Efter Trumps håndtryk er Qatar i klemme

Verdens rigeste land er kommet i klemme: Oliestaten Qatar er blevet ramt af en diplomatisk og territorial boykot fra en række muslimske lande som naboerne Saudi Arabien, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater og det fjernereliggende Egypten. Qatar, der er kvart så stort som Danmark, stikker som en tommeltot ud fra Saudi-Arabien og ud i Den Persiske Bugt mod Iran på den anden side.

Lidt forenklet kan man sige, at Qatar er klemt af Donald Trumps håndtryk. Det varme håndtryk, som den amerikanske præsident under sit besøg for to uger siden gav Saudi-Arabiens prinser, har efterladt dem med en forestilling om, at de nu har frie hænder i deres magtkamp med det Iran, som Trump ved samme lejlighed talte meget uvenligt om. De frie saudiske hænder er dem, som Qatar nu mærker om sin hals.

Qatars brøde er, at landet har søgt at føre en selvstændig udenrigspolitisk linje, der balancerer i magtkampen mellem Saudi-Arabien og Iran. Derved har Qatars herskende klasse omkring emir-dynastiet Thani søgt at beskytte sin skrøbelige position i en urolig verdensdel. Af Qatars indbyggertal på 2,6 millioner er kun 300.000 statsborgere i landet; resten er tilflyttet arbejdskraft, hvoraf den mest udsatte del er undergivet slavelignende vilkår.

Qatars indkomst flyder fra verdens tredjestørste forekomst af olie og naturgas. Rigdommen har herskerne søgt at bruge som middel til at gøre landet til en større magt end dets udstrækning og statsborgerantal kunne berettige til.

Qatar Airlines er pustet op til et globalt flynetværk med topmoderne fly, høj service og billige billetpriser. Qatars statsfinansierede medienetværk Al Jazeera omspænder verden og var med til at varme det arabiske forår op. Netværket støttede Egyptens Muslimske Broderskab, og Qatar tilbød under den 12-måneders periode fra 2012 til 2013, hvor broderskabet var ved magten, at hjælpe med et lån på 50 milliarder kroner. Qatar har også støttet Hamas i Gaza og oprørsgrupper – blandt andet i Syrien – som Saudi-Arabien og USA stempler som terroristiske.

Qatars opmuntring af folkelig opstand i andre lande ærgrede Saudi-Arabien, Bahrain og De Forende Arabiske Emirater så meget, at de tre lande i marts 2014 hjemkaldte deres ambassadører. Gennem Samarbejdsrådet for staterne ved Den Persiske Bugt lykkedes det at lægge låg på striden. Men nu er den altså blusset op igen– endda i voldsommere form, idet der i boykotten af Qatar indgår spærring af de boykottende landes territorier for transport til og fra Qatar. Det sætter det fuldstændigt importafhængige Qatar under et voldsomt pres, og hamstring har hærget landet, så snart boykotten blev kendt.

Den amerikanske Obama-regerings forsøg på afspænding i forholdet til Iran og den dertil knyttede afstandlæggen til Saudi-Arabien oplevedes traumatisk af det i forvejen eksistensutrygge Saudi-prinsestyre. Med Trumps nylige saudiske visit fulgte aftaler om saudisk indkøb af amerikansk militærudstyr for 800 milliarder kroner, oprettelse af et antiekstremistisk institut i den saudiske hovedstad og Trump-opfordringer til sunniislamiske lande om at finde sammen mod det shiitiske præstedømme i Teheran.

Således opmuntret kunne Saudi-prinserne sætte sig i spidsen for en alliance – ikke i første omgang rettet mod Iran – men mod det uartige Qatar, der også har formastet sig til venskabelige signaler til Iran. Givetvis med henblik på at spille Trumps spil begrunder Saudi-regeringen sin boykot med Qatars omfavnelse af forskellige terroristiske og sekteriske grupper med henblik på at destabilisere regionen. En begrundelse, der ikke er uden ironi, idet Saudi-Arabien selv har et omfattende synderegister, hvad angår tilknytning til terrorister.

I Qatars balancegang indgår, at landet huser en vigtig amerikansk kommandocentral og 10.000 amerikanske tropper. USA’s regering vil givetvis ved mægling søge at sikre, at konflikten ikke kommer til at skade strategiske amerikanske interesser i regionen. Qatar vil formentlig blive tvunget tættere på saudisk indflydelse.

Den egentlige skade på strategiske amerikanske interesser i regionen er allerede indtruffet. Det skete, da Trump undsagde Iran og omfavnede Saudi-Arabien. Dermed fratog Trump sit land et manøvrerum – og bandt sig til kræfter, der kan lede USA ind i uoverskuelige konflikter.