Leder

Esben Lunde Larsen har opbrugt sin fupkvote

Esben Lunde Larsen i sagen om fiskeriets kvotekonger er gået så vidt i at narre Folketinget, at hans egen fupkvote formentlig er opbrugt.

Sille Veilmark

Debat
8. juli 2017

Prisværdigt afslørede Berlingske, hvorledes daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) havde fuppet Folketinget ved at præsentere regeringens ’landbrugspakke’ som mindre miljøskadelig, end den er.

Afsløringen førte i februar 2016 til hendes afgang. Hendes afløser på posten, Esben Lunde Larsen (V), synes ikke at have lært noget af sin partifælles pinlige skæbne. Berlingske kunne torsdag afsløre, at Lunde Larsen i sagen om fiskeriets kvotekonger er gået så vidt i at narre Folketinget, at hans egen fupkvote formentlig er opbrugt.

Kvotekongernes magt og vælde skyldes, at VK-regeringen i 2007 privatiserede fiskerikvoterne. Det betød, at kapitalstærke kræfter opkøbte kvoterne og skubbede mindre fiskere ud. Et flertal i Folketinget blev i december 2016 så opbragt over Venstres forsøg på at beskytte kvotekongerne – hvoraf nogle står Venstre økonomisk og politisk nær – at et flertal uden om regeringen indgik en aftale om at mindske kongernes magt.

Som minister var Lunde Larsen så illoyal over for flertallets beslutning, at han måtte undskylde og i april i år acceptere Folketingets »alvorligste kritik« for at beholde sin ministerpost.

Nu afslører Berlingske, at Lunde Larsen faktisk af embedsværket var udstyret med ganske konkrete forslag til at imødekomme flertallet. Men han tilbageholdt dem under sine møder med flertallet – som led i en røgslørsstrategi, som embedsværket havde været med til at nedfælde i notater.

Helt uhørt er det, at ministeren også havde sit embedsværk med i en skjult kampagne for at opløse fiskeriflertallet mod regeringen – blandt andet ved at aktivere borgmestre og få en fiskeriorganisation til at ændre standpunkt. Professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen konstaterer, at embedsværket blev sat til at slå den politik i stykker, som de skulle føre ud i livet.

»Enhver kan se, at det er problematisk,« siger Tim Knudsen.

Hvor problematisk kan i hvert fald ses af DF’s fiskeriordfører, Ib Poulsen, der blev udsat for en personlig hetz som følge af den kampagne, embedsmændene medvirkede i. Sagen har udmattet Ib Poulsen så meget, at han siger, at han ikke orker at følge den op.

Gået på klingen medgiver Ib Poulsen: »På en eller anden måde er det en falliterklæring, jo. For forløbet er ikke folkestyret værdigt.«

Den erklæring er det fuppede folketingsflertal nødt til at følge op på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Dump nu Plagiatminister Esben Lobby Larsen! Den værste miljø-mafioso i nyere tid er styret af det såkaldte 'Bæredygtigt Landbrug', kvotekonger, og sin egen familie, som han ved flere lejligheder har søgt at støtte inhabilt.

Jes Jessen, Hanne Ribens, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Kun DF kan vælte ham, så kom dog i gang.

Eva Schwanenflügel

DF vil aldrig vælte ham, de er afhængige af Løkke til deres grænser.
Det er deres pression.
DF er ikke et parti, det er en interesseorganisation.

Søren Fosberg, Torben K L Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det er de vist alle sammen :) politikerne...

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

En svindlertype som Esben kan kun kontrolleres af folketinget eller statsministeren. Selv har han ingen moral eller egenkontrol, men er med på hvad som helst der kan tilgodesese ham selv, familie og 'venner'. En rigtig mafioso.

Situationen omkring ham er derfor betegnende for ikke bare det kyniske politiske miljø der hersker i blå blok men også for indstillingen i en stor del (flertal?) af vælgerne som ikke har skrupler med at vælge denne type repræsentanter til folketinget. Man skal jo ikke være blind for at Esben nyder stor popularitet i vide kredse hvilket selvfølgelig er grunden til at han får frie tøjler - også med løgn og manipulation og underminering af regeringens officielle politiske mål (bæredygtighed).

Det kan ikke falde DF ind at vælte Løkke på det grundlag. De vil blive straffet hårdt af deres potentielle vælgere som i vidt omgang omfatter manden med sympati og velvilje. DF vil i det hele taget ikke vælte Løkke under nogen omstændigheder - det må være et faktum. Og ej heller vil Pape gøre det mindste der kan true hans position som justitsminister og opblæst hård negl. Så må miljøet vige - man prøvede den tilgang for at score stemmer (Jarlov), men har siden opgivet ævred. Løkke har efterhånden korrumperet alle. Måske langt ind i rød blok. (Mette)

Men især Konservative fortjener i den grad at ryge ud af folketinget ved næste valg. Det vil så give plads til NB. Jeg brækker mig.

Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Esben LL - er Lars L en god soldat. Vi bliver rasende over politikken og glemmer hvor den planlægges. Det gælder i øvrigt også Støjberg.
Løgne, manipulation og korruption - at vinde valget 2015 gik heller ikke ærligt til. Hvordan man så fik skjult "overskuddet" på balancen/ mediernes medvirken, skal jeg ikke kunne sige. Man havde det hele - alle "neddroslingerne, sparereformerne og erhvervsstøtten klar på bedding med det samme. Det eneste, der tæller nu, er at finde det svage punkt og finde nogle mere ærlige folk.

Holger Madsen, Eva Schwanenflügel og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Enhver burde snart kunne se, at ’konfirmanden’ er problematisk – ud over ’løjerlig’ … ;-)