Leder

Europas begravelse

Som en af hovedkræfterne bag Maastricht-traktaten, Schengen-zonen og euroen var det Helmut Kohls hensigt at skabe en europæisk integration – og dermed fred og fællesskab – som ikke kan rulles tilbage.

Som en af hovedkræfterne bag Maastricht-traktaten, Schengen-zonen og euroen var det Helmut Kohls hensigt at skabe en europæisk integration – og dermed fred og fællesskab – som ikke kan rulles tilbage.

Ullstein Bild

1. juli 2017

Når Tysklands store ekskansler Helmut Kohl i dag tager på sin sidste rejse, bliver det ikke bare verdenshistoriens første europæiske statsbegravelse. Den sælsomme ceremoni bliver også en symbolsk rejse ind i hjertet af en vaklende og nødvendig europæisk idé.

Smykket med Europaflaget vil Kohls kiste under den første del af højtideligheden stå i Europa-Parlamentet i franske Strasbourg. Efter en europæisk mindehøjtidelighed, flyves Kohl og kiste med helikopter tilbage til Tyskland, til ekskanslerens hjemby Ludwigshafen.

Herfra køres parade med bil ned til Rhinen, hvorpå Kohl bliver sejlet det sidste stykke til Speyer. Den sidste messe vil her foregå i domkirken, hvor Helmut som barn søgte ly for bomberne i den tyske verdenskrig, som kostede hans bror og millioner andre europæere livet.

Dette fransk-tyske optrin, som Kohl angiveligt selv ønskede, er på kanten af det kitschede. Men det er en demonstrativ gestus, som på godt og ondt afspejler »genforeningskanslerens« eftermæle som en skuffet tysk patriark og som en af historiens største europæere.

Helmut Kohl satte alt ind på at overbevise såvel øst- og vesttyskere som internationale statsledere om, at en hurtig genforening af de to tysklande var at foretrække. Her ses han ved et vælgermøde ved det første og sidste frie valg i DDR, som det konservative parti vandt. Det betragtede Kohl som en tillidserklæring. 
Læs også

En skuffet tysker var han. Han kom sig aldrig over sit blakkede eftermæle som politiker og person. Det fik han især i kraft af de ulovlige donationer til CDU, som »Kohls pige« Angela Merkel i sidste ende brugte til at vælte Kohl med.

Den skuffelse har medvirket til, at Kohl ikke mente, at Tysklands politiske elite er en værdig vært for den sidste fejring af ham – i Strasbourg kan Merkel således ikke holde den store nationale gravtale, men må pænt stille sig op i køen med bl.a. Emmanuel Macron og Bill Clinton.

Et uforsonligt menneske var Kohl også. Både over for politiske fjender og medier som Der Spiegel, og i Kohls tragiske familieforhold.

Allerede før sin første kones selvmord i 2001 havde han endegyldigt brudt med sine sønner; for rullende kamera kunne den tyske offentlighed for nylig opleve, hvordan hans ene søn med to børnebørn blev nægtet adgang til den afdødes hus. I dette hus var kommissionsformand Jean-Claude Juncker en af den ældre Kohls få fortrolige. Han har selvsagt haft en finger med i spillet om den europæiske statsbegravelse uden stat.

Disse omstændigheder skal ikke skygge for, at begravelsen både afspejler og iscenesætter en af historiens største europæere. Med en række diplomatiske genistreger fik Kohl ikke bare gennemført den tyske genforening. Han stræbte samtidig efter at virkeliggøre Konrad Adenauers bonmot om, at »den tyske enhed og den europæiske enhed er to sider af samme medalje«: Nie wieder Krieg (aldrig mere krig, red.).

Som en af hovedkræfterne bag Maastricht-traktaten, Schengen-zonen og euroen var det Kohls hensigt at skabe en europæisk integration – og dermed fred og fællesskab – som ikke kan rulles tilbage.

»Hvis dette Europa får en fælles valuta fra København til Madrid, fra Den Haag til Rom, er der ikke længere nogen, der kan stoppe den europæiske foreningsproces,« sagde Kohl i Den Tyske Forbundsdag i Bonn i 1991.

Læs også

Han overhørte her højt og flot de mange kritiske røster om, at en fælles valuta kan få trange kår uden en politisk union. Det har vi fået at føle siden eurokrisen fra 2010, hvor de gældstyngede sydeuropæiske lande begyndte at lide under sparepolitikken, mens især Tyskland udviklede sig til den udskældte principrytter.

Det er en del af Europas svære arv fra Kohl, men billedet er meget større. Her må vi kæmpe for større økonomisk solidaritet, så det økonomiske ikke konstant begrænser horisonten.

Det er kun få år siden, at Kohl-generationens krig og fred-patos omkring Europa var blegnet. Men med Trump, Putin og Erdogan er genforeningens globale sikkerhedsarkitektur decideret i opløsning. Vestens liberale værdier trues som aldrig før. Og globale udfordringer gør de enkelte europæiske lande chanceløse hver for sig.

Samtidig har Brexit rystet den resterende union sammen indadtil. Tyske Merkel og franske Macron virker fast besluttede på at gå videre ad Kohls svære og nødvendige europæiske vej. Med sin europæiske statsbegravelse giver han paradoksalt nok Merkel en enestående mulighed for en europæisk selviscenesættelse til tiden. Måske fordi Kohls kærlighed til Europa kort og godt var større end hans personlige skuffelse og stædighed.

Kohl er død, men Europa lever.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Torben Lindegaard
Olaf Tehrani og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Kristoffersen

Det er vist ganske symptomatisk, at ordet "nødvendigt" pludseligt bliver anvendt med positive overtoner her, hvor Kohls forbrydelser og deres manglende konsekvenser skal nedtones til fordel for mere EU. Typisk nok nævnes skattefifleren Juncker i samme åndedræt. Man skal være temmelig naiv for at tro på, at det foretagende kan reformeres i retning af demokrati og økonomisk lighed

Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Arne Sejersen, Torben K L Jensen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Pragtfuld leder.

Det er så vidunderligt at få sat ord på alle disse ting, som jeg ikke selv magter - eller har mod til - at formulere.

Uha, det blev helt sværmerisk - det må du tage i stiv arm.

den største trussel mod vesten er selvskabt, Siden Foghs dage har vi bombet løs i Nordafrika og skabt flygtningestrømme som sjældent før og hvad har det hjulpet? Så stop bomberiet og brug i stedet pengene på "marshallhjælp", så er vi måske heldige både at stoppe flygtning OG migranter.

Bjarne Bisgaard Jensen, Mads Berg, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ved den endelige begravelse er der inviteret omkring 1500 personer og mere end 1000 betjente er sat til at sikre god ro og orden.

Torben K L Jensen

så meningen må da være europæisk begravelse. Underforstået - ikke kun en tysk begravelse.
Tsk -tsk Information.

Torben K L Jensen

Næh - Storgård - jeg bor i Haderslev og som sådan tæt på Tyskland - Jeg anser Tysklands økonomiske diktatur i euro-zonen som den farligste trussel mod fællesskabet og sådan "nebendabei" abonnerer jeg på Der Spiegel og så følger jeg altid med på de tyske diskussionsfora på TV.
En anden ting er de tyske filosoffers betydning for Danmark,vi har et kongehus der stammer fra Tyskland (Glücksburg) og administrationen under enevældet foregik på tysk (Dr. Struense var fra Schlesvig- Holstein) de tyske hertugdømmer under den danske krone. Så jeg ved faktisk hvad jeg taler om. Herr Storgård.

Struensee var født i 1737 i Halle i det nuværende Tyskland og i 1758 blev han stadslæge i Altona, hvor han ti år senere mødte kong Christian 7 ...

Altona, som hverken lå eller ligger i Slesvig eller i Holsten, men i Altona og i dag er en forstad til - Freie und Hansestadt Hamburg...

Per Torbensen, Henrik Brøndum og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Weis - ret har du,men Altona var skam pæredansk på hans tid.

Per Torbensen, Henrik Brøndum og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar