Leder

Navalnij vinder hver gang

14. juni 2017

Alle spillede deres roller perfekt, da tusinder af russere mandag gik på gaden igen for at demonstrere mod korruption.

Oppositionslederen Aleksej Navalnij tweetede fra morgenstunden fra sit hjem, mens politiet kom for at arrestere ham, inden det hele gik i gang. Demonstranterne gennemførte ufortrødent deres protester i Moskva, Skt. Petersborg og flere end 100 byer landet over, mange steder uden myndighedernes tilladelse.

Politiets specialstyrker anholdt flere end 1.000 personer. Og de frie russiske og internationale medier var på pletten til at rapportere om det hele, mens de statslige russiske tv-stationer omhyggeligt filmede den anden vej.

Aleksej Navalnij udgør i disse år den største politiske trussel mod Putin. Det var ham, der i marts stod bag de største demonstrationer i Rusland i fem år, da titusinder demonstrerede i flere end 80 byer landet over. Og det var ham, der mandag gjorde Ruslands nationaldag til sin egen manifestation.

Protesterne i sig selv virker meningsløse, men som Navalnijs kampagneleder siger til The Economist, handler det om at gøre Navalnij til så stort et navn, så myndighederne dårligt kan slippe uden om at lade ham stille op som præsidentkandidat i marts 2018, hvis valget skal have blot anstrøg af at være frit og fair.

I weekenden var der protester mod styret i Moskva. Og siden 2014 er de politiske konflikter spidset til, fordi der bliver færre penge.
Læs også

Lige nu er Navalnij forment adgang til stemmesedlen, da en dom for underslæb fra 2013 forbyder ham at blive valgt til offentlige embeder.

Først dernæst begynder den egentligt politisk kamp mod Putin, som Navalnij med statsgaranti taber til den fortsat voldsomt populære præsident.

Men der er ingen tvivl om, at Putin og hans støtter tager truslen fra Navalnij alvorligt. Ud over de politiske retssager har de fængslet hans bror, og i april smed ukendte gerningsmænd syre i ansigtet på Navalnij.

Men han fortsætter ufortrødent, og selv når de anholder ham i hans hjem uden publikum, kan de ikke forhindre ham i at gøre sig selv til martyr på de sociale medier.

I Moskva forsøgte myndighederne som noget nyt at tillade protesten, men i sidste øjeblik flyttede Navalnij den – uden tilladelse – til centrum og fremkaldte den nødvendige reaktion.

»Det var genialt af ham at flytte demonstrationen, han er virkeligt en stjerne,« som den 30-årige demonstrant Dmitrij siger til Foreign Policy.

Lige så let som myndighederne har ved at tryne Navalnijs spage protester, lige så svært har de ved at forhindre ham i at vinde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Nielsen

Sjovt som man allerede har glemt, at Navalnij ikke er andet end en ussel racist. Her kalder han f.eks. folk fra Kaukasus for kakkelarker og siger, at russere har ret til at have våben, så de kan forsvare sig imod dem.
https://www.youtube.com/watch?v=Q8ILxqIEEMg

Læser man nyhederne i DK, tror man, at han er vigtig og populær, men når Putin har 85% opbakning og kommunisterne er #2, så kan der altså ikke være mange tilbage, der tager Navalnij seriøst. Stabilitet er vejen frem for ethvert spirende demokrati, og selvom Putin selvfølgelig skal mærke, han ryger, hvis han ikke leverer, så skal man for alt i verden undgå revolution som i Ukraine. Glem ikke at ham, der kan vælte eneherskeren, nødvendigvis må være endnu mere kynisk og beregnende.

Arash Shahr, Niels Duus Nielsen, Dagmar Christiandottir, Hans Aagaard og Igor Dokic anbefalede denne kommentar