Leder

Sverige klarer det, fordi det vil klare det

13. juli 2017

Det er meget vigtigt for mange danskere, hvad der sker i Sverige. De har nemlig gjort det i Sverige, som vi efter en lang og intens offentlig samtale, har besluttet ikke at gøre i Danmark:

Sverige valgte at blive et indvandringsland.

Den danske konklusion er: Vi vil bevare den danske velfærdsstat. Og den politiske konsensus er blevet, at vi skal have en hård udlændingepolitik, hvis vi vil forsvare velfærdsstaten. Som Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har udtalt:

»Min påstand er, at et universelt finansieret nordisk velfærdssamfund med fri og lige adgang til sundhed, uddannelse og sociale ydelser ikke er foreneligt med en åben udlændingepolitik.«

Den toneangivende holdning i Danmark er: Vi har ikke noget valg. Vi skal gøre op med vores globale humanisme, hvis vi vil redde os selv.

Svenskerne vurderede, at man godt kunne have en stærk velfærdsstat og tage imod langt flere indvandrere og flygtninge. Globalt set er Sverige et lille land ligesom Danmark, men svenskerne insisterer på at vælge deres egen suveræne vej i verden.

Den politiske konsensus i Sverige har været, at man godt kan være en bæredygtig velfærdsstat og en humanistisk stormagt på samme tid. Og det er selvfølgelig en voldsom provokation over for dem, som mener, de har været tvunget til at vælge humanismen fra.

»Sverige opfatter sig selv som godhedens bastion,« har Pia Kjærsgaard udtalt. Og det er ikke en kompliment. På dansk er det en barsk, barsk kritik.

Svenskerne har selv erkendt grænserne for den humanistiske stormagt. Det skete ifølge kulturredaktør ved Dagens Nyheder Björn Wiman allerede for to år siden:

»Sverige har lukket grænserne og ændret flygtninge- og indvandringspolitikken, så den er en af de strammeste i Europa. Det skete allerede i november 2015. Man kan diskutere, om vi gjorde det for tidligt eller for sent, men forandringen væk fra det åbne Sverige har været i gang længe.«

Den svenske statshumanisme har haft dramatiske konsekvenser. Der er områder af Sverige, som er så præget af kriminalitet, at politiet kun med stor risiko kan bevæge sig ind.

Sverigedemokraterna, som blev valgt ind i Rigsdagen på en indvandrerkritisk politik, blev udgrænset og isoleret, som om det var en virus.

Den svenske kulturhistorie er blevet censureret, så den stemmer overens med den svenske statshumanisme, og det fremgik af en artikel i Information mandag, at et flertal af svenskerne ikke tror på, at medierne rapporterer sandheden om problemer med flygtninge og indvandrere. Som forfatteren og journalisten Lasse Granestrand sagde:

»Indvandringsspørgsmål fik ikke den placering i samfundsdebatten, som de fortjente. Det skyldtes også, at svenske politikere afpolitiserede emnet for at holde SD uden for indflydelse.«

Den svenske nationaløkonom Tino Sanandaji udgav i 2016 bogen Massutmaning, som handler om de økonomiske konsekvenser af indvandringen til Sverige. Og han forklarede i Informations serie om Sverige:

»Det er for dumt at sige, at enten har indvandring ingen effekt, eller også leder det til kollaps af velfærdsstaten. Ingen af de udsagn er sande.«

De danske kritikere tager fejl, når de hævder, at Sveriges indvandringspolitik fører til velfærdsstatens undergang. Men det koster ifølge Sanandaji 2-3 procent af det svenske bruttonationalprodukt om året. Den vigtigste omkostning er dog ifølge Sanandaji social: »Stigende ulighed, kriminalitet, offentlig uorden og social udstødelse, parallelsamfund og radikalisering.«

Den svenske velfærdsstat er ikke brudt sammen, men den er forandret. Svenskerne har vænnet sig til nye former for ulighed og til, at visse borgere har radikalt dårligere muligheder end andre. Det er et tab for velfærdsstater, som har gjort det stærkeste kompromis mellem frihed og lighed til fælles projekter. Det er jo heller ikke uden omkostninger for Danmark, at man presser og stresser sine egne borgere, for at der ikke skal komme flere herop. 

Men de svenskere, Information talte med i serien, sagde også: Vi klarer det. Det betyder ikke, at de klarer det uden problemer, men at de er indstillet på at klare det på trods. Svenskerne har givet hundredtusinder af mennesker bedre muligheder, end de ellers ville have fået. De troede på den højeste humanisme, og det er konsekvenserne af den, som de siger, de nok skal klare.  

Sverige er stadig et stærkt land, og de valgte, at de havde et frit valg til at gøre det, som de kunne være stolte af. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Vilvig
  • odd bjertnes
  • David Zennaro
  • Hans Larsen
  • Poul Anker Sørensen
Jørn Vilvig, odd bjertnes, David Zennaro, Hans Larsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christoffer Pedersen

Hvis svenskerne stadig synes de vil have flere indvandrere er det et ønske de nemt kan få opfyldt......

odd bjertnes

Alt vand rundet i åen er udtryk for offentlig vilje og beslutning, I.e. udtryk for visdom og 'humanisme' ... ok så kalder vi det det. Det gælder vel mest af alt modet til at drage konsekvenser af humanisme, sandstreger af humanisme og humanistiske pigtrådshegn og indføre skrappeste humanistiske grænsekontrol på denne side af Gaza-Nord.
Eller også blev der svindlet med et plusord. Jeg skal ikke dømme og ønsker svenskerne alt det bedste.

Kunsten at gøre en dyd af en nødvendighed.
Endelig kan man føle sig rimeligt forstået til en vis grad af sin avis, og det på lederplads – flot! – men hvor er de dogmatiske menneskerettighedskommentatorer og deres insisteren på en forældet humanisme, hvis følger vil overrulle os alle i fremtiden …
Vil dog anholde en enkelt påstand – Sverige er ikke ’et lille land’, se på kortet over Norden, det er forskellen – men set fra Månen er det korrekt … ;-)

Finn Thøgersen

"Sverige valgte at blive et indvandringsland"

Sverige eller den svenske elite ?

Derudover ser holdningerne hinsidan ud til at være i hastig forandring...

Anders Barfod, Per Torbensen, Torben K L Jensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er en mærkelig defaitistisk holdning, det må være nødvendighedens politik, de opererer med en statisme: at det vil medføre mere kriminalitet, ulighed, diskriination osv osv. - altsammen ting, som besluttes enten offensivt med en politik, der fremmer eller hæmmer, eller passivt, hvorved tingene kommer til ta gå deres skæve gang.