Politisk aftægt – er det, hvad stillingen som dansk generalkonsul i Flensborg skal bruges til? Det spørgsmål melder sig igen, efter VLAK-regeringen mandag skubbede den nuværende, populære generalkonsul, grænsehistorikeren Henrik Becker-Christensen, ud af embedet ved at indsætte Venstres fhv. folketingsmedlem, Kim Andersen, som vælgerne kasserede ved valget i 2015.
Forud er gået et pinagtigt forløb. Ved regeringsomdannelsen i november lod Lars Løkke (V) sin partifælle Bertel Haarder falde som minister. Kort efter udnævnte VLAK-regeringen Bertel Haarder som ny generalkonsul i Flensborg. Haarder gav selv udtryk for, at den post var passende erstatning for hans tabte ministertaburet.
Fra de dansksindede syd for grænsen lød imidlertid protest. Den nuværende generalkonsul, Becker-Christensen, nyder bred respekt og har ikke ønsket at fratræde. Protesterne fik Bertel Haarder til at trække sig – med forklaringen: »Jeg troede, at den tilbudte post var på vej til nybesættelse … Jeg vil ikke trænge mig på.«
En dækforklaring på manøvren med Haarder gav Løkke, da han i december udtalte til Ritzau: »I Danmark er vi alt for dårlige til at drage nytte af de kompetencer, som erfarne politikere oparbejder gennem et langt liv i politik.«
Efter Haarder-floppet kunne Løkke have ladet den nuværende generalkonsul passe sit arbejde videre til alles tilfredshed. Men nej. Becker-Christensens åbenmundethed om, hvor glad han er for sit embede, måtte få konsekvenser. Ud røg Becker – ind sattes partisoldat Andersen.
Bekymrende, at Løkke nu principielt åbner for diplomatiet som aftægt for vælgerdumpede politikere. Generalkonsulstillingen er en ambassadørpost i grænselandet. Hvad med de andre ambassadørposter rundt om i verden? Er ekspolitikere særligt egnede?
Efter udnævnelsen af Kim Andersen har grænselandets organisationer igen udtrykt deres tilfredshed med Becker, men ytret glæde over, at Andersen er mangeårigt medlem af Folketingets Sydslesvig-udvalg, senest som regeringsudpeget formand.
At Kim Andersens kvalifikationer lader noget tilbage at ønske, indrømmer han over for avisen ’Der Nordschleswiger, som han betror: »Jeg forstår tysk og kan tale det en lille smule.« Andersen skal nu på grundkursus. Måske burde Løkke også taget ét: I ubelastet regeringsførelse.
Alle disse vennetjenester. Det ligner noget fra en bananrepublik.
Det er vel ikke helt ved siden af at kalde Lars Løkke Rasmussens begunstigelse af de vragede venner for nepotisme.
Valget kunne være værre, omtalte V politiker er dog en af de mere hæderlige, som jeg husker ham.Men det er da Nepotisme af værste skuffe. Men kan et undre nogen, når det er Løkke som gør det, ikke mig i alt fald. Mig selv. mig selv, mig selv først, og så måske de andre. Her en som trods flid og møje ikke blev minister. Nu fik han så jobbet i Søndejylland. Gad vide hvor Søren Gade ender efter et valg.
Valget kunne være værre, omtalte V politiker er dog en af de mere hæderlige, som jeg husker ham.Men det er da Nepotisme af værste skuffe. Men kan det undre nogen, når det er Løkke som gør det, ikke mig i alt fald. Mig selv. mig selv, mig selv først, og så måske de andre. Her en som trods flid og møje ikke blev minister. Nu fik han så jobbet i Sønderjylland. Gad vide, hvor Søren Gade ender efter et valg.
Var der optaget nede i E.U? Her sender man jo afdankede kolleger ned på aftægt. Blyantspengene rækker rigtigt langt!
Vestager står vist ikke afdanket i nogen protokol vel ?
Mån der kommer en ambassadørposten til Løkke, i vinteren 18/19
Jørgen Leif Hansen - Skal Løkke belønnes efter sine kompetencer med en ambassadørpost, så må det vist blive i Liechtenstein - - et luset skatteparadis - vil passe godt til Løkkes kvaliteter.
1976-1981
Arne Fog Pedersen (1911-1984)
1981-1993
Jørgen Peder Hansen (1923-1994)
1994-1996
Lorenz Rerup (1929-1996)
1997-1998
Hans Peter Clausen (1928-1998)
1998-2017
Henrik Becker-Christensen (1950-)
2017- Kim Andersen (1957-)
Sådan ser rækken af generalkonsuler ud for de sidste 40 år.
Nogle er udnævnt politisk, som Jørgen Peder Hansen, udnævnt af Anker Jørgensen, men andre både er politisk udnævnte og historikere, som H.P. Clausen.
Forløbet er uskønt, men resultatet vel ikke overraskende.
Det er beskæmmende at tænke på, at hvis Lars Løkke ikke havde gjort Bertel Haarder til kulturminister (for kort tid efter at fratage ham posten igen), havde han i dag siddet som Folketingets formand - en noget værdigere repræsentant end den nuværende.
Anders Fogh Rasmussen havde fråde om munden og lyn i øjnene, når han hvæsede ad socialdemokraternes kammerateri.
Aldrig så snart havde han fået magten, før venstres kammerateri greb voldsomt om sig - og ikke har været til at standse siden.
Tino Rozzo, Venstre har altid haft kammerateri.
Men nu er de også begyndt at blive ulovlige.