Leder

Venstrefløjen har en god sag, når det handler om ulighed, men den har brugt et dårligt argument

Mandag offentliggjorde De Økonomiske Vismænd en kronik, hvori de anførte, at OECD ikke overbevisende dokumenterede en sammenhæng mellem stigende ulighed og lavere økonomisk vækst. Arkivfoto

Mandag offentliggjorde De Økonomiske Vismænd en kronik, hvori de anførte, at OECD ikke overbevisende dokumenterede en sammenhæng mellem stigende ulighed og lavere økonomisk vækst. Arkivfoto

Casper Holmenlund Christensen

10. maj 2017

Længe var det alene venstreorienterede politikere, økonomer og kommentatorer, der så ulighed som et problem i sig selv. Længe var det kun venstrefløjen, der advarede mod den stigende ulighed i de vestlige samfund. 

De borgerlige har ikke været så optaget af uligheden og har ofte beklaget, at ’lighedsmageriet’ kunne ødelægge muligheder for at skabe dynamik og vækst i samfundet.

Det var derfor en uventet trumf for venstrefløjen, da de økonomisk liberalistiske organisationer OECD og IMF i 2015 publicerede studier, som sagde, at stigende ulighed kunne virke ødelæggende på den økonomiske vækst:

»Vores rapport ’In it Together’ og vores studier af inkluderende vækst har tydeligt demonstreret, at der ikke behøver at være et modsætningsforhold mellem vækst og lighed,« skrev OECD:

»Det forholder sig omvendt; det kan stimulere stærkere økonomisk udvikling, hvis man forbedrer levestandarden hele vejen rundt og åbner for flere muligheder.«

Pludselig var regnestykket vendt om: Det venstreorienterede mål om lighed blev nu anerkendt for at realisere et mål, som de borgerlige i høj grad anerkender: økonomisk vækst.

Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht bad Folketingets økonomer gennemgå de to studier som udgangspunkt for et notat om forholdet mellem ulighed og økonomisk vækst. Også de fandt, at »stigende ulighed i disponible indkomster hæmmer økonomisk vækst.«

Og således skrev Pelle Dragsted fra Enhedslisten i Information:

»Rapporten konkluderer, at voksende økonomisk ulighed skader den økonomiske vækst, og dermed direkte hæmmer udviklingen. Samme økonomiske udvikling, som højrefløjen ellers påstår, udgør hjørnestenen i deres politik. Rapporten er hverken vag eller tvetydig«.

Her på avisen brugte vi også undersøgelserne fra IMF og OECD til at understrege, at ulighed var blevet et fælles anerkendt problem, og at ingen længere kunne ignorere de negative konsekvenser af voksende ulighed.

Politik kan som bekendt være en kamp om at definere samfundets problemer. Og hvis man kan bruge de andres præmisser til at få dem til at anerkende sine egne problemformuleringer, har man vundet definitionskampen.

Og det lignede en politisk sejr for venstrefløjen, at ulighed ikke længere kun blev anskuet som et socialt og et politisk anliggende, men også et decideret økonomisk problem.

Men mandag offentliggjorde De Økonomiske Vismænd en kronik i Berlingske, som var en kritisk gennemgang af OECD’s studie. De anførte, at rapporten ikke overbevisende dokumenterede en sammenhæng mellem stigende ulighed og lavere økonomisk vækst.

Og som professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard sagde i Information tirsdag:

»Både ulighed og vækst påvirkes af en lang række faktorer. Derfor er det en meget vanskelig manøvre at isolere den rene effekt af ulighed.«

Egentlig burde det ikke være en overraskende indsigt: Vi ved, at der efter finanskrisen har været højere vækst i USA end i Europa, men at uligheden er steget samtidig.

Det har ofte været anført, at et af de store problemer ved vor tids kapitalisme er, at den økonomiske vækst ikke fordeles i hele samfundet. Vi har ikke en økonomi for alle, som man siger. I USA er lønningerne over de seneste 40 år steget kolossalt i toppen, men stagneret for middelklassen.

Vi ved også, at der over de seneste 75 år samlet set har været rimelig høj vækst i de skandinaviske velfærdsstater, som er blandt de mest lige samfund i verden.

Moralen er, at man kan blive klogere på sammenhænge mellem lighed og vækst, men man kan ikke skabe en enkelt årsagssammenhæng. Pelle Dragsted erkendte således i Information tirsdag, at han og Enhedslisten ikke er hævet over den tendens, at »alle politikere cherry picker forskning, de godt kan lide.«

En anden pointe er, at man politisk svækker sin sag, hvis man forsvarer den med de forkerte argumenter. Venstrefløjen har en rigtig god sag, når det handler om ulighed, men den har brugt et dårligt argument.

Man behøver ikke bruge økonomisk vækst som argument for at bestemme lighed som et ideal. Urimelig ulighed er et problem, fordi det skaber et uretfærdigt samfund.

Og ulighed er et problem, fordi det gør nogle borgere mere frie end andre borgere. Og uanset om det giver økonomisk vækst eller ej, må vi insistere på, at vi kun kan blive frie i fællesskab, og at lighed og frihed hænger sammen. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Jongberg
  • Mihail Larsen
  • Viggo Okholm
  • Vivi Rindom
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Søren Jacobsen
  • Tanni Kromann
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
  • Ebbe Overbye
Per Jongberg, Mihail Larsen, Viggo Okholm, Vivi Rindom, Robert Ørsted-Jensen, Søren Jacobsen, Tanni Kromann, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Nørgaard

Absolut enig med Rune!
Jeg har flere gange og senest i en debat om borgerløn påpeget, - bestemt mindre elegant end i denne artikel - at der ganske ofte ses en selvmodsigende sammenblanding af argumenter af økonomisk natur med overvejelser vedrørende samfunds indretning. Lighed har at gøre med frihed for alle, som Rune skriver, og har dermed helt grundlæggende at gøre med karakteren af de mellemmenneskelige relationer - afstanden mellem dig og mig.
Hierarkier er i sagens natur afstandsskabende og hierarkier kommer i forskellige forklædninger. Økonomisk ulighed er hierarkisk og påvirker ethvert aspekt af den samfundsmæssige organisering. Jo større økonomisk ulighed jo stejlere hierarkier og jo stejlere hierarkier, i des mindre grad vil top og bund mødes og følgelig have indsigt og empati med hverandre. Og den moralske normal vil følge mønstret. Den fattige bliver den skyldige og den rige bliver helten.
National ulighed som udtryk for tilhørsberettigelse er en anden form for ulighed, der etablerer hierarki og afstand og den moralske normal vil følge mønstret. Den ikke-tilhørsberettigede bliver den skyldige (grådige som Støjberg udtrykte det om en lille pige) og den tilhørsberettigede bliver helten.
Digital ulighed som billede på, hvordan hierarkier finder systemisk udtryk. I dagens Danmark er den fattige og samfundsafhængige blevet digitaliseret. Empatien er ekskluderet og erstattet af en regnemaskine - samtalen er økonomiseret. Skylden og ligegyldigheden er blevet eksplicit. I dagens avis tales om øget digitalisering af undervisningen mens Phd-cup'en blev vundet af en, der påviste relationen mellem lærer og elever som afgørende for elevernes læringsengagement.

Der savnes i høj grad en samfundsdebat og politisk engagerede, der tager afsæt i mennesket og menneskelige relationer. Jeg ser Rune som en af få, der i store træk tager udtrykker sig med det afsæt. Tak for det!

Viggo Okholm, Robert Ørsted-Jensen, Søren Jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Andersen, Torben K L Jensen, Peter Hansen og Randi Gredal anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Skal vi ikke lige slå fast: Økonomer er ikke videnskabsmænd - de er filosoffer der fortæller en ideologi.
Et godt eksempel er økonomen og Nobel-pristageren - Joseph Stiglitz der har skrevet flere bøger om ulighed og dens konsekvenser.

Egon Stich, Søren Roepstorff, kjeld jensen, Ole Henriksen og Tue Juncker-Løndal anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Ironien er fortsat, at de, der snakker mest om ulighed, selv hører til de, der har mest glæde af den.
Når baggrunden for bekymring for mere ulighed undersøges nærmere, viser den sig hurtigt at være en blanding af grådighed og angst for social uro. Hensyn til mennesker med lave indkomster er næsten ikke eksisterende. Den mest populære løsning på udfordringen med øget ulighed er da også øget beskatning af høje indkomster og formuer, hvorved højtuddannede i den offentlige sektor får flere penge til rådighed.
Det kan også konstateres, at selv når der afsættes flere penge på det, der kaldes velfærd, bruges sådanne puljer også til administration til trods for, der i forvejen er ansat medarbejdere til administration af det, puljerne afsættes til.

Jeg har endnu til gode at læse argumenter for, at de, der er bekymrede for øget ulighed, skal have lavere lønninger. I stedet har jeg læst argumenter for, at højtuddannede skal have høje lønninger og helst jobgaranti. Det undrer mig altid, at de, der udtrykker bekymring for øget ulighed, kun interesserer sig for de store formuer og høje indkomster, og altid kræver beskatning af disse formuer og indkomster til trods for, øgede skatter og afgifter sjældent er til gavn for lavtlønnede.

Det under mig også til stadighed, at drilleri som følge af økonomiske og sociale forhold accepteres, mens drilleri som følge af påklædning, religion, seksuel orientering eller etnisk oprindelse ikke gør. Det antyder, økonomi har en særstatus, som ikke virker rationel.

Randi Christiansen

"Man behøver ikke bruge økonomisk vækst som argument for at bestemme lighed som et ideal. Urimelig ulighed er et problem, fordi det skaber et uretfærdigt samfund."

Og dermed lander rune lige midt i et definitionssprgsmål, som han ikke besvarer. Hvad er retfærdighed? Retfærdigt i forhold til hvad? Føde, klæder, bolig? Andelen af fællesejet? Som ikke engang er en anerkendt og klart afgrænset faktor i økonomidebatten, og som derfor med det lammeste argument i bogen 'dynamiske effekter' er næsten ubeskyttet mod konkurrencerytternes privatkapitalisering. Størstedelen af den globale økonomi befinder sig i lukkede rum, hvor der tjenes penge på penge og ikke på at forbedre den miljø-og socioøkonomiske levestandard i det eksistentielle fællesskab, man som menneske ikke kan melde sig ud af.

Mennesker med en lang akademisk uddannelse - cand.oecon.,polit.,jur. - bag sig, burde kunne regne ud, at man ikke kan overlade til private interesser at varetage omsorgen for vores naturgivne fællesskab. At det meste af venstrefløjen - s og sf - ikke desto mindre hoppede på den limpind og sanktionerede de finansielle liberaliseringer og deres konsekvenser - salg af fællesejet til privatkapitalisering, dong m.v. - er tidens store fadæse, som har haft meget fatale konsekvenser.

Nu må ejerskabet til fællesejet tages tilbage, og det må være sunket ind, at naturressourcerne ikke er en cashcow, som kan malkes i det uendelige, men at bevidsthed om biotopens iboende lovmæssigheder - herunder altings forbundethed - er en afgørende faktor for vores overlevelse.

Desværre er almenheden siden efterkrigstiden blevet digitalt hjernevasket og så stopfodret med materiel overflod - på bekostning af andre dele af verden, men den sammenhæng og dermed gæld ignores behændigt - at den amindelige ressourcebevidsthed omend langsomt vågnende befinder sig på et omtåget og ubevidst niveau. Og udplyndringen og misbruget kan således fortsætte.

De upriviligerede masser rammes selvfølgelig først, men nu er overgrebet så stort, at ingen undgår konsekvenserne. Spørgsmålet er, om flertallet er vågne og intelligente nok til den korrekte analyse og indsats. Det går langsomt, og når selv rune lykkeberg afslutter sit indlæg med en abstrakt forestilling om retfærdighed, er der lang vej.

Vi må håbe på og arbejde for en eksponentiel effekt i den miljø-og socioøkonomisk bæredygtige omstilling, som er større end ødelæggelserne. Venstrefløjen må vågne til dåd og sammen sætte en stopper for konsekvenserne af de behændige røverhistorier, som forfører vores ledere til en ukritisk vækstpolitik, der reelt set er et rovmord på vores eksistensgrundlag.

Kaj Julin, Viggo Okholm, Søren Jacobsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Teoretisk set kan vi godt få samfund med 100 procent frihed eller lighed, der i kraft af vækst kører ud i økologisk katastrofe. Det er økonomisk vækst, den er gal med, og det synes jeg ikke er gået helt op for Rune endnu.

Hanne Ribens, Kaj Julin, Søren Roepstorff, kjeld jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvis økonomisk vækst bliver bliver kanaliseret målrettet til en omstilling der modvirker klimaforandringer og giver arbejdspladser til ny infrastrukturer bliver økonomisk vækst til en nødvendighed for at redde Jorden som habitat for mennesker og dyr.

Torben K L Jensen

Hvis økonomisk vækst bliver bliver kanaliseret målrettet til en omstilling der modvirker klimaforandringer og giver arbejdspladser til ny infrastrukturer bliver økonomisk vækst til en nødvendighed for at redde Jorden som habitat for mennesker og dyr.

Troels Brøgger

@Randi
Der var den igen, venstrefløjen. Venstrefløjen eksisterer ikke rigtig mener jeg, den er en sovepude og en prügelknabe, vi bør ikke regne med den, men hver især gøre noget selv.

Per Torbensen, Kaj Julin og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Så i dag på tysk tv to kvinde på omkring 50 år fortælle om deres udsigtsløse liv med hård arbejde uden ende til den tyske mindsteløn på ca. 8,50 euro. Den ene med tårer i øjnene. De fortalte begge at de pga. af den lave løn som knap nok dækker leveomkostningerne kunne se frem til en så lille pension som gør de kommer til at leve deres alderdom i dyb fattigdom uden muligheder andet ind det basale som mad. Røstende.

En rimelig økonomisk lighed er det eneste, som skaber frihed til langt den største del af befolkningen. Og det skaber stabilitet. Og stabilitet skaber vækst. Den uro der er skabt i EU giver politikerne flygtningene skylden for præcis som Hitler, det dumme svin, gav tysklands jøder skylden for elendigheden. Men den helt entydige sandhed er, at uroen er skabt gennem en politisk skabt øget ulighed. Det er først og fremmest ulighed som har skabt brexit, Le Pen og Alternative Für Deutschland.

Men politikerne fortsætter med løgnen. I Frankrig blev Macron valgt fordi der ikke var andre muligheder. Men næste gang vinder Le Pen hvis ikke værdierne fordeles mere lige. Og så starter balladen for alvor.

Flemming Berger, odd bjertnes, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Per Torbensen, Egon Stich og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

»Vores rapport ’In it Together’ og vores studier af inkluderende vækst har tydeligt demonstreret, at der ikke behøver at være et modsætningsforhold mellem vækst og lighed,« skrev OECD

Det er Danmark, før den lille svindler, et helt autentisk bevis på fra den helt virkelige virkelighed. Danmark er ikke just at betragte som fattigt på trods af en rimelig økonomisk lighed. Indtil nu, vel.

Tilbage i 90'erne havde Socialdemokratiet og Poul Nyrup Rasmussen stor opbagning fra lederne af de store danske virksomheder fordi den socialdemokratiske lighedsmodel skabte ro og stabilitet i det danske samfund.

Søren Jacobsen

At Socialdemokratiet de seneste år ikke er gået "ALL IN" i forsvaret af det danske velfærdssamfund er mildest talt røstende og uforståeligt.

Søren Jacobsen

Ulighed er faktisk også en katastrofe for de tiltagende klimaændringer. På politikken http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/art5943753/Vild-v%C3%A6kst-i-t%... kan man læse, at tøjforbruget vil stige med 63% de kommende 13 år. Tøj produceret af 21 millioner billige lønmodtagere, som får en løn, der ikke er til at leve for. Konsekvensen er ikke bare en økonomisk ulighed, fordi grundet det billige tøj forbruger verden langt mere tøj end nødvendigt bare fordi man gerne vil se smart ud med nyt tøj hver uge. Hvis de 21 millioner derimod fik en ordentlig løn ville tøjet blive dyrere og miljøbelastningen tilsvarende mindre uden det går ud over omsætningen. Vi køber så nyt tøj hvert halve år i stedet og ser stadig smarte ud. Lighed er og bliver en win/win situation for alle.

Troels Brøgger, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Röser

Enig i, at økonomiske argumenter ikke kan stå alene i forsvaret for et mere lige samfund, omend det nok er det nemmeste argument, hvis man skal have liberale kræfter i tale. Retfærdighed er vigtig, men her er der ofte forskellige opfattelser af, hvad der er retfærdigt, afhængig af politisk ståsted, hvorfor det kan være vanskeligt at trænge igennem med den argumentation. Til gengæld er der en nær sammenhæng mellem niveauet af kriminalitet og social uro på den ene side og ulighed på den anden. Man kan godt leve med at være fattig, hvis alle er det, for så er det et spørgsmål om, at samfundet mangler ressourcer. Det er anderledes svært, hvis man kan se, at der er folk der har rigeligt og andre der ikke har, for så er det et spørgsmål om fordeling.

Randi Christiansen, Steffen Gliese og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Ole Ørslev

der er noget galt med jer i eliten. I har ikke fattet at årsagen til ulighed ligger i at ingen af os har samme IQ kvotient. Og aldrig får det! I forveksler borgerlige rettigheder med med økonomiske og der bliver vi heller aldrig, lige netop fordi vi har forskellig intelligens. Også har i en megalomansk forestilling om at vi kan gøre noget ved kloden. Det kan vi forhåbningsvis ikke, det ville blive en katastrofe om vi prøvede på det. Især ikke da vi ikke kan løfte så stor en opgave som at ændre naturens gang. Hvilket ikke er det samme som at vi ikke skal rydde op efter os. selvfølgelig skal vi det. Men desværre ideen om at vi alle skal flytte ud i skoven viser jeres umulige drøm. For så måtte skoven flytte ind i byen medens vi byggede skoven om til den by vi alle har brug for. det hedder elitær fata morgana på jeres eget knudrede sprog.

Steffen Gliese

Ole Ørslev, IQ findes ikke. Det er en måde at fortælle om nogle bestemte iagttagelige forhold, men det er ikke mere, og det er heller ikke nødvendigvis statisk - eftersom hjerneforskningen forlængst har påvist, at der sker en udvikling og tilpasning livet igennem, alt efter de opgaver hjernen skal løse.

Randi Christiansen

Troels, så lad os kalde det for omstillingsbevægelsen - men den er jo vågnende - og når jeg derfor henviser til venstrefløjen, er det for at appellere til den sociale bevidsthed, som dog i det mindste (selvom socialdemokraternes faneflugt og overgivelse til konkurrencesamfundet - øvrigt meget belejligt i forbindelse med dong salget - var en stort tilbageslag) må formodes at være mere levende der end hos privatkapitalisterne.

Randi Christiansen

Troels, så lad os kalde det for omstillingsbevægelsen - men den er jo vågnende - og når jeg derfor henviser til venstrefløjen, er det for at appellere til den sociale bevidsthed, som dog i det mindste (selvom socialdemokraternes faneflugt og overgivelse til konkurrencesamfundet - øvrigt meget belejligt i forbindelse med dong salget - var en stort tilbageslag) må formodes at være mere levende der end hos privatkapitalisterne.

Torsten Jacobsen

Steffen Gliese,

Det er da vist lidt tid siden du sidt læste op på emnet? Eller er der tale om en troserklæring? ;)

Randi Christiansen

Uden at have læst op på emnet torsten, fristes jeg nu til at spørge dig, om du mener, at følgende er en gyldig definition på intelligenskvotient : evnen til at forstå?

Randi Christiansen

Forudsætningen for at blive klogere er jo, at man kan forstå. Jeg har fx vanskeligt ved at forstå matematikkens sprog men er ret sikker på, at det skyldes den mangelfulde introduktion til faget, som jeg fik som barn, der er det tidspunkt i livet, hvor man som regel er mest indlæringsparat. Til gengæld har jeg et godt sprogøre, hvilket jeg tilskriver, at min ene forælder var tosproget, og jeg derfor helt tidligt fik andetsprog ind.