Læsetid 2 min.

Sprogfattigt studievalg

LEDER
29. juli 2017

De unge tøver med at vælge uddannelse. Oversigter over årets optag til de videregående uddannelser viser en tilbagegang i antallet af ansøgere for første gang siden årene før finanskrisen i 2008. Fire procent færre søger ind, og to procent færre er blevet optaget på en videregående uddannelse, hvilket glædeligt nok fører til lidt færre afviste.

Det faldende ansøgertal skyldes ikke, at der er færre unge i den uddannelsessøgende alder. Når de unge tøver med uddannelsesvalget, er årsagen ifølge uddannelsesforskere de seneste års store uddannelsesreformer. Fremdriftsreform og uddannelsesloft har gjort det mere fatalt at vælge forkert.

Der er ikke plads til for mange svinkeærinder undervejs i form af studieskift, studiejob eller dumpede eksamener. Ikke underligt, at de unge tænker sig godt om og venter med valget, som immervæk er et af de mere afgørende af slagsen i deres liv.

Med reformerne har politikerne haft til hensigt at få de studerende presset hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Men paradoksalt nok har det altså tilsyneladende fået de unge til at stoppe op, før de overhovedet kommer i gang med studierne.

Reformer og retorik omkring uddannelse sætter både positive og negative spor på de unges valg af uddannelse. Flere end tidligere har søgt ind på ingeniør-, it- og naturvidenskabelige uddannelser, godt hjulpet på vej af færre studiepladser – dimensionering – på en række såkaldt brødløse fag på især humaniora.

Det er bestemt positivt med flere ingeniører mv., men erhvervslivets og politikernes årelange snak om brødløse studier vs. fornuftige studier får desværre også de unge til at vælge sprogstudier fra i stor stil.

Optaget på tysk og fransk går omkring 20 procent tilbage, mens optaget på spansk falder med ti procent. Det kan ende med at blive dyrt både for erhvervslivet, turistindustrien og i gymnasiet, hvor der om få år vil mangle sproglærere. Som Dansk Magisterforening bemærker i forbindelse med årets optag, er det paradoksalt, at regeringen samtidig barsler med en kampagne, der skal få flere til at vælge sprogfag.

Måske politikerne skulle passe på med at føre en alt for firkantet debat om brødløse humanistiske fag kontra fornuftige naturvidenskabelige. Ikke bare for de unges skyld, men for fremtidens. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu