Læsetid 3 min.

Europas demokratisk syge mand

LEDER
Erdogans retorik er frygtens, for han ved, at han ikke længere er så populær, som da han kom til magten i 00’erne, hvor han også havde medvind fra store dele af de liberale vælgere.

Erdogans retorik er frygtens, for han ved, at han ikke længere er så populær, som da han kom til magten i 00’erne, hvor han også havde medvind fra store dele af de liberale vælgere.

Depo Photos
18. juli 2017

Hvor foruroligede er vi – ’vi’ forstået som de europæiske demokratier – over Tyrkiets kurs mod ret beset fascistoide tilstande? Svaret er: Ikke særligt foruroligede.

Vi er højst forargede over præsident Recep Tayyip Erdogans systematiske undertrykkelse af enhver opposition, der har delt befolkningen i to stort set lige store halvdele, hvoraf den halvdel, der er uenig i Erdogans kurs, risikerer at blive hentet af politiet og sigtet for ’sympati for en terrororganisation’, det være sig PKK eller eksil-prædikanten Fethullah Gülens netværk, kaldet Hizmet.

De mest forargede har valgt et andet (og dyrere) feriemål, men de ’tunge’ relationer med EU’s femtestørste eksportmarked, der oppebærer et handelsbalanceplus på 17 milliarder euro i EU-favør, er ikke berørt.

EU gad aldrig Tyrkiet, og nu betales regningen i form af en Erdogan med fingeren på flygtninge-aftrækkeren og en national-religiøs retorik, der øger de europæiske samfunds i forvejen anspændte forhold til Europas muslimer.
Læs også

Tyrkiet er stadig ansøger til fuldt medlemskab af EU, der også leverer to tredjedele af de udenlandske investeringer i tyrkisk erhvervsliv. Flygtningeaftalen, der har lukket den såkaldte Balkan-rute, fungerer upåklageligt, og kort før kupforsøget sidste år blev Ankara og Bruxelles enige om at opgradere toldunionen fra 1995 med henblik på ’substantielt økonomiske fordele for begge sider’.

Ingen har dog hørt noget til, at opgraderingen er betinget af, at ’respekt for demokrati og fundamentale rettigheder er et grundlæggende element’. Og imens dette læses, er Tyrkiets EU-minister, Ömer Celik, i Bruxelles ’med det primære formål at mødes med repræsentanter for civilsamfund og erhvervsliv’. Alt er, som også DIIS-forsker Jakob Lindgaard påpegede i DR2 Deadline søndag aften, business as usual.

Men efter afvigte weekends døgnlange fejring af ’demokratiets sejr’ 16. juli sidste år, da det forkølede militærkup mod Erdogan og hans islamiske parti med absolut flertal i parlamentet, slog fejl, er spørgsmålet: Hvor længe endnu? Det afhænger af Erdogans frygt for sit politiske liv, der kan medføre et uundgåeligt brud med EU, og af den tyrkiske oppositions tålmodighed.

For at tage det sidste først: I en tyrkisk kontekst er det eneste unormale i Erdogans reaktion på kupforsøget udrensningens omfang. Politiske omvæltninger har traditionelt ført til bølger af arrestationer, fyringer, til undtagelsestilstand og perioder med diktatur.

Sådan gjorde de osmanniske sultaner, sådan gjorde landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk – som Erdogan helt åbenbart har studeret nøje – og sådan gjorde de generaler, der gennemførte fire militærkup i 1960, 1971, 1980 og 1997.

Men selv det brutalt blodige kup i 1980, hvor snesevis blev hængt for ’forræderi’, havde ikke tilnærmelsesvis det omfang, den aktuelle udrensning af op imod 200.000 individer har opvist. Og som ikke – fremgik det af Erdogans taler ved ceremonierne i anledning af årsdagen for kupforsøget – er gennemført.

Flere skal bures inde, for nye kup er i støbeskeen, bebudede han, og det kræver en beslutsom præsident, der er fast i troen – så fast, at han er klar til at underskrive genindførelse af dødsstraffen, hvis parlamentet skulle vedtage en sådan lov.

Det er i dag et år siden, at et kupforsøg sendte Tyrkiet ud i et døgns kaos. Efter kupmagerne var nedkæmpet gik tusindvis af tyrkere gik på gaden – her Bosporusbroen – for at fejre det.
Læs også

Sker det, vil det medføre et politisk brud med EU, hvilket Kommissionens formand Jean Claude Juncker gjorde klart søndag. Og det kan ske, hvis Erdogan skønner, at han kan tabe det valg i 2019, der skal cementere hans præsidentembedes urørlighed de næste 10 år.

Hans retorik er frygtens – ikke håbets – for han ved, at han ikke længere er så populær, som da han kom til magten i 00’erne, hvor han også havde medvind fra store dele af de liberale vælgere. Og hans popularitet hos de mindre privilegerede vælgere kan svinde ind, hvis EU sætter handling bag forargelsen, for EU er stadig den jævne tyrkiske forestilling om Det Forjættede Land.

Indtil videre forsøger EU at tale ham til rette. Eller rettere: Angela Merkel taler. Men ser hun den politiske gevinst ved flygtningeaftalen, som hun selv forhandlede på plads, forsvinde – og det gør den, hvis Ankara genindfører dødsstraf – trækker hun stikket.

Men hun vil meget nødig lægge sig ud med Erdogan, og slet ikke de to-tre millioner tyske tyrkere, der forguder ham. Så sent som i søndags foreslog hun i et interview med radiostationen ARD en mindelig løsning på konflikten om Erdogans forbud mod tyske politikeres besøg på den tyrkiske Incerlik-base, hvor tyske officerer har været udstationeret siden 2015 som led i krigen mod Islamisk Stat.

Merkel er under pres i den tyske opinion for ’slaphed’ over for de EU-værdier, hun ellers står i spidsen for, men også her overtrumfer realpolitik forargelse. Et bud er, at Erdogan besinder sig på at underskrive en lov om dødsstraf. Så kan udrensningsbølgen fortsætte. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Bjarne Jensen
    Bjarne Jensen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Bjarne Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Tyrkiet er begyndt at arbejde sig selv op mod en mur, hvor vold avler vold frem for dialog og demokrati. Det er jo næsten en klassiker.

Brugerbillede for Jan Weis

I dag kan man så optage ,Amnesty International’ på den lange liste over den sjove mands utallige ’fjender’ med endnu en obligatorisk arrestation af hele denne farlige population af terrorister, herunder af to tyske statsborgere – så nu må Merkel snart tale et magtord, og i det mindste udsætte sine ferieplaner …

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Eksil-prædikanten Fethullah Gülens netværk, kaldet Hizmet, har formentlig en stor stjerne i tyrkisk middelklasse og borgerskab. Men derfra og så til at indlede et kup, - tja, det er jo ikke særligt demokratisk.

Jeg har aldrig læst en lasse-ellegaard -artikel, der kritiserer eller fordømmer kuppet for et år siden. Hvad sker der på Information?

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Ligger Tyrkiet i Europa? Siden hvornår - jeg troede det lå i Lilleasien.

Europas demokratisk syge mand må være Ungarn, med DK lige i hælene.

Søren Roepstorff, Søren Fosberg og Touhami Bennour anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Niels Nielsen
Informations Weekendudgave har et opslag med mindre artikler om hele verden, kaldet: "Verdens Gang"
Hver artikel ledsages af et verdenskort, en vignet, hvor det hvide er land, det røde er vand. Der er én vignet for Asien, en anden for Europa. Tyrkiet er ikke med på nogen af dem. Rusland er dog delt ved Ural, men Tyrkiet findes hverken i Asien eller Europa. Bad luck.

Brugerbillede for Recep INAL

Ungarn, Polen, Danmark, Frankrig, Rumænien, Serbien osv. er udmærkede kandidater for tegn på sygelighed i Europa. Om Tyrkiet og Ruslands placering på EUROPA kortet, tja hvad kan jeg sige? "Europære" har faktisk et Freudiansk problem i.f.t. Tyrkiet, Islam og Jødedom. Jeg vil opfordre Information til at grave dybere i denne problematik i nærkommende artikler...