Leder

Når Facebook, Google og Apple flytter ind, bør flere vindmøller skyde op

De nye datacentre vil kræve yderligere 800 megawatt fra havvindmøller eller 1150 megawatt fra knapt så store vindmøller på land for at dække de øgede behov – og den beregning fra Information er lavet, før Apple-datacentret i Aabenraa blev annonceret.  

De nye datacentre vil kræve yderligere 800 megawatt fra havvindmøller eller 1150 megawatt fra knapt så store vindmøller på land for at dække de øgede behov – og den beregning fra Information er lavet, før Apple-datacentret i Aabenraa blev annonceret.  

Janus Engel

Debat
13. juli 2017

Danske myndigheder demonstrerer en sær benovelse, når storkapitalen banker på. Hele tre ministre måtte mandag meddele deres begejstring – »Det er simpelthen så flot,« skrev »med et stort smil« udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) – da Apple annoncerede sin beslutning om at placere endnu et stort datacenter i Danmark, nærmere bestemt Aabenraa.

Hermed er fire centre på vej i regi af it-giganterne Facebook, Google og Apple, hvis fælles indtjening overstiger Danmarks BNP.

Regering og folketing har banet vej for datacentrene ved at fjerne den PSO-afgift, som hidtil har sikret støtte til vedvarende energi, men som ifølge regeringen afholdt de stærkt elforbrugende it-virksomheder fra at etablere sig.

Og de nødvendige lokale forberedelser er håndteret så diskret, at f.eks. Aabenraas lokalpolitikere ikke anede, hvad de skulle godkende, da de mandag var indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde for at – viste det sig – blåstemple Apples datacenter.

Benovelsen og beredvilligheden til at stå på pinde for it-giganterne kan undre, når man ved, at der ikke er megen varig beskæftigelse i de enorme bygninger spækket med servere – 80-150 faste job pr. center nævnes – og når man kan betvivle, hvor megen dansk skattebetaling, de medfører. Alle tre selskaber er kendt for at operere i skattely for at nedbringe betalingen til værtslandene.

Det positive ved selskabernes valg af Danmark er, at de ønsker at være bæredygtige og derfor er på udkig efter grøn energiforsyning. Men som omtalt i gårsdagens avis har centrene et formidabelt elbehov, og hvis de ikke skal tære på den grønne strøm, der allerede produceres, kræver det en voldsom ekstraudbygning med vind og sol. Tapper centrene blot af den eksisterende grønne strøm, må landets øvrige elforbrugere bruge så meget desto mere sort, kulbaseret energi.

Derfor må de hjælpsomme politikere i regering, folketing og kommuner nu stå Apple, Google og Facebook bi ved at bane vej for de ekstra vindmølleparker eller solcellefarme, som selskaberne forhåbentlig er klar til at finansiere. Er det havmøller, skal regeringen ind over med ny planlægning og godkendelser, er det landmøller eller solfarme, er det kommunernes ansvar.

Måtte ansvarligheden være større end i Aabenraa, hvor den datacenterbegejstrede borgmester Thomas Andresen (V) allerede har meldt, at han ikke ønsker flere vindmøller . 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Sådan.
Godt skrevet Jørgen Steen Nielsen.

Kaare Sandholt

Ja, naturligvis skal der findes plads til mere grøn energi, med eller uden de nye datacentre. Men jeg synes, Jørgen Steen Nielsen misser pointen, når han beklikker storkapitalens og it-giganternes efterspørgsel efter vind og sol. Det er efter min opfattelse bedre at se de aktuelle planer som led i en større udviklingstrend, som inden for få år vil ændre hele fundamentet for vores energiforsyning. Lad mig uddybe i nogle få punkter:

1. Det er helt nødvendigt, at virksomhederne er primus motor i den grønne omstilling. Når regeringer og parlamenter tøver og bliver svage i knæene, skal virksomheder (og byer og almindelige mennesker) være de stærke i udviklingen. Derfor er det vigtigt at f.eks. Apple vil have 100% grøn energi. Det er jo ikke kun i Danmark, man sætter det som betingelse, men f.eks. også i Kina, hvor mange af Apples fabrikker ligger. En task force, nedsat af storkapitalisten Michael Bloomberg og domineret af større internationale virksomheder har nyligt afsluttet et arbejde, hvor de meget stærkt og overbevisende anbefaler, at virksomhederne inddrager klimarelaterede risici i deres regnskaber og i deres investeringsbeslutninger. Sker det, vil endnu flere virksomheder for alvor tage den grønne omstilling alvorligt. Det vil derfor være mere interessant at læse artikler om, hvad de store danske virksomheder gør for den grønne omstilling (indrømmet, der sker meget også her, men det burde være en selvfølge for langt flere af virksomhederne at følge de store it selskabers eksempel).
2. Der er bestemt ikke noget galt i at se Danmark som fremtidens grønne smørhul, hvor elforbruget stiger på grund af store datacentre. Det er vigtigt at forholde sig til og udnytte, at Danmark ligger ideelt til at producere, modtage og integrere vind og solelektricitet i et sweet-spot mellem Norge og kontinentet, og med Nordsøen lige uden for døren - Nordsøen vil jo i fremtiden være den grønne sø fyldt med vindmøller frem for sorte olieplatforme. Og med mindre vi stopper med brugen af informationsteknologien, forsvinder elforbruget til datacentre jo ikke, så lad os da få dem placeret, hvor mulighederne for grøn strøm er størst.
3. Tankegangen om at vi har en af politikerne bestemt mængde grøn strøm til rådighed i Danmark, gælder til nød i dag, men ikke i fremtiden. En række analyser har demonstreret at allerede i dag er grøn strøm mere konkurrencedygtig end sort strøm, og udviklingen fortsætter med stor hastighed. Så som udviklingstendens vil virksomhedernes øgede efterspørgsel efter grøn strøm ikke efterlade os andre med den sorte strøm, det vil tværtimod være økonomisk fordelagtigt at dække det øgede behov med ny grøn strøm. Det er klart, at der er overgangsproblemer med elmarkedet og med at få CO2 kvotemarkedet til at fungere, men på trods heraf vil grøn strøm komme til at dominere i fremtiden.

Så lad os glæde os over, at ansvarlige virksomheder er aktive i den grønne omstilling ved at bruge 100% grøn energi, lad os presse på, for at få endnu flere til at følge denne vej, og ja, lad sikre plads til meget mere vedvarende energi, både i Danmark og i de ledninger, som med stærke bånd forbinder os til udlandet.

Michael Kongstad Nielsen

Kaare Sandholt
Du har misforstået. Regeringer og parlamenter tøver ikke, jf. Paris.
Virksomhederne må indordne sig under den demokratiske debat i de lande, de er aktive i.
Store virksomheder kan ikke sætte reglerne til side.
De må opføre sig efter bogen, og acceptere demokratiet.

Kaare Sandholt

Tak, Michael. Du har ret, Paris aftalen er et kæmpe fremskridt. Problemet er bare, at der er meget stor forskel på de indmeldte forpligtelser (de såkaldte NDCer) og så de tiltag der er nødvendige for at leve op til aftalens målsætninger om at reducere temperaturstigningerne til godt under 2 grader. Og i denne daglige kamp for at realisere Paris-aftalen er der (også) brug for virksomhedernes engagement.

Jeg anfægter ikke, at de demokratiske spilleregler skal overholdes, det skal de da. Jeg anfægter at det opfattes negativt at virksomheder efterspørger grøn energi. Det er det altså ikke. Og det er heller ikke et problem at virksomhederne placerer sig i Danmark - vi har rigelig adgang til grøn energi i fremtiden, også uden at store landområder skal plastres til med vindmøller og solpaneler. Det er et af styrkepositionerne for Danmark i fremtiden, og det skal plejes, f.eks. ved at udarbejde en ny Nordsø-strategi, som ikke handler om olie og gas, men om de potentielt enorme vindressourcer, der er i Nordsøen.

Jeg finder desværre ikke ord, der tåler offentlighed, når talen er om venstreborgmesterens stupiditet.

Søren Jacobsen

I Aabenraa tales der nu om overskudsvarme fra Apple datacenteret, hvor Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil "hjælpe" Aabenraa borgere til billigere overskudsvarme ved næsten at love en nedsættelse af elafgifter på strøm, som bruges af store varmepumper til at sende overskudsvarmen op på driftstemperatur. Endnu en afgift nedsættes for at tilfredsstille Apple for at skabe nogle få hundrede arbejdspladser. Pengene kommer den danske befolkning til at betaler. Ikke mindst de 11.000 husstande, som i dag får leveret noget af Danmarks billigste fjernvarme fra Aabenraa-Rødekro Fjernvarme, som for et par år siden kom ud af kløerne af DONG og herefter kunne sætte prisen markant ned. Skal de 11.000 husstande nu på tvinges overdyr Ivarme og afhængighed igen? "Billig" afgiftsfritaget overskudsvarme er alt andet end billig. Det skrives der bare intet om. Og afhængighed betyder ingen kontrol med prissætningen og udviklingen.

Efter Apples opstandelse i Aabenraa har ministeren betegnet Sønderjylland og grænseregionen "som en grøn og digital vækstmotor". Gad vist hvilke data han bygger det på?