Leder

Det er sagt før, men tilsyneladende nødvendigt at sige igen: Støjberg-sagen handler ikke om barnebrude

Det er sagt før, men det er tilsyneladende nødvendigt at sige det igen: Støjberg-sagen handler ikke om barnebrude – eller unge asylpar, som oppositionen kalder dem. Den handler om, hvorvidt en minister bevidst har gjort noget ulovligt og efterfølgende har løjet om det over for Folketinget.

Jens Dresling

19. juli 2017

BT bragte mandag historien om, at seks af de piger, som oprindeligt var omfattet af integrationsminister Ingers Støjbergs (V) instruks, har fået ændret deres alder, efter instruksen trådte i kraft. På den måde er de nu over 18 år og kan derfor bo sammen med deres ægtefælle.

Dårligt var historien ude, før pigernes – eller måske snarere kvindernes (ord er vigtige i denne sag) – skift i alder, blev brugt til at støtte Inger Støjberg: »Støjberg sidder efterhånden med en god sag«, skrev Berlingske i endnu en bemærkelsesværdig leder, som kan ses som en slags opfølger til lederen »Tak til Støjberg« fra juni måned.

Denne gang er argumentet, at nogen »udnytter de unge asylansøgere til direkte at modarbejde den officielle danske udlændingepolitik«.

Det er påfaldende, at den lejr, som hidtil har brugt kvindernes lave alder og sårbare situation til at retfærdiggøre instruksen, nu pludselig – når det står klart, at flere af kvinderne er over 18 år – bruger deres høje alder i argumentationen: Nu hedder det, at der findes et »nogen«, som angiveligt »helt bevidst skyder asylansøgere foran sig som et skjold«.

Men i bund og grund er alderen ikke væsentlig i denne sammenhæng.

Selv om det er bemærkelsesværdigt, at nogle af kvinderne er under 18 år, når de søger asyl – hvilket giver klare fordele – men pludselig er over 18 år, når de efterfølgende skal skilles fra deres mænd, så er BT’s historie irrelevant i forhold til Støjberg-sagen.

Det er sagt før, men det er tilsyneladende nødvendigt at sige det igen: Støjberg-sagen handler ikke om barnebrude – eller unge asylpar, som oppositionen kalder dem. Den handler om, hvorvidt en minister bevidst har gjort noget ulovligt og efterfølgende har løjet om det over for Folketinget.

Det er i den forbindelse uvæsentligt, hvor unge eller gamle brudene er. Det er uvæsentligt, om de har snydt med deres alder eller ej.

Og det er uvæsentligt, hvad et flertal af danskerne mener om den førte asylpolitik. Kun hvis man ikke magter at gennemskue det principielle i en sag, kan man fastholde, at brudenes alder og vilkår er det centrale element. Eller hvis man bevidst ignorerer det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Ole Frank
  • jørgen djørup
  • Holger Madsen
  • Hans Larsen
  • Steffen Gliese
  • Anders Sørensen
  • Steen Sohn
  • Bjarne Andersen
  • Anne Eriksen
  • Annika Hermansen
  • Colin Bradley
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Sørensen
  • Henning Kjær
  • Niels Duus Nielsen
Alvin Jensen, Ole Frank, jørgen djørup, Holger Madsen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Anders Sørensen, Steen Sohn, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Annika Hermansen, Colin Bradley, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen, Henning Kjær og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Kristian Villesen

Lad mig bare indrømme det - min oprindelige forargelse fuser lidt ud, når det nu viser sig, at de unge kvinder ikke alligevel var så unge; men fuld af løgn.

Inger Støjberg er også fuld af løgn, og hvis 90 MF'er kan indse det, så sker der vel et eller andet - ellers fuser det også ud.

Claus Schmidt, Hans Aagaard, Flemming Berger, Steffen Gliese, Morten Clausen og Annika Hermansen anbefalede denne kommentar

Kunsten at sælge en dødfødt and.
Støjberg-sagen handler ikke om barnebrude - skriver lederskribenten – jo, Kristian Villesen, for de fleste, og det er åbenbart flertallet, der kan placere sagen i den rette historiske kontekst, gør det – så hvad med at starte med det grundlæggende udgangspunkt næste gang …

Hans Aagaard, Henrik Andersen, Christian Larsen, Mette Poulsen og Morten Clausen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

For dig, Jan Weis, handler det måske om barnebrude, men du har hele tiden misforstået juraen i sagen for i stedet at moralisere.

At de fleste tager fejl er heller ikke et bevis på, at du har ret, blot et indicium på, at evnen til analytisk tænkning er i tilbagegang her i landet.

Hvad ved bønder om agurkesalat?

Henrik Hesselholdt, jørgen djørup, Egon Stich, Vivi Rindom, Robert Ørsted-Jensen, Kenneth Jacobsen, Henrik L Nielsen, Henrik Rasmussen, Flemming Berger, Hans Larsen, Janus Agerbo, Tino Rozzo, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Susanne Andersen, Anders Sørensen, Anders Reinholdt, Annika Hermansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Elise Berg, Colin Bradley, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Det er lidt ligesom Holberg, - alle siger at Jeppe drikker, - men ingen spørger hvorfor Jeppe drikker!!

Dorte Sørensen

Kan det ikke koges ned til spørgsmålet - ønsker er flertal i Folketinget , at en minister godt må lyve og give ikke korrekte oplysninger. Hvis ja så må Folketinget lave Ministeransvarsloven om , så det bliver lovligt, at en minister lyver.

Egon Stich, Kenneth Jacobsen, Henrik L Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Palle Pendul, Flemming Berger, Niki Dan Berthelsen, Hans Larsen, Rikke Nielsen, Rolf Andersen, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Susanne Andersen, John Andersen, Mikkel Kristensen, Annika Hermansen, Anne Mette Jørgensen, Elise Berg, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ministeransvarsloven har vist sig at være en joke. Faktisk er det DF der bestemmer her i landet, og ikke loven.

Henrik L Nielsen, Hans Larsen, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Ole Frank, Susanne Andersen, John Andersen, Mikkel Kristensen, Annika Hermansen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jan Weis- det er meget karakteristisk for Støjbergs støtter og dermed din endeløse række af intetsigende indlæg at gøre uvidenhed til en dyd. Man græmmes.

Henrik L Nielsen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Mikkel Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Colin Bradley og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Man må heller ikke køre over for rødt. I princippet gælder loven klokken fire om morgenen såvel som i myldretiden. I hvert fald i princippet. Skal loven laves om? Selvfølgelig ikke. Skal synderen der kører over klokken fire om morgenen til fare for ingen, straffes? Selvfølgelig ikke. Har han gjort noget forkert i lovens forstand. Ja.

Lasse Reinholt, Steffen Gliese og Susanne Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Undskyld Søren Kristensen mener du, at en minister godt må lyve over for Folketinget?
I mine øjne er det ekstra slemt, at en minister, der er sat til at lovgive og administer over et sagsområde for alle dansker overtræder de danske love og især Ministeransvarsloven. Hvis en minister ikke kan overholde Ministeransvarsloven så er vedkommende ikke værdi til at være minister.
PS: jeg forstår ikke, at politikerne med Pia Kjærsgaard i spidsen undre sig over "vor" politikerlede.

Anne Mette Jørgensen, Henrik L Nielsen, Nette Skov, Henrik Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Ole Frank, Susanne Andersen, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

At sammenligne med at køre over for rødt lys er en mærkværdig sammenligning.
Her er tale om en af landets højeste embeder og hvis man ikke kan stole på, at de taler sandt hvorfor skal alle andre så.
Det er ynkeligt at høre forsvarstalerne fra alle støjbergs støtter, men det er åbenbart demokrati, som flertallet støtter.
Hvor i himlens navn er vi på vej hen.

Dorte Sørensen, Henrik L Nielsen, Nette Skov, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Rolf Andersen, Colin Bradley, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Ole Frank, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Ideologi trumfer tilsyneladende alt - inklusiv analytisk stringens og retsstatens fundamentale principper.

Jane Jensen, Dorte Sørensen, Anne Mette Jørgensen, Susanne Andersen, Flemming Berger, Ole Frank, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

sagen fordrejes desværre for, at skaffe Inger opbakning - skåret ind til benet, lyver en minister for folketinget er han/hun ikke længere minister - alt andet er nonsens. til dem er jer, der stadig cykler rund i barnebrude eller andet - hvad gør vi så når Lars Løkke næste gang har opbakning til ikke, at udskrive valg? - det kan sikkert her OGSÅ opfindes en god grund..... siger det bare, det er et skråplan vi alle bør tage alvorligt

Anne Mette Jørgensen, Henrik L Nielsen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Susanne Andersen, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Men hvis det ikke handler om barnebrude og intentionen om at hjælpe disse, så handler det vel bare om en simpel fejl, som i øvrigt ikke på nogen måde har haft hverken alvorlige eller mindre alvorlige konsekvenser.

Kan krakilerne så evt. komme med et par bud på hvilken konsekvens, denne "store forbrydelse" så burde have, og forsvare hvorfor den lige netop skal have den konsekvens?

Jeg mener, hun har jo rettet fejlen, da hun blev helt sikker og bevidst om, at hun gjorde noget der var ulovligt, og hvem tror på, at hun bevidst har gjort noget ulovligt, hvad skulle formålet for hende være, og tror man på, at hun ville risikere hendes karriere på så lille en sag?

Jan Weis, Hans Aagaard, Henrik Andersen, Christian Larsen og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

du rammer hoved på sømmet Peter Hansen, præcis hvorfor overhovedet lyve? og præcis hvorfor fulgtes reglerne ikke når det er så få tilfælde? - det skal der nemlig også findes ud af.. men indtil da, kan jeg se, at nogen fremstiller sagen med kørsel over for rødt lys... jeg kunne sige det samme, man rammer et offer i trafikken - men der skete ikke noget og så kan jeg lige så godt bare kører videre....

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Ole Frank, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Mikkel Kristensen

Men hun kørte jo netop ikke videre da hun blev bevidst om, at hun kørte over for rødt, så stoppede hun op og ændrede retningen, hvis vi nu skal blive i samme terminologi. Så vidt jeg ved, har hun ikke sagt noget om, at hun har løjet, det er vist ønsketænkning som hendes modstandere ynder, at pådutte hende, uvidenhed eller at søge grænse for det mulige, er ikke det samme, som en løgn, og noget andet er, med hvilken hensigt og vinding skulle hun have løjet, jeg kan ikke se det.

Anders Sørensen

@Peter Hansen, med hvilken hensigt? Den er ret enkel: At genere flygtninge mest muligt, således at færre kommer til landet, eller flere fordrives/får lyst til "frivilligt" at rejse væk. Dette arrogante sindelag også udtrykt ved den herostratisk berømte lagkage efter de 50 stramninger.

Egen vinding derved? Tja, popularitet i befolkningen, deraf følgende stemmer, penge, berømmelse, egoafstivning.

Hvorfor bevidst omgå regler/bryde loven/lyve? Simpelthen fordi hun i bevidstheden om at stå på en sikker grund funderet af folkestemning har vurderet, at en løgn, et regelbrud ikke ville slå hende ud af kurs, men tværtom styrke hendes anseelse som den lidt frække, skrappe minister, der uretfærdigt kanøfles af de røde medier - og alle dem, der inderst inde selv ønsker sig en barnebrud...

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Kenneth Jacobsen, Henrik Rasmussen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Peter Hansen,

Som det turde være de fleste andre bekendt, hylder vi her i landet princippet om magtens tredeling. Dvs vandtætte skotter mellem den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Og det mindste man kan forlange af medlemmerne af den udøvende magt, dvs. ministrene, er vel at de selv sætter sig ind i og er opmærksomme på kravene til deres embedsførelse, jf. henholdsvis ministeransvarlighedsloven og forvaltningsloven, før de takker ja til at påtage sig et embede, som er ganske vellønnet i forhold til, hvad andre lønmodtagere med arbejdsmæssige kvalifikationer svarende til Inger Støjbergs kan gøre regning på at få udbetalt hver måned for at påtage sig et job i den offentlige sektor.

Så meget mere, som ministre har et helt korps af højtuddanede embedsmænd og specialister til at vejlede og rådgive sig, hvis de selv skulle være i tvivl om, hvad de har beføjelse til at pålægge personale på lavere løntrin i flygtningelejre at rette ind efter.

Hvad angår udlændinge- og integrationsministeren havde det næppe været muligt for andre indehavere af tilsvarende offentlige embeder at blive siddende og hæve en årsløn på godt og vel en million plus det løse med et CV som det, Inger Stjøjberg er i stand til at fremvise uden at komme i konflikt med sandheden.

Annemette Due, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Kenneth Jacobsen, Henrik L Nielsen, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Hans Larsen, Rolf Andersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Grethe Preisler

Vi er enige i, at loven som udgangspunkt skal holdes, helt enig, som jeg har forstået det, så er lovenes ord ikke altid lige forståelige, og ofte til fortolkning, og hvis man nu, som de mennesker de offentlige ansatte jo også er, ikke tolker korrekt i første omgang, så synes jeg da det er positivt, at så snart det står dem klart, så retter de ind, ingen er jo perfekte, ej heller folk ansat af det offentlige, embedsmænd, ministre eller sygeplejesker.

Men nu vel, hvilken konsekvens forestiller du dig så det retfærdigvis skal have, hvis Støjbjerg for en kort stund er kommet til, at overtræde loven, det kunne jeg godt tænke mig at vide, også set i forhold til hvad overtrædelsen har haft af konsekvenser?

Ole Rasmussen

Problemet er, at det alene handler om barnebrude, og barnebruds rettigheder. Ellers er de mange angreb på Støjberg uden mening. Så vil da gerne støtte Jan Weiss og Peter Hansen.

Colin Bradley

Peter Hansen - "hvem tror på, at hun bevidst har gjort noget ulovligt"
Jeg gør.
"hvad skulle formålet for hende være"
At chikanere flygtningene med det formål at overtale dem til at rejse eller gøre det mindst muligt attraktiv for flere at søge herhen, i takt med støttepartiets krav? Med et ord - magt begær.

Mikkel Kristensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Andersen, Henrik L Nielsen, Henrik Rasmussen, Ea Movang, Flemming Berger, Hans Larsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Ole Rasmussen, nej, det er præcis det, det IKKE gør. Det handler om regelbrud, løgn/fortielse og (sekundært) opportunisme. Det burde være ret enkelt.

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Henrik L Nielsen, Henrik Rasmussen, Tue Romanow, Rikke Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Det er det rene vås Berlingske har skrevet her i agurketiden. Hvis det er sandt at 'barnebruddene' har løjet med økonomisk gevinst for øje, kan det vel være de skal straffes efter relevant lov, men det gør på ingen måde Støjbergs lovbrud mindre alvorlig. Måske endda mere så for det har så betydet adskillelse af ægtepar som på alle måder opfylder alle krav om at få lov at være fri for den danske regerings nidkær indblanding i deres private sager.

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Henrik L Nielsen, Nette Skov, Steffen Gliese, Ea Movang, Rikke Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

@ Peter Hansen.

"...hvem tror, hun bevidst har gjort noget ulovligt?"
Det gør bl.a. jeg, og jeg er overbevist om, at hun vidste, hun løb en risiko - men "går den, så går den".
Baggrunden: Gemen muslim-chikane, som altid.

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Susanne Andersen, Henrik L Nielsen, Nette Skov, Steffen Gliese, Ea Movang og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Immunologi.

Den inkvisitoriske mob risikerer i disse letantændelige masse-mediale tider på alle platforme, især i sommerferiehullet, at ophøje sig selv til en slags sandhedskommission for slemme piger og drenge, det er altid mest givtigt at gå efter bolden, og avisredaktionerne til en selvbestaltet prøvestation af mindst fjerde grad – dog uden TÜV-certifikat …

Kunne man ikke undtagelsesvis vise nåde, og indse, at se gennem fingrene med en angrende synderinde og hendes påståede ikke-reversible fejlafgørelse, må være en mere human og fredsskabende situation, end at risikere en ’forpøbling’ af de demokratiske spilleregler ved oplevelsen af en presses og internettets pludselige krav om en form for demokratisk legitimitet – ud over bare en kommerciel særinteresse og ulideligt kævleri, hvor man ikke er i stand til at skelne mellem stort og småt – og totalt uskadeligt …

At forsøge at være immun over for denne postmoderne kommunikative elendighed og massens håbløse forsøg på selvophøjelse til subjekt, gerne med den sokratiske ironi i rygsækken, må være helt legitimt - da det nu åbenbart ikke kan være anderledes … ;-)

ulrik mortensen, Hans Aagaard og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jan Wels
Ønsker du ikke at en minister skal holde de danske love - det er jo "bare" det sagen drejer sig om.
Hvor angrende Inger Støjberg er - er desværre et stort spørgsmål. Hvis hun virkelig angrede var hun så blevet ved og ved at ændre historie? I mine øjne burde hun selv vise, at hun tager sit ministeransvar alvorligt og gå af.

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Nette Skov, Steffen Gliese, Ea Movang, Ole Frank, Hans Larsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Peter Hansen, 19. juli 2917 - 16:54:
"Vi er enige i, at loven som udgangspunkt skal holdes"

Jamen det er da rart at vide, at du også mener, at lov er lov, og lov skal holdes. Men vi er åbenbart stadig ikke enige om, i hvilket omfang der også bør være lighed for loven for folk såvel som matroser - eller hur? Inger Støjberg, den lille strik, er jo ikke fru hvem som helst, men øverste chef for medarbejderne i den forvaltningsgren, hendes menige medarbejdere får deres hyre for at holde justits i.

Hvad ville du f.eks. mene om det, hvis politimesteren i din retskreds instruerede sine menige ordenshåndhævere om at se gennem fingre med, at hans og hans personlige venners teenageunger fordriver deres fritid med at arrangere racerløb og dækafbrændinger på motorvejene? Mens andre skikkelige borgeres uvorne afkom skal noteres på stedet og sigtes og straffes for overtrædelse af den eller de paragraffer i færdselsloven, ifølge hvilke dette er strafbart, når de gør det samme?

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Borgerskabets hvide revolution.

Det kommer åbenbart som en total overraskelse for mange, der mener de er ægte socialister, at borgerligheden, selveste klassefjenden, er i besiddelse af en revolutionær og operationel åre – et begreb venstrefløjen har passet og plejet i over hundrede år og troede de havde patent på …

De frihedselskende folk her højt mod nord burde finde sammen og bekæmpe alle forsøg på – udefra – at begrænse vores form for civilisation, være det sig middelalderlige religioner med hvad dertil hører og følger af ’knald i låget’ eller utidssvarende konventioners overstatslige dynamiske juristerier på bestemte punkter - alt sammen noget ’katten har slæbt ind’ uden opdateret demokratisk forankring udgået fra folket …

Den hvide revolution viser, at den røde bare forbliver en ’papirtiger’ … ;-)

Hans Aagaard, Henrik Andersen og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Nej Jan Weis, borgerskabet var engang revolutionært, nu er I blot reaktionære.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Nette Skov, Steffen Gliese og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Christoffer Pedersen - Er her en voksen til stede?
Der er i hvert fald et par styks som desperat søger efter anerkendelse for IKKE at være en del af 'pøbelen' eller 'massen' med dens tåbelige forsøg på selvophøjelse. At det i sig selv er et mindst lige så latterlig forsøg på selvophøjelse og sågar er en ironi der ophæver selv den sokratisk ironi, går åbenbart den voksnes næse forbi, hvilket kommer selvfølgelig af at man har en forestilling om allerede at være højt hævet højt over de tåbelige lugtende masser.
Men det er egentlig bedøvende ligegyldigt hvor mange voksne er til sted; man skal lære sandheden af børn og fulde personer, og begge kan forstå og lugte til råddenskabet i Udlændinge ministeriet.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Christoffer Pedersen, Hans Larsen og Henrik Rasmussen anbefalede denne kommentar

Venstrefløjens nye livret.

Seje dynamiske jurabøffer, ukonventionel neobrutalisme, serveret af en moralsk grusom EMD-chef de cuisine med udemokratisk garniture og en inappellabel ordre: spis op, eller det er sket – velbekomme! – Hilsen ”Das sanfte Monster Brüssel” …

Tak til Hans Magnus Enzensberger, der for øvrigt gør alle opmærksom på, at også ikke-imperier kan omkomme af ren og skær forstoppelse …

Livet er visse steder smagløst, der går bare videre og videre og … ;-)

Søren Kristensen

Lad os bare tage en cykeltur mere, både for rødt og grønt. Rammer man nogen i trafikken checker man om der er sket noget og gør hvad der skal gøres. Rammen man nogen - og der tydeligvis ikke er sket skade på hverken mennesker eller ejendom - siger man pænt undskyld og kører videre. Bliver man samtidig taget af politiet for at køre over for rødt, betaler man selvfølgelig sin bøde, også hvis det er klokken fem om morgenen og byen er død, hvis patruljen er emsig nok til at udskrive én og ikke hellere vil hjem til stationen og spise kanelsnegle.

Og nu til selve sagen:

En minister må (selvfølgelig) ikke lyve, men kommer hun til det alligevel afhænger det af sagens alvor (herunder betydning for andre) hvor meget der skal gøres ud af det. Det er som regel en god idé især for politikere, når man har gjort noget forkert, at sige undskyld og det har ministen gjort - begge dele.

Tilbage står at vurdere hvor meget forseelsen betyder for øvrigheden - herunder evt. skade på vores tiltro til retsstaten og dens forvaltere. Min vurdering er at sagen måske kan bære en næse til ministeren, for brud på ministeransvarsloven, for ret skal jo være ret og hun ER forpligtet til at tale sandt. Nu er det bare det ved det, at tiden er ved at være forpasset. Jeg er ikke venner med ministeren, men jeg kan efterhånden godt leve med at sagen lukkes, når nu hun har sagt undskyld og ingen er kommet alvorligt tilskade. Bare hun ikke lyver igen lige med det samme, for vi ved jo bl.a. fra sagen om Morten Messerschmidt at det tager ca. et halvt år, fra man har kvajet sig til bølgerne har lagt sig og man kan vise sig i offentligheden igen og spørgsmålet er om regeringen evt. kan undvære den populære minister så længe? I øvrigt vil det være helt igennem pinligt for folkestyret, hvis vi skal til at føre en rigsretssag på så tynd en suppe. Ikke sandt?

Men det var en rigtig god sommerføljeton.

Colin Bradley

Søren Kristensen Tilbage står at vurdere hvor meget forseelsen betyder for øvrigheden - herunder evt. skade på vores tiltro til retsstaten og dens forvaltere. Min vurdering er at sagen måske kan bære en næse til ministeren, for brud på ministeransvarsloven, for ret skal jo være ret og hun ER forpligtet til at tale sandt.
Pudsigt. Tilbage i 93 ville det have været nok til at vælte en regering, og få pågældende minister et fængselsstraf. Hvad i alverden er sket i mellem tiden?

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Colin Bradley
Kald du det bare et forsøg på hvad som helst. Men undskyld, Støjbergsagen er kørt helt ud i noget der begynder at virke decideret barnligt. Det er jo samme sag der kommer igen med forskellige overskrifter, derefter skal der hhv. forarges over hun har løjet og derfor bør lynches, eller af nogle få tales for det modsatte.
Det ville sku krænke mine socialistiske værdier, hvis nogen fandt på at igangsætte en utrolig dyr process for at få skovlen under hende for noget, hvor konsekvenserne kun med overdrivelse kan påstås at være mere end lidt generende for de få der blev adskilt nogle måneder. Alle de penge der ville gå til denne unødvendige proces, som betales af skatteyderne, vil være brugt MEGET bedre på at glæde nogle stakler i en flygtningelejr i Uganda, end de bruges til at tilfredsstille blodtørsten som udstilles her.

Kenneth Jacobsen

Okay, der er nogle her, der vist mener, at Inger er en sød pige, der for søren da ikke kan gøre for det. Hendes muskelretorik overfor fremmede skal man se som en særlig dansk form for ironi, som alle vi grædekoner på den en side straks bør glemme alt om - hun vil jo bare gøre sine meningsfæller glade med lidt ramasjang i gaden. Når hun så faktisk på den anden side har leveret 50+ stramninger overfor de sultne masser sydfra og lukket af for hvem der end måtte være i nød, ja så må enhver rask dreng nødvendigvis tilgive, at hun som minister leverer nye forklaringer, hver gang hun bliver spurgt, så ikke en levende sjæl længere aner, hvilken én af dem, der muligvis kan være sand. Åh den lille frække gulerod!

Mikkel Kristensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Dorte Sørensen, Anne Mette Jørgensen og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Jeg er træt af at det her gøres til en sag om venstre eller højre Hr, Weis.
Uanset, så er det ikke det sagen handler om,og jeg ville blive akkurat ligeså pikeret og vred, hvis det var en minister fra venstrefløjen der talte usandt og brugte meget værdiladede ord.
Og derudover så mener jeg det er et demokratisk problem, at det er hemmeligt hvad embedsværket har sagt og gjort.
Hvad er det for noget.
Man behøver ikke en rigsrets domstol til, at hitte ud af det, hvis vi havde ægte ytringsfrihed.
Men det har vi ikke, desværre. Det hele er spundet ind i interesser og spin og hold kæft, hvor er jeg træt af det.
Det er jo nærmest en sport der er på linje med cykelløb og andre sportsgrene at lyve på Borgen.
Vi er bare vidne til et morskabsteater, og vi kan råbe i vinden, men døve og blindeinstituttet kan ikke se og høre
Vi er alle til grin.

Flemming Berger, Tue Romanow, Anders Sørensen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Egon Stich, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Vi er alle kaldet.

Næsten hver dag står nationen op til endnu et kapitel i sin gamle historiske krønike og kan med forbavselse og forundring notere alle disse ikke bestilte ’berigelser’, pyrussejre med sjove hadegaver fra et på mange punkter overrepræsenteret bemærkelsesværdigt mindretal med sjove vaner, langt flere end 50+ gennem tiderne, vi måbende bliver diverteret med og ofte ramt af og snakker og skændes så meget om uden at ’begavelsen’ og gaveregnen åbenbart kan stoppes – og som har gjort os så ’rige’, at vi snildt vil kunne sælge os selv til hele verden - med samt arabiske bosættelser – som det førende postmoderne ’Shangri-La’ for vielse af enhver med enhver uanset alder, lige fra børn til pensionister uden at nogen af den grund alene bør føle sig til grin … ;-)

Dorte Sørensen

Jan Wels mener du, at en minister godt må lyve og overtræde administrative forhold, hvis sagen er "god" i dine øjne????
I mine øjne bør en minister og resten af Folketinget gå hel hjertet ind for lovoverholdelse mv. Jeg forstår simpelhen ikke, at det kan tillades, at en minister og et lille flertal i Folketinget ser stort på "vort" retssamfund mv.
Ved andre lejligheder råber dette Folketings flertal højt op om hensyn til folks retsforståelse og dermed krav om højere og højere straf for dette og hint. Fx. har Folketinget i hast før sommerferien vedtaget en Middelalderlig lov med 14 dages fængsel til en person , der forsøger at tigge på et offentligt sted. Hvorfor mener et Folketingsflertal, at tiggeri skal straffes hårdt og kontant, når det ikke betyder noget, at en minister af alle ikke overholder loven og administrere som hun lyster.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Steen K Petersen, Egon Stich og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Claus Schmidt

var det ikke en ide at lave en flygtninge integrations forening? så kunne de blive indkvarteret privat ,og det ville måske fremme integrationen.det ser ud som om eksempelvis Morten Østergård har mange kvadratmeter i sit bondehus så han kunne jo vise et godt eksempel og tage nogle stykker.

Lyder som en glimrende ide, Claus Schmidt.
Hvor mange flygtninge ville du selv modtage i den gode sags tjeneste?

torben - nielsen

Det her handler i aller højeste grad om barnebrude.

Hvis vores skatteminister ved en tilsvarende lovovertrædelse, var kommet til at skille nogle fæle kapitalister fra deres formue, ville dette kommentatorspor være fyldt med klapsalver.

Nu var det jo dig, Claus Schmidt, der foreslog en flygtninge-integrations-forening, ikke Andreas Kamm eller Morten Østergaard. Heller ikke mig, jeg synes opgaven er bedst placeret i offentligt regi - derved sikrer man også, at alle kommer til at bidrage til en vigtigt, fælles samfundsopgave. Også folk som dig.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Claus Schmidt anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Grethe Preisler 19. juli, 2017 - 19:49

Jamen så lad os antage, at der er sket en lille fejl, som iøvrigt ingen har lidt skade under, hvilken konsekvens synes du så det skal have, det har du ikke svaret på endnu?

Grethe Preisler

@Peter Hansen - 20. juli, 2017 - 19:49
Ja lad os da bare antage, at "der er sket en lille fejl, som iøvrigt ingen har lidt skade under"

-- altså lige bortset fra de der 'fejlfarver af muslimsk oprindelse', der - som alle ordentlige mennesker, der kender vores historiske danske rødder, ved - er skyld l alle de ulykker, som har ramt nationen siden daværende statsmedister Anders Fogh Rasmussen (V) i det herrens år 2003 fik brug for assistance fra den daværende formand for DF og nuværende stuerene folketingsforkvinde og kommandør af Dannebrogsordenen Pia Kjærsgaards stormtropper inden for murene for at blive hængende længe nok på taburetten i 'maskinrummet' sammesteds til at krone sin glorværdige karriere som statsmand af internationalt format med posten som generalsekretær for NATO.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Claus Schmidt

hvis mohhamed har gjort noget galt og man mener det er ok at bure ham inde trækkes racismekortet. jeg har ikke noget mod resocialisering, hverken af breivik eller mohammed, men folk kan have et tankegang, eller gjort nogle ting, der diskvalificer dem, til at færdes frit i samfundet

Sider