Leder

Vores demokrati har brug for mere konspirationsteori – ikke mindre

29. maj 2017

»Fakta kan ikke gradbøjes – det er tid til at vælge side.« Sådan lyder Dagbladet Politikens nye reklamekampagne, der hænger i busskurer landet over. På den anden side af Atlanten har The New York Times lavet en lignende kampagne med titlen ’The Truth’.

Siden forskrækkelserne med Trump og Brexit har Vestens veluddannede elite diskuteret løgn og sandhed på livet løs. Herhjemme er begreber som ’fake news’ og ’det postfaktuelle samfund’ blevet bevillingsudløsende ord, der skaffer fondspenge til bøger, forskningsprojekter og universitetscentre. Alle vil gerne stå på sandhedens side.

Men sandheden kan sjældent skrives i bestemt ental.

Den værste kategori af løgn kaldes hånligt for konspirationsteori – det er sådan noget med, at månelandingen er fake, og at CIA slog John F. Kennedy ihjel. Men som Information beskrev lørdag, er listen af konspirationsteorier, der har vist sig at være sande, lang: Fra Dreyfus-affæren til Watergate, Irakkrigen, Snowden-afsløringerne og afgørende vidneforklaringer op til Golfkrigen. Grænsen mellem sandhed og løgn er mudret.

De verserende debatter om fake news og det postfaktuelle samfund hviler på en præmis om, at vores demokrati er ved at drukne i løgn, og at det nok er internettets skyld. Men det er tvivlsomt.

Twitter-virkelighed mig her, fake news mig der og postfaktuelt samfund alle vegne. Hvorfor ikke bare kalde det propaganda? Den slags kender vi, og vi ved også, hvad der skal gøres ved den
Læs også

Intet tyder på, at der er kommet flere konspirationsteorier. I 2014 analyserede to politologer fra Miami University 100.000 breve, som læsere havde sendt til The New York Times og Chicago Tribune mellem 1890 og 2010 – det viste sig, at mængden af konspirationsteorier har været konstant. Men måske har internettet gjort dem tydeligere.

Det er heller ikke bevist, at internettet rent faktisk gør den offentlige debat mere polariseret.

I marts undersøgte tre amerikanske forskere fra Stanford University og Brown University sammenhængen mellem mediebrug og politisk polarisering blandt forskellige demografiske grupper i USA. De konkluderede, at »væksten i polarisering de seneste år er størst for de demografiske grupper, som er mindst tilbøjelige til at bruge internettet og sociale medier«.

Meget tyder desuden på, at selv om fake news kan være en ny og potent måde at sprede misinformation på, har det endnu ikke været et konkret problem.

Aviser som Le Monde og Libération er gået sammen om projektet Crosscheck, som skal forhindre spredningen af falske nyheder under det franske valg senere i år
Læs også

I januar analyserede to forskere fra NYU og Stanford University 156 fake news-historier, som florerede under den amerikansk valgkamp. De konkluderede, at de næppe havde en effekt på valgresultatet – de falske artikler var en dråbe i mediehavet.

Ofte klistres mærkater som fakta og konspiration på politiske diskussioner, hvor der ikke findes et entydigt faktuelt svar: For hvad er sandheden om pensionsalder, grænsekontrol eller EU-forbehold? Præmisserne kan være rigtige og forkerte – man kan fuske med tal og fordrejede formuleringer – men der findes ikke én sandhed om den rigtige politik.

Bag de hyppige ønsker om ’en mere faktuel debat’ gemmer sig ofte en gammelkendt frygt for masserne. Folket.

»Mængden er altid pøbelagtig,« som Grundvig sagde i 1838, da han skulle argumentere imod demokratiet. Den holdning er stadig udbredt.

Men kritikerne glemmer, at det kun er få år siden, at samfundets absolutte top havde patent på den offentlige debat – resten af borgerne blev ikke hørt. Det er ikke en tilstand, vi bør ønske os tilbage til. Demokratiet er ikke en maskine, der kører på fakta – det er en livsform, hvor alle borgere deltager i diskussioner og beslutninger. I det perspektiv er de sociale medier en radikal – og positiv – udvidelse af demokratiet.

Internettet blev bygget af en gruppe forskere for at gøre det så let som muligt at dele viden. Men det gjorde det også let at sprede løgne. ’Det faldt hverken mig eller andre ind, at nogen skulle have lyst til at ødelægge internettet eller bruge det til at dele løgne,’ siger den amerikanske datalog Vinton Cerf, der bliver kaldt en af internettets fædre
Læs også

Måske har vores moderne demokrati brug for mere konspirationsteoretisk tænkning – ikke mindre. Bevares, der findes mange gakkede konspirationsteorier – at reptiler styrer verden, eller at Stasi har opfundet Smølferne for at illustrere det ideelle kommunistiske samfund – men konspirationsteori er ikke kun en outreret kælderaktivitet.

Det er også en udlevelse af demokratiets ideal: at borgerne er kritiske og selvstændigt tænkende, at viden altid kun er foreløbig, og at formel autoritet aldrig giver råderet over sandheden. At magten udfordres.

Som den britiske politolog David Runciman har sagt: »Et demokrati uden konspirationsteorier er et dødt demokrati

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian De Thurah
  • Anders Graae
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Christian De Thurah, Anders Graae, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Interessant pointe. Der er næsten intet der er så sandt, at det ikke på et eller andet tidspunkt kan udfordres. Jorden er som bekendt rund, men det er en relativt ny erkendelse :-)

Det er en fint provokerende overskrift og artikel, men begge dele skyder forbi det egentlige behov. For det vi reelt har brug for er samfundskritik og skepticisme der går UD over konspirationsteori-niveauet.

Konspirationsteorier er blindgyder og - indimellem - fælder for en reel kritik.

Niels Duus Nielsen

Pia Madsen, fælden er vel, at man bruger tid og energi på at argumentere imod konspirationsteoretikerne i stedet for at diskutere de reelle problemer. Men af og til viser en konspirationsteori sig jo at være sand, og altså udtryk for virkelige problemstillinger, og i disse tilfælde viser kritikken sig jo at være reel.

Der var engang, hvor man fik tildelt en sølvpapirshat, hvis man påstod, at efterretningstjenesterne læste med, når man kommunikerede privat. Nen så kom Snowden...

Sup Aya Laya, Torben K L Jensen, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Niels

Jovist, men hvor mange af det man dengang bredt kaldte "konspirationsteorier" har i virkeligheden vist sig at være rigtige? Jeg erindrer da ganske mange dokumentere omfanget (og målet) med NSA's overvågning længe før Snowden.

Hvis du ser på omfang og type af konspirationsteorier der er i dag er i omløb - 911-was-an-inside-job-i alle-dets-1000-varianter, chemtrails, Rothshild-ejer- alle-centralbankerne, holocaustdenial, anti-vaccine-hysteriet, månelandingerne-er-fake, jorden-er-flad (eller hul), Icke's reptile teori/analogi, og så videre og så videre - hvor mange af dem bringer os reelt set fremad?

Niels Duus Nielsen

Pia Madsen, hver gang en konspirationsteori afsløres som sand, har vi taget et skridt fremad, for så vidt en påstået løgn, som forsøges undertrykt, nu viser sig at være en kendsgerning, mens kritikerne pludselig står med et forklaringsproblem.

Du ved godt, at udtrykket "konspirationsteori" er opfundet af de amerikanske efterretningstjenester med det formål at undertrykke kritik af magthaverne? Eller er det også en konspirationsteori?

;-)

"According to Florida State University professor Lance deHaven-Smith's 2013 book Conspiracy Theory in America,[19] the phrase conspiracy theory was deployed in the 1960s by the Central Intelligence Agency (CIA) to discredit John F. Kennedy assassination conspiracy theories."

https://en.wikipedia.org/wiki/Conspiracy_theory#History

@Niels

Fra dit link:

""According to John Ayto's 20th century words, the phrase conspiracy theory was originally a neutral term and only acquired a pejorative connotation in the mid 1960s, implying that the advocate of the theory has a paranoid tendency to imagine the influence of some powerful, malicious, covert agency in events.[18] According to Florida State University professor Lance deHaven-Smith's 2013 book Conspiracy Theory in America,[19] the phrase conspiracy theory was deployed in the 1960s by the Central Intelligence Agency (CIA) to discredit John F. Kennedy assassination conspiracy theories. However, according to Robert Blaskiewicz, assistant professor of critical thinking at Stockton University and skeptical activist, such claims have existed "since at least 1997", but due to having recently been promoted by deHaven-Smith, "conspiracy theorists have begun citing this work as an authority". Blaskiewicz researched the use of the term conspiracy theory and found that it has always been a disparaging term, having been used to describe "extreme hypothesis" and implausible speculation as long ago as 1870.[20][21]"

Hvor meget CIA var der i 1870? :-)

@Ib

Og hvad er de konkrete verificérbare beviser i dit link om 911? Det er en lang række påstande som ikke rigtigt hænger sammen eller siger noget.

Niels Duus Nielsen

Pia, ordet er betydeligt ældre, men den aktuelle betydning stammer fra 60-erne, hvor CIA knyttede en række pejorative konnotationer til ordet. Eller mener du at det er en konspirationsteori?

@Niels

Nej, din kilde siger at det er konspirationsteoretikerne undskyldning. Ikke at det er et faktum. Den meget ældre brug "Blaskiewicz researched the use of the term conspiracy theory and found that it has always been a disparaging term, having been used to describe "extreme hypothesis" and implausible speculation as long ago as 1870." dækker præcis dets brug i dag også.

Magnus Falko

Man må spørge: Hvem har autoritet til at definere, hvornår noget er konspirationsteori, og tillige hvornår noget er konspiration? Eller rettere: Er der nogen, der ikke har en sådan autoritet? Undertegnede mener, at vi alle har autoritet og ret til at undersøge mulige indicier, og så længe vi er på undersøgelsesstadiet og ikke har fundet "rygende pistoler", er der tale om teori.

Selve ordet 'konspiration' fremkalder automatreaktioner hos mange, være sig interesse eller det modsatte. Hvis nu vi skifter ordet ud med diverse synonymer, vil de fleste pludselig blive enige om, at nåjoda, sådan noget foregår da hver eneste dag på direktionsgange, i politik, med videre ...

Tag nu bare et enkelt aspekt af EU, eksempelvis. Var disse forhold ikke konspiration:

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/1356047/Euro-federalist... ... "It recommends suppressing debate until the point at which "adoption of such proposals would become virtually inescapable"."

http://news.bbc.co.uk/2/hi/in_depth/uk/2000/uk_confidential/1094207.stm ... ""Everyone wanted to approach these monetary issues with extreme caution and the less they came out in the open, the better," Sir Crispin Tickell, one of the UK's negotiators at Brussels, told UK Confidential."

Jo, så sandelig var de da konspiration. Ligesom formidabelt mange andre sager.

Vi skal ikke falde i den grøft, man kunne kalde 'konspirationsterapi', men vi må heller ikke vige bort fra selvstændig, kritisk tænkning og undersøgelse, fordi vi frygter at blive sat i bås med landsbytosser eller diverse gustne observanser. Det skrev jeg i 2014 denne artikel om på Modkraft, hvis nogen skulle være interesseret:

http://falko.nu/obs/independent.html

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Magnus

Jeg tror ikke der er nogen autoritet der udsteder den slags definitioner eller certifikater.

Men personligt er jeg sjældent i tvivl om når noget har alle konspirationsteoriens karakteristiska, lige så lidt som jeg er i tvivl om hvad der - iøvrigt uden sammenligning - er en en-eller-anden tåbelige neoliberal idé.

Nogle fænomener giver bare sig selv.

Pia: din teori om at der findes noget som "bare giver sig selv" må du altså længere ud på landet med. At du ikke er i tvivl, er ikke ensbetydende med at du ikke tager fejl - faktisk vil jeg nærmest sige tværtimod. Og at selv førhen "sobre" medier som Politiken og The Times åbenbart tror at have en klokkeklar opskrift på hvad fakta er, siger egentlig det hele. For 20 år siden ville man med en sådan påstand være blevet til grin i brede kredse - men desværre er det gået kraftigt tilbage med det ontologiske overblik.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Lars

Jeg gør opmærksom på at det er min personlige holdning. Hvis jeg ser en teori der har alle konspirationsteoriens karakteriska, så er det i mine øjne soleklart en konspirationsteori. Uanset hvor meget dens tilhængere prøver at polere den.

Kritisk sans Lars. Kritisk sans.

Magnus Falko

Hej Pia, bare lige hvis du har fejllæst mig: Jeg taler ikke nødvendigvis om institutionel autoritet (jeg skrev netop 'hvem' i min første linje). Jeg mener derimod både udtalte benægtelser og den uudtalte stemning, der ofte ligger i automatreaktioner hos konspirationsbenægtere, altså personer.

Et selvoplevet eksempel: Da jeg omkring 2005 meldte mig ind i Enhedslisten og på et møde i lokalkomiteen viste papirudgaven af denne artikel fra 2000: https://www.information.dk/2000/09/cia-penge-europaeiske-sag blev jeg mødt af et latterliggørende grin og ordene: "Skulle CIA have støttet skabelsen af EF ... hø hø, der er søreme mange konspirationsteorier fremme for tiden!"

Vedkommende havde ikke engang læst artiklen. Den beskriver lyssky transatlantiske forhold, der også senere er bekræftet af fuldakademiske historikere såsom Valerie Aubourg, Hugh Wilford, Thomas W. Gijswijt og danske Ingeborg Philipsen. Ved at studere disse sammensværgelser og deres tråde op til i dag (foruden nutidige magtklubber m.v.) er jeg blevet hjulpet til en langt større forståelse af de nutidige begivenheder, end jeg ellers ville have haft.

En anden form for konspiration mener jeg faktisk, vi kan finde i det faktum, at vel nok samtlige de politiske kommentatorer, som landsdækkende tv benytter, er EU-tilhængere. Det ligger i luften og journalisternes formuleringer, at EU-skeptikere og -modstandere er subjektive og tendentiøse, og at EU-tilhængere altovervejende er objektive og uvildige.

Om journalister bliver spurgt ind til deres holdninger til fx EU, før de ansættes, eller om der sker en uudtalt udskillelse af ansatte journalister, der "skiller sig ud" og er "ballademagere", skal jeg ikke kloge mig generaliserende på. Cavlingprisvinder Erik Valeur har faktisk talt om, at i hvert fald det sidstnævnte sker. 'Ballademager' er visse chefredaktørers ordvalg ifølge Valeur.

Jeg ved bare, at størstedelen af pressen som brægende får går med på fortællingen om, at EU-modstand og nejstemmer ved EU-afstemninger er lig med nationalisme og fremmedhad.

Faktum er, at de nejresultater, vi har set, ikke kunne være kommet, hvis det ikke havde været brede nejer. Vi er faktisk mange, der godt vil samarbejde mellemfolkeligt, blot på andre måder end EU's. Men dét er tabu! At det er et tabu, er i sig selv en konspiration.

EU-sagen er naturligvis blot et eksempel af mange.

Pia, er du enig med mig om, at sagerne i de tre avislinks, jeg har givet, alle er reale konspirationer?

@Magnus

Jeg er slet ikke i tvivl om at CIA støttede EF/EU tilhængerne. Jeg var selv som meget ung DKU'er med i folkebevægelsen, og der var det en ret gængs opfattelse dengang. Og jeg er ikke mere i tvivl i dag overhovedet. EF/EU var en slagmark for Øst-Vest og dermed et oplagt "mål" for USA/CIA.

Jeg ved ikke om det var jeg dig vendte det med for nogle år siden her på forum (?), men den anden side af sagen var jo så at DKP og søsterpartier i (og udenfor) Europa så fik tilsvarende støtte til den modsatte holdning. Ikke at jeg har kendskab til at vi fik "papkasser" med penge fra KGB, men DKP kanaliserede ganske mange penge over til Folkebevægelsen. Penge som man nogle gange bare var "stråmand" for. Egentlig en "konfrontation" der mindede meget om fredsbevægelserne (og deres modparter) som også fik ganske meget moralsk og (praktisk) støtte. Fra de respektive "kilder".

Hvorvidt der i dag er en tendens til at EU-tilhængerne bliver behandlet bedre i medierne end modstanderne ved jeg så ikke. Jeg er selv meget ambivalent overfor EU og bliver mest af alt irriteret på begge sider.

Magnus Falko

Tak for dit svar, Pia, som dog ikke besvarer mit direkte spørgsmål, nemlig om hvorvidt de avisomtalte sager indbefatter konspirationer. Gør de, eller gør de ikke?

Det er muligt, vi har debatteret emnet før, men så husker jeg det ikke.

Der er langt mere i de nævnte EU-sager end fortid. Meget af det, der lanceres i disse år, har ligget i støbeskeen i mange årtier og har blot ventet på, at salamimetoden skive for skive har nået derhen. Et eksempel er den politiske integration, jeg omtaler i min Modkraft-artikel i oplysningen om Bilderberg-mødet i 1955 og Werner-rapporten fra 1970.

Centrale EU-politikere har udtalt, at store kriser hjælper EU-integrationen på vej. Nemlig integrationen af de ideer, der ofte har ligget bag murene i årtier, siger jeg så. Der skal bare lige en krise til for at få ideerne til at glide ned hos folk. Således arbejder de oftest system-selvskabte kriser sammen med salamimetoden. På denne måde berøves vi uden for murene muligheden for at deltage i udformningen i idéfasen.

Det er på høje tid at skabe nye strukturer. Hvad det angår, ser jeg interessante tanker i ideen om den tregrenede eller trefoldige samfundsorganisme, der ikke mindst blev skabt for at modgå nationalstaternes nationalisme; http://falko.nu/rs/3.html ... EU's magtcentralisering vil derimod blot øge apati, vrede, frustration og afmagt. Følelser, som nationalisme og fremmedhad altid har snyltet på.

- Venligst Magnus

@Magnus

Konspirationer jo, "konspirationsteorier" nej. En konspirationsteori er af natur andet og mere end en teori om en konspiration. Niels' wiki link giver en fin forklaring.

@Lars Brok

Det - 9/11 - er jeg (som det nok fremgår) helt uenig i. Ikke mindst grundet den flyvske, skiftende og ufokuserede karakter af argumenter for de "alternative teorier".

Men jeg er da klar på at blive modbevist hvis du er i stand til det.

Pia: Det fornemmer jeg nok vil være et meget stort spild af tid, eftersom du beder mig modbevise fuldkommen udokumenterede påstande fra din egen side - først om at besidde en slags ufejlbarlig viden, og dernæst om at al alternativ spekulation ang. de seneste ca. 15 års åbenlyse neoliberale manipulationer blot skulle kunne afvises som "flyvske, skiftende og ufokuserede." M.a.o. ser jeg slet ingen rationelle argumenter i dine egne udsagn, kun holdning og tro. Må jeg derfor forslå en dosis god gammeldags erkendelsesteori: F.eks. kan jeg fortælle dig at videnskabelig, såvel som almindelig rationel (i bred forstand) erkendelse ikke handler om hvad man kan "modbevise", men hvad man kan sandsynligøre - ingen viden er nemlig helt sikker og derfor pr. definition altid "modbeviselig" under en eller anden anskuelsesvinkel (som Eva Schwanenflügel også bemærkede i denne tråds første kommentar...)

@Lars

Hvad enten du vil det eller ej - eller er klar over det eller ej - så bekræfter du jo lige præcis det jeg skrev. Hvad troede du udgjorde rationaliteten i dit eget

" Helt anderledes ser jeg dog på hle begivenhedsforløbet siden 9/11 - der stinker de officielle stories (og ikke mindst den deraf afledte warmongering) værre end en del af de alternative teorier."

?

Jeres erkendelsesteorier er fine nok. Men jeg vil nu anbefale at i bruger dem selv. Fordi det - som vi har ser hver eneste gang i disse tråde - viser sig at når i skal fremlægge jeres "uigendrivelige beviser" for insidejobhypotesen, ja så er de hverken beviser eller uigendrivelige.

Har vist aldrig talt om at have "uigendrivelige beviser" og jeg nævner heller ikke nogen "insidejobhypotese" - du har helt fejllæst mig; stort set alt jeg har skrevet modsiger din vinkling.

En bekendt har ved flere lejligheder sagt noget lignende: 'Stol ikke på den der siger at have fundet sandheden, men lyt til den der søger den'

Det synes jeg er et udmærket råd.

Forleden faldt jeg over et spændende projekt:

Det er ikke en egentlig konspirationsteori, det er blot videnskabsfolk der forsøger at få en forklaring på noget de ikke forstår.

http://www.wtc7evaluation.org/

WTC 7 Evaluation is a computer engineering project led by Dr. J. Leroy Hulsey, Chair of the Environmental Engineering Department at the University of Alaska Fairbanks (UAF). Hulsey and and his two Ph.D. research assistants will use finite element modeling to evaluate the possible causes of World Trade Center Building 7’s mysterious collapse. Civil, mechanical and all engineers, as well as architects, physicists, scientists and the general public are invited to participate at http://WTC7Evaluation.org.

Venlig hilsen

@Peter

Kiggede lidt på det. Første indtryk er netop at det er nogen der mener at have fundet sandheden. Ihvertfald ud fra den måde sponsoerne i AE91truth formulere det på. Leroy Hulsey er nok hyret ind til aat bekræfte en allerede vedtaget konklusion...

Toke Andersen

Jeg bliver overrasket, og ikke så lidt bekymret, hver gang jeg hører om folk der stadig tror på den officielle forklaring på 9/11.
Der findes, så vidt jeg kan se, kun tre forklaringer på denne absurde situation.
1. Må være en slags næsegrus autoritetstro, der totalt ukritisk og med absolut ingen ambition om selvstændig udforskning af argumenter og beviser, accepterer whatever den til lejligheden hyrede skuespiller/meningsdanner lukker ud på TV.
2. Totalt fravær af huller i uvidenhed om de relevante kendsgerninger og fysiske love.
3.At man er en af de til lejligheden hyrede skuespillere/meningsdannere - folk der grundet karisma eller anden folketække, er hyret til at udbrede løgne og absurde fejlopfattelser.

Grunden til at der kun findes disse tre muligheder, er det faktum, at enhver med bare beskeden indsigt i de relevante discipliner, kan afvise den officielle forklaring totalt, alene på baggrund af de officielle TV-billeder.

'Leroy Hulsey er nok hyret ind til aat bekræfte en allerede vedtaget konklusion...'

Du er da vist en værre konspirationsteoretiker :)

Jeg hører kun saglighed fra Leroy Hulsey, som afviser al spekulation. Deres projekt interesserer sig tilsyneladende kun for videnskaben. Teorierne må du holde for dig selv.

'Update: Tune in at 8 p.m. Eastern Time on Wednesday, September 6, 2017, to watch the livestream of Dr. Leroy Hulsey’s presentation from the University of Alaska Fairbanks. There he will present the findings and conclusions of the study detailed in his team’s September 2017 progress report, which will be issued the same day.

A draft report of the study will be released in October or November 2017 and will be open for public comment for a six-week period, allowing for input from the public and the engineering community. A final report will then be published in early 2018.'

Det bliver spændende at se hvad de finder frem til.

Venlig hilsen

@Peter

https://www.metabunk.org/ae911-truths-wtc7-evaluation-computer-modelling...

"Conduct sophisticated computer modeling of World Trade Center Building 7 to demonstrate, first, the impossibility of the collapse initiation mechanism put forth by the National Institute of Standards and Technology (NIST) and, second, that a controlled demolition controlled more readily replicates the observed destruction."

Lyder en smule forudindtaget og forudkonkluderende i mine ører... men jeg har heller ikke den store fidus til noget AE911truth generelt har rørt ved...
;-)

Godt at Leroy Hulsey og University of Alaska Fairbanks behandler det så sagligt som de gør.

Jeg er meget spændt på deres endelige rapport.

Venlig hilsen

@Toke

"Jeg bliver overrasket, og ikke så lidt bekymret, hver gang jeg hører om folk der stadig tror på den officielle forklaring på 9/11."

Jeg har det lidt på samme måde med de der hopper på inside-job konspirationsteorierne. At de ikke kan gennemskue dem, selvom det kræver et blot minimum af videnskabelig og logisk sans.

Der kan være maneg årsager til det. Ideologiske, pseudo-romantiske eller et blot generelt fravær af enhver form for kritisk sans.

Nogle har jo Konspireret uanset hvad. Enten har muslimske terrorister eller også har nogle andre terrorister.
Problemet opstår da det er klart, at de officielle rapporter fejler i at forklare de observerede begivenheder. Det kan man vælge at slå hen som ligegyldig detalje, men blandt efterforskere og videnskabsfolk i normale retstekniske eller videnskabelige undersøgelser, er dette dybt problematisk og tilstrækkeligt grundlag for at afvise eksisterende hypoteser.

Der er ingen chance for at den kinetiske og kemiske energi, som de fly der ifølge rapporterne fløj ind i WTC, var tilstrækkelig til forårsage de observerede begivenheder.
Man kan køre 47 milliarder modelsimulationer på baggrund af de, i rapporterne påståede data, og ikke én eneste gang få bygningerne til at styrte sammen som man så på TV. Det er ikke muligt!
Der er ikke nok energi tilstede til at skabe det kollaps og ingen chance overhovedet for at kollapset ville foregå som vi ser på TV: Totalt symmetrisk kollaps gennem den vej med mest modstand.
Ikke én gang ville vi se det observerede, selv i milliarder af simulationer. Men den 11.September 2001 skal vi alligevel forestille os at det skete to gange inden for en time - og det er millioner der hopper på. Det er sgu skræmmende.

@Toke

Hvis det var så nemt at modbevise den officielle forklaring, hvorfor er det så at man altid får de mest mærkværdige bortforklaringer og hovedrystende uvidenskabelige argumenter i stedet for? Jeg har en baggrund i fysik og har interesseret mig for 911 i masser af år, men undres til stadighed over hvor uendeligt lidt (udover "enhver kan se..!") inside-job konspirationforfægterne har kunne fremvise efter alle disse år.

Tværtimod har det illusteret hvor lidt inside-job konspirationsforfægterne forstår simple principper som newtons love, "path of least resitance" og den slags.

Jeg har ingen tillid til eller sympati for den bush-administration der sad ved roret under 911, men jeg tvivler nu på at de hverken før eller nu har følt sig særligt truet af inside-job'erne. Tværtimod.

Pia Madsen,
Du vrøvler, taler mod bedrevidende eller har ikke lært noget af din "baggrund i fysik" - og så er den jo ikke meget værd.
Hvis du ikke kender til eller har problemer med at forstå de ret simple, men for denne sag helt centrale, principper om bevægelse og vekselvirkning af legemer som beskrevet i klassisk mekanik, burde du måske overveje at tage fysik-kurset igen, istedet for at sætte dig som selvbestaltet dommer i denne sag.

Det er virkeligt ikke særligt svært at forstå problemstillingen; hvorfor selv benægterne, som jeg efterhånden grupperer dig med, bliver tiltagende absurde i deres argumentation, hvis de da reelt vover sig ud i sådan.
Jeg har endnu ikke læst en eneste begrundet påstand eller argument fra din side, bare fjollede dumsmarte bemærkninger om hvem du har tillid til eller hvem Bush-administrationen føler sig truet af; som om noget af dette var bare perifert relevant.

Men så forklar dog, med din store fysiske indsigt, hvordan det er muligt at tre gigantiske højhuse, bygget af beton, stål og glas, styrter sammen i perfekt symmetri, helt ned til jordniveau, præcis gennem den vej med mest modstand, alene ved tyngdekraft, trods væsentligt forskellige initierende skader ?
- I følge de officielle rapporter blev to af bygningerne ramt af fly, vidt forskellige steder i konstruktionen, med vidt forskellig kinetisk energipåvirkning; vidt forskellig brændudvikling og brændtid, mens den tredje bygning alene blev ramt af enkelte vragrester fra de første to kollaps og lidt sporadisk brand.
Forklar hvorfor den betydelige ekstra masse og styrke nederst i bygningernes konstruktion ikke påvirker, bremser eller tvinger den faldende masse i ny retning(væk fra "path of strongest resistance") som den burde gøre i normal fysisk virkelighed - og som den vil gøre 100/100 gange i modelsimulationer ?
Forklar hvordan al modstand i disse gigantiske højhuse er forsvundet som dug for solen, så kollaps kan foregå med nær-fritfaldshastighed ?

Jeg vil være meget interesseret i at høre din, eller andres, kvalificerede forklaring på disse observationer - Så får vi også afdækket om din 'fysiske forståelse' er reel og brugbar eller det modsatte.

@Toke

Ingen af de tre bygninger falder med fri-falds hastighed, undtagen facaden af bygning 7 i nogle få sekunder da den indre struktur er kollapset.

Og prøv at forklar mig hvad du tror "path of least resitance" betyder rent fysisk?