Leder

Merkel har lagt navn til et helt nyt ord: at merkle

27. juni 2017

Surt SPD-show: Op til weekendens partidag lå de tyske socialdemokrater atter og rodede omkring 24 procents opbakning, ligesom de gjorde inden den store Schulz-hype. Merkel og CDU/CSU står igen solidt med støtte fra omkring 40 procent af vælgerne, ligesom de gjorde inden partiets interne strid om flygtningekrisen.

Det var derfor nok Martin Schulz' sidste skud i bøssen, da SPD søndag skulle vedtage sit valgprogram.

Mest opsigtsvækkende var hans rasende udsagn om »Merkels angreb på demokratiet« med den såkaldte »asymmetriske demobilisering« – en valgkampsstrategi, som Merkel ifølge valgforskere og sociologer bedrev allerede i 2009: Ved at undgå konkret stillingtagen til kontroversielle emner afpolitiseres det politiske landskab, og det undgås, at den politiske modstanders potentielle vælgere mobiliseres.

Merkels kalkule skulle således være, at valgdeltagelsen nok bliver lavere, men at CDU/CSU procentuelt får et bedre valg.

At der er noget om Schulz-snakken, antydes af, at man på nytysk ligefrem kan »merkle« eller »merkle noget igennem« – en tøvende og stemningsstyret lederstil, hvor kriser får lov at vokse sig så store, at der ikke synes at være et alternativ til en pludselig og håndfast reaktion.

I månedsvis er SPD-leder Martin Schulz med rette blevet bedt om – bitte schön – at konkretisere sit slogan om »mere social retfærdighed«. Det blev vi en smule klogere på, da SPD-ledelsen mandag fremlagde sit vagt formulerede valgprogram
Læs også

Metoden virker kun, hvis lederen ses som den stabile klippe i en faretruende brænding. Sådan betragter tyskerne helt åbenlyst Merkel, og ifølge Schulz ser de desværre stort på, at CDU/CSU slet ikke indlader sig på konkrete diskussioner om fx skatte- og pensionsreformer trods Tysklands faretruende aldring.

I sin vaklen mellem mulige regeringspartnere og mellem partiets højre- og venstrefløj er SPD’s midtersøgende offensiv endt i et blævrende kompromis. Lave og almindelige indkomster skal aflastes en smule, mens topskatten øges et par procent.

Alle tilløb til en formueskat blev – til stor skuffelse for partiets venstrefløj – bremset helt. Det revolutionære i udspillet er altså til at overse. SPD's løfter om lidt mere politi, lidt øgede tyske investeringer og lidt forlængelse af dagpenge ved videreuddannelse hører til i småtingsafdelingen, som kun vælgere med en forkærlighed for det teknokratiske overhovedet ænser.

SPD mangler et sammenhængende koncept, der kan trække overskrifter og vælgere, både fra Merkel og venstrefløjen. Måske mangler SPD bare mod.

Trods god stemning og harmoniske fjernsynsbilleder fra SPD’s partidag kan Merkel roligt læne sig tilbage i kanslersædet i Berlin og merkle videre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kommentatoren Jakob Augstein skrev for nylig en kommentar på Spiegel Online om Martin Schulz med titlen Jeremy Schulz oder Martin Macron?
Svaret må vist nærmest være Martin Macron.

Som lederen påpeger, så kan der merkles videre i Forbundsrepublikken.

Torben K L Jensen

Masser af spørgsmål med stor betydning for EU er udsat til efter det tyske valg.
Feks. Kampen med IMF der nægter at deltage i Tysklands rigide udplyndring af Grækenland - så er der kampen mod Macrons ideer om en finansminister for eurozonen og udstedelse af eurobonds for at udligne Tysklands egoistiske uholdbare kæmpeoverskud på betalingsbalancen i euro der kommer af at Tyskland med euroen har en stærkt devalueret valuta i forhold til landets virkelige konkurrenceevne. Indenrigs udsættes store nødvendige infrastruktur-projekter for at give skattelettelser og noget der er rigtigt vigtigt for tyskerne er udsigten til fattigdom for millioner af ældre borgere med det nuværende pensionssystem. Alt det Martin Schultz med rette påpeger er blevet merklet væk til efteråret. Forhåbentlig går det op for de tyske vælgere inden det er for sent.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Ærlig talt, Torben K L Jensen: Hvad mener du med Kampen med IMF der nægter at deltage i Tysklands rigide udplyndring af Grækenland?
Mig bekendt forkøbte temmelig mange grækere sig i tyske luksusbiler i BMW, Mercedes og Audi-klassen, da de trådte ind i Euro'en.

Du kunne måske have skrevet: Fristet af tyskernes udbud af spændende varer.

Renten røg jo ned på næsten ingenting, og så steg forbruget jo i Grækenland - alle deltog vist i festen.

Merkel er noget helt for sig selv af en borgerlig politiker. Når hun kan skrabe 40% af stemmerne sammen, så KAN hun noget. På samme måde som en Macron, der også lige har bevist, at han kan .. overbevise.

Torben K L Jensen

Tjah - Storgård - når man skal spare sig til en stigning i gæld fra 118 % til 182 % af landets BNP så er der indlysende noget galt i det regnskab og det IMF påpeger er at gælden vil stige hvis ikke Grækenland får en meget stor gældseftergivelse og noget IMF forlanger for deres støtte til den tyske finansministers fortsatte spareplaner på Grækenlands vegne.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Hold nu op, Torben K L Jensen, med de regnestykker.
Grækere betalte ejendomsskat af færdige ejendomme - der aldrig blev færdige, ergo "sparede" de vel nogle penge til dårlige tider.

Andre lande, andre skikke - mærkeligt, at du falder for det bedrag.

Grækerne HAR fået eftergivet noget af gælden, men de vil naturligvis have mere.

Se på Italien, Spanien og Portutal, der var i samme alvorlige situation efter 2008 - de har sparet sig ud af krisen og klarer sig fint.
Det gør grækerne også, men statistikerne kan ikke hitte ud af, hvor pengene bliver af.

Med andre ord: Jeg stoler mere på en tysk finansminister end på IMF. Den sidste har intet at tabe. Ergo kan de ikke "forlange" noget som helst.