Leder

Qatar er offer for Saudi-Arabiens Saddam-metoder

Udenrigsministre fra kvartetten bestående af Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten til et møde i 5. juli efter Qatars afvisning af deres krav.

Udenrigsministre fra kvartetten bestående af Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten til et møde i 5. juli efter Qatars afvisning af deres krav.

Khaled Elfiqi

7. juli 2017

Hvis den igangværende afpresning af Qatar udgjorde plottet i en kulørt actionfilm – som krisen i skræmmende grad ligner – ville biografgængere hæfte sig ved, at kronprins Mohammed bin Salman af huset Saud, har udeladt det eneste krav til emiratet, der ville vinde internationalt gehør, nemlig at VM-slutrunden i fodbold 2022 aflyses.

Men krisen i klodens største reservoir for fossil energi er ikke fiktion, endsige fodbold, men brutal virkelighed med reel risiko for kontroltab – ikke kun med olieprisen, men også med den skrøbelige regionale magtbalance. Alene af de grunde er verden nødt til at tage krisen alvorligt. Hvilket indtil nu kun synes at være gået op for FN-generalsekretær António Guterres, der har sendt sin politiske problemknuser, amerikaneren Jeffrey Feltman, på fredsmission.

Og modsat USA’s administration ved den arabisktalende FN-diplomat og tidligere ambassadør i Libanon, hvad Qatar er oppe imod, nemlig en politisk kultur, der principielt ikke adskiller sig fra Saddam Husseins overfald på Kuwait i 1990. En forskel er, at Saudi-Arabien, Egypten, Bahrain og Forenede Arabiske Emirater, titulerer sig selv som ’antiterrorisme-kvartetten’! Der havde Saddam trods alt mere pli.

Kvartetten beklagede onsdag Qatars kategoriske afvisning af de 13 punkter, der kræves opfyldt for at hæve den nu månedlange isolering af emiratet, og som ikke er til forhandling.

De indbefatter brud med Iran, lukning af al-Jazeera og lokale medier, stop for støtte til Det Muslimske Broderskab og jihad-grupper i Syrien og Libyen, udlevering af arabiske dissidenter, der har søgt tilflugt i Qatar, samt krav om at emiratets økonomiske, militære og sociale politik underordnes diktater fra det saudi-dominerede GCC, Golf-staternes samarbejdsorganisation.

Afpresserne er »kede af«, at Qatar »ikke forstår situationens alvor« og bebuder fortsat blokade, til emiren kommer på bedre tanker.

Ønsket om nakke Qatar som suveræn stat har baggrund i en længe næret saudisk ambition om at gennemtvinge et regimeskifte, der gør emiratet til vasalstat i lighed med Bahrain. Og med Donald Trumps deltagelse i en ’sværddans’ i Riyadh og hans tegneserie-rablerier om Qatar som ’sponsor af terrorisme på højt niveau’, så den saudiske kronprins og krigsmager nye muligheder.

For Qatars emir, Tamim bin Hamad al-Thani, der fik overdraget magten for fire år siden, da hans far, Hamad bin Khalifa al-Thani abdicerede for at formilde den mægtige nabo, har trods nedtoning af det direkte engagement i Syrien, ikke indfriet Riyadhs forventning om en mere ydmyg attitude.

Og selv om Qatar er meget rig, er landet også en udsat blindtarm på det saudi-arabiske landmassiv og fører derfor en udenrigspolitik, der både skal afskærme og tage hensyn til saudisk irritation, men samtidig bevare et operativt frirum. Så radikale Hamas-aktivister er udvist, anti-saudisk retorik er forsvundet i medierne, men de muslimske brødre er fortsat i Doha, dissenter får fortsat asyl og relationerne til Iran og Tyrkiet er uanfægtede.

Det rigtigt alvorlige er, at udenrigsminister Rex Tillerson efterlyser »rimelige og håndterlige« krav til Qatar – hvorved USA de facto godkender interventionen i Qatars indre anliggender. Og bortset fra Tyrkiet, der har en militærbase i emiratet, har det været skralt med umisforståelige reaktioner i EU’s regeringer, der udover mundtlige opfordringer til dialog afstår fra at fordømme afpresningen.

Således har Storbritannien, der for nylig solgte våben for ca. 30 milliarder kroner til Riyadh, syltet en rapport om terror-finansiering, iværksat af den tidligere konservative regering, og hemmeligholdt af hensyn til ’følsomme oplysninger’ om Saudi-Arabiens sponsorater af britiske moskéer, der udklækker ’hjemmedyrkede’ jihad-terrorister. Hvilket bekræftes af en ny rapport fra en amerikansk tænketank, der konkluderer, at Saudi-Arabien har ’klare forbindelser’ til ekstremistiske britiske wahabi-prædikanter.

Men måske er situationens alvor ved at dæmre i Kairo og Riyadh. Den lidt bovlamme reaktion på Qatars kategoriske afvisning af at lægge sig fladt ned kunne tyde på, at ’antiterror-kvartetten’ håber på en internationale intervention, der kan redde de tabte ansigter. For lige nu er spørgsmålet: Hvem blinker først? Og så længe der ikke blinkes i Washington, risikerer krisen at komme ud af kontrol. Absolut ulykkeligt, men ikke utænkeligt med Trump i Det Hvide Hus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Olaf Tehrani
  • Torben Ethelfeld
  • Toke Andersen
  • Poul Anker Sørensen
  • Erik Karlsen
Per Klüver, Olaf Tehrani, Torben Ethelfeld, Toke Andersen, Poul Anker Sørensen og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Den internationale publikum minus den islamiske publkum er der ikke mange tilbage. Den islamiske publikum vil se det som meget dumt, at kræve VM aflyst fra Qatar stor latter!.

Karsten Aaen

Lasse Jensen - som journalist! - glemmet jo helt Saudi-Arabiens totalt uantagelige krav om at Qatar skal lukke den eneste - stort set - og sådan cirka - kritiske tv-station i Mellemøsten, nemlig Al-Jazeera.
En station i Mellemøsten, der har ladet alle andre - stort set - end de saudiske prinser mm. og mv. får taletid. Og som derfor - på et eller andet plan - der vogtere af ytringsfriheden i Mellemøsten!

Touhami Bennour

Carsten Aaen
Hvis du tillader en bemærkning: Stort set, so ca er fri tv station.. skal lukkes.. hvad mener du, er det bedre en dansk journalist efter der har været i inf. flytter til Rusland og derfra til Berlinger, er det mere fri og frihedelskende? eller fra deadline til Berlinger?
Jeg synes Al Jazeera er meget fri, og hvis du mener med at det siger ikke kritisk om Qatar: du skal vide Qatar er den eneste , hvor kvinder har valgret i Golf området og der var ikke henrettelse i Qatar i lang tid, og hvis det skal ske bliver det hængning og ikke som i Saudier med sværd. Der er altså forskel. Og alene det at man følger opstand i et arabisk land , kan et dansk tv ikke vise og aldrig vise.