Leder

Finansministeriets regnemodeller er en fjollet vits

24. juni 2017

En fjollet vits: Hvorfor er ’den nødvendige økonomiske politik’ en nødvendighed?

Svar: Det er den, fordi den på forhånd er fastlåst i beslutningsgrundlaget.

Det mest fjollede ved vitsen er, at den er sand. Finansministeriets regnemodeller er sådan skruet sammen, at de favoriserer skattelettelser, men ignorerer positive virkninger af offentligt forbrug.

Den indbyggede højrevridning af beslutningerne skyldes, at modellerne indregner »dynamiske effekter« – det vil sige borgernes ændring af adfærd – ved skattelettelser, men ikke ved investering i bedre offentlig sektor. Modellerne antager, at skattelettelser vil få folk til at arbejde mere, men ikke, at øget åbningstid i daginstitutioner vil have samme effekt. Altså peger modellerne mod skattelettelser frem for bedre service til borgerne.

Lykkeligt er det derfor, at et finansudvalgsflertal bestående af oppositionen samt Dansk Folkeparti i torsdags stemte for, at virkningen af offentlige udgifter og investeringer skal adfærdsberegnes ligesom skattelettelser. Flertallet henviser til, hvad vismændene – De Økonomiske Råds formandskab – anførte så sent som i maj i år, nemlig:

»Det er muligt og en vigtig opgave at opbygge et konsistent sæt af regneprincipper for dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer. Alternativet, som anvendes i dag – implicit at antage, at effekten er nul – giver en ubalanceret vurdering af ændringer i den offentlige sektors indtægter og udgifter.«

Det lykkeligt vedtagne forslag er oprindeligt fremsat af SF og hjulpet godt på vej af Enhedslistens vedholdende påpegning af det forrykte i de nuværende regnemodeller. Man kan – efter behag – finde det skamfuldt, at Helle Thorning-Schmidts 2011-2015-regeringer med Bjarne Corydon som finansminister ikke brugte sit flertal til at rette op på skævhederne.

Det forslag, der nu er vedtaget, opfordrer den nuværende finansminister Kristian Jensen (V) til, at han – senest i oktober – gør rede for, hvordan han vil følge udvalgets beslutning op. Det er muligt, at finansministeren er mindre end entusiastisk, idet de nuværende modeller er skruet sammen efter hans partis præferencer. Udvalgsflertallet gør klogt i at forblive i beredskab. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Bent Johansen
  • Dorte Sørensen
  • Troels Holm
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Margit Tang
  • Toke Andersen
Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Niels Bent Johansen, Dorte Sørensen, Troels Holm, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Margit Tang og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Finansministeriets regnemaskine er, af Claus Hjort, skruet sammen til, eller rettere manipuleret til, ensidig at tjene en blå idelogi og værdier med baggrund i minimalstaten og ikke realpolitik og danske værdier.

Den blå nødvendighedens politik er useriøs humbug, manipulation og "fake-news".

Niels Bent Johansen, Peter Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er endnu mere grundlæggende: politikerne skal ikke have nogen idé om, hvad folk skal. Ideen om at arbejde længere er ideologisk, al den stund at det mindre og mindre grad er folks tid på arbejdsmarkedet, men maskinernes produktion efter efterspørgsel, der kommer til at tegne fremtiden.
Allerede i dag producerer ganske få mange gange mere, end vi kan forbruge, og humlen ved det er: det gør de også i andre lande.Vi må ophøre med at opfinde flere og flere omstruktureringer for at lønne en stadig større overklasse af ledere, strateger og konsulenter ved at skabe stillinger til dem. Det giver dels et skævt bytteforhold, dels ødelægger det også mere, end det gavner.
En gammelmoralisme gennemsyrer samfundet, fordi alle kan se skriften på væggen: at man kommer til at leve et liv, som man selv må finde ud af at få brugt på bedste måde, og jo mindre der er brug for arbejdskraften, jo mere indædt fremføres trossætningerne, at det skal betale sig at arbejde OG, at ret og pligt følges ad. Den indlysende frigørelseskamp: at pligten skal blive mindre, og retten større, fortrænges.

Torben K L Jensen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Det vil hjælpe meget om man (politikere og medier) holdt op med at betragte økonomi som en slags fakta baseret naturvidenskab, der kan sættes på formler. Økonomi er en sociologisk videnskab, meget subjektiv og "sandheden" afhænger helt af hvilken ideologi men abonnerer på.

Jeg ville ønske at politikerne havde mod til at stå ved deres ideologi frem for at kamuflere de "nødvendige" indgreb bag forskruede modelberegninger, der aldrig vil afspejle andet end opdragsgiverens ståsted - uanset hvor mange processer der inkluderes i beregningerne.
Lad os hellere diskutere ideologi i stedet for modeller.

Olav Bo Hessellund, Bjarne Bisgaard Jensen, Einar Carstensen, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

At bruge gratis børnepasning,sundhedsvæsen osv. som skattelettelser i modellerne - min gamle kæphest - Fedt.

Randi Christiansen

Er det ikke en gammel nyhed? Hvilket selvfølgelig kun gør den værre. Jeg troede, at socialdemokraterne og andre var i færd med et opgør med denne hjernedøde underminering af demokrati og fællesskab, som hører hjemme i en bananrepublik ikke i et samfund, der ynder at betragte sig som et af verdens mest moderne og civiliserede. Ord kan faktisk ikke beskrive, hvor manipulerende, grotesk og værst uærlig denne finansministerielle adfærd egentlig er.