Leder

Et uskyldigt kunstsyn

I onsdagens Information udtaler DF’s kulturordfører Alex Ahrendtsen, at han bedst kan lide kunstnere med »mandig følsomhed«. Da han bliver bedt om at uddybe, tilføjer han: »Når jeg kigger tilbage på den kunst, jeg godt kan lide, kan jeg konstatere, at den er lavet af vestlige, mandlige kunstnere«

Asbjørn Sand

27. maj 2017

Findes der mon en kulturordfører i verden, der kunne finde på at udtale, at al kunst, vedkommende brød sig om, var lavet af kvinder? Næppe  tænk på al den kunst, man ville overse. Men hvad så med kulturordførere, der kun kan lide kunst lavet af mænd?

I onsdagens Information udtaler DF’s kulturordfører Alex Ahrendtsen, at han bedst kan lide kunstnere med »mandig følsomhed«. Da han bliver bedt om at uddybe, tilføjer han: »Når jeg kigger tilbage på den kunst, jeg godt kan lide, kan jeg konstatere, at den er lavet af vestlige, mandlige kunstnere.«

Ahrendtsens udtalelse er på den ene side uskyldig. Han påstår ikke, at en kvinde aldrig ville kunne skabe et godt kunstværk. Egentlig gør han blot, hvad han bliver bedt om: Han forholder sig til sin kunstsmag og konstaterer, at den tilfældigvis ligger lunt i den hvide mands sving.

Homer og Hamsun er blandt Dansk Folkepartis kultur- og uddannelsesordfører Alex Ahrendtsens yndlingsforfattere
Læs også

På den anden side er det næppe tilfældigt, at det lige præcis er den kvindelige halvdel af jordens befolkning, der aldrig har gjort kunstnerisk indtryk på kulturordføreren for Danmarks næststørtste parti.

For en måned siden udkom Knud Wentzels bog Min europæiske kanon — 26 litterære fyrtårne om de vigtigste værker fra litteraturhistorien; fra Homer til Thomas Mann. En udmattende optællingspolitik er ikke nødvendig her: Der er nemlig nul kvindelige litterære fyrtårne i kanonen.

Et andet eksempel er de 50 bøger i vidensserien Tænkepauser fra Århus Universitetsforlag, der behandler både æstetiske og politiske emner. Her er over 80 pct. af udgivelserne skrevet af mænd. Det er altså ikke kun nationalkonservative kulturordførere, der overser kvinderne, men også anerkendte vidensinstitutioner som Aarhus Universitet. 

Smag i kunst handler sjældent kun om personlig smag. Det handler også om, hvad man bliver præsenteret for. Det er indiskutabelt, at der findes kvindelige forfattere født mellem det 8. årh. fvt. og 1950, der kvalificerer sig til en litteraturkanon: Fra Sapfo til Virginia Woolf, for nu at nævne en i hver ende. Ligeledes er det indiskutabelt, at der findes kvinder med stor viden om æstetik og politik, der ville kunne udforme en tænkepause. Men deres underrepræsentation er slående, og det har betydning.

Så længe vi har et samfund, der favoriserer det mandlige, vil vi også have kulturordførere med forkærlighed for maskulin kunst. For selv om et sådant kunstsyn måske nok er uskyldigt, så er det langtfra tilfældigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Fantastisk foto. Siger det hele. Desværre ikke med i papirudgaven.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, jeg tror heller ikke, at nogen fornuftige danskere holder af gamle bindingsværkshuse på landet. Ud med det gamle bras.

Søren Kristensen

Umiddelbart skule man tro det var sådan, at mænd bedste kunne lide mandlige kunstnere og kvinder bedst kunne lide kvindelige. Lidt ligesom det var nærliggende hvis mænd helst ville gå til en mandlig læge og kvinder foretrak en kvindelig. Ud fra en teori om simpel identifikation.Men sådan er det ikke. I hvert fald ikke endnu og helt ærligt, så tror jeg aldrig det bliver tilfældet, simpelthen fordi moderskabet fylder så meget i kvinders liv, at de ofte mister professionel ”flyvehøjde” i forhold til deres mandlige kunstner-kollegaer. Til gengæld bliver mænd nok aldrig lige så gode omsorgspersoner som kvinder. Selvfølgelig med forbehold for den biotekniske udvikling, hvis den pludselig udvikler sig i en retning, hvor de klassiske kønsspecifikke forskelle, udviskes. Men hvem er dybest set interesseret i det? Vi har, som bekendt, kun det sjov vi selv laver. Kunst er jo et overskudsfænomen og ofte har kvinder langt vigtigere ting at tage sig til.

Michael Kongstad Nielsen

Søren Kristensen
- jeg tror sgu, du har galt fat i noget her.
Fx. foretrækker kvinder som oftest ikke en kvindelig ægtefælle.
Det giver som regel heller ikke så mange børn.
Men netop i mødet med manden, er der åbnet for kunstens potentiale.
Jf. fx Anna Ancher,
Marie Krøyer,
eller mindre moderne,
Karen Blixen.

Et kulturløst kultursyn er ikke uskyldigt.
Gud nåde kulturen (undtagen den mest fladpandede), hvis DF får magt som de har agt.

Frank Rasmussen

Det er morsomt at et billed af en nedbrændt restaurant beliggende i Odense By skulle sige mere om AA's kunstsyn end indholdet i artiklen.....