Leder

Corbyn viste, at god gammeldags retfærdighed er vejen frem

10. juni 2017

Premierministeren udskrev valg for at knuse oppositionens leder. Den konservative leder af Storbritannien Theresa May formulerede parlamentsvalget som et præsidentvalg mellem det, hun kaldte sit eget »stærke«, »stabile« lederskab og Labours leder Jeremy Corbyns kaos. Hun stod over for en modstander, der af den konservative presse, hans egne kammerater, kommentatorer og forskere blev regnet for »uvælgelig«.

Corbyn var alt for venstreorienteret, alt for gammeldags og alt for kompromisløs. En mand, som ikke vil synge med på nationalsangen, er gået til begravelse hos IRA-terrorister, kaldte Hamas og Hizbollah for »venner«, lovede nationaliseringer af jernbanerne og energisektoren og krævede højere beskatning af de højeste indkomster. Corbyn var elsket af medlemmer med de røde faner i sit eget parti, men ledelsen modarbejdede ham og prøvede at få ham ud.

Meningsmålinger tydede på, at vælgerne ikke ville have en 68-årige radikal venstrefløjspolitiker som premierminister.

May sagde, hun udskrev valget for at få et stærkt mandat til at forhandle Brexit. Men hun gjorde det også, fordi hun havde en føring på over tyve procentpoint i meningsmålinger, hun ville indkassere. Og stod over for en modstander, hun mente, hun kunne udradere.

Læs også

Men det var May, der under valgkampen blev udstillet som svag og ustabil. Hun skiftede politik, da hun mødte modstand, og hun var dårlig til at begrunde sin politik, når den blev kritiseret. 

Corbyn derimod lavede et manifest, hvis titel blev et refræn for valgkampen: For the many – not the few. Vi var mange, som undervurderede ham, og hans manifest blev kaldt for »farligt, forvrøvlet og ulovligt«. Det, der er blevet brugt imod ham, viste sig at være kvaliteter i en valgkamp.

Han er ikke gået på kompromis med nyliberalismens krav om nedskæringer, sænkelser af topskatten og opgør med sociale ydelser. Og han er ikke gået på kompromis med det højrenationale krav om, at man skal være brutal over indvandrere og flygtninge. Han er gammeldags i den forstand, at han ikke har accepteret den præmis, at man skal opgive venstreorienterede idealer om økonomisk lighed og humanisme, hvis man være leder af et arbejderparti, som vil vinde et valg. 

Vi har i årevis været vidner til stigende ulighed, urimelig velstand til de rigeste og lavere lønninger i Storbritannien til arbejderklassen. Vi kender uretfærdighederne fra statistikker, venstreorienterede analyser og bøger og spillefilm af Mike Leigh og Ken Loach.

Selv om Theresa May i går erklærede, at hun agter at fortsætte som premierminister for en mindretalsregering med støtte fra det nordirske Demokratiske Unionist Parti, DUP, betyder valgresultatet, at det hurtigt kan vise sig meget svært for May at blive siddende som leder af det konservative parti.
Læs også

Men vi har også vænnet os til, at man ikke kunne gøre noget ved det, og at vreden over uretfærdigheden gik til nationalkonservative og højrepopulister. Vreden er gået til partier, som ville forringe forholdene for indvandrere, undergrave velfærdsydelser og institutioner, og som har privilegeret overklassen.  

Jeremy Corbyn vandt ikke valget, han blamerede sig selv i momenter, som da han krævede Theresa Mays afgang, og hans parti er stadig over 60 mandater fra at kunne danne en flertalsregering.

Men det sensationelle er, at Corbyn vandt en valgkamp på at kræve omfordeling fra top til bund, finansiere offentlige investeringer med højere skatter til de rigeste og udbygge den universelle socialstat.

Det lykkedes ham at inspirere en ny generation af briter til at blive aktive borgere i demokrati, hvor de tror på, at man kan ikke skal finde sig i ulighed og ikke nødvendigvis være tilskuere til forringelser af fællesskabets institutioner.

Kun 43 procent af de unge mellem 18 og 24 stemte ved det forrige valg, mens 66 procent stemte ved dette valg kun to år senere. Og de stemte i meget høj grad på Jeremy Corbyns Labour. Corbyn gjorde den gammeldags kamp om omfordeling af penge og magt til vejen frem for en moderne britisk socialdemokratisme.

Modsat De Konservatives valgprogram havde Labour også langt mere at tilbyde de unge. Bl.a. lovede partiet i sit valgprogram at sløjfe brugerbetalingen på universiteterne og sågar finde en løsning for dem, der betaler for deres studier lige nu. Og partiet lovede at genoprette studietilskud til unge, økonomisk trængte studerende samt boligtilskud for unge, som er blevet skåret i de seneste år af den konservative regering.
Læs også

Hans overraskende succes minder meget om Bernie Sanders i USA og lidt om Jean-Luc Mélenchon i Frankrig. De blev alle tre fra starten dømt ude som umulige kandidater, for gammeldags, venstreorienterede og kompromisløse. De har alle ment det samme i årtier, og de har alle erobret begejstringen ved netop ikke at gå kompromis. De har vundet den næste generation i de store byer ved at tale til håbet om, at man med politik kan lave et mere retfærdigt samfund.

Tænk hvis de gamle partier, iagttagere og autoriteter havde troet på dem fra starten ...

Corbyn blev ikke premierminister, men han står stærkt som Labours leder, May er indtil videre stadig premierminister, men nu er det hende, der kan blive udraderet som leder af de konservative. Hun mødte en rød front på vej fremad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Steen Sohn
  • Erik Karlsen
David Zennaro, Steen Sohn og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

- Vi var mange, som undervurderede ham ...

Undervurderingen skyldes måske, at alt for mange journalister og kommentatorer i høj grad orienterer sig i borgerlige mainstream-medier.

Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Holger Madsen, Søren Nielsen-Man, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Arne Lund, ingemaje lange, Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Svend Elming, Colin Bradley, Curt Sørensen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Rene Aalling Jensen, ulla enevoldsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At det skal være overraskende eller kontroversielt er - overraskende og kontroversielt. Det er svært at se, at et demokratisk samfund kan have andet mål end stadig større lighed og stadig mere omfordeling.

Rolf Andersen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Colin Bradley, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alene at fastholde, at det skal være en gammeldags kamp -! Nej, det er gammeldags at tænke på den enkeltes begærlighed og bjærgsomhed, især i et samfund, hvor funktioner og opgaveløsning blot flyder i en strøm, uafhængigt af den tilgængelige varemængde.

Torben K L Jensen

Lykkeberg - hvor ligger det "gammeldags" i en klassekamp der altid har eksisteret og særligt i England?

Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Corbyn - do you talk the talk or do you walk the walk. Lad os nu ikke blive euforiske over en pyrhuss sejr som denne. kan det overhovedet kaldes sejr? Det var vel bare fremgang-
Uanset ens politiske ståsted så er det ALTID lettest at stå på sidelinjen og råbe op, men når det bliver en selv, så skal man også have dækket regningerne ind. Det plejer ikke at være så lige til.

Anne Eriksen, Hans Jørn Storgaard Andersen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Havde England haft forholdstalsvalg, havde Corbyn kunne skabe en flertalsrering med SNP. Der var mindre end 3% forskel på Tory og Labour.

Rolf Andersen, Arne Lund, Torben K L Jensen, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Torben K L Jensen,

Jeg trpr, der tænkes på New Labour, der var en misforstået Tony Blair-opfindelse.

Tony Blair kuppede nærmest den gamle hæderkronede arbejderparti, og gjorde det til et moderne strømlignet parti for den store borgerlige middelklasse.

Der har i den senere tid været ganske store problemer inden for Labour, som Jeremy Corbyn har ført tilbage til normal arbejdepolitik. Det er de "gamle" New Labour-folk utilfredse med, og Tony Blair har bl.a. bebudet sin tilbagekomst, men efter dette valg er der vist slet ikke plads til ham.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Valget var overraskende godt forJeremy Corbyns Labour. Og en opvisning i storstilet hybris fra Theresa Mays side.
Vi var nogle få, der troede lidt på Corbyn og håbede endnu mere på ham, men i betragtning af den modstand han havde mødt fra sit eget parti, og fra pressen generelt, også udenlandsk presse, herunder dansk såmænd, så måtte man bevare en vis behersket skepsis - kunne det virkelig lykkes en god gammeldags labour-politik at få vendt bøtten?
Minsandten jo, - det kunne det.

Væk med alt New Labour-præk, som i virkeligheden gav grobunden for de konservatives seneste valgsejre (for man kan ligeså godt tage den ægte vare), ind med simpel klassekamp. "For de mange, ikke de få" er jo simpel klassebevidsthed i et ulige land. At de mange mindrebemidlede i Midt England og Wales hensygnende gamle industribyer skulle stemme på overklassens parti har længe stået for mig som en kæmpe gåde. Nu gik den så heller ikke længere.

Der skulle bare en ægte Labour-leder til, så dæmrede det. Tillykke med det.

Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

I England tales der om et valg til efteråret og jeg ser det scenarium som et valg for et Labour der bakker op om Jeremy Corbyn´s valgmanifest med unge der har fået blod på tanden og ældre der ikke dukker op til endnu et valg de på forhånd er godt trætte af. En anden ting er er Corbyn´s tilbud om et blødt brexit der faktisk bakkes op fra et stort flertal i UK og vil blive set i EU som et mere realistisk oplæg til exit end Theresa May´s.

Sanders og Corbyn kan få de hjemlige sosser til at skide grønne grise. Både Sass og Mette F. kalder Corbyn for en ufattelig tragedie. Mon ikke de to har et forklaringsproblem næste der er møde i de europæiske socialdemokratier.
PS: Nok var Nyrup kluntet af og til, men så stupide som Frederiksen og Sass, det var han dog trods alt ikke.

Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Steen Sohn, Søren Nielsen-Man, Curt Sørensen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Overgård, Gert Romme, Christel Gruner-Olesen, lars søgaard-jensen, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Arne Lund: Der er en vældig forskel på Corbyn og Sanders. Den sidste ville aldrig havde haft en chance, havde han stillet op som uafhængig. Nu var der lige en kvinde, der gav ham muligheden for at score billige points. Længere er den historie ikke.

Corbyn - derimod - er en ægte socialist. Og jeg har stor respekt for hans valgkamp, selvom jeg igen mener, at et to-partisystem er helt, helt anderledes end vores hjemllge forholdstalsvalgsystem.

Det nytter ikke noget, at han kan bruge en tåbelig PM May - det er en billig baggrund og kvindeeffekten skinner nok også igennem her. Det nytter heller ikke, at han har modstand i sit eget parti, især på i MP-gruppen.

Endelig er din sammenligning med Mette F og Henrik SL eventyrlig dårlig. Vi har en enig folketingsgruppe og opbakning i både medlemskredse og opinion - helt som det altid har været for Socialdemokratiet.

Jeg tror, du har set den seneste udgave af Matator og sammenligner med Damernes Magasin ;-)

Hans Jørn Storgaard Andersen - Sanders - billige point! Den forstår jeg ikke. Forklar dig nærmere. Sanders tabte til Clinton fordi hun havde hele partiapparatet i ryggen, der gjorde hvad de kunne for at bekæmpe Sanders. Havde Sanders været Demokraternes kandidat, var det sandsynligt, at han havde kunnet slå Trump. Boykotten f Sanders fra partiapparatet var s blamerende, at partiforkvinden måtte gå af.

Forklar venligst hvilken forskel der er mellem Sass L og Mette F. For mig at se, er de enige om det væsentlige, bl.a. om at kalde Corbyn for en helt ufattelig tragedie, og at Corbyn er meget langt fra det danske Soc.dem. Hvor ser du en forskel her.
Den enige Folketingsgruppe er kun enig så længe den bankes på plads af Sass. Forleden havde Rasmus Prehn et indlæg i Politiken om "at Corbyn ikke er så tosset endda". Prehn indrømmer, at deter skrevet med frygt og bæven og efter mange tilløb. Hvorfor? Fordi Prehn jo tidl. har trådt ved siden af partilinien, og han ved om nogen godt, hvad det koster. Og når han roser Corbyn, så er det fordi han ved, at han dermed gå imod Sass Larsen og Mette Frederiksens unisone fordømmelse af
Corbyn.
Den enighed i folketingsgruppen du taler om, er bluff og kun et ydre skin. Lykketoft var ude med riven og kritiserede Thorning-regeringen for dens medløb til nyliberalisterne i det radikale venstre, og var efter Corydon for hans brug af den blå regnemaskine Finansministeriet.

Og nej - jeg ser ikke Matador - det er livet for kort til. Hvad han Matador med Corbyn og Soc.dem. at gøre?

Carsten Wienholtz, Randi Overgård, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Rettelse til 11. juni, 2017 - 14:32
Nu hedder Helle Thornings mand jo Stephen, det er hans far, der hedder Neil. Men i øvrigt skulle Stephen være gået mere end 5000 stemmer frem i sin valgkreds.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Arne Lund kan ikke forstå, hvad jeg skrev om Sanders: Sanders - billige point! Den forstår jeg ikke. Forklar dig nærmere..

Ingen kendte til Sanders i 2015. Alle Demokrater vidste, at Clinton ville vinde nomineringen med flere længder.
Så fik en Sanders lidt vind i sejlene - hvilket overraskede ham selv, vil jeg tro. Og han vovede så at fortsætte sit friløb som Uafhængig, men dog på Demokraternes spiseseddel.

Trumps tropper var allerede dengang i gang med at nedgøre Clinton - FORDI hun var en kvinde.
Jeg troede, det var løgn, men overværede et formøde til Sanders optræden i New York med mange unge deltagere. Søde mennesker, men kun optaget af én ting: At få eftergivet deres studiegæld - og det ville Clinton ikke medtaget i principprogrammet på det tidspunkt.

Senere samme aften så jeg på Tv nogle af de mest modbydelige talere - før Sanders optrådte - og jeg tænkte: Hvad i alverden har de med det Demokratiske Parti at gøre - hadefulde og med svinske ord direkte ind i hovedet på mig.

Jeg kan ikke bevise min påstand om, at Sanders fik medløb, fordi Clinton KUN var en kvinde, men jeg har oplevet den stemning før på valgmøder, hvor kvinder blev nedgjort.

Samtidig blev Sanders præsenteret som en nordisk model for en socialdemokrat - og ærlig talt - som jeg fortalte de unge mennesker - så var og bliver Sanders aldrig en socialdemokrat - men en fusentast, der napper ideer og gør dem til sinde egne.

Studér hans biografi på nettet, Arne, så vil du forstå.

Corbyn er en ægte socialist - men næppe en socialdemokrat som dem, vi kender i de nordiske lande.

Henriette Bøhne

Ingen kendte Sanders før 2015???

Nogen har vel kendt ham, eftersom han har en politisk karriere bag sig, som startede i 1981.
"1981-89 var han borgmester i Vermonts største by, Burlington. 1988 stillede han som uafhængig kandidat op til valget til repræsentanternes hus uden at blive valgt. Det lykkedes for ham ved valget i 1990, og han blev genvalgt frem til 2004. I 2006 valgtes han så til senatet og blev genvalgt med nders71% af stemmerne i 2012."

Sanders er demokratisk socialist, ligesom Gregor Gysi - og Oscar Lafontaine iøvrigt - og Gysi fortalte for nyligt i et interview, at han besøgte Sanders i USA allerede i 1991, da Sanders var blevet valgt til repræsentanternes hus.
Så nogen i Europa har jo kendt ham og kendt til ham, selv om HJSA ikke har hørt om ham.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Præcis Henriette - ingen kendte ham. Han var for længst blevet gammel og grå og glemt bort i det nordøstlige USA.
Du glemmer hans "uafhængighed" - hvilket er unormalt i det amerikanske valgsystem. En outsider, der håber på et hul en skønne dag - og dét fandt han.

ps! Fint du placerer ham hos Die Linke - socialdemokrat, det er han ikke.

Hvis man læser andet end mainstreampressen, så har man haft mulighed for at have hørt om Sanders i mange år. Jeg har i hvert fald læst om ham i mindst tyve år - blandt andet i det venstreliberale tidsskrift The Nation.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det kan være, at du har, Steen - men tænk lige i de store linier: Hvis han havde haft en politisk begavelse, så var han vel trådt frem på den store scene noget før eller hva'?

Han var heldig at ramme et ømt punkt - om en kvinde kunne blive USA's præsident. Lur mig om ikke, der er mange - også blandt demokrater - der ikke synes om dén ide.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Steen - ved du virkelig ikke, hvor stor staten Vermont er - og hvor yderligt den ligger?
Sanders navn har aldrig før figureret i de store aviser og Tv .

Henriette Bøhne

HJSA,
Der er - efter min mening - intet i vejen med at være "uafhængig". Faktisk kan uafhængigheden være befordrende for udviklingen af det, vi kalder integritet.
At Sanders ikke har været særlig kendt i mainstreammedier er ikke særlig vigtigt - det vigtige er, at tiden nu er moden til hans - og andres - politik. At den er blevet det, kan du blandt andet takke dit eget parti og dets søsterpartier i andre lande for.
Det er de unge, som vælger Sanders og Corbyn - og i Tyskland iøvrigt også die Linke, som her i foråret havde sin største medlemstilgang i mange, mange år.
Hvorfor gør de det?
Et bud på det svar kan du finde i understående link - hvis du altså forstår tysk, hvilket jeg ærligt talt tvivler på du gør - men det kan betale sig at lytte til den uahængige, unge tyske journalist Tilo Jung og hans uformelle interviews med tyske politikere fra flere forskellige partier.
Jung & Naiv - Politik for desinteressierte:

https://www.youtube.com/watch?v=gsooTKLseow&t=747s

Dette afsnit er med G. Gysi og de første 20 minutter handler bl.a.om Sanders, de unge, globaliseringen og højredrejningen i udkantsområder. Det er måske værd at lytte efter - for Gysi, som du før hånligt kaldte "ingen" - er blandt de 18-30 årige den mest populære politiker i Tyskland overhovedet.

Hans Jørn - du mener altså virkelig, at politikere kun eksisterer, hvis de omtales i de store mainstreammedier. Jeg gider ikke undersøge, hvor tit han er blevet omtalt i disse, men at han er blevet det, er jeg ikke i tvivl om.
Han har jo trods alt siddet i Kongressen siden 1990:
https://da.wikipedia.org/wiki/Bernie_Sanders

Hans Jørn Storgaard Andersen

Henriette Bøhne: Du stiller en række spørgsmålstegn ved min ærede person?
hvis du altså forstår tysk: Hvad i alverden bilder du dig ind? Ikke at det får mig til at læse din anbefaling, så må du argumentere bedre.

De unge er altså ikke nok til at få skabt en regering - og din pegen på Die Linke er helt skæv. SPD vil ikke regere sammen med dem, selvom der er undtagelser i Thüringen.

Men det var jo Schultz, der var oppe til vejning - og foreløbig har han tabt 3 delstatsvalg eller har jeg heller ikke forstået det?

Gysi er en af de mere sympatiske folk fra den gamle SED-front, ham har jeg ikke problemer med. Men Bundeskanzler bliver han næppe nogen sinde.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Steen Sohn: Jeg siger kun, at jeg aldrig havde hørt om Sanders, før han stillede op som en slags marionet. Alle vidste, at Clinton var kandidaten - !
Sanders er og var et forbigående fænomen.

Tror du selv på, at USA vil være med til hans "socialistiske" eksperimenter, måske?

Henriette Bøhne

HJSA,
Jamen, så må du meget undskylde. Det, som får mig til at tvivle alvorligt på dine tyskkundskaber, er, at jeg nu i umindelige tider har set dig bringe et gammelt koldkrigs øst-vest fjendebillede til torvs, som viser, at du absolut INTET har fattet af konflikten mellem die Linke og SPD. din kommentar om, at Gysy aldrig bliver Bundeskanzler er jo barok. Nej, selvfølgelig gør han ikke det, eftersom han for et par år siden indledte et generationsskifte og i dag kun er menigt medlem for partiet i Bundestag.
Det er ikke østtyskerne, som er problemet - de bliver såmænd beskrevet som partiets pragmatikere - men den vesttyske Lafontaine-fløj, som Sahra Wagenknecht, der iøvrigt er gift med Lafontaine, tilhører.
Sahra Wagenknecht er ubestideligt virkelig godt begavet og et menneske, som har udviklet sig rigtig meget siden hun som 20-årig oplevede murens fald. Men jeg kan forsikre dig om, at de varme følelser for SPD og R2G hos hende ligeledes kan ligge på et meget lille sted. Ihvertfald ikke uden at få betydelige, konkrete politiske indrømmelser. Så der ligger hunden begravet og tiden er ikke moden til R2G hos nogen af parterne - medmindre vælgerne giver et så stærkt mandat til dette, at det ikke kan undgåes.
Og så har Schulz, som tilhører SPD højrefløj, et problem. For han kommer ikke til at regere alene, før det bliver grønt snevejr, og må finde andre samarbejdspartnere.
Det er sådan, at der i Bundestag lige nu er flertal af R2G. Og Schulz og SPD mister troværdighed, fordi han på den ene side lover vælgerne guld, grønne skove og social retfærdighed - men til sidste øjeblik sidder og stemmer for Merkels sorte politik.
Lad os nu se, hvad som sker - det er svært at så. Især om fremtiden.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Undskyldning accepteret, Henriette.
Faktisk taler jeg flydende tysk, da min første hustru var ... tysk.

Nu snakker du så om aktuelle problematikker, hvor jeg normalt får skældud, fordi jeg går tilbage til tiden omkring 1989 og Murens fald. Men OK - jeg diskuterer gerne det kommende valg i Tyskland, men jeg har valgt at ignorere to partier eg. Die Linke og AfD - alene fordi de ikke er regeringsduelige.

Sahra Wagenknecht er en rød klud i øjnene på mig - så hende vil jeg især forsøge at undgå. Jeg er mere til en ung, kvindelig minister som Manuela Schwesig, der lige er gået af som familieminister og nu er gået i position som måske Ministerpräsidentin i Mecklenburg-Vorpommern.

Hun har et stort potentiale og jeg følger hende med glæde - bl.a. fordi hun er en fremragende fotograf.

R2G er nyt for mig - aldrig før hørt om det, så nogen stor begavelse i tysk politik, det er jeg bestemt ikke. Jeg vælger ... de store linier især nu, hvor fransk politik går ind i en helt ny fase.

Schulz er ikke min kop te, han løb med formandsposten i EU-Parlamentet for næsen af Poul Nyrup og har aldrig overrasket mig, det skulle da være, da han blev leder af SPD (!) Tak skæbne, men hvem kunne de ellers finde på at sætte op imod en Merkel, der er det mest behagelige menneske, jeg kan komme i tanker om. På et møde i København med Thornig på KU overraskede hun mig endnu engang med sin parathed og upolitiske facon. Hun bliver svær at slå.

Schulz og Corbyn har noget til fælles ... mht. det det du skriver om "guld og grønne skove" ...

Det er svært at spå om fremtiden, skriver du. Det er da fordi, du skriver det i bestemt form! Der er mange .. fremtider. Én af dem er din.

Hans Jørn Storgaard Andersen skriver ovenfor, at Sanders er og var et forbigående fænomen.
Hvis du læste det link, jeg gav dig, så vi du se kunne se, at han blev valgt til borgmester i 1981 og siden 1990 har været medlem af USA's Kongres.

Det skal man altså have en meget særpræget opfattelse- af sproget for at kunne kalde 'forbigående.'

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det kan vi godt enes om, Steen.
Det med det negative kender jeg ikke til, da jeg ikke orker at læse om ham.

At han skulle være den mest populære politiker i USA for tiden, det siger mig ikke så meget med den leder, der snød sig ind på præsidentposten. Faktisk vil jeg give Sanders noget af skylden for, at det kom så vidt.

Han var ukollegial og værst af alt: En dårlig taber.

Hans Jørn. Du ved ikke helt, hvad du taler om. Da det stod klart, at Hillary vandt deres interne tvist, kastede han sig ind i kampen for at få folk til at stemme på hende.

Men skal vi ikke slutte her - dette fører ikke videre.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Du kan tro, jeg ved noget om den amerikanske valgkamp, Steen.
Vi ser blot meget forskelligt på Sanders indvirken. Han var MEGET lang tid om at acceptere, at han ikke kunne vinde. Alene det siger noget om personen. Og konen, der styrede ham.

Jo, vi bør slutte - velvidende, at vi ikke er enige.