Leder

Ny fransk regering med olympisk retfærdighed

23. juni 2017

Onsdag præsenterede den franske premierminister, Édouard Philippe, en ny regering. Den er en perfekt balancegang mellem højre og venstre, mænd og kvinder, civilsamfund og erfarne politikere, unge og gamle.

Ikke mindst er den klinisk renset for mistanker om korruption. Hele fire ministre under vag mistanke optræder ikke længere. Selv formanden for koalitionspartneren MoDem, François Bayrou, fortsætter ikke som justitsminister, fordi hans parti er under mistanke for at have oprettet fiktive job. Det er af egen fri vilje, forsikrer Bayrou, der i sin korte ministertid præsenterede en lov om moralsk opstramning af det politiske liv.

Champs-Élysées i Paris er opkaldt efter de marker, hvor helte ifølge græsk mytologi hvilede ud efter deres bedrifter. Élysée-palæet er i den forstand en heltebolig. Dér bor præsidenten.

Macron har selv udtalt, at han vil være en Jupiter-præsident. Ret beset er Jupiter en romersk gud, og Élysées-markerne græske, men pyt. De gamle romere blandede selv Zeus sammen med Jupiter og lod denne overtage træk fra forbilledet. Ikke mindst evnen til at straffe med torden. Ligesom Thor forresten. Overdommeren hamselv.

Macron tager Den Femte Republiks næsten guddommelige præsidentbeføjelser alvorligt. Ikke med Chiracs nonchalance eller Hollandes modernistiske ironi, men med postmodernistisk indsigt i institutionernes funktion. Ikke mindst overdommerfunktionen.

Samtlige ministre, der nu er gået af, hævder selv, at de ikke er blevet fyret. De har draget konsekvenserne af præsidentens ønsker, ikke mindst om totalt rene hænder. Man kunne mene, at det var en selvfølge ikke at bryde loven. Det er det åbenbart ikke. Det blev Macron valgt på, og på Olympen sidder nu kun de rene.

Macron er i den forstand et europæisk modsvar til Trump. Macron er ikke Wild West og alles kamp mod alle. Macron er Jupiter og tordenvejr og idealer om retfærdighed og renhed på alle planer.

Tag nu bare idealet om, at mænd og kvinder er lige. Hvis kønnene er lige og kan det samme, hvorfor er der så kun få kvinder på magtfulde poster? Det må jo være, konkluderer guden – nå nej, Macron – fordi der sker menneskelige fejl.

Hvad gør man så?

Tja. En fransk præsident kan gribe ind. Sætte sit ideal igennem som realitet. Puste sin ånde i nakken på premierministeren, som så indsætter Nicole Belloubet som justitsminister og Florence Parly i spidsen for de væbnede styrker. Sige: Vi indfører lighed nu. Ikke kvoter, bare lighed.

Og så skete det.

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Tine Byrckel

Det er nu ikke alle franske præsidenter, der kan "sætte sit ideal igennem som realitet".

Francois Hollande kunne stort set ikke samle Deputeretkammeret om noget som helst.

I øvrigt har jeg svært ved at se pointet i din leder - prøv igen, når du har fået samlet tankerne.

Odin Rasmussen

Måske lytter Thor til Mimer. Macrons kone er i øvrigt næsten 60 år og hun ser godt ud. Macron klare sig forbløffende godt modsat Trump.