Leder

Schulz’ sidste skud i bøssen

19. juli 2017

De tyske skolebørn er endelig på vej på sommerferie, den tyske Forbundsdag holder sommerpause, og trods valgkampen er de tyske medier ved at affinde sig med »sommerhullet«, som agurketiden kaldes syd for grænsen.

Martin Schulz – den evige Merkels ivrige udfordrer – gør derimod alt for at komme op af det sommerlige her-går-det-godt-hul op til valget i september. Som opfølgning på SPD’s partiprogram fra juni har han derfor præsenteret en »fremtidsplan« med »ti mål for det moderne Tyskland«.

Det lyder old school, men under stikordene »fremtid, retfærdighed, Europa« prøver han offensivt at bringe den vævende Angela Merkel i indholdsmæssig forlegenhed: Hvor Merkel passivt vil forvalte, vil Schulz aktivt gestalte, lyder socialdemokraternes indirekte budskab i angrebet på den visionsløse klientpolitik, der hidtil har præget valgkampen.

I forhold til Europa går Schulz virkelig til makronerne: Det er en »fuldvoksen skandale, når Merkel stiller sig hen og siger, at vi har store planer med Europa – men hvad vi har tænkt os, siger vi først efter det tyske valg.«

Læs også

Schulz har ret. Europapolitik kan dårligt skilles fra tysk politik, men Merkel ved, at det ikke just er et vinderemne i valgkampen. Hun holder sig derfor til generelle udsagn om den tysk-franske akse, mens udgifter og pligter helst ikke kommenteres.

Selvom Schulz er bange for at fremstå som elitær Europa-bureaukrat, kræver han i »fremtidsplanen« et markant større europæisk budget, hvor også Tyskland skal spytte mere i kassen. Desuden vil han økonomisk belønne europæisk solidaritet mere – og tilsvarende straffe manglende solidaritet i f.eks. flygtningespørgsmålet.

Hvad landets fremtid angår, lyder Schulz’ opsigtsvækkende budskab, at Tyskland lever under evne. Som ramme for sommerens slutspurt har han derfor valgt sloganet »Tyskland kan mere«. Underforstået: mere end Merkels og finansminister Schäubles sparepolitik, der lammer landets fremtidschancer.

Konkret vil SPD skabe en statslig »investeringspligt«, som skal sikre massive summer til infrastruktur, IT og uddannelse. Hvis man har stiftet bekendtskab med faciliteterne i det tyske skolesystem eller med landets IT-status i forhold til både netudbygning og digitalisering, ved man, at Schulz’ fremstød ikke er grebet ud af den blå luft.

At løfte så centrale områder af samfundet med investeringer i opgangstider er ikke bare klassisk keynesiansk politik. Det er også reel socialdemokratisk politik, der skaber en mere retfærdig fordeling af chancer i fremtiden.

Desuden barsler Schulz med en personlig »chancekonto« på 50.000-150.000 kroner, som alle tyske borgere i den erhvervsdygtige alder kan bruge til for eksempel at grundlægge egen virksomhed eller videreuddanne sig.

Læs også

Hvad der ser rigtigt ud på papiret, halter på visse punkter i virkelighedens verden: Ofte mangler der ikke penge til tyske investeringer, men gedigen planlægning af, hvordan de skal bruges, som Merkel ikke har været sen til at kommentere.

Desuden har CDU/CSU selvfølgelig stillet store spørgsmålstegn ved socialdemokraternes finansiering af fremtidsfesten. Med rette kan man også spørge, hvad SDP selv har ydet de seneste 12 år, hvor socialdemokraterne har siddet med i to ud af tre Merkel-regeringer.

Alligevel er det befriende, at Schulz stadig prøver at trække valgkampen ud af det hidtidige dødvande, hvor man nærmest skal være økonom for at se forskel på CDU’s og SPD’s valgprogram.

Det har skabt en valgkamp, hvor det har været småt med politiske visioner, og hvor vi har oplevet klientpolitik i hidtil uset smålige dimensioner – mange tyske medier har spillet med på denne leg med regneeksempler på, hvor mange ekstra lommepenge den enkelte børnefamilie, arbejdstager eller pensionist formentlig ville få med de enkelte partier ved magten.

Efter »fremtidsplanen« har Schulz næppe flere skud i bøssen. Her på kanten af sommerhullet må man konstatere, at han under den korte Schulz-hype næsten indhentede, men end ikke for alvor ramte den flygtige Merkel og CDU/CSU, som 40 procent af vælgerne atter foretrækker.

Til gengæld ved vi nu mere konkret, hvad SPD vil som regeringspartner eller oppositionsfører – og hvilken retning Schulz måske kommer til at styre Tyskland i, når Merkel abdicerer i 2021.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

niels astrup

"De tyske skolebørn er endelig på vej på sommerferie,"

Den sætning vil ungerne i Niedersachsen ikke kunne skrive under på. Deres ferie startede den 22. juni. Sachsens, Sachsen-Anhalts og Thüringens ferie startede den 26. juni.

Henriette Bøhne og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Om føje år vil Tyskland opleve igen at blive kaldt EU´s syge land fordi de ikke i tide har fået opgraderet infrastrukturer - veje broer skoler og it- infrastruktur. Sparekulturen er et skud i foden.

Henriette Bøhne

niels astrup,

Det er der ikke mange, som kan. De 16 Bundesländer holder skoleferier forskudt af hinanden - af trafikale årsager, har jeg fået forklaret.
I dag er det Berlin, Brandenburg og Hamburg som går på ferie.

niels astrup

"I dag er det Berlin, Brandenburg og Hamburg som går på ferie."

Så har den 13-årige, der lige nu binger Vebbestrup Is, Krastrup Søgård-pølser og DRK og DR2 i Himmerland, godtnok taget mig i nates. Han sværger på, at han fik fri for en uge siden.