Leder

Held og lykke, Mr. Comey!

Der er lagt op til et storslået politisk tv-drama, når den for nyligt fyrede FBI-chef torsdag stiller op til en høring i Senatets efterretningsudvalg.

Ritzau Foto

Debat
8. juni 2017

Der er lagt op til et storslået politisk tv-drama, når den af præsident Donald Trump nyligt fyrede FBI-chef torsdag stiller op til en høring i Senatets efterretningsudvalg.

Det er første gang, James Comey vil udtale sig i offentligt om sine møder og samtaler med præsidenten. Og fokus vil uvægerligt være rettet mod et enkelt afgørende spørgsmål: Prøvede Trump at overtale Comey til at indstille FBI’s efterforskning af præsidentens tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn, der er mistænkt for at have haft illegitime forbindelser til Rusland, inden indsættelsen 20. januar?

Comeys svar på dette spørgsmål kan få alvorlige konsekvenser for Trump. I amerikansk retspraksis er det kriminelt at lægge hindringer i vejen for en politimæssig efterforskning. Det kan ske ved at begå menéd, eller – som i dette tilfælde – hvis en præsident benytter sin autoritet til at anmode, opfordre eller give sine underordnede ordre til at stoppe efterforskningen af personer mistænkt for at have begået noget ulovligt.

I den foreliggende sag drejer det sig om præsidentens betroede medarbejder fra valgkampen og sikkerhedsrådgiver Flynn, som han meget mod sin vilje følte sig tvunget til at afskedige i februar for at have løjet over for vicepræsident Mike Pence om sine samtaler med Ruslands ambassadør.

Trump har allerede i et interview med NBC i maj bragt sig selv på glatis. Her sagde han: »Da jeg afskedigede Comey, sagde jeg til mig selv: Denne her historie om Rusland, om Trump og Rusland, er fabrikeret.«

Under et møde i Det Ovale Kontor med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, skal Trump ifølge skriftlige referater lækket til pressen have kaldt FBI-chefen »en idiot, en tumpe uden lige« og afslørende tilføjet: »Jeg var virkelig under pres på grund af Rusland. Det er nu lettet.«

Men sparket til Comey fik en modsatrettet effekt. FBI-chefens venner gik til pressen og fortalte, at han i memoer – nedfældet kort efter møder med præsidenten – ordret havde beskrevet deres samtaler. Heraf skulle det fremgå, at Trump lagde pres på Comey, der prøvede at sno sig ud af præsidentens net, hvilket skal have bragt ham i en yderst ubekvem situation.

I går hed det i The New York Times, at Comey i desperation bad justitsminister Jeff Sessions om at sørge for, at han aldrig blev ladt i enerum med præsidenten efter kabinetsmøder. Det skal Sessions have afvist. Men selv den ellers så loyale justitsminister har været udsat for Trumps vrede og tilbudt at træde tilbage, hedder det i avisen.

Præsidenten skal have kritiseret justitsministeren for at have erklæret sig inhabil i forhold til at håndtere sagen om Trump-kampagnens forbindelser til Rusland. Sessions’ beslutning betød, at vicejustitsminister Rod Rosenstein fik overdraget justitsministeriets opsyn med FBI’s efterforskning, og Rosenstein har aldrig været en Trump-allieret.

Fornylig besluttede han faktisk at udpege tidligere FBI-chef Robert Mueller til særlig anklager i sagen om Russia-gate uden at have forhåndsgodkendelse fra hverken præsidenten eller justitsministeren. Ikke overraskende fór præsidenten i flint.

I går var endnu en dårlig dag for Trump. Washington Post rapporterede, at præsidenten også skal have spurgt den nationale koordinator af efterretningsagenturerne, Dan Coates, og direktøren for aflytningsagenturet NSA, Mike Rogers, om de kunne få FBI til at stoppe efterforskningen af Flynn.

Det tyder på, at Trumps bestræbelser for at få sagen lukket var systematiske. Måske ikke ved et tilfælde skulle Coates og Rogers netop i går høres i Senatets efterretningsudvalg om terrorbekæmpelse.

De blev forudsigeligt anmodet om at bekræfte Washington Posts artikel. De benægtede begge at have været udsat for pres fra præsidenten, men ingen af dem ville bekræfte, at Trump havde bedt dem om at skride ind over for FBI.

Det udløste heftig kritik fra demokratiske senatorer og undren fra flere republikanere. De pegede på, at Coates og Rogers har pligt til at sige sandheden. De to mænds modargumenter var, at samtaler med præsidenten er fortrolige, og at de ikke har tilladelse til at udtale sig fra den særlige anklager.

Seancen efterlod amerikanerne med indtrykket af, at de to højtstående efterretningschefer forsøger at dække over præsidenten. Det vil ingen kunne beskylde Comey for, når han sætter sig i stolen torsdag. Trump har ønsket sin nemesis held og lykke. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her