Leder

Otte ud af ti landbrug er forsvundet

Siden dansk landbrugs storhedstid omkring 1960 er antallet af alle bedrifter – heltid som deltid – skrumpet fra 200.000 til nu godt 28.000

Carsten Andreasen

15. juli 2017

På onsdag kan man ved fogedretten i Hjørring erhverve sig et stort, veldrevet landbrug til en billig penge. Der holdes tvangsauktion over en bedrift mellem Hjørring og Lønstrup på godt 80 hektar med 350 malkekøer og moderne driftsbygninger.

Familien på gården blev i 2015 ramt af de lave mælkepriser, der gjorde det umuligt at tjene nok til renter og afdrag på de store lån i ejendommen. Da banken sidste år afviste at forlænge kreditten, måtte landmanden erklære sig konkurs med en gæld på mere end det dobbelte af bedriftens værdi. I året, der er gået siden da, har der ikke kunnet findes en køber i almindelig handel, så på onsdag er der tvangsauktion i Hjørring.

Den nordjyske malkekvægsbedrift er blot ét af de 200 danske landbrug, der sidste år gik konkurs som ofre for strukturudvikling og tidernes ugunst. Mange flere landbofamilier valgte at stoppe af egen drift – ifølge en dugfrisk opgørelse fra Danmarks Statistik skrumpede antallet af heltidsbedrifter således i 2016 med knap 1.000 – det er 2,8 landbrug hver eneste dag.

Statistikken fortæller, at der nu er færre end 10.000 heltidslandbrug tilbage i Danmark. I 1973 var der 81.000, så i runde tal er næsten ni ud af ti forsvundet på godt 40 år. Og siden dansk landbrugs storhedstid omkring 1960 er antallet af alle bedrifter – heltid som deltid – skrumpet fra 200.000 til nu godt 28.000.

Læs også

Landbrugsarealet er uændret, hvilket forklares af, at de stadig færre bedrifter bliver stedse større. Alene fra 2015 til 2016 voksede gennemsnitsarealet for et fuldtidslandbrug med ti procent, mens antallet af dyreenheder steg seks procent.

Og hvad er der kommet ud af dette nådesløse udskilningsløb? Ifølge Danmarks Statistik opnåede den gennemsnitlige heltidsbedrift sidste år et driftsresultat, der var mindre end den beregnede aflønning af landmandsfamilien – altså et minus, ligesom i samtlige år siden 2008, bortset fra to gode år i 2012-13. Til gengæld voksede gælden fortsat – i 2016 til 26 millioner kr. pr. fuldtidslandbrug.

Det går jo ikke. Jo, for mindretallet af store, effektive og kapitalstærke bedriftsejere, der er i stand til at æde de mindre konkurrencedygtige. Og såmænd også hvad angår selve den producerede fødevaremængde – moderne teknologi med landbrugsrobotter, kemiske hjælpestoffer, hårdtarbejdende østarbejdere samt lempede miljøregler skal nok sikre, at produktionens størrelse opretholdes.

Der er i dag intet overblik over, i hvilket omfang liberaliseringen af landbrugsloven i 2014 og prisfaldet på landbrugsjord tiltrækker udenlandske investorer. Men det er der nu flere, der ønsker undersøgt.
Læs også

Men det går ikke, hvis målet også er at opretholde et landbrugserhverv med trivsel og meningsfuld beskæftigelse for de mange, som også fremover kan være centralt for liv og udvikling i landdistrikterne. Og det går heller ikke, hvis fødevareproduktionen skal gøres mere bæredygtig med mindre miljøbelastning, større dyrevelfærd og rigere biologisk mangfoldighed på landet.

Både Landbrug & Fødevarer og erhvervets minister har for længst givet op over for strukturudviklingens hærgen – ’landbrugets trædemølle’. De erklærer den nødvendig og opfordrer alene de landmænd, der er presset til grænsen, til at skrue endnu mere op for effektiviteten.

Det økologiske landbrug bærer på en del af løsningen. Det har i dag på en række områder en bedre indtjening end det konventionelle, hvad der er med til at forklare, at det økologiske produktionsareal i 2016 steg med hele 21 procent, og at over 900 landmænd i år har søgt støtte til omlægning af yderligere 31.500 hektar.

Men økobønder er også underlagt strukturudviklingen. Så der skal andet og mere til. Oprydning i gælden, nye ejerformer, større betalingsvilje hos forbrugerne, mere fokus på hjemmemarked frem for verdensmarkedseksport m.m.

Og så er der lige et konkret, aktuelt håndtag at skrue på. Frem til 1. august har regeringen mulighed for at meddele EU, at man gerne vil øge den andel af EU’s landbrugsstøtte, der går til Landdistriktsprogrammet, fra de nuværende syv procent og op til 15 procent.

Derved flytter man et betydeligt beløb fra den direkte støtte, der favoriserer store landmænd med mange hektar, til landdistriktsudvikling og miljøstøtte, herunder værdiforøgelse hos landmændene, jordfordeling, gårdbutikker m.m.

Spørger man i Miljø- og Fødevareministeriet, er regeringen stadig »i proces« med sagen. Fristen udløber om to uger, hidtidige signaler tyder på, at regeringen ikke vil ændre status quo, og Folketingets landbrugsordførere synes at nyde sommerferien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • jørgen djørup
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Eigil Thomassen
  • Eva Schwanenflügel
jørgen djørup, David Zennaro, Torben K L Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Eigil Thomassen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Ha, regeringen kunne da ikke drømme om at 'skrue på EU-håndtaget'. Det ville ikke være gavnligt for deres kammesjukker på svinefabrikkerne og lobbyisterne fra 'Bæredygtigt Landbrug', som er forelskede i Roundup.

Michael Kongstad Nielsen

Jo, lad os øge den andel af EU’s landbrugsstøtte, der går til Landdistriktsprogrammet, fra de nuværende syv procent og op til 15 procent. Det kunne bruges til at trække marginaljorder og skov ud af drift og forhindre tvangsauktioner af mindre ejendomme. I kombination med Danmarks Naturfond,
http://ddnf.dk/
Aage V. Jensens Naturfond,
Villumsen Fonden,
m. fl.
kunne dele af landbrug sælges fra til natur til støtte for den selvfølgelig og for landbrugsejendomme i knibe.

I øvrigt må der også kunne skrues på håndtag som flere udstykninger af mindre deltidsbrug, alternative ejerforhold (andele, kollektiver, grupper a lá Svanholm osv.), men pas på udenlandske kapitalfonde og sådan noget stads.

Claus Schmidt, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Holger Madsen og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Forsvundet og forsvundet, man kunne jo godt have ønsket sig, at disse landbrugsområder så nu var givet tilbage til naturen, men sådan hænger det desværre ikke sammen, nu er der bare færre der sidder på flæsket...

Eva Schwanenflügel, Lars F. Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jan Troelsen

Jeg savner en opgørelse over antallet af arbejdspladser i dansk landbrug. I dag og udviklingen over de seneste 40 år. Opgørelserne over antallet af gårde får vi gentagne gange, men mangler tabte arbejdspladser.

Slettet Bruger

Det er da super, hvis robotter og forbedret teknologi kan overtage langt mere af arbejdet, og mon ikke det skulle være muligt at få en meningsfuld tilværelse uden at få jord under neglene? Ellers bør der nok indføres nye fag i folkeskolen. Men tvivlsomt om det overhovedet er fornuftigt at producere mad til 15 millioner mennesker på denne måde, være det mest intensivt dyrkede land næsten rippet for fri natur og holdt oppe af lukkede bureaukratiske støttesystemer, og yderligere når banebrydende produktionsmetoder som laboratoriekød mm kan være lige om hjørnet og komme så hurtigt som selvkørende biler. Hvad angår det økologiske er det fint, at mange er så opmærksomme på miljø og sundhed, men der lader til at være en meget stor uoverensstemmelse når det kommer til ukrudtsbekæmpelse i folks egne haver!

Lars F. Jensen

@Jan Troelsen "...men mangler tabte arbejdspladser" - Det er en helt og aldeles forkert beskrivelse. Der er ikke tabt arbejdspladser ved at udskifte sejl og le med selvbinder og nu mejetærsker.
Der er ikke tabt arbejdspladser ved at pløje med 2 x 6 skær og vendeplov.
Der er ikke tabt arbejdspladser ved moderniseringer fx ved at at anskaffe en malke-karussel

Der er reddet nogle arbejdspladser i landbruget, som ellers ville være lukket og helt affolket, hvis min barndoms hest og ét plovskær fortsat var i brug.

Det skal ikke være et forsvar for giftsprøjten eller en uhæmmet landbrugspakkes overgødning.
Men det drejer sig altså om - her og alle andre steder - at frigøre unødig arbejdskraft til nye vigtige behov og mere produktive opgaver. Det er ikke udviklingen som sådan, der skaber de største beskæftigelsesproblemer, men mest den pludselighed der ofte præger omstillingen til det nye.
Mange mennesker er nærmest tidsblinde mht. langsomme udviklinger og vurderer det meste udfra 'netop her og nu' synspunkter.

Her vil konjunktur op og nedgang der ofte giver udsving fra kæmpe indtægt til meget store tab. Sådanne udsving kan skjule den underliggende udvikling i en periode (*). I landbruget her og almindelighed har det medført ikke rentabel investeringer i opgangstiden og en manglende forudsegenhed mht. det klart cykliske i landbrugets afsætning og indtjening.
Mælken kunne for bare 12-18 mdr siden købes i supermarkeder ned til 4 kr/l (Minimælk), hvor samme mælk heldigvis nu udbydes til 6,50 kr selv i de billigste supermarkeder.

Lars :)

(*) Ander Fog ville - god hjælpe mig - omskrive de økonomiske lærebøger i nul'erne.

Viggo Okholm

Ja det er gået stærkt, jeg en årgang 45 voksede op uden at gå sulten i seng på et primitivt husmandsbrug på ca 8 hektar, hvoraf de 3 bestod af eng og tørvemose da mine forældre overtog i 48.
Vores nærmeste nabo med den første traktor og den første mejetærsker og ca 40 hektar gik fallit i løbet af tresserne. Et sidespring i forhold til debatten nu, men jeg vil fortsat mene at en blanding af griskhed omkring jordpriser og almindelig antipati mod at arbejde ca 75 timer om ugen har skubbet til læsset om end ikke lige på samme tid. Vi forbrugere har i hele perioden ikke kunnet se problemerne og kun tænkt så billig mad som muligt. og først nu er det gået op for mange at e effektiviteten og de lave priser har væltet læsset. Konsulenter med deres g regnestokke har sikkert også hjulpet til. En af landmændenes nok lidt selvforskyldte problemer har været mangelende lyst og vilje til at hjælpe hinanden på tværs med fælles maskiner. Ja der er rigtig mange årsager og uanset jeg forlod mit erhverv fra 65, kan jeg jo ikke løbe fra en form for indsigt, trods alt. En gammel ven fra "hippietiden" vendte tilbage til jorden og var med til at organisere Frie bønder(efterfølger for husmandsforening) heraf den løbende indsigt.