Leder

Et år derpå: Nye politiske identiteter og Brexit Blairism

23. juni 2017

Et år efter den britiske EU-afstemning, hvor et lille flertal på 52 procent stemte for Brexit, kunne det se ud, som om intet er sket i hovederne på det britiske folk.

Meningsmålinger viser fortsat en befolkning, der er delt mellem Leave og Remain, og ved parlamentsvalget for to uger siden, hvor ingen længere talte om Brexit, svigtede vælgerne de to partier – UKIP og Liberaldemokraterne – der havde den mest markante EU-politik. I stedet flokkedes de til De Konservative og Labour i et omfang ikke set siden efterkrigsårene.

Det er imidlertid alt for forenklet at konkludere, at briterne dermed har lagt Brexit-slagsmålet bag sig. Tværtimod kan vi allerede et år derpå konkludere, at EU-afstemningen har ført til grundlæggende ændringer i britisk politik og i briternes politiske identiteter.

Dykker man ned i det seneste valgresultat viser analyser foretaget af bl.a. den anerkendte valgekspert John Curtice, at vælgerne i høj grad valgte De Konservative og Labour ud fra deres holdning til Brexit. De Konservative tiltrak i løbet af valgkampen fem procent ekstra Leave-vælgere, mens Labours opbakning blandt Remain-vælgere voksede med hele 13 procent.

Premierminister Theresa May og Labour-leder Jeremy Corbyn under åbningen af parlamentet. Ifølge eksperter er der ikke længere udsigt til den hårde Brexit-aftale, som May havde lagt op til. Ét sted kommer hun dog ikke til at rokke sig, og det er på den hårde linje over for immigration, lyder forventningen.
Læs også

Denne polarisering bunder i, at Brexit-afstemningen har skabt nye politiske identiteter i landet. Ifølge rapporten EU referendum: one year on opfatter næsten tre-fjerdedele af briterne sig nu som enten ’Leaver’ (38 procent) eller ’Remainer’ (35 procent). Det er lige så mange, som identificerer sig med et politisk parti, og det giver partierne et incitament til at udforme deres politik, så den appellerer til vælgernes nye politiske identitet.

Om dette var fuldt ud forstået forud for det britiske valg er uklart, men der var ingen tvivl om, at  partierne forsøgte at appellere til de to grupper. Theresa May havde satset på, at de konservative kernevælgere – inklusive de 40 procent der stemte Remain – ville forblive trofaste, mens hun kunne tiltrække nye Leave-vælgere blandt Labours støtter. Imidlertid skete det omvente: Labour holdt fast på sine kernevælgere – også Leave-vælgerne – mens det lykkedes dem at tilbyde en ’blød’ nok Brexit til også at tiltrække de unge pro-europæere.

Iagttagere peger på, at partiet havde held med at kopiere Tony Blairs gamble i 1997, hvor han satsede på, at han kunne kapre vælgere i midten af britisk politik med en midtsøgende økonomisk politik uden at skræmme den traditionelle arbejderklasse væk.

Det lykkedes dengang, og det er nu lykkedes for en af Blairs argeste kritikere, Labour-formand Jeremy Corbyn, at gennemføre det, eksperterne har døbt for ’Brexit Blairism’. Corbyn har rykket Labour ind på den mere EU-skeptiske midte ved at acceptere Brexit og har satset på, at Labours blødere version ville være nok til at fastholde Remain-vælgerne.

Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU-Kommissionen begynder mandag, få dage før årsdagen for briternes EU-afstemning. Men mens EU er parat, er der sået tvivl om, hvad den britiske Brexit-position er, og hvem der vil forhandle aftalen færdig. Den seneste katastrofe i landet kan fremskynde ændringer
Læs også

Spørgsmålet er, om disse nye skillelinjer vil vare ved, og i det hele taget i hvilken retning vinden blæser, nu hvor forhandlingerne efter knap et år endelig er kommet i gang?

Der er ingen tvivl om, at der i Storbritannien i løbet af det seneste år er sket en gradvis accept af, at Brexit vil ske – selv blandt Remain-vælgerne. 68 procent mener nu, at regeringen har en pligt til at føre Brexit ud i livet.

Imidlertid er det også før set, at den folkelige stemning kan ændre sig. Som Financial Times’ Janan Ganesh skriver: »Vi har alle set ideer gå fra det utænkelige til det uundgåelige og vice versa,« blot fordi stemningen i befolkningen har ændret sig. Han påpeger, at stemningen i Storbritannien siden valget den 8. juni er skiftet til remainernes fordel, og han tror på, at den vil ændre sig yderligere over de kommende år, når de økonomiske konsekvenser begynder at kunne mærkes.

Det er derfor sandsynligt – mener Ganesh – at afstemningen i Westminster om den endelige Brexit-aftale om to års tid på en og samme tid vil være mulig at vinde, men samtidig utænkelig på grund af stemningen i befolkningen.

Om han får ret er umuligt at sige i lyset af de enorme ændringer i den britiske befolknings politiske identitet og partipræferencer, der har fundet sted på blot et år. Hvad der imidlertid synes sikkert er, at Brexit ikke bare var en afstemning, der kom og gik, men noget, der kommer til at påvirke og ændre britisk politik i mange år ud i fremtiden.

Ny rapport, som konkluderer, at Danmark risikerer at miste mange penge på Brexit, får i Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til at opfordre statsministeren til at sætte handling bag ordene og få en aftale på plads med Storbritannien
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer