Leder

Henrik Sass Larsen har en pointe: De gamle massepartiers tid er forbi

Man kan finde det uprofessionelt, at gruppeformanden undsiger sin egen partiorganisation. Men spørgsmålet er, om ikke Henrik Sass Larsen har ret i sin karakteristik.

Man kan finde det uprofessionelt, at gruppeformanden undsiger sin egen partiorganisation. Men spørgsmålet er, om ikke Henrik Sass Larsen har ret i sin karakteristik.

Sille Veilmark

Debat
13. juni 2017

Det lyder brutalt, når Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen taler for et opbrud i de gamle politiske partier. Og det virker destruktivt, at Socialdemokratiets gruppeformand udtaler følgende:

»Altså et moderne parti skulle jo afskaffe kredsforeninger og partiforeninger og regionsforeninger og hovedbestyrelser og alt muligt andet og så simpelthen bare lave en eller anden kampagneorganisation på nettet.«

Det virker umiddelbart uhensigtsmæssigt, at man kalder sit eget medlemsdemokrati for »illusorisk«. Og konstaterer, at hele organisationen er gammeldags:

»De politiske partier er jo udformet og designet i en tid, hvor man ikke havde noget fornuftigt at foretage sig i sin fritid og i stedet for gik til møder og forsamlinger og foredrag, og hvad ved jeg.«

Det var ifølge Socialdemokratiet heller ikke tænkt som udtalelser til pressen, men som interview til et universitetsspeciale, som gruppeformanden åbenbart ikke tænkte over, var offentligt tilgængelige. Men det er de – medmindre de er klausulerede.

Man kan finde det uprofessionelt, at gruppeformanden undsiger sin egen partiorganisation. Men spørgsmålet er, om ikke Henrik Sass Larsen har ret i sin karakteristik. Det er strategisk dumt, kan man mene. Men det er ikke forkert, hvad Sass Larsen siger i interviewet.

Og det er værd at tage alvorligt.

Det er indlysende rigtigt, at de store massepartier blev skabt under andre historiske omstændigheder. Og at borgernes fritid med årene er blevet noget, vi sætter mere og mere pris på.

Det kan man beklage som forbrugerisme, men grundlæggende betyder det, at der er en masse ting, man gerne vil lave alene eller sammen med andre. Og det er ikke et kulturtab i sig selv.

Det næste er, at partierne er skabt under andre politiske omstændigheder, hvor borgerne stemte efter og engagerede sig efter den erhvervsgruppe, de tilhørte. Arbejderne stemte som regel på Socialdemokratiet, skolelærerne på Det Radikale Venstre og det gamle borgerskab på De Konservative.

Partierne havde meget stor opbakning i befolkningen og fungerede som forbindelse mellem hverdagsvirkeligheden i Danmark og den lovgivende forsamling. Hver fjerde voksne dansker var i 1960 medlem af et politisk parti, i dag er det cirka hver tyvende voksne dansker.

Det var således et bredt udsnit af den danske befolkning, som engagerede sig i partierne og mødtes der, mens det i dag mere er særlige segmenter af ihærdige borgere, der går den vej for at påvirke samfundet. Det er ikke nødvendigvis der, man går hen i dag, hvis man gerne vil forandre verden.

Allerede Magtudredningens bind om partiernes medlemmer fra 2003 kaldte massepartierne for »skrantende« og advarede mod en »situation, hvor partierne halter videre, som om alting er nogenlunde ved det gamle«, hvilket ville skabe »flere og flere problemer og med risiko for gradvist at miste deres legitimitet«.

Det ligger meget tæt på Henrik Sass Larsens kritiske diagnose. Socialdemokratiet er i dag organiseret som et masseparti, det ikke længere er.

Man kan se på det faldende medlemstal af partierne og beklage folkestyrets forfald. Men man kan også se på civilsamfundsaktioner som venligboerne, eksperimenter med deleøkonomi og bæredygtige livsformer som eksempler på politisk engagement i alle mulige andre manifestationer.

Borgerne er ikke ligeglade, bare fordi de ikke melder sig ind i gamle massepartier, som er blevet professionaliserede og mere topstyrede. Borgerne vælger at engagere sig på nye måder og under nye former. 

Det er ikke tilfældigt, at Emmanuel Macron blev valgt som præsident i Frankrig ved at gøre op med de gamle partiers organisation og mobilisere en politisk bevægelse uden bureaukrati med nye aktionsformer.

Det er blevet kaldt et opgør med de repræsentative partier og en overgang til bevægelser, som er organiseret efter sager og principper. Til det politiske opbrud i Vesten hører således et opgør med de gamle partiers måde at organisere sig på, som kræver mere end Henrik Sass Larsens forslag om en kampagneorganisation på nettet.

Der er behov for at forbinde det omfattende politiske engagement blandt borgerne i dag med den hårde magtudøvelse i Folketinget og regeringen.  Nye deltagelsesformer og aktionsmuligheder kunne gøre Socialdemokratiet til en stærkere bevægelse og et offensivt parti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ganske karakteristisk søger Sass at løbe fra sine udtalelser. Han undsiges imidlertid af Frank Jensen: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/sass-intet-kunne-vae...

"Borgerne er ikke ligeglade, bare fordi de ikke melder sig ind i gamle massepartier, som er blevet professionaliserede og mere topstyrede. Borgerne vælger at engagere sig på nye måder og under nye former."

OK, måske det manglende engagement i mindre grad skyldes, at folk i dag har så meget andet at tage sig til, og i højere grad kan tilskrives "professionalisering" og topstyring?

En mulighed var så, om partierne faktisk tog medlemsdemokrati alvorligt, eller m.a.o. gik i cirka den diametralt modsatte retning af, hvad Sass forestiller sig. Ulempen for Sass og hans ligemænd og -kvinder er så selvfølgelig, at de ville skulle slippe kontrollen.

Carsten Budde, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Janus Agerbo, Egon Stich, Steffen Gliese og Poul Krogsgård anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Rune Lykkeberg tør ikke tage skridtet fuldt ud: Han hylder det atomiserede forbrugerdemokrati som en mulig vej frem, men tør ikke afskaffe partierne, selv om det måske er den vej, udviklingen burde gå.

Partierne er meningsmaskiner, som med udgangspunkt i opinionsmålinger designer den politik, som de formoder, der er stemmer i. I stedet for at afskaffe medlemsdemokratiet skulle de efter min mening afskaffe sig selv for dermed at give de individuelle politikere fri til at stemme efter deres overbevisning. Som der jo faktisk også står i Grundloven, at de skal.

Det manglende folkelige engagement er måske en virkning af politikerleden, mere end det er en virkning af, "at der er en masse ting, man gerne vil lave alene eller sammen med andre." Hvis folk turde have tillid til, at politikere er sådan nogle mennesker, der har personlige holdninger og mærkesager, som de brænder for, ville der nok være flere, der ville ønske at stille op. Som det er nu, har løsgængere ikke en chance. Komikeren fra Århus var undtagelsen, der bekræfter denne regel.

Tænk, hvis et politikområde er vigtigt, men folk ved det bare ikke, så det optræder aldrig i meningsmålingerne - designerpartierne vil så aldrig formulere en politik på dette område. Det lyder i mine øjne ikke som en særlig smart måde at organisere et samfund på.

Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Michael Hullevad, Søren Roepstorff, Steffen Gliese, Sup Aya Laya, Touhami Bennour og Jens Illum anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Macron såvel som Corbyn er selvfølgelig eksempler på det modsatte : at det kan lade sig gøre at mobilisere og engagere folk i klassiske massepartier, hvis de opleves som relevante.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Jens Carstensen, Michael Hullevad, Egon Stich, Torben K L Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Jens Illum og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Steffen Gliese: Hvordan kan du dog sammenligne en Macron og en Corbyn?

Den første kan vise resultater i et valgsystem, hvor vinderen tager alt.
Corbyn - med al respekt - overlever næppe den næste valgperiode. Dertil er der for mange, der er modstander af han partiskhed - eller for at være mild: Seen tilbage og forsøge at pumpe liv i gamle dogmer.

Nu jeg tænker over det, vil han så også nationalisere de gamle kulminer og gøre som Trump ;-)

Mikkel Schou

Partierne er da vist heller ikke forudset i Grundloven.

Irma Petersen

Tak for lederen Rune Lykkeberg. Jeg synes, Henrik Sass's udtalelser fortjener en diskussion af de demokratiske problemer, vi åbenlyst har i vores måde at organisere vores demokrati på i den tidsperiode, vi er i. Journalistisk er der flere overskrifter i at gå efter budbringeren. Sagligt fortjener vi alle, at vi får genskabt tilliden til det system, vi har, et system som trænger til at blive rystet og måske nyformuleret. Eksempelvis synes jeg, det er enormt spændende, at de unge i England åbenbart gerne vil på banen igen. Hvad er deres drømme for et samfund? Kan det samles op i et demokrati? Jeg tror ikke, det kan samles op af politiker, som ifølge Slotsholmen introduceres til papegøjesnak hver morgen af de enkelte partiers kommunikationsfolk. Vi skal have autentiske politiker på banen igen, som tør at stå ved deres tanker og ideer om den måde, vi indretter os på. Det er vel den debat, Henrik Sass på sin klumpede måde får fortalt den anonyme specialeskriver

Carsten Budde, John Drage Thomsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Definitionen Af fenomener skal ændres også, hvis det skal gå til noget andet. Det er det Macron laver i hans bog "revolution", han tager forslag fra højre og venstre og kommer han med noget nyt, som er anderledes og ikke bare lagt sammen. Er lys lavet af bølge eller er partikler? du kan ikke finde det på ved at spøge "hvad det er " men i "nogen gange virker lys sådan og i andre virker sådan". Eller hvad er demokrati? Alle synes de er enige men det passer ikke, jeg kan se det Altså der skal principper til og ikke konsensus for enhver pris.

Torben K L Jensen

Vejen frem og større deltagelse i den demokratiske proces kunne være økonomisk demokrati indenfor partierne gennem crowd-funding til en partifond der kunne investere i større projekter (grøn omstilling af landbruget feks.) der bestemmes af medlemmerne gennem it-afstemninger (Nem-Id) og overskuddet skal selvfølgelig bruges til at købe politisk indflydelse gennem massiv propaganda. Tænk at slå kapitalismen og neo-liberalisme med deres egne våben. Det første der skal ske er at bede de arrogante og selvfede udbudsøkomomer i finansministeriet om finde et job i det private.

Erik Mikkelsen

Henrik Sass Larsen er en død sild !
Hvad med at se på Jeremy Corbin i UK.
Bjarne Corydon og hans udtaleser omkring Corbin
er langt ude, og har intet med et vestlig Social Demokrati.

Grethe Preisler

Forandring fryder
- i dag er der kun blevet plads til en enkelt lederartikel i dagbladet Information. Men den er til gengæld skrevet af ansvarshavende chefredaktør Rune Lykkeberg himself ;o)

Steffen Gliese

Hvis man så lidt nærmere efter, vil man se, at Macron og Corbyn begge vil det samme, men nærmer sig fra hver sit udgangspunkt: den første fra en stat, der er stivnet i bureaukrati og angst for forandring, den anden fra en stat, der har gennemgået en tilbagerulning af den frihed og de privilegier, som almindelige mennesker havde tilkæmpet sig igennem halvandet hundrede års arbejdskampe.
For begge parter søges noget, der ligner det danske velfærdssamfund anno 1992.
Det er ikke en tilbagevenden, som Hans Jørn hævder, men en tilbagevenden tll det progressive udgangspunkt, hvorfra man bevægede sig ind på en vildvej i stedet for at følge den sti, der var lige klar til at rydde.

Carsten Budde, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Stefan Bøgh

Jeg for min del er stærkt skeptisk over for Henrik Sass Larsens synspunkt og analyse.
Det bidrager endnu mere til styrkelsen af det elitære Danmark, som har sat sig på alt i dette land.
Hvilke tilstande det kan føre til senere må guderne vide, men det fører ikke noget godt med sig.
Han er absolut ikke i tråd med den gode gammeldags socialdemokratiske ånd. Langt fra.
Måske var han bedre opbevaret i et andet politisk parti. Det er synd os skam, at en mand med så stor indflydelse er i gang med at smadre de sidste rester af dette parti.
Mette Frederiksen flankeret af Henrik Sass Larsen i en ny kommende regering?
Skræmmende med de to.

Carsten Budde, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Anne Mette Jørgensen, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Kære Rune

Du skriver at “Men det er ikke forkert, hvad Sass Larsen siger i interviewet.”

Ok men det er så sandeligt bundhamrende og aldeles forkert hvad historien bag partibegrebet angår. En korrekt forståelse af historien bag det partiapparat begreb der har domineret den vestlige verden i det 20 århundrede er bestemt ikke uvigtigt nu vi debattere og stiller spørgsmål ved dette begrebet. Dette netop vigtigt fordi han ganske bestemt har ret i at stille spørgsmål ved dette. Vi bør alle stille spørgsmål ved om det politiske parti længere tjener noget formål i den virkelighed vi lever i i dag.

Sandheden er snarer at det politiske partibegreb og apparat vi har arvet fra sidste århundrede i al væsentlighed skabtes af netop fagbevægelsen i perioden lige op til 1890. Fagbevægelsen ønskede et stramt styret centralistisk politisk parti organiseret helt på samme måde som fagbevægelsen selv. Den politiske midte og højre-siden fulgte derefter trop i ren og skær angst for at tabe kampen mod den stadigt voksende og styrket arbejderorganisering. Man kopierede ganske enkelt de centrale dele af denne model, i ren og skær frygt for at tabe politisk magt.

Det var derfor arbejderbevægelserne i hele den industrialiserede verden der stod fadder til det partiapparat begreb der har været gældende på både højre og venstresiden i alle europæiske parlamenter siden. Partiapparatet blev altså født på et tidspunkt hvor ingen arbejder endnu havde 8 times arbejdsdag og dermed tid og overskud til partiarbejde. Så Sass ide om at partimedlemmer i dag har mindre tid end de havde da partiet blev skab er komplet nonsens.

Salig Karl Marx nåede aldrig at opleve et moderne politisk parti. Hvor han anvender ordet parti i sine skrifter skal du udskifte ordet med ”bevægelsen” eller den ”bevægelse jeg tilhører” for at ordet forstås korrekt. Lenins kommunistparti kopierede også bare den model på partiapparatet som de europæiske fagbevægelser, arbejder og socialdemokratier havde skabt. Forskellen er kun at han stillede spørgsmål ved om arbejdere kunne udvikle mere end bare faglig bevidsthed og brugte så det argument til at stramme yderligere op ved at gøre det til en intellektuelt topstyret revolutionær eliteorganisation med ham selv og udvalgte kammerater i spidsen.
Kun hvis du har baggrunden korrekt, hvad Sass klart ikke har, er det bestemt værd at lytte og overveje dette nøje. For du har da ret i at de ”store massepartier blev skabt under andre historiske omstændigheder”. Men den der med ”borgernes fritid” er mere tvivlsom. Partierne medvirker givet til følelsen af fremmedgørelse og en ide om at det alligevel ikke nytter noget. Vi har uanede mængder af ressourcer hvis vi oplever at vi kan gøre en forskel.

Der snarere en snæver sammenhæng mellem partisystemets tiltagende opløsning den tiltagende opløsning af fagorganiseringen og arbejderpartiernes tilknytning fagbevægelsen. Denne sammenhæng bør overvejes og inddrages hvis vi skal forstå det der sker omkring os her og begynde at ændre på det.

Der er meget der tyder på at partisystemets er en medvirkende årsag til den politikerlede og afmagtsfølelse, samt hangen til konspirationstænkning der truer alle demokratier i disse år. Der er så sandeligt gode grunde til at overveje dette grundigt.

Carsten Budde, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Søren Roepstorff og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at inddrage medlemmerne mere som Enhedslisten har gjort og Alternativet også gør?
Det tager længere tid, men kunne Fogh Rasmussens hovsa omlægning af Skat og Told ikke ha´været undgået hvis den omlægning var kommet helt op på bordet og analyseret. Tænk hvor mange penge samfundet så havde sparet og som kunne være brugt til investeringer i infrastruktur, velfærd osv....

Carsten Budde, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Eva Bertram, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

I bagklogskabens klare lys og solnedgangens blændende reflekser i bakspejlet er det svært at se, hvordan det gik til, at man drejede af fra motorvejen og endte i den gale side af kørebanen.

Så hvad med at se at komme på ret kurs igen, gøre holdt på den nærmeste rasteplads og nappe sig en morfar og en tænkepause, mens man nyder sin alkoholfri sundowner?

Annemette Due, Carsten Budde, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lene Bøgh Sørensen

Intet har, som påpeget allerede i den norske Magtudredning ( men karakteristisk nok ikke i den samtidige danske, der tegnede et rent glansbillede) foreløbig kunnet erstatte de store klassiske massepartier som kanaler for folkelig inddragelse og indflydelse. Der er her tale om et enormt demokratitab, som hverken Sass Larsen eller Rune Lykkeberg ænser. De gør det også til en uundgåelighed i udviklingen, men det er en evolutionistisk overtro og del af den liberale fortælling om en gradvis uundgåelig evolution frem mod 'det liberale demokrat' med fritsvævende politikere og individborgere. 'Indiividualismen' har sejret jubler de. Men det der har sejret er atomiseringen og det de ser som en uundgåelighed er resultatet af en række kampe og nederlag. . De store folkelige bevægelser er blevet knust , 'folket' er blevet splittet og atomiseret og magten ligger helt i hænderne på en professionel klasse af karriere politikere , erhvervslivets giganter og medieeliten. Der er bestemt ingen grund til jubel . Derimod kan man naturligvis håbe på og efterlyse nye folkelige protestformer. I så henseende er Jeremy Corbin , Bernie Sanders og Melanchon mere opmuntrende markører end den i de borgerlig liberale medier så feterede Emmanuel Macron der mere repræsenterer en blanding af neoliberalisme og gaullisme og som selv tilhører det Establishment, som han hæveder at være op imiod.

Carsten Budde, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Steen Sohn, Eva Bertram, Michael Hullevad, Niels Duus Nielsen, Henrik Bjerre, Dorte Sørensen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Det eneste rigtige i det Sass's forestillinger er perspektivet - Sass trives kun i sit eget bodega sprogligt styrede univers, og det skal man altså ikke bruge sin tid på. Så det er beklageligt at chefredaktøren (som jo ville modstanden mod det populistiske) ikke kan løfte sig over dét.

Robert Ørsted-Jensen

Beklager Curt - dit problem er at du ikke evner at se i øjnene at folket stemmer med fødderne. Massepartiernes tid er formentlig uigenkaldeligt forbi, men massebevægelser står muligvis foran en renæssance - derfor - glem din leninisme - den er stendød

Hans Aagaard, Hans Jørn Storgaard Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lene Bøgh Sørensen

Ørsted-Jensen:
Hvad for en 'leninisme'? Kan du ikke læse indenad? Og Lenin var iøvrigt som bekendt ikke tilhænger af et masseparti, men af et revolutionært elitepartii

Kasper Andreasen

Ud over de holdninger Sass har til demokratiske organisationer, bør man bemærke hans udtalelse om hvordan folk levede deres liv før i tiden. Så lidt historisk indsigt, så lidt respekt for de generationer der kom før, så begrænset udsyn.
Min farmor involverede sig i den socialdemokratiske bevægelse fra vugge til grav: Kvindeligt Arbejderforbund, AOF, Brugsen, Arbejdernes Ligkistemagasiner osv. At baggrunden for hendes engagement skulle være at hun som enlig, fattig rengøringskone der måtte tage ekstraarbejde, ikke havde andet at tage sig til, passer ikke med mit billede af et menneske som altid var i gang med at sy tøj, gøre rent, lave mad etc.

Carsten Budde, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Niels-Simon Larsen, Lene Bøgh Sørensen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Henrik Sass Larsen har ganske ret, det danske socialdemokrati har historisk set altid skelet til tyske SPD – og dernede kan de i disse år få syn for sagn – den negative udvikling er for længst registreret for deres eget parti, men også en begyndende analog udvikling for CDU, som om føje år heller ikke mere vil kunne betegne sig selv som et ’Volkspartei’ – grænsen går omtrent ved 30 procent af stemmerne ved valgene til Forbundsdagen …

John Drage Thomsen

Måske har Sass Larsen en pointe, eller i hvert fald delvist.
Hvis vi skal redde demokratiet (er det det vi vil?) så tror jeg vejen går over at vende tilbage til ægte demokrati - næsten som Island og Schweiz.
Til kommende kommunal- og regionsvalg mener jeg, der kun skal være een liste med kandidater og ingen partilister. De kan så evt. sætte deres partibogstav bag og i parentes.
Den der får flest stemmer, bliver borgmester, næstflest bliver vice- og så fremdeles.
Ingen partistemmer - det er nemlig udemokratisk!
Skulle nogle være fristet til at optræde som partihoppere, kan de kun tage deres personlige stemmer med sig.
Senere kan vi gentage processen med Folketingsvalg (som jo, ret beset blot bliver en region i EU!)
Alle spørgsmål, der angår valgte medlemmer, såsom løn (vederlag), pension (tid og kroner), tjenestebiler m.v., isenkram som eksempelvis computere etc., skal godkendes af folket. Det er for farligt at overlade til dem selv at bestemme den slags.

Carsten Budde, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Der skrives i konklusion på artiklen:
"Det er blevet kaldt et opgør med de repræsentative partier og en overgang til bevægelser, som er organiseret efter sager og principper."
- Er de gamle partier ikke netop skabt på baggrund af bevægelser, der var organiseret efter sager og principper????

Det der truer de gamle partier i centrum er deres egen politik....sad men sandt

Carsten Budde, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Hvad er det, Lykkeberg har med Sass Larsen ?

Hans Jørn Storgaard Andersen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Der skal gøres forskel mellem kvantitativ og kvalitativ problemer.Kvantitative er som at gå fra "heste kraft til fossil energi", hvor varer produceres i masseproduktion. Mens de kvalitative problemer er internt i partierne, venstrefløjpartier de har ikke kunnet nå deres politiske mål( At bygge socialismen/ Sovietfald), her alle venstre fløj partier har fejlet. Det fejl skal revideres. Men at folk kører i bil i stedet for karete eller hest skal ikke returneres tilbage. Og det er det diskussionen gå ud på, det kvalitative fejl. Højre - venstre, partier vs bevægelser etc.. de er kvalitative fejl. Alt andet er bare "ajourføring". Men det er et andet problem som var skabt af den kolde

krig, og som var reel, selvom Soviet gik den gale vej,,Det problem gik ud på at Vesten tog Soviet meget alvorlig, muligvis på grund af "atomvåben", Og har tænkt at "laisser faire" lade fagforeninger og Socialdemokratiske partier i vesten "om det. " som en del af konkurrence til "socialism i Soviet". Det er min forklaring af efterkrigstid og op til Sovietfald, at arbejdernes og venstre fløje partier populatitet og fremgeng dengang. Denne fremgang stoppede med Sovietfald. Og så kom revanche efter.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Godt spørgsmål, Jens Thaarup Nyberg:
Mon ikke det er Sass Larsens provokative natur, som Lykkeberg også har noget af - eller havde, før han blev chefredaktør?