af hans kampagnes mulige forbindelser Rusland stoppet? 

Den formelle begrundelse for afskedigelsen er Comeys håndtering af kontroversen om Hillary Clintons e-mailkonto, men den langvarige oprulning af sagen gav Trump ammunition til at undergrave mange vælgeres tillid til Clintons troværdighed.

Hvis Comey skulle fyres, burde det være sket på dagen for Trumps tiltrædelse 20. januar. Men på det tidspunkt opfattede Trump ikke FBI-chefen som en trussel mod sit præsidentskab. Det gør han formentlig efter Comeys vidneudsagn under kongreshøringer, hvor han har bekræftet, at FBI undersøger, hvorvidt der var forbindelser mellem Trump-kampagnen og Rusland.

I tweets har Trump gentagne gange ytret frustration og vrede over den såkaldte Russia-gate. Hvordan kan han forvente, at den amerikanske befolkning ikke lægger to og to sammen og konkluderer, at et eller andet stikker under her?

Det er muligt, at der ikke er noget at komme efter. FBI’s efterforskning kan ende med, at der ikke bliver rejst tiltale mod andre end Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn. Han beskyldes for at have overtrådt Forsvarsministeriets forbud mod at tage honorar for arbejde udført for fremmede magter (Rusland og Tyrkiet).

Men det skete efter han blev afskediget fra sin stilling som chef for Forsvarets efterretningstjeneste, og før han blev udenrigspolitisk rådgiver for kandidaten Trump.

Sagen berører m.a.o. ikke direkte Russia-gate. Flynn er kun relevant for FBI’s undersøgelse, fordi Trump af uvisse årsager først fyrede ham 18 dage efter, at det kom frem, at Flynn vildledte vicepræsident Mike Pence om sin samtale med Ruslands ambassadør 29. december.

Hvorfor beskyttede Trump i den situation Flynn, når Obama havde advaret ham i november og fungerende justitsminister Sally Yates i januar om, at Flynns forbindelser til Rusland kunne blive en sikkerhedstrussel?

Det er et fortsat mysterium, som kan forklares med Trumps falske loyalitet over for en ansat, eller med at han – hvilket er værre – havde godkendt Flynns samtaler med ambassadøren.

Det ville næppe være ulovligt, men en upassende indblanding i daværende præsident Obamas Rusland-politik.

Det er selvsagt muligt, at den velagtede vicejustitsminister Rod Rosensteins anbefaling til præsidenten om at afskedige Comey ikke er et bestillingsarbejde. FBI-chefens forseelser er betydelige. Comey tiltog sig autoritet i Clinton-sagen, som ikke tilkommer en politiefterforsker. Det har kompromitteret forbundspolitiets politiske uafhængighed og troværdighed.

Hvis det er den egentlige begrundelse for fyringen, skylder Trump en forklaring på, hvorfor han valgte at handle nu. Præsidenter udskifter normalt ikke FBI-chefer. Det kræver skudsikre argumenter. Ellers risikerer forbundspolitiets politiske uafhængighed at blive undermineret.

Der er risiko for, at Trump udnævner en efterfølger, der vil vie mindre tid og færre ressourcer til efterforskningen af den russiske forbindelse.

Det er derfor, demokraterne og nogle få republikanere kræver udpegelse af en uafhængig særanklager eller nedsættelse af en undersøgelseskommission, som til en vis grad vil kunne holde en ny FBI-chef til ilden. Men intet tyder på, det bliver til noget foreløbig. Onsdag blev disse forslag afvist af flertalslederen i Senatet, Mitch McConnell.

I sidste instans er det sandsynligt, at det med fyringen af Comey vil lykkes Trump at skabe ro om Russia-gate. Hans opbakning fra republikanerne er næsten enstemmig. Arbejdsro får han dog næppe.

Afskedigelsen har forpestet den politiske atmosfære yderligere. Demokraterne, der muligvis overreagerer, vil være mindre tilbøjelige til at samarbejde i Kongressen. De venter utålmodig på at genvinde flertallet i Kongressen i 2018, så de kan gå løs på Trump med høtyven.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Marin Burcharth

Der er selvfølgelig ikke noget galt i, at presiden-elect Donald Trump's kommende nationale sikkerhedsrådgiver mødes med den russiske ambassadør.
Problemet er, hvis Flynn har blandet sig i den siddende præsidents politik overfor Rusland.

Obama havde dagen før mødet givet Putin et kæmpe fur ved at udvise 35 russiske spioner samt indført yderligere sanktioner mod Rusland. Det er jo næsten en umulig balance for Flynn ikke at have kommenteret på et så dramatisk skridt fra USA's side.

En forsigtig mand havde aflyst eller udsat mødet.