Leder

Theresa May har tabt, selv hvis hun vinder

Theresa May.

Theresa May.

Ritzau

6. juni 2017

Det britiske valg blev fra dag et beskrevet som ’et lynvalg’, men de seneste fem en halv uge har vist sig at være mere end tid nok til at vende britisk politik fuldstændig på hovedet.

Da premierminister Theresa May 18. april udskrev valget, havde hun en føring over Labour på hele 18 procentpoint.

Spol knap seks uger og to rystende terrorangreb frem, og det forspring er svundet ind til gennemsnitligt fem procentpoint. Ikke nok med det – det er nu Labourformand Jeremy Corbyn, der står som garant for større sikkerhed, med Labours løfte om yderligere 10.000 politifolk på gaderne.

Og det er Corbyn, der adspurgt af journalister må erklære sig enig med den tidligere konservative Downing Street-strateg Steve Hilton, der kræver Mays afgang med henvisning til hendes nedskæringer på politiområdet som indenrigsminister.

Terrorangrebet i London lørdag aften har ført til kritik af Theresa May for som indenrigsminister at have skåret i bevillingerne til politiet.
Læs også

Frem for det jordskredsvalg, Theresa May må have drømt om ved valgudskrivelsen, risikerer hun nu ikke engang at få flertal ifølge nogle meningsmålinger. Og der er blot to dage til valget.

Selv inden lørdagens angreb stod det klart, at Theresa Mays valgkamp langtfra er gået efter planen. Det er ikke kun denne skribents vurdering; det er de konservative medlemmers mening.

I en undersøgelse foretaget af ConservativeHome.com blev medlemmerne bedt om at bedømme valgkampen på en skala fra et til ti. Kun 11 procent gav den topkaraktererne 8-10, mens 32 procent gav den mellem et og tre.

Ruth Davidson, leder af det skotske Konservative Parti, skåler gerne med sine vælgere. Her er hun fotograferet på en pub i Edinburgh.
Læs også

»Tydeligvis ikke nogen støtteerklæring,« konstaterer redaktør Paul Goodman.

Så hvor gik det galt for den populære Theresa May?

Hendes nedskæringer af politiets budget med 20 procent og antallet af politifolk med 19.000, da hun var indenrigsminister, har ikke overraskende vist sig dybt problematiske efter Manchester- og London-angrebene, men det er langtfra hele forklaringen.

Hun havde et upopulært valgprogram og foretog flere kovendinger under valgkampen; hun afviste at deltage i tv-dueller; hendes øvrige mediepræstationer var ofte dybt uimponerende – bl.a. fortalte hun en sygeplejerske, der ikke har fået en lønstigning i otte år, at der ikke findes »et magisk pengetræ«. Og når hun vovede sig ud blandt vælgerne, blev hendes manglende evne til small talk tydelig.

»Premierministerens brand har fået et hak (…) og, som vores undersøgelse bekræfter, hendes tro på ’det gode som staten kan gøre’ strider imod instinkterne hos en stor del af hendes parti,« konkluderer Goodman.

Måske fordi Theresa May vandt formandskabet uden kamp, stod hun – fejlagtigt – som den stærke og stabile leder over for en svag Corbyn, der ikke havde opbakning i egen parlamentsgruppe.

Men det drama, der afspejles i meningsmålingerne, skyldes ikke kun, at vælgerne har fået ’den rigtige’ Theresa May at se. Det handler også om, at de har fået ’den rigtige’ Jeremy Corbyn at se.

De har set en Labourformand, der er blevet mødt af entusiastiske vælgere rundt om i landet, og som modsat May tydeligvis nyder at være iblandt dem. Hans optræden i tv-debatterne har været overraskende god, og hans mediefolk har pludselig fået timet deres angreb rigtigt.

Alt det, der ikke fungerede før valgkampen, er lykkedes i de seneste uger. Resultatet er, at Labour puster De Konservative i nakken kun et par dage før valget.

Det er værd at huske på, at vi har været her før. Der var ifølge meningsmålingerne dødt løb mellem Labours Ed Miliband og David Cameron i 2015, og alligevel vandt Cameron et flertal.

Meningsmålingseksperterne siger, at de har reguleret for de fejl, der dengang overvurderede Labours tilslutning. Men er justeringen mon til at stole på? Vi ved det ikke, så det giver ikke mening at spå om resultatet.

Det britiske Labour-parti offentliggjorde tirsdag det mest radikale valgprogram siden 1983 under overskriften ’For de mange, ikke de få’. Men selv om de enkelte forslag er populære, har det ikke rykket meget i meningsmålingerne
Læs også

Derimod kan man konkludere, selv inden resultatet foreligger, at Theresa May har tabt, selv hvis hun vinder, mens Corbyn utvivlsomt vil komme styrket ud af valget.

May udskrev valg for at få et styrket mandat til at gennemføre Brexit. I stedet har hun vist EU, hvor let hun bøjer sig for pres. Hendes image som den stærke og stabile leder er bristet, og hendes autoritet er beskadiget både internt i eget parti og i store dele af befolkningen. 37 procent siger nu, at de synes mindre godt om hende end inden valget.

Som en af hendes egne konservative støtter siger til Financial Times: »Kejserinden har jo ikke noget på«.

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Henrik Brøndum
  • Torben K L Jensen
Hans Jørn Storgaard Andersen, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Henrik Brøndum og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Alle spådomme om Jeremy Corbyn´s fald fra posten som "leader" af det hæderkronede arbejderparti er stærkt overdrevne og hvis han holder det momentum han har blandt unge vælgere der helt sikkert har lært af Brexit-afstemningen at man skal stemme (de udeblev) hvis man skal ændre noget.
Han vinder.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det kan godt være I ikke ved det, men jeg ved at meningsmålingerne stadig er lige usikre.

Hans Jørn Storgaard Andersen, David Zennaro og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

Hun får nok hjælp af det aktuelle terrorangreb, og det vil alligevel bliver en overraskelse, hvis den venstreorienterede Corbyn vinder. nu.

Eva Schwanenflügel

Hvis sofavælgerne dukker op denne gang , har Labour en fair chance for at vinde valget.

Helle Walther, Michael Kongstad Nielsen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

"Hvis jeg udskriver valg nu, så vinder jeg enormt".

Man må håbe, at hovmod står for fald.

Eva Schwanenflügel, Michael Andersen, Hans Jørn Storgaard Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

May må et eller andet sted virke som en vendekåbe for vælgene. Først er hun en remain politiker og efter afstemningen er hun nu en leave politiker. dernæst har hun cirka lige så meget karisma som en henlagt kartoffel. Jeremy Corbyns fordel er at han IKKE står og skal gennemføre en politisk beslutning som han ikke er tilhænger af - han har al den tid i verden til at kritisere og profilere.
Nu er politik jo desværre mere om indpakningen end indholdet, og der er en politikers fremtræden afgørende. May begik hendes første fejl på dagen hvor valget blev udskrevet - at hun ikke vil medvirke i tv transmitterede debatter er en falliterklæring, men måske også en anerkendelse af at hun har et problem med at formulere sig tydeligt og på niveau.
det bliver spændende at se om udfaldet af valget tvinger den engelske regering hen imod en mere forsonlig dialog med EU.
Jeg er naturligvis af den opfattelse at Brexit blev til at to årsager :
1. for meget EU overherredømme
2. for få unge vælgere som gad at slæbe røven til valgstederne og nu høster det de (ikke) såede.

Eva Schwanenflügel og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Det vil glæde mig, hvis Jeremy Corbyn bliver premiereminister på torsdag - han har gået gruelig meget ondt igennem trods det faktum, at han har stået fast ved sin overbevisning.

Peter Frost beskriver hans modstander som en "vendekåbe", og det bifalder jeg. Værre kan det næppe blive - eller med et ord, jeg har lånt fra en anden - dumgod. Faktisk grænsende til det servile i troen på, at hun kan kapre stemmer på stort som småt - inkl. sin nedbøjning for sin amerikanske counterpart.

Det er næsten ikke til at fatte det - hvis Corbyn vinder valget. For intet siger, at England SKAL trække sig ud af EU - selvom den nuværende PM har afleveret et opsigelsesbrev til EU's ledere.
Corbyn vil stå i en helt ny situation efter en sejr, hvor han som minimum kan foreslå en ny afstemning på basis af den viden, man nu har.

Fake news eller ej ...

Eva Schwanenflügel, erling jensen, Helle Walther og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Jeremy Corbyn virker troværdig på nær hans holding til om UK skal være i EU. Jeg tror hans hjerte siger nej til EU.
Mon UK tør vælge Jeremy Corbyn? Og bliver UK alligevel i UK? Hvilket svigt at vælgerne - igen. Danmark Maastricht, take 2

Michael Kongstad Nielsen

BREXIT står ikke til at ændre, hold nu op.
Corbyn var kun lunken og tøvende tilhænger af remain.
Muligvis fordi han, som mange andre, troede, at der var flertal for remain.
Det var der ikke, og mange af leave-stemmerne kom fra sikre labour-kredse.
Det vil ikke falde Corbyn svært at gå helhjertet ind for Brexit på en meget venstreorienteret labour-måde.

Steffen Gliese

Ikke destomindre vil EU uden UK udvikle en social union med mere vægt på borgernes grundlæggende interesser end erhvervslivets.
Paradoksalt nok vil UK med Corbyn i spidsen gøre det samme og med tid vil det blive opportunt for UK igen at søge optagelse.

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Du drømmer, Gliese. Hvilket belæg har du dog for, at EU vil udvikle en social union med mere vægt på borgernes grundlæggende interesser end erhvervslivets?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Michael Kongstad Nielsen skrev: BREXIT står ikke til at ændre, hold nu op.
Selvfølgelig er det muligt at aflyse Englands udmeldelse af EU - ved en ny folkeafstemning, så folk får en ny chance for at tænke sig godt og grundigt om.

Som vi gjorde det, da et lille flertal i 1992 stemte nej til Maastricht.

Folkeafstemninger står aldrig alene, de skal følges op - og det er der ikke mange tegn på vil finde sted under en konservativ ledet regering. Hvorimod en socialistisk ledet regering har alle muligheder for at stå frit.

Steffen Gliese

Fordi, Michael Kongstad Nielsen, vi er et af de få lande, der nu står i vejen for en sådan udvikling.

Michael Kongstad Nielsen

Er det et 'belæg' Steffen Gliese? Eller er det bare en løs påstand.
EU-kommissionen har netop besluttet at redde Italiens 3. største bank Efter reglerne i Bankunionen om bankredninger. Grækenland skal stadig lave reformer der forringer pensionsordninger som hele familier ellers lever af, da der ikke er job til de unge. Frankrig fik Macron og dermed udsigt til, at erhvervslivet ve og vel går forud for borgernes grundlæggende interesser. Tyskland driver fortsat erhvervsinteresser foran sig, før borgernes. I Spanien er det kun de to gamle politiske partier, PP og PSOE, der har det godt, men det skyldes korruption.

Michael Kongstad Nielsen

Hans Jørn Storgaard Andersen
Der er meget stor forskel på BREXIT og Danmarks afstemning i 1992 - med NEJ til Maastricht-traktaten.

Vores NEJ var et NEJ for hele EU, for det betød, at traktaten var faldet. Ligesom da Frankrig og Holland stemte NEJ til Forfatningstraktaten.

Storbritanniens NEJ var deres helt eget. De ville bare ikke være med mere.
Det er noget helt andet og mere fundamentalt.

Michael Friis

Michael Kongstad Nielsen
Og DKs nej blev ikke respekteret i Brussels eller i KBH
Muligvis vil det sker igen, denne gang i Brussels og London.

EU vil tilsyneladende afskaffe demokrati. Alt for troublesome

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er da sjovt, som vi ser forskelligt på tingene - Michael KN?
Danmark kunne da meget vel være trådt ud af EU i 1992, hvis vi havde været lige så dumme som briterne.
Men takket være SF blev der lavet et stort nationalt kompromis, som Nyrup fik den glæde at kunne igennem en efterfølgende afstemning.

Det er her, briterne skyder sig selv i foden, fordi de kunne have gjort det samme. Parlamentet bestemte - og det valgt desværre at følge populisterne - i stedet for at søge samme løsning, som vi fandt på.

Synd for dem, godt for os :-)

Eva Schwanenflügel og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

EU er et forum, som ændres efter de herskende politiske vilkår i Europa. Iøvrigt betydeligt lettere, end hvis vi skulle ændre - Gud forbyde det! - vores grundlov.

Michael Kongstad Nielsen, selvfølgelig er BREXIT ikke endeligt, og selvfølgelig kan politikerne vælge at lade være med at følge resultatet af afstemningen. Jeg tror ikke på at der er nogen som tør gøre dette, men jeg tro, og håber, at der er nogen som siger at den aftale man får på plads skal til afstemning.
Til trods for at der er sket en demokratisk handling ved afstemningen, så kan man ikke ignorere dels konsekvenserne for UK, men heller ikke ignorere at mange unge mennesker var for dovne til at stemme.
Der er naturligvis visse demokratiske aspekter man skal tage hensyn til, men udfordringerne kommer jo også først bagefter båndet skæres over. England er bare ikke en kolonimagt mere, og det lærer de først på den hårde måde bagefter.
Jeg håber at UK og EU finder en gylden mellemvej således UK bevarer sin afgang til det frie marked. Jeg synes også at den hovedløse frie bevægelighed er tåbelig - og den kan alle EU lande sagtens undvære.

Helle Walther

Hvis Labour skulle vinde, så ville man få en bedre aftale tror jeg, end med May. Hun vil agere stærk leder, Men hun fik magten foræret, som Løkke gjorde af Fogh, det er aldrig godt, man ikke er rigtig valgt. I alt fald vinder May ikke overbevisende, og hun får ikke flertallet i parlamentet, er så min overbevisning og tak for det.

Hans Jørn Storgaard Andersen

En journalist ved The Guardian forudsagde allerede for en måned siden, at Labour kunne vende bøtten. Hans artikel er: "I’ve never voted with hope before. Jeremy Corbyn has changed that / George Monbiot"
Skulle det ske, at Labour vinder i morgen, så er det godt gået med den prognose !!

Her er hans hovedbegrundelse for, at det måske sker:

"On policy after policy, the Labour manifesto accords with what people say they want. It offers a strong and stable National Health Service, in which privatisation is reversed, clinical budgets rise and staff are properly paid. It promises more investment in schools, smaller class sizes, and an end to the stifling micromanagement driving teachers out of the profession. It will restore free education at universities. It will ensure that railways, water, energy and the postal service are owned for the benefit of everyone, rather than only the bosses and shareholders. It will smoke out tax avoidance, and bring the banks under control."

Et rimelig klar politisk udspil i modsætning til de Konservative, der intet har på programmet andet end tomhed.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Troels Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Peter Frost , i dag 7:38,
Jeg forstå simpelthen ikke, hvordan du kan skrive, at "selvfølgelig er BREXIT ikke endeligt, og selvfølgelig kan politikerne vælge at lade være med at følge resultatet af afstemningen...."

I marts 2017 vedtog Underhuset og Overhuset en lov, der bemyndiger regeringen til at forhandle om Storbritanniens udtræden af EU. Loven blev stadfæstet af dronningen den 16. marts.

Forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU startede formelt, da den britiske regering aktiverede artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union. Artikel 50 blev aktiveret den 29. marts. Forhandlingerne forventes at vare to år, men tidsfristen kan forlænges.

Forhandlingerne skal 'dele boet', herunder klarlægge, hvilke beslutninger, kontrakter og langsigtede projekter EU har vedtaget mens UK var medlem, som UK skal fortsætte med at betale til efter udtræden. Det samme gælder også den anden vej - fra EU til UK.
Man kan selvfølgelig ikke forestille sig, at alt dette blot er midlertidigt og på skrømt - vi mente det alligevel ikke. Nej vel.

Steffen Gliese

Man kan sagtens forestille sig, at UK vender om i vadestedet, hvis folkestemningen er til det. Selv hvis processen gennemføres, vil det næppe betyde UKs evige skilsmisse fra EU - men det er omvendt rigtigt, at det for både UK og EU er det bedste, at de for en tid skilles, så UK kan udkæmpe sin klassekamp selv, og EU omvendt kan få lov at udvikle sig til en egentlig social union, der sikrer borgerne i højere grad end erhvervslivet, efter den nordiske model.

Michael Kongstad Nielsen

Hans Jørn Storgaard Andersen
06. juni, 2017 - 22:04,

Nej, Danmark kunne ikke være trådt ud af EU i 1992. For det spørgsmål var ikke sat til afstemning.

Det var EU, der havde et problem, for traktaten kunne kun vedtages enstemmigt. Og der er ingen udsmidningsparagraf for genstridige medlemmer. EU måtte forholde sig til Danmarks NEJ på den ene eller anden måde. Genforhandling var en mulighed. Som Uffe Ellemann selv straks skød ned. Kalder man ikke den slags forræderisk? Det var hans og regeringens held, at SF og dele af Q var det S (?) forhandlede oplæg til de 4 forbehold, som senere blev accepteret af EU i Edinburgh.
Og det var EU´s held, så slap de for genforhandling.

Michael Kongstad Nielsen

Ak, ak, Steffen Gliese, jeg mener stadig, du befinder dig i en slags drømmeverden.
Lad de rå børster i UK udkæmpe deres klassekamp for sig selv i midlertidig separation fra de artige dydsmønstre i Bruxelles, der hyggesnakker sig til en social union, hvor borgernes ve og vel går forud for erhvervslivets, og kapitalinteresser har erkendt, at de tog fejl, da de søgte at optimere deres vækst og profit.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Ak Michael KN, du er ikke kommet over det endnu, kan jeg forstå?
EU var i 1992 på vej til en Union, hvis du husker. Det hed EF dengang, hvis jeg husker ret.

Når man forsøger at nå et tættere samarbejde, så må der nødvendigvis ske noget, hvis "folket" ikke accepterer det. Her valgte vi klogeligt at finde på nogle undtagelser - og så prøve afstemningen igen - og SÅ lykkedes det at smutte med i Unionen - sammen med Holger og Konen ;-)

Politik er vidunderligt, når man gør den slags "unoder". Englænderne kunne lære af vor måde at finde kompromisserne på.

Men tag nu situationen i dag med hele 28 medlemmer. Hvis blot ét medlem er utilfreds, så kan man ikke "genforhandle" med de øvrige 27, vel? Derfor er Englands måde at agere på højst besynderlig - især det Konservative Partis holdning eller mangel på samme.

Nu sender vi dem ud på en ørkenvandring, hvor de kommer til at mangle både vand og brød.

Michael Kongstad Nielsen

Der var ikke noget at komme sig over Hans Jørn S.A.
Det var jo en sejr. Danmark kom ikke ind i de overstatslige unionsbestemmelser qua forbeholdene.
Rigtig mange andre af de andre EU-lande kunne have ønsket sig de samme forbehold.
10 af dem havde det hvad angår euroen.
UK var et af dem.

Michael Kongstad Nielsen den engelske regering er bemyndiget til at forhandle aftalen på plads - ja. det skyldes at man er nødt til at sikre at den/ de som forhandler også har et juridisk grundlag at gøre det på, så ingen bagefter kan påstå at de ikke har prokura.
Loven siger INTET om at BREXIT skal gennemføres på baggrund af denne lov.
Afstemningen var, uanset hvad mange Brexit-tilhængere påstår, kun af vejledende karakter, dog er det tvivlsomt at nogen politiker uden videre vil ignorere resultatet af afstemningen og gå direkte imod flertallets ønske.
Det kan så sandelig ændre sig når vi kender detaljerne af forhandlingerne.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ok Peter Frost, lige netop det med folkeafstemninger i UK er svær jura, da de ikke har en grundlov. Jeg mener dog at have hørt, at folkeafstemninger (som er yderst sjældne i UK) kan være bindende, hvis parlamentet beslutter, at de skal være det. Og det gjorde de her. Flertallet for leave kan altså ikke ændres, uanset resultatet af artikel 50 forhandlingerne, efter min opfattelse.

Men lad os nu se, hvordan det går. Jeg tror, briterne kan få en god aftale med EU, som holder frihandelsadgangen intakt, og borgeres mulighed for at blive boende, hvor de nu bor, mv.

,

Michael Kongstad Nielsen, netop derfor kunne afstemningen aldrig være andet end vejledende. de folkevalgte skal dernæst tage stilling til, på baggrund af mandat fra befolkningen, om hvorvidt en beslutning skal gennemføres.
Flertallet er der naturligvis, men vil det også være der når realiteterne går op for dem og deres stolthed må vige for kolde kontanter.
for første gang nogensinde håber jeg at et parti som Labour kan hive en gevaldig kanin op af hatten og vinde det her - for vores og alle andres skyld.
Jeg håber også at UK vil foblive meget tæt på EU og i særdeleshed Danmark.

Michael Kongstad Nielsen

Beklager Peter Frost, stadig uenig med dig.
Parlamentet har besluttet, at folkeafstemningen var bindende.
Altså ikke vejledende.
Beslutningen kan ikke ændres,
Nu må vi se, hvordan det nye parlament kan forhandle BREXIT igennem,

Parlamentet har besluttet at regeringen skal følge afstemningen - ikke at den er bindende. Der er en verden til forskel. Hvis den var bindende så skal enhver siddende regering følge resultatet.
Dernæst, og her kommer der vel lidt dansk historie ind i det, så mindes jeg at der var lidt fifleri med visse afstemninger ifm. EF som resulterede i skyderi og demonstrationer på Nørrebro - faktum er at der ikke er noget som er en skid mere bindende end at det kan laves om hvis man vil.

Men spændende bliver det. Hvis Brexit gennemføres så fyres havldelen med sikkerhed der hvor jeg arbejder, så det skal nok blive godt.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Michael Kongstad Nielsen mener, at ... Det var jo en sejr. Danmark kom ikke ind i de overstatslige unionsbestemmelser qua forbeholdene.

Du mener vel så også, at det var en sejr, at Berlinmuren faldt og støvet fra kommunismen forsvandt fra den vestlige del af Sovietunionen?

Fri mig for den slags "sejre".

Hvorefter du begynder på sejren i UK - ak ja.