Leder

Løb, læge, løb! Og jordemødre og sygeplejersker!

Kravet om produktivitetsstigning mødes af faglig kritik

Uffe Kongsted

Debat
8. juni 2017

»Ikke prangende.« Sådan betegner professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen over for DR den aftale, som Danske Regioner har indgået med VLAK-regeringen om økonomien for sundhedsområdet i 2018.

Nok får regionerne 500 millioner kr. ekstra, så de har 112 milliarder kr. at gøre godt med. Men samtidig fastholder regeringen et krav om to procents effektivisering, så sygehusene skal levere en produktionsværdi på cirka 1,3 milliarder mere end sidste år. Regionerne havde forlangt 2,1 milliard ekstra i bevilling og en udfasning af kravet om to procent mere produktion.

Kravet om produktivitetsstigning mødes af faglig kritik. Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, siger til Ritzau: »En fødsel skal have lov til at tage den tid, den skal tage. En amning kan ikke forceres. En graviditet kan ikke køres hurtigere.«

Også Lægeforeningen fremhæver, at kravet om hurtigere løb »vil presse de enkelte afdelinger urimeligt hårdt«. »Det går ud over kvaliteten og sammenhængen i behandlingen,« siger formanden, Andreas Rudkøbing, til DR.

Jovist. De fleste, der har været i forbindelse med sundhedssystemet, vil formentlig have oplevet, at presset i forvejen er hårdt. I de kommende år skal flere ældre og kronisk syge presses ind i behandlingsræset.

Regionerne har opnået den indrømmelse, at regeringen vil »iværksætte et ambitiøst analysearbejde af regionernes administration«, der – måske – kan danne grundlag for en nyvurdering af effektiviseringskravet.

Det får i regeringens pressemeddelelse disse ord med på vejen fra innovationsminister Sophie Løhde (V): »Jeg er glad for, at regionerne nu bakker op om og går ind i arbejdet med en styringsgennemgang, som vi har foreslået som led i Sammenhængsreformen.«

Den slags teknokratisk bavl lagt i munden på en minister vækker mistanke om, at der med fordel kan spares på udgifter til ministerielle spindoktorer og presserådgivere. Hvis ministre selv skulle sætte ord på, hvordan de opfatter deres ansvar for sundhedsvæsenet, ville den praktiske erfaring, som deres vælgere har gjort ved personlig kontakt med det hårdt arbejdende og loyale personale, måske føre til en mere menneskelig udtryksform – og dertil hørende politik. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Eriksen

Er der nogen, der forveksler sygehusvæsenet med en stor industrivirksomhed?

Det må da være meget nemt at skulle føde børn to procent hurtigere - næsten som at smutte mandler til djøfala-manden … ;-)

David Zennaro

Ja, de kan vel bare sætte nogle flere fødsler i gang før tid. Så kan de udnytte kapaciteten noget bedre på fødegangen.

Glimrende forslag. Fyr hele bundtet af spindoktorer, overfør deres løn til sundhedsvæsenet, og indlæg de der politikere så de selv kan smage mosten og stopper med deres elendige spintalk.

Peter Hansen

Det er lidt sjovt, at Lars Løkke står i Paris/OECD og får skamros for den såkalde danske model både udi arbejdsmarked og velfærdsstat, samtidigt med, at han og sine, gør alt hvad de kan for at nedbryde selvsamme.....

Det triste er så bare, at vi er andre som ved, at den ikke længere eksistere, som de andre tror, men måske kan skamrosen og inspirationen hos de andre nationer så indgive et lille håb om, at skaden og trygheden i samfundet kan genoprettes, men det skal ses før jeg tror på det!

Colin Bradley, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Anne Eriksen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henning Egholk

Produktivitetsøgning har været mantraet på det sygehus jeg arbejder så længe jeg husker! Effektiviseringer, nedskæringer, kortere indlæggelsesforløb og kort fortalt flere patienter igennem "maskinen". Resultatet har været nedslidning, stress, øget sygefravær og måske mest kritisabelt ringe tid til syge mennesker. Med den nuværende regering kan vi heller ikke forvente andet end et råb om 2% øgning af produktionen. Det føles som om at vi arbejder på en konservesfabrik. 2% flere dåser ud pr. år! Danmark har stadig måske verdens bedste og mest effektive sundhedsvæsen med dygtige faggrupper på alle poster. Politikerne burde besinde sig og indse at skruen har en ende. Iøvrigt har Sundhedskartellet OK 2018 her forventer vi opretning af det lønefterslæb på godt 15% der har været i årevis!!

Mette Poulsen, Anne Eriksen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

De borgerlige kan analysere alt det de vil, det kommer ikke til at dække over, at de borgerlige ønsker at sygeplejerskerne skal trampe så hårdt i pedalerne som de kan.... det er nemlig god borgerlig politik, der betaler sig og det bliver oven i købet råd til skattelettelser til de rige.... men selvfølgelig går de borgerlige ind for et godt arbejdsmiljø til alle mennesker ... på hele jorden tilmed.... de borgerlige er virkeligt gode mennesker...

Poul Sørensen

.... jeg glemte vist at sige at borgerlig politik er en gave til menneskeheden.... du godeste hvor har jeg det selv hårdt måske fortjener sygeplejerskerne at være stressede.... jeg tror jeg stemme borgerligt... (ironisk)

Peter Hansen

@Hennig Egholk

Måske man skulle indføre lidt flere interessetimer, så behøvede i jo ikke løbe så stærkt i arbejdstiden?

Et alternativt kunne selvfølgelig være at ansætte nogle flere kollegaer, men så er der jo ikke råd til skattelettelser i toppen, så der må i ansatte lige vise lidt samfundssind, det hele skal jo hænge sammen......

Colin Bradley

Trist at bagstræberisk politikere med jord i hovedet bliver med at tro på den afdøde men endnu ikke begravet NPM gylp. En sundhedstjeneste er en sundhedstjeneste ikke et produkt. Øget ’produktivitet’ betyder blot i virkeligheden at tjenesten nødvendigvis udføres mindre grundigt, så det kan gå hurtigere og der kan samles flere flueben på tjeneste ydet registeret. En eklatant stupide måde at drive et sundhedssystem på, og det afspejles oveni købet på diverse ranglister for landenes sundhedssystemer.

Peter Hansen, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, Anne Eriksen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Ja, NPM er nu ikke begravet - man har bare ladet MPL - for leadership komme i stedet - ellers kører det på samme hammel - a. h. til.
Falder man over, fremhæver - ledere, så håber man på at "effektiviteten" og de sparede kroner kommer automatisk. Man kan hurtigt finde de nye samarbejdsplaner/ regionsvis på nettet. Utroligt, at både patienter og personale skal kæmpe mod dette og tumpede IT systemer i vores "velfærdssamfund"!