Leder

Nationalbankdirektøren fortjener ros – ikke krav om at holde kæft

Debat
11. juli 2017

Vrede har grebet Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen. Hans harme er fremkaldt af direktør i Danmarks Nationalbank Per Callesen. Direktøren har i dagbladet Børsen erklæret: »Der er urealistiske forventninger i meningsdannelsen til, hvilken økonomisk vækst vi kan forvente i mange år frem.«

Callesen advarer: »Hvis vi bliver for ivrige og kører økonomien for hårdt, spænder boligmarkedet, den finansielle sektor og arbejdsmarkedet for hårdt, er risikoen, at man får et omslag, der fører til en lang efterfølgende lavkonjunktur.«

Nationalbankdirektøren mener, at vi bør stille os tilfredse med den vækst på 1,6 procent, som Nationalbanken forudser for hvert af de næste tre år.

En besindig, stabil vækst stemmer ikke overens med Joachim B. Olsens politiske gemyt. Til Børsen knurrer Olsen: »At Nationalbanken påstår, at det er noget, vi skal vænne os til, finder jeg meget, meget problematisk. Nationalbanken skal bare tie stille, passe kronekursen og sørge for, at vi har to procent inflation. Slut.«

Nationalbanken har venligt afstået fra at kommentere Olsens udfald. Uvenligt kunne banken have svaret, at lettelser på al slags skat – sådan som Liberal Alliance kræver – meget let fører til en overophedning af samfundsøkonomien, så inflationen ryger pænt over to procent og kronekursen på sigt komme til at dalre. Det er den risiko for at udløse en ny lavkonjunktur, som Callesen også sigter til med sin bemærkning i citatet ovenfor: »Hvis vi bliver for ivrige og spænder økonomien for hårdt …«

En advarsel mod opskruede vækstforventninger er Callesen ikke den eneste nationalbankdirektør, der er kommet med. I 2012 sagde nationalbankdirektør gennem tre årtier, nu afdøde Erik Hoffmeyer her i avisen: »På et eller andet tidspunkt vil væksten løje af. Træerne vokser jo ikke ind i himlen.« Og i 2013 sagde den nytiltrådte nationalbankdirektør Lars Rohde i Information: »Grundlæggende tror jeg, at vi skal vænne os til lavere vækstrater

Grænser for vækst sættes af befolkningens alderssammensætning og uddannelse, af mulighederne for bedre effektivitet gennem teknologi – og af naturens evne til at kaste goder af sig og opsluge dem, når de er forbrugt.

At erkende de grænser er en tilskyndelse til at tænke nyt om fremme af menneskelig trivsel. Økonomer, der fremmer den erkendelse, fortjener ros – og ikke krav om at holde kæft.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Åh bare kuglestøderen kunne holde bøtte,

Eva Schwanenflügel og Morten P. Nielsen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Den tåbeligste politiker var tidligere at finde i Marxistisk-Leninistisk Parti. Men førerpladsen tilhører helt uden konkurrence nu Liberal Alliance. Heldigvis er manden så dum at ingen normalt begavede kan tage ham seriøst. En skændsel for landet.

Eva Schwanenflügel

JBO snakker som han har forstand, og kunstnerisk kender vi hans lødighed fra abedans.

Lise Lotte Rahbek

Gid samtlige af landets aviser ville tie om JBO's udgydelser. Jeg bliver sgu så opgivende overfor det faktum, at han er folkefinancieret.

Eva Schwanenflügel og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Vi kan så være uenig med ham, og tilbagevise hans påstande med bedre argumenter eller ignorere hans provokationer. Det kniber lidt med det første.

Det kniber i hvert fald med det andet. Men jeg har svært ved at betragte "Nationalbanken skal bare tie stille, passe kronekursen og sørge for, at vi har to procent inflation. Slut." som argument eller påstand af noget art, og derfor heller ikke som noget der kunne være tilbageviseligt. Det er bare en dumhed der afsløre det ubegribelige bundløse arrogance manden har tilegnet sig siden han blev folkevalgt. Og skal derfor påtales som det det er. Et surt opstød fra en i virkeligheden lille mand med en komisk opsvulmet fantasi om egne vigtighed.

Eva Schwanenflügel, Christoffer Pedersen, Ivan Breinholt Leth, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Komisk opsvulmet fantasi om egen vigtighed". M.a.o. Danmarks svar på Donald Trump. Hvis det bare var sådan, at ulykkerne som følger af klimaforandring og en kommende finanskrise, kun ramlede ned over disse fæhoveder med magt, ville der ikke være grund til andet end at le.

Ivan Breinholt Leth

Men at påstå - som David Rehling -at der er en aktuel fare for høj inflation i DK, er en overdrivelse. Inflationen er steget til 0,9% fra 0,1% i årets første måneder. Den gennemsnitlige inflation i EU er på 1,9%, så der er stadigvæk et råderum for, at staten kan øge sine udgifter eller sænke skatterne, uden at det skader DKs konkurrenceevne i EU.