Læsetid 2 min.

Nu lyder De Radikale pludselig som Svend Brinkmann

LEDER
Den populære forsker Svend Brinkmann og hans ligesindede har nærmest skabt en folkebevægelse med deres konkurrencestatskritik. En kritik, mange i Det Radikale Venstres vælgersegment er enige i.

Den populære forsker Svend Brinkmann og hans ligesindede har nærmest skabt en folkebevægelse med deres konkurrencestatskritik. En kritik, mange i Det Radikale Venstres vælgersegment er enige i.

Casper Dalhoff
18. juli 2017

»Studerende er ikke bare arbejdsmyrer i konkurrencestaten,« sagde den radikale næstformand Sofie Carsten Nielsen i weekendens Information. Konkret vil De Radikale afvikle den centrale del af studiefremdriftsreformen, som handler om, at universiteternes bevillinger afhænger af, hvor hurtigt de studerende gennemfører deres uddannelse.

Det er en fornuftig, men påfaldende udmelding. Fornuftig fordi det pres, som fremtidsreformen har lagt på universiteterne, vil give dårligere uddannelser med fokus på tempo frem for fordybelse og grundighed.

Allerede inden fremdriftsreformen havde man strammet gevaldigt op på tempoet – de unge kommer i dag hurtigere igennem uddannelsessystemet end for bare 15 år siden. Der var blevet ryddet op – også på de steder, hvor der vitterligt var brug for oprydning, for eksempel på specialekontorerne, hvor mange studerende var lidt for glade for at opholde sig i 90’erne.

Derfor var det ikke meningsfuldt, at man i 2014 vedtog en reform, som skulle skynde yderligere på dem. I hvert fald ikke på en måde, hvor universiteterne ud over at få indskrænket friheden også fik incitamenter til at dumpe færre og slække på de faglige krav.

Når De Radikales udmelding også er påfaldende, skyldes det Sofie Carsten Nielsens pludselige Svend Brinkmann-retorik. Den populære forsker og hans ligesindede har nærmest skabt en folkebevægelse med deres konkurrencestatskritik. En kritik, som mange i Det Radikale Venstres vælgersegment er enige i.

Da partiets leder, Morten Østergaard, som undervisningsminister indførte reformen for tre år siden, lød argumentet, at det var rimeligt også at stille nogle krav, når man som studerende fik verdens bedste uddannelse forærende af staten. Sådan taler en minister.

En oppositionspolitiker taler om »konkurrencestatens arbejdsmyrer« og den positive værdi i at have tid til fordybelse og til at »slå en krølle« på vejen. Argumenterne imod reformen var i sin tid præcis de samme, så det kan ikke være en ny indsigt, partiet pludselig har fået.

Men man kan da vælge at glæde sig over, at den nu har indfundet sig. Måske krævede det bare lidt tid til fordybelse og en »krølle på vejen«. Og så skal det i øvrigt blive spændende at se, hvad der vil ske, næste gang De Radikale kommer i regering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det bliver ikke godt, før vi får rullet de sidste 20 - eller ligefrem 30 - års gymnasie- og universitetsreformer tilbage. Helt paradoksalt var det gymnasium og det universitet rettet imod fremtiden på en måde, som kortsigtede beslutninger sidenhen ikke er.

Jens Winther, Einar Carstensen, Hans Larsen, Brian Jensen, Anders Reinholdt, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Colin Bradley, Anne Eriksen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Jensen

Et dejligt budskab, at der endelig kan vejres morgenluft, efter ca 40 år, hvor filosofier og dogmer fra neoliberalisterne har udsultet fællesskabet - kaldet "den offentlige sektor", og samtidigt givet kunstigt åndedræt til egoismen - kaldet privatisering.

Konsekvenserne er ikke bare et haltende samfund, men i særdeleshed en udpræget kamp der betyder "alle mod alle" - kaldet konkurrencesamfundet, og solgt som modernisering og optimering.

Tilbagerulning af gymnasie - og universitetsreformer er nok en utopi. Vi skal naturligvis frem til (igen) at dyrke kvalitet frem for kvantitet. Frem til (igen) at gøre penge til et middel og ikke et mål. Frem til (igen) at dyrke fællesskab og ansvarlighed...

Vi savner partier der kan - og vil løfte denne opgave, så velkommen til de nye radikale tanker. Lad os håbe at de trækker flere partier med i denne retning.