Leder

Grønlandsk exit udskudt

31. juli 2017

De siger i Grønland, at fornuften sejrede, og følelserne tabte. Den fyrede udenrigsansvarlige Vittus Qujaukitsoq havde udfordret landsstyreformand Kim Kielsen til duel om formandsposten i Grønlands største parti, Siumut, og førte valgkamp på hurtigere selvstændighed fra Danmark.

Men torsdag tabte han formandsvalget eklatant. Kim Kielsen fik flere end dobbelt så mange stemmer som Vittus Qujaukitsoq, 48 mod 19, og fik således styrket sit mandat i partiet til sin mere pragmagtiske politiske linje.

Egentlig vil de det samme: selvstændighed fra Danmark. Men hvor Kim Kielsen ser det som et projekt med lange udsigter, der måske først vil blive til virkelighed for den 50-årige politikers børnebørn, argumenterer Vittus Qujaukitsoq for en hurtigere skilsmisse, også selv om det ville betyde faldende levestandard for befolkningen, når bloktilskuddet forsvinder – »Vi kommer ikke til at sulte ihjel« lovede han til avisen Sermitsiaq.

Det er Vittus Qujaukitsoq, som har været partiets mest konfrontatoriske over for Danmark, siden Aleqa Hammond gik af som landsstyreformand og sidste sommer blev ekskluderet fra Siumut. Men hvis Vittus Qujaukitsoq havde vundet formandsposten, skulle hun have været lukket tilbage ind i partiet.

Kim Kielsen mødtes med statsminister Lars Løkke Rasmussen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen på Christiansø i juni. For ham er Grønlands løsrivelse fra Danmark kun aktuel for de kommende generationer, men for hans modkandidat til formandsposten i Siumut, Vittus Qujaukitsoq, er spørgsmålet langt mere presserende.
Læs også

I sit sidste år som udenrigsansvarlig kaldte han den danske regering arrogant, og i marts indklagede han Danmark for tre forskellige FN-organer for krænkelser af menneskerettighederne, umiddelbart inden Kim Kielsen fyrede ham fra posten.

Men man kan ikke nødvendigvis tolke nederlaget til Vittus Qujaukitsoq som, at der ikke er appetit i Siumut eller i den grønlandske befolkning som sådan på en strammere kurs over for Danmark og et hurtigere exit fra Rigsfællesskabet.

Aleqa Hammond blev ikke væltet og ekskluderet på grund af sin politik, men fordi hun brugte af først landskassen til private formål og siden misbrugte sit kreditkort fra Folketinget til samme.

Den sidste tilbageværende af Hjemmestyrets fædre, Lars-Emil Johansen, har også åbent kritiseret Kim Kielsen for ikke at arbejde nok for uafhængighed. Selv efter valget siger han til Sermitsiaq, at han gerne havde set en anden partiformand end Kim Kielsen, selv om han ikke direkte har støttet Vittus Qujaukitsoq.

Kim Kielsen og fornuften vandt denne omgang, men det er ikke, fordi følelserne er forsvundet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pórto Qisuk

Danexit er på skinner
Formand for Naalakkersuisut har skruet lidt ned på tempoet for Danexit. Men det er ikke ensbetydende med at løsrivelsestankerne er sat på standby.
Der er stærke kræfter indenfor partiet Siumut der stiller efter hurtigt Danexit. Den største hæmmesko er af økonomisk karakter. Der er alt for mange i Grønland som har den religiøse overbevisning at uden danske almisser, ja så går vi til grunde.
Bloktilskuddet til Grønland er en ulandsbistand. En ulandsbistand som vender tilbage med store fortjenester til følge.
Grønland har simpelthen ikke råd til at modtage små almisser fra Danmark. For Grønland er Danmark en kæmpe underskudsforretning. Det er på tide at grønlænderne indser dette og dermed vælger løsrivelse fra Danmark.
Jeg hørte udfordreren til formandsposten i Siumut Vittus Qujaukitsoq: At økonomisk forhold mellem Grønland og Danmark bør analyseres minutiøst.

Henning Egholk

Uanset hvad folk måtte mene danskere såvel som grønlændere, så har verdens største ø og DK et historisk skæbnefællesskab. Nordboerne kom til øen i 1000-tallet og blev der i små 400år. Sidenhen var DK en kolonimagt på godt og ondt. Vi har påvirket kulturen så den er gået fra et inuit fangersamfund til et moderne med lønmodtagere, supermarkeder, kommunal forvaltning og sundhedsvæsen. DK har påtaget sig et ansvar hvori også ligger udenrigspolitik og resourceforvaltning bl.a. Grønland er gået fra hjemmestyre til selvstyre og klarer sig for så vidt selv. Men selvstændighed, mon ikke det er at sætte barren for højt(?) Den økonomiske støtte på flere mia kr årligt ville bortfalde og områder DK varetager idag skulle overgå til egen regering. Hvad er iøvrigt problemet med et Rigsfællesskab? Godt at den pragmatiske landsstyreformand fik et solidt genvalg. Absolut det bedste for Grønland efter min mening.

Flemming Berger, Lars F. Jensen, Peter Hansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Henning Egholk

Hvis grønlænderne - og færingerne - kun går og venter på at få råd til give os fingeren, så lad os hellere komme i gang med opløsningen af Rigsfællesskabet med det samme - det kan kun gå for langsomt.

Michael Kongstad Nielsen

Kim Kielsen fik flere end dobbelt så mange stemmer som Vittus Qujaukitsoq, 48 mod 19.
Fornuften - men også følelserne, vil jeg tro, - vandt.
Små skridt, ro på, hastværk er lastværk.

Der er mange dybe følelser mellem Danmark og Grønland, og de går begge veje.
Det er på mange måder risikobetonet at forhaste adskillelsen.
Grønland har reelt kun fiskeriet som indtægtsgivende erhverv i dag.
Turismen halter, minedrift halter endnu mere, olie er forhåbentligt er overstået kapitel.
Så tøv en kende ...

Pórto Qisuk

Det er en forkert vinkel at sammenblande økonomi og selvstændighed. Der er alt for mange som tror at et lands selvstændighed kan kun måles med penge økonomi. Selvfølgeligt er penge økonomi en del af løsningen. Nuværende stille tilsand er ikke godt for de to Nordatlantiske autonomier.
Danmarks alt for stive fortolkning af den forældede Grundlov gør ikke tingene bedre. Færøerne og Grønland har i mange år kæmpet for et større råderum indenfor udenrigs og sikkerhedspolitiske område. Men Danmark bruger Grundloven som en undskyldning. Grundloven er en dansk anliggende og hvis Grundloven er ikke længere tilsvarende, ja så må politikerne i Danmark ændre Grundloven til de moderne udfordringer.

Peter Hansen

@Pórto Qisuk

Nej Pórto det er netop Grønland og især Færøerne der gerne vil gøre lige hvad der passer dem, samtidigt med, at de stadig får bloktilskud, sådan spiller klaveret ikke!

Færøerne og Grønland er en del af Danmark og ikke to selvstændige stater eller lande, derfor skal de to rigsdele naturligvis overholde grundloven ligesom alle os andre.

Du kan ikke have 3 forskellige udenrigsministre i samme land, det vil være totalt utroværdigt, og af erfaring, så tænker Færøerne f.eks. netop meget i økonomi og penge, og derfor bryder de blandt andet også sanktionerne mod Rusland for gyldens mammons skyld.... så måske burde staten markere sig lidt kraftigere ind imellem, i stedet for at lade køren på frihjul eller lide af berøringsangst.

Michael Kongstad Nielsen

Pórto Qisuk
Politikerne i Danmark kan jo ikke ændre Grundloven, det kan kun folket, men det er vel også det, du mener.
Sig mig gerne, hvordan Grundloven skulle affattes, så Grønland og Færøerne fik større råderum inden for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.
Eller omvendt, hvad der er galt med den nuværende formulering.

Pórto Qisuk

Det er sandhed med modifikationer at betragte Rigsfællesskabet som en helhedsstat. Rigsfællesskabet motto er ”ligeværdige fællesskab.” Færøerne har klart pointeret at landet er et Land og dermed en ”Stat.”
I forbindelse med Færøernes ansøgning som et selvstændigt medlemskab af Nordisk Råd var tanken at Færinger betragter Færøerne som et ”Nation.”
Danmark ortodokse fortolkning af Grundloven er en mentalitet som høre hjemme i den svundne tid. Grønland og Færøerne har udstrakt autonome. Danmark har været large i forbindelse med forhandlingerne med de to autonome regioner. Grundloven er blevet fortolket smidigt og fornuftigt.
Derfor er det en gåde for mig og andre progressive tænkende personager indenfor Rigsfællesskabet at Danmark fortolker Grundloven så restriktivt og dermed forhindrer en fornuftigt suverænitet afgivelse indenfor udenrigs og sikkerhedspolitik til Grønland og Færøerne.

Michael Kongstad Nielsen

Der er selvstyreloven, og der er grundloven.
Juridisk set har den sidste større kraft end den første.

Selvstyrelovens Kapitel 4 siger:

"Udenrigsanliggender
§ 11. Naalakkersuisut kan handle i mellemfolkelige anliggender som fastsat i dette kapitel og i aftaler med regeringen.
Stk. 2. Regeringen og Naalakkersuisut samarbejder i mellemfolkelige anliggender som fastsat i dette kapitel med henblik på at sikre såvel Grønlands interesser som Kongeriget Danmarks samlede interesser.
Stk. 3. De beføjelser, som gives Naalakkersuisut i dette kapitel, begrænser ikke de danske myndigheders forfatningsmæssige ansvar og beføjelser i mellemfolkelige anliggender, idet udenrigs- og sikkerhedspolitik er rigsanliggender.
§ 12. Naalakkersuisut kan med fremmede stater og internationale organisationer forhandle og indgå folkeretlige aftaler på rigets vegne, herunder forvaltningsaftaler, som alene vedrører Grønland og fuldt ud angår overtagne sagsområder.
Stk. 2. Folkeretlige aftaler, der alene vedrører Grønland og Færøerne og fuldt ud angår overtagne sagsområder, kan efter beslutning af såvel Naalakkersuisut som Færøernes landsstyre forhandles og indgås på rigets vegne af Naalakkersuisut og Færøernes landsstyre i forening.
Stk. 3. Folkeretlige aftaler, der er indgået efter stk. 1 eller stk. 2, kan opsiges efter de samme bestemmelser.
Stk. 4. Folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en international organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem, forhandles og indgås efter reglerne i § 13.
Stk. 5. Naalakkersuisut underretter regeringen om påtænkte forhandlinger, inden disse påbegyndes, og om forløbet af forhandlingerne, inden folkeretlige aftaler indgås eller opsiges. De nærmere rammer for samarbejdet i henhold til denne bestemmelse fastlægges efter forhandling mellem Naalakkersuisut og regeringen.
Stk. 6. Folkeretlige aftaler efter stk. 1 indgås på rigets vegne af Naalakkersuisut under betegnelsen:
1) Kongeriget Danmark, for så vidt angår Grønland, hvor aftalen fremtræder som indgået mellem stater.
2) Naalakkersuisut, hvor aftalen fremtræder som indgået mellem regeringer eller mellem forvaltningsmyndigheder. I så tilfælde henvises i aftalens præambel til nærværende lov som nærmere fastlagt efter stk. 8.
Stk. 7. Folkeretlige aftaler efter stk. 2 indgås på rigets vegne af Naalakkersuisut og Færøernes landsstyre i forening under betegnelsen Kongeriget Danmark, for så vidt angår Færøerne og Grønland.
Stk. 8. Nærmere regler for brugen af betegnelser nævnt i stk. 6 og 7 såvel som andre lignende betegnelser kan fastlægges i medfør af stk. 5.
§ 13. Regeringen underretter Naalakkersuisut forud for indledning af forhandlinger om folkeretlige aftaler, som har særlig betydning for Grønland. Efter begæring af Naalakkersuisut kan der indgås aftale med vedkommende minister, der fastlægger nærmere samarbejdsregler inden for rammerne af denne bestemmelse, herunder en nærmere fastlæggelse af kriterier for, hvornår aftaler skal anses for at have særlig betydning for Grønland.
Stk. 2. I sager, der alene vedrører Grønland, kan regeringen bemyndige Naalakkersuisut til at føre forhandlingerne under medvirken af udenrigstjenesten.
Stk. 3. Aftaler, hvor Danmark og Grønland i fællesskab har været inddraget i forhandlingerne, undertegnes af regeringen, i videst muligt omfang sammen med Naalakkersuisut.
Stk. 4. Folkeretlige aftaler, som har særlig betydning for Grønland, skal inden indgåelse eller opsigelse forelægges Naalakkersuisut til udtalelse. Finder regeringen det nødvendigt at indgå aftalen uden Naalakkersuisuts tilslutning, sker dette i videst muligt omfang uden virkning for Grønland.
§ 14. Hvor internationale organisationer åbner adgang for, at andre enheder end stater og sammenslutninger af stater kan opnå medlemskab i eget navn, kan regeringen efter anmodning fra Naalakkersuisut beslutte at indgive eller støtte en ansøgning herom fra Grønland, hvor dette er foreneligt med Grønlands forfatningsmæssige status.
§ 15. Efter ønske fra Naalakkersuisut ansættes der ved Kongeriget Danmarks udenrigsrepræsentationer repræsentanter for Naalakkersuisut til varetagelse af grønlandske interesser inden for sagsområder, som fuldt ud er overtaget af selvstyret. Regeringen kan bestemme, at udgifterne herved skal afholdes af Naalakkersuisut.
§ 16. Grønlands Selvstyre er undergivet de forpligtelser, der følger af folkeretlige aftaler og andre internationale regler, som til enhver tid er bindende for riget.
Stk. 2. Foranstaltninger, som selvstyret påtænker at træffe, og hvis iværksættelse er af væsentlig betydning for rigets forhold til udlandet, herunder rigets deltagelse i internationalt samarbejde, forhandles med regeringen inden vedtagelsen."

Grundloven siger:

"§ 19
Stk. 1.
Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtigelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.
Stk. 2.
Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde. Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.

§ 20
Stk. 1.
Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2.
Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler. "

Hverken Grønland eller Færøerne er medlemmer af EU. Er det ikke det ønskede råderum?

Peter Hansen

@Pórto Qisuk

Nu blev et medlemskab af nordisk råd jo også afvist netop fordi, at det kun er stater der sidder i Nordisk råd.

Færøerne er ikke noget selvstændigt land eller stat, skal vi nu ikke holde os til fakta, og alt autonomi er bevilget af folktinget ved lov, og lov kan man igen lave om, hvis man øsnker det.

Problemet med Færøernes såkalde "fortolkning" det er, at de vil fortolke som det lyster dem, og kun til egen fordel, men du glemmer, at staten naturligvis har både en forpligtelse over for resten af befolkningen, men også en ganske normal statslig interesse i, at holde sammen på riget, det er også ligesom det folketingets medlemmer er valgt til, så jeg kan ikke se noget mærkeligt i, at man holder grundloven i hævd.

Set herfra, så har Færøerne og Grønland nok i alt for mange år fået lov til, at køre deres eget løb, på Færøerne går det ok, men fiskeriet kan svinge og det kan pludselig går ned ad bakke økonomisk. Men på Grønland står det skidt til i mange henseender, lige fra børns trivsel, uddannelser, socialvæsen osv. og her mener jeg at staten virkelig har givet for lang snor, for en stor del af den næste generation af grønlændere er allerede tabt.... desværre.

Michael Kongstad Nielsen

Grønland er ikke medlem af EU

"Hvad er Grønlands og Færøernes forhold til EU?
Både Grønland og Færøerne har tætte bånd til EU, men er ikke medlemmer.

Danmarks medlemskab af EF trådte i kraft den 1. januar 1973. Som en del af det danske Rigsfællesskab blev Grønland medlem af EF ved Danmarks indtræden i EF. Grønland fik hjemmestyre i 1979, og efter en vejledende folkeafstemning valgte Grønland at træde ud af EF med virkning fra den 1. februar 1985.

Grønland fik ved udtrædelsen en særlig fiskeriordning med EU, og er optaget som et af de såkaldte oversøiske lande og territorier, der har associeringsordninger (særlige forbindelser) med EU.

Det færøske hjemmestyre (etableret i 1948) besluttede allerede fra starten, at Færøerne ikke ønskede at være medlem af EF, så den danske tiltrædelse kom efter færøsk ønske ikke til at gælde for Færøerne. Færøerne har indgået en fiskeriaftale og en handelsaftale med EU.

Grønland og Færøerne er ikke medlem af EØS.

Europaudvalget: Udenrigsministeriets redegørelse af 29/3-05 om konsekvenserne for Færøerne og Grønland af forfatningstraktaten
Find mere information
EU-Oplysningen: Deltager Færøerne og Grønland i Schengen-samarbejdet?
EU-Oplysningen: Redegørelse til Grønlands Landsting om færdiggørelsen af forhandlingerne om Grønlands udtræden af EF (marts 1984)m"

Pórto Qisuk

Grundloven siger:
"§ 19
Stk. 1.
Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtigelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.

Grundloven paragraf 19 omhandler Kongen kontra Folketing/Regeringen. Færøernes lagmand for udenrigsanliggender har skrevet i en debatindlæg i Jyllands posten for at synliggøre dens begrænsninger.
Grundloven paragraf 19 har nogle svagheder. Den tager ikke højde for autonome områder indenfor Riget.

Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt, der er problemer i det.
Det minder en lille smule om USA's problemer med udenrigspolitikken, som egentlig er præsidentens anliggende, men som kongressen nu blander sig i.
I Danmark har folketinget indflydelse i de store sager (rigets afgrænsning fx.), og der sidder som bekendt 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.

Michael Kongstad Nielsen

Den danske regering og folketinget via udenrigspolitisk nævn forhandlede for et par år siden om fiske rettighederne til makrel fordelt mellem EU, Norge, Færøerne og Grønland. Efter min mening viste det sig beklageligvis, at Danmark stod på EU's side over for Rigsfællesskabet, så vi hellere støttede irske og britiske fiskere, end rigsdanske. Meget mærkeligt, set i lyset af de danske EU-forbehold og danske følelser over for vores nordatlantiske frænder.

Baggrunden var dog regeringens manglende opbakning til eget folks indstilling, et svigt der har stået på siden Maastricht traktaten 1992.

Henning Egholk

Torben Lindegaard: Din kommentar om grønlænderne (og færingerne) finder jeg intet belæg for!! Hvem er dog det der vil give nogen fingeren?? At forsimple tingene giver måske mening i din optik, men slet ikke i min. Respekt for de nordiske folk, tak.

Torben Lindegaard

@Henning Egholk

Læs selv artiklen.
Både Kim Kielsen og Vittus Qujaukitsoq ønsker selvstændighed, så snart det bliver økonomisk muligt - den eneste forskel er tidshorisonten, så lad os bare komme i gang så hurtigt som muligt med at få opløst det Rigsfællesskab.