Leder

Det er ikke gratis at være ’tough on crime’

Mohammed Zaher har flere gange fået afslag på at gå på uledsaget udgang. Næste år bliver han løsladt efter 12 års fængsel. Det har sin pris, når vi som samfund dropper at forsøge at resocialisere den hårdeste gruppe kriminelle, skriver dagens lederskribent. 

Mohammed Zaher har flere gange fået afslag på at gå på uledsaget udgang. Næste år bliver han løsladt efter 12 års fængsel. Det har sin pris, når vi som samfund dropper at forsøge at resocialisere den hårdeste gruppe kriminelle, skriver dagens lederskribent. 

Sille Veilmark

20. juli 2017

Straf er på én gang noget af det mest primitive og det mest civiliserede ved en moderne retsstat. Vi tager friheden fra dem, der forsøger at tage friheden fra andre.

Straffen skal på den ene side afskrække flertallet fra at begå kriminalitet og indgyde en grundlæggende følelse af retfærdighed, som forebygger selvtægt. På den anden side skal straffens afsoningstid udnyttes bedst muligt til at opmuntre den straffede til et liv uden kriminalitet.

Straffen tøjler vores laveste hævndrifter og appellerer samtidig til det højeste i mennesker – troen på, at alle kan forbedre sig og har fortjent en chance til.

Dobbeltheden er klart beskrevet i straffuldbyrdelsesloven. Fængsler skal både sørge for, at straffen fuldføres og samtidig påvirke de indsatte i en positiv retning. Men vægtningen mellem de to hensyn er til evig politisk forhandling.

I de senere år har skiftende regeringer tippet balancen i retning mod mere straf og færre hensyn til resocialisering.

»Det skal være hårdt at være i fængsel, det skal ikke føles godt,« som den nuværende justitsminister sagde til Information i foråret.

Og det er blevet hårdere.

Herstedvester Fængsel. I 2013 afleverede institutionens inspektør en undersøgelse, der viste, at afsoningstiden for forvaringsdømte i gennemsnit er steget med knap syv år fra 1990 til 2011.
Læs også

Straffen er blevet skærpet for en række forbrydelser, vilkårene for afsoning er blevet striksere, og så sent som i denne måned vedtog Folketinget en lov, der gør det sværere for terrordømte og bandemedlemmer at blive prøveløsladt og modtage besøg.

Når indsatte nærmer sig afslutningen på deres straf, kan de begynde at gå på udgange, som forbereder dem på et liv i frihed. Uledsagede udgange er desuden oftest en betingelse for, at en dømt kan blive flyttet fra et lukket fængsel til et åbent, hvor der er mere frihed under ansvar.

Men kun én terrordømt har siden 2008 fået tilladelse til uledsaget udgang.

Det er altså dem, der er dømt for den groveste kriminalitet, som får stillet flest forhindringer i vejen for at genindtræde i samfundet som velfungerende borgere.

Information bragte tirsdag et interview med den terrordømte Mohammad Zaher. Han har flere gange fået afslag på at gå på uledsaget udgang. Næste år bliver han løsladt efter 12 års fængsel.

Dilemmaet er reelt. Ingen har lyst til at sidde tilbage med ansvaret, hvis en terrordømt på uledsaget udgang går ud og sprænger en bus i luften.

Men prisen er, at vi som samfund opgiver at påvirke en gruppe af farlige kriminelle til at vælge et andet liv. Det er den pris, politikerne accepterer, hver gang de gør det »hårdere« at sidde inde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er, som så megen anden politik for tiden, meget dyrere for samfundet, altså alle os der bebor det, at satse på kortsigtede, populistiske agendaer, fremfor at gå efter de langsigtede, forebyggende indsatser. Fravær af håb skaber afmagt, frustration, sygdom og død.

Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Torben Skov, Ken Sass og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Er hævndrifter lave? Det synes jeg ikke, de er sunde for den enkelte.

Der kom en terrorist der dræbte vores kære på grund af en fix ide. Hvis det lykkedes at få ham skudt på stedet har vi det da bedre? Der er så nogle ulemper for samfundet som helhed og på langt sigt etc. men hævn er ikke lav men sund.

Christian Lucas

Ja, det er der jo så gode erfaringer med fra USA *facepalm*

Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Torben Skov, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

nemlig Christian Lucas, det virker ikke med hårdere straffe, det eneste, der hjælper, er at øge straffens uundgåelighed.

jens peter hansen

Hvis man ikke skyder de dumme svin, men låser dem inde så er det meget dyrere. Denne hyggeonkel kunne måske komme i lære i Silvan og lære at søm og skruer er meget nyttige hvis man føje noget sammen. Men er det nu det han vil for vi bør vel høre hvad det er han ønsker sig af det samfund han mener han er berettiget til at straffe.

Henrik L Nielsen

Hårdere straffe virker ikke synes præmissen i information at være. Det kommer da an på hvilke ideologier det er man straffer ud fra.
Der er flere begrundelser til straf end hævn og resocialisering. Jeg er selv, som udgangspunkt, tilhænger af resocialisering.

Men kan man overhovedet regne med at resocialisere en mand, der ville dræbe mennesker han ikke kendte med TAPT og metalsplinter på grund af en gammel bog, hvis ideer han søger indført i Danmark? Og som føler sig berrettiget til sådanne handlinger mod en befolkning, der økonomisk har støttet ham og hans?

Problemet med alle ideologier, også de strafmæssige, er at der er individer der ikke kan nåes gennem dem. Og så må man i de sager behandle ud fra dette individ.

Christian Larsen, Henrik Brøndum og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis vedkommende mand har siddet 12 år i fængsel, burde han have muligheden for terapi og igen, samvær med familien, for at forhindre terror i fremtiden. En tro på at folk er forhærdede underminerer resocialisering.

Henrik L Nielsen

Eva Schwanenflügel

Det er jeg helt enig i, men problemet er netop at han ikke tilbydes disse ting når han løslades. Han 'tilbydes' kontrol og overvågning, men intet der kan resocialisere ham eller hele hans familiebånd. Han er overladt til selv at forandre sig, hvis han er en af dem tiden i fængslet ikke har været konstruktiv for. Og det tror jeg ikke er den bedste løsning.

Steffen Gliese, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Som kloge Eva Smith sagde: "Resocialisering er ikke noget vi gør for forbryderens skyld, men for at beskytte os selv mod ny kriminalitet."

For terrorister har vi ingen eller lille erfaring for om resocialisering er mulig. Ligeledes findes der helt følelseskolde psykopater, der er nødt til at være indespærrede resten af livet.

Jeg synes dødsstraffen burde genindføres for terrorisme. Måske kunne det også have afskrækkende effekt for nogle? Begå en terrorhandling og bliv taget på fersk gerning, næste dag er du skudt, brændt og din aske er spredt på havet.

Claus Schmidt

hvis jeg betvivler at resocialisering vil virkefor breivik, kan jeg gøre det uden at blive kaldt fremmedfjendsk eller blive diagnostiseret som muslim paranoid. men hvis man skriver mohhamed i stedet for breivik, så går hele koblet af "gode mennesker" helt amok, så ved de godt hvad man er for en slags menneske.

Claus Schmidt

til henrik b
dødsstraffen er allerede genindført for terrorisme, det sker uden rettergang med droner og bomber,og der ryger mange uskyldige med. dødsstraf virker vel næppe skræmmende på en selvmordsbomber.
mvh claus

Niels Duus Nielsen

Du må da have spist søm, Henrik Brøndum. Har du hørt om begrebet "justitsmord"? Lige nu er det med "mord" blot metaforisk tale, i hvert fald i DK, men med dødsstraf vil det blive en beskrivelse af, hvad der rent bogstaveligt kan ske.

Steffen Gliese, Anders Reinholdt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Niels Nielsen

Det kan ikke udelukkes, men jeg er selvfølgelig enig i at der skal være sædvanlig rettergang.

Det eksempel jeg beskriver, er dem der bliver fanget med et u-detoneret bombebælte eller lignende.

Niels Duus Nielsen

Det er der vist ikke så mange, der gør, så vidt jeg ved bliver dem med bombevest ikke fanget, men skudt i hovedet med det samme, af forståelige grunde.

Henrik Brøndum

@Niels Nielsen

Nu husker jeg ikke hvem der står bag dette som min gode folkeskolelærer formidlede: "Det eneste vi ikke kan tolerere - er intolerance."

Det er vel om ikke af Voltaire så i hans ånd, som jeg billiger. Og reserverer mig dermed retten til at slå hårdt ned på de intolerante.

Niels Duus Nielsen

Jeg forstår godt dine bevæggrunde, Henrik Brøndum, blot tror jeg, at de er kontraproduktive. Terror er en form for guerillakrig, så at erklære krig mod terror er at erklære krig mod krig. Hvilket så bare demonstrerer, at vi egentlig ikke er bedre end dem.

Bemærk, det er ikke moralen, der trykker, jeg ville da også forsøge at slå et menneske ihjel, som forsøgte at slå mig ihjel.

Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Niels Nielsen

Jeg er med på at hævn avler hævn, er nogenlunde velbevandret i Shakespeare. Så det er fint at holde lidt igen af praktiske grunde. Så vidt vides havde vikingerne deres sværd bundet med 3 knuder - og de sparede nogle hoveder når mjøden og blodet kogte sammen.

Men derfra til at gøre sig til puritaner og lade som om hævn er en følelse der kun bør eksistere hos de laveste, vil efter min mening være en lige så holdbar plan som at holde op med at gå på toilettet for at spare på kloakudgifterne.

Claus Schmidt, Eva Schwanenflügel, Christian Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Claus Schmidt

Enig i at droner er gået for vidt.

Også enig i at dødstraf næppe afskrækker selvmordsbombere, men for det første er det ikke alle terrorister der er helt parate til himmelen og for det andet skal vi jo gære et eller andet ved dem der mislykkes. Jeg ville nødig tage ansvaret for at sætte dem i fængsel med en plan om at slippe dem ud igen, og der er jo også ulempen med den kult de måske kan sprede om sig.

Henrik Brøndum

@Niels Nielsen

Jeg mener ikke man kan hævde at Vesten "er bedre" end Østen. Vi er ikke "bedre" end Saudi Araberne fordi vi ikke halshugger kvinder offentligt for utroskab, men i Vesten har vi nogle ideer og værdier inklusive frihed, lighed og broderskab. Men friheden er ikke ubegrænset, og som Desmond Tutu fint udtrykte det: "Du har frihed til at fægte med armene, men din frihed stopper ved min næse!"

Vi er ikke længere afhængige af olien fra mellemøsten, og bør give regionen en bedre chance for at udvikle sig på egne præmisser. Herunder acceptere deres statsform og retsvæsen, og give særdeles gode muligheder for folk der ikke kan lide vesten rejse til - ja rigtigt mellemøsten.

Claus Schmidt

der er også et problem med definitionen af terror. hvis jeg boede i bhopal indien, ville jeg da definere
de ansvarlige fra UNION CARBIDE som forårsagede katastrofen, da kemifabrikken sprang i luften som terrorister, da de af økonomiske årsager , forsømte selv de mest simple sikkerheds foranstaltninger,og forårsagede tusinder af døde og invaliderede. eller hvad?

Steffen Gliese

Folk bliver terrorister af skam, vrede og hævnfølelse. Sådan har det altid været, derfor må man systematisk tage skam, vrede og hævnfølelse ud af folk i farezonen.
Det kan vi ikke så godt med det kapitalistiske system, vi har, fordi det er vigtigere at tjene penge end at gøre noget nyttigt. Det kan ikke blive ved med at gå.

Henrik L Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Claus Schmidt

Enig i at det var en meget alvorlig forbrydelse, men i vores gængse 3-delte vurdering: Hensigten med handlingen, selve handlingen og handlingens konsekvenser - mangler der vel en ond hensigt? Mener du at de ansvarlige havde til hensigt at dræbe? (Det skal anklagemyndigheden normalt bevise, for at der kan være tale om mord)