Leder

Mad Men

1. august 2017

I præsidentens residens sidder en hersker med en svært aflæselig personlighedsforstyrrelse med både paranoide og narcissistiske træk og med direkte adgang til at iværksætte et militært angreb med langtrækkende missiler og atomsprængladninger.

Sådan ser situationen i Nordkorea ud, når den anskues fra Washington.

Sådan ser situationen i USA ud, når den anskues fra Pyongyang.

Med Nordkoreas gennemførelse fredag af sin anden test af et interkontinentalt ballistisk missil, der menes at kunne nå amerikanske millionbyer som Los Angeles, Chicago og New York, har terrorbalancen mellem Donald Trumps Hvide Hus og Kim Jong-un’s hovedkvarter nået et nyt, foruroligende højdepunkt.

Diktatoren i Nordkorea har set, hvordan hans tidligere kolleger i Irak og Libyen lod sig presse til at opgive atomprogrammer, blot for efterfølgende at blive fjernet med militær magt af USA og dets allierede. Isoleret med kun Kina som lunken protektor ser Kim Jong-un sit atomprogram som regimets eneste livsforsikring. Han er i et kapløb med tiden for at kunne bestykke de langtrækkende missiler med atomvåben for derved at etablere den ultimative garanti mod et amerikansk angreb.

Omvendt ved Trump, at tiden er ved at rinde ud. Analytikerne i Pentagon har netop fremrykket tidspunktet for Nordkoreas sandsynlige kapacitet til at ramme USA med atomvåben til 2018. Så hvis Kim Jong-un skal bremses, skal det være snart.

For begge de uberegnelige statsledere gælder, at indre trængsler kan friste til at søge afledning og hjemlig opbakning ved at optrappe konflikten med den ydre fjende.

I sin eskalation af dramaet har Trump nu lovet at »tage alle nødvendige midler i brug« for at beskytte USA. Og han har forværret sit anspændte forhold til Kina ved at tweete, at han »ikke længere vil tillade«, at Kina holder hånden over Nordkorea. Om få dage ventes Trumps modforholdsregler mod Kina, måske handelsrestriktioner, der kan sende de to supermagter ud i en ildevarslende handelskrig.

Der er p.t. ingen gode løsninger på konflikten. Men med to uberegnelige statsledere med adgang til hver sin røde knap handler det netop nu om at dæmpe den eskalerende krigsretorik.

Måske befinder de mest nøgterne hjerner sig i den kinesiske ledelse. Måske evner man her at forstå, at der p.t. bare må skrues ned for aggressionsniveauet, vindes tid og ventes på, at i hvert fald den ene nations forstyrrede leder skiftes ud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Anker Sørensen
Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

"Måske befinder de mest nøgterne hjerner sig i den kinesiske ledelse. Måske evner man her at forstå, at der p.t. bare må skrues ned for aggressionsniveauet, vindes tid og ventes på, at i hvert fald den ene nations forstyrrede leder skiftes ud."
Så nu må USA se at få få fjernet deres "præsident" i en fart, jeg tro han er den farligste af de to.

Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

Jeg kan ikke se, at amerikanerne, kineserne eller nogen andre har ret til at beordre Nordkorea til at ophøre med at udvikle sit atomvåben.

Det er rationelt nok, at Nordkorea sætter fuld turbo på at få færdigudviklet sit atomvåben, når nu så mange andre nationer allerede har udviklet dette våben. Men det er også klart, at de allerede atombevæbnede lande ønsker at bevare deres oligopol.

Der er i øvrigt mange gode grunde til at ønske Kim Jong-un og hele hans styre smidt på historiens mødding; men ikke fordi landet udvikler atomvåben - det har de lige så meget eller lidt ret til som alle andre lande.

Lars Bo Jensen

Er USA ikke den eneste stat, der nogensinde har brugt atomvåben. Man kan måske prøve at forsvare den første atombombe over Hiroshima ud fra militær nødvendighed, men der var absolut ingen militær begrundelse for den anden bombe over Nagasaki. Det var enten folkemord, eller verdens største og dødeligste medicinske eksperiment.

Eigil Thomassen

Hvis amerikanerne tog hjem fra Korea, hvor de absolut ikke har noget at gøre, ville spændingen falde betydeligt