Leder

Slutspil i Erbil

Debat
19. juni 2017

»Jeg vil dø i skyggen af et uafhængigt Kurdistans flag,« sagde Masoud Barzani, præsident for den kurdiske selvstyreregering i Nordirak, da det amerikanske magasin Foreign Policy i den forgangne uge interviewede ham. Det kommer han også med overvældende sandsynlighed til, efter at hans regering har annonceret en afstemning om løsrivelse fra resten af Irak i slutningen af september.

Barzani selv blev født i den kortvarige kurdiske Mahabad-republik i Iran, og intentionen om at etablere en ny og uafhængig kurdisk republik har været en dårlig holdt hemmelighed, når man har besøgt Nordirak, hvor selvstændighed på mange måder har været målet. Ikke bare siden Saddam Husseins fald, men lang tid før.

En prøveafstemning i 2005 viste knap 99 procents flertal for uafhængighed i den kurdiske region, og udviklingen i Irak har siden ikke for alvor bragt overbevisende argumenter for det fornuftige i at blive i det plagede land.

Timingen er da på mange måder også god for en uafhængighedsafstemning – mens mange af de grundlæggende indvendinger imod også stadig er til stede.

De 14 år siden Saddam Husseins fald er blevet brugt til at opbygge de institutionelle, økonomiske og militære kompetencer, det kræver at skabe en stat. Allerede da Mosul faldt for tre år siden, og den irakiske regering stod historisk svagt, bølgede debatten om en selvstændighedsafstemning.

I stedet valgte kurderne at forblive irakere og udgøre den første modstandslinje imod Islamisk Stat, mens den irakiske hær blev evakueret ud gennem de kurdiske områder (KRG). Som en fjer i hatten fik kurderne også slået en mere robust grænse fast mellem deres autonome område og resten af Irak (med bl.a. den vigtige by Kirkuk). Også ind imellem med bombninger af huse og tømning af landsbyer, hvor angrebene måske ikke altid udelukkende har været militært motiverede.

Indsatsen burde have skabt en slags gæld til kurderne for at redde kastanjerne ud af ilden. Den har været et massivt propaganda-boost for Barzani og Co., og omverdenen fik demonstreret det nordirakiske selvstyres pålidelighed og nyttighed.

Nu er tiden så kommet til at indkassere belønningen fra det samme internationale samfund – og også gerne inden slaget om Mosul er overstået, IS kommer til at fremstå som en mindre presserende trussel, og kurdernes indsats glemmes. Og måske inden den irakiske centralregering føler sig stærk nok til at indgå i endnu en konflikt.

Reaktionen fra det internationale samfund viser imidlertid, hvor sårbart de nordirakiske kurdere står. Fra tyrkerne – som Barzani ellers har kultiveret et godt forhold til – var der modvilje, det samme fra Iran, som har udtalt, at de ikke vil acceptere uafhængighed, mens USA, der længe har stået som KRG’s internationale trumfkort, har ageret nølende og ifølge forlydender ville foretrække, at afstemningen skete efter det irakiske valg næste år eller måske snarere på et udefineret tidspunkt i fremtiden.

Iraks premierminister, Haider al-Abadi, har udbedt sig betænkningstid, men et godt bud er, at hans holdning er den samme som amerikanernes, blot med mere modstand. Det er ikke et godt udgangspunkt for KRG eller Sydkurdistan, som det kaldes. Det er omgivet af potentielle modstandere af dets eksistens på alle sider og uden nogen større internationale magter, der har sanktioneret dets eksistens.

Oven i det kommer en rodet intern politisk situation, hvor det nordirakiske parlament ikke har været samlet siden 2015 på grund af en strid mellem præsident Barzanis Kurdiske Demokratiske Parti og reform- og protestbevægelsen Gorran omkring, hvorvidt Barzani kan blive ved med at stille op som præsident i en uendelighed, om hvor stort et mandat, præsidenten bør have i forhold til parlamentet, om Peshmergastyrkernes status som en slags mellemting mellem en regeringshær og partimilitser og om KRG’s økonomiske situation.

Det er en situation, der efterlader et manøvrerum til kræfter, der ikke ønsker kurdisk selvstændighed – også for at så splid internt. Derfor er det vigtigt, at Barzani bruger sin ikke uvæsentlige snilde og ideologiske fleksibilitet til at forhandle en ordentlig aftale på plads med Bagdad og nabolandene, hvis Kurdistan ikke skal blive endnu en kampplads med mange interessenter.

Men det er også vigtigt, at omverdenen engagerer sig for at skabe noget bæredygtigt. Nordirak kommer med stor sandsynlighed til at blive selvstændigt, men om det kommer til at gå godt eller skidt, er stadig et åbent spørgsmål.

Serie

Drømmen om en kurdisk stat

I kølvandet på krigen mod Islamisk Stat vejrer Mellemøstens 30 millioner kurdere morgenluft for deres mere end 100 år gamle drøm om en selvstændig kurdisk stat.

Den 25. september skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse fra Bagdad. Og i Syrien har kurderne netop slået en handel af med Damaskus, der giver dem kontrol over en tredjedel af landet.

Information sætter fokus på drømmen om en kurdisk stat i bjergene mellem Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien og dens mulige konsekvenser.

Seneste artikler

  • Risikoen ved den kurdiske faktor

    25. september 2017
    Ret beset synes dagens folkeafstemning om løsrivelse for Iraks fire autonome kurdiske provinser og den omstridte, etnisk blandede Kirkuk-provins at være overflødig symbolpolitik. Irakisk Kurdistan har eget flag, militær, parlament og præsident. Så hvorfor en folkeafstemning, der i værste fald kan udløse endnu en borgerkrig?
  • Den kurdiske afstemning har slået ideen om Irak ihjel

    25. september 2017
    I dag skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse. Selv hvis det ikke fører til reel selvstændighed, kan folkeafstemningen ende med at få uforudsigelige konsekvenser for Irak som en samlet stat, siger tidligere arabisk-kurdisk toprådgiver i et interview med Information. USA burde have presset kurderne til at droppe afstemningen, mener han
  • Dansk-kurdisk parlamentariker kidnappet og løsladt igen i Kurdistan

    20. september 2017
    Kurdistans ledere er så opsatte på at afholde folkeafstemningen om selvstændighed den 25. september, at de tyr til ’mafiøse metoder’ som intimidering, kidnapninger og dødstrusler for at gøre kritiske røster tavse, fortæller dansk-kurdisk parlamentariker, der har kritiseret lederne for korruption og nepotisme
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her