Leder

Erhvervsskoler har god grund til at gøre reklame for sig selv

Trods erhvervslivets og politikernes formaninger om, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft, stryger de unge ikke ind på værkstederne på erhvervsskolerne. Arkivfoto

Trods erhvervslivets og politikernes formaninger om, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft, stryger de unge ikke ind på værkstederne på erhvervsskolerne. Arkivfoto

Line Ørnes Søndergaard

14. august 2017

Gymnasier og erhvervsskoler brugte sidste år 150 millioner på at markedsføre sig med avisannoncer, foldere og oplysningsarbejde i folkeskolen, viser en opgørelse fra Danske Regioner. Det er for meget, mener Danske Regioner, til trods for at uddannelsesinstitutionerne siden 2011 har skåret cirka en femtedel af deres markedsføringsbudget. »Jeg synes ikke, man skal bruge en hel masse penge på glittede og dyre annoncer,« siger Stephanie Lose, næstformand for Danske Regioner, til dr.dk.

Over 75 procent af markedsføringsmidlerne bliver brugt på at promovere erhvervsuddannelserne, som det seneste årti har fået sværere og sværere ved at tiltrække elever. Trods erhvervslivets og politikernes formaninger om, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft, stryger de unge ikke ind på værkstederne på erhvervsskolerne. Heller ikke erhvervsskolereformen med indførelse af karakterkrav har fået eleverne til at strømme til. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at erhvervsskolerne forsøger at oplyse og markedsføre sig for at få de unges opmærksomhed.

Danske Regioners kritik undrer da også direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lars Kunov: »Normalt har Danske Regioner jo været meget store fortalere for, at flere skulle vælge erhvervsuddannelserne. Så jeg er egentlig lidt forundret over det her,« siger han til dr.dk.

Han påpeger, at pengene til markedsføring primært bruges på, at erhvervsskolerne tager rundt på folkeskolerne for at vise, hvilke uddannelser de tilbyder.

Opgaven med at få de unges opmærksomhed burde måske varetages af folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Men når kun 18,5 procent af eleverne i 9. og 10. klasse i år har sat kryds ved en erhvervsuddannelse, er opgaven med at tiltrække flere unge stadig ikke løst. Og det er åbenbart ikke nok, at lærere og vejledere informerer de unge mere og bedre om erhvervsuddannelserne. Som en stor SFI-undersøgelse viste i 2012, spiller forældrenes holdninger til uddannelse en stor rolle i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse.

I dag vælger trefjerdedele af de unge gymnasiet. Hvis flere skal søge ind på erhvervsuddannelserne, er der altså al mulig god grund til at tænke kreativt. Om det er lidt glittede annoncer eller interessante møder mellem erhvervsskole- og folkeskoleelever, der virker bedst, må være op til uddannelsesinstitutionerne at vurdere – ikke regionspolitikere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lise Richter

"Og det er åbenbart ikke nok, at lærere og vejledere informerer de unge mere og bedre om erhvervsuddannelserne."

Nej, det er slet ikke nok.

De allerfleste folkeskolelærere har aldrig sat deres ben på en erhvervsskole.
Derfor er det svært at informere ordentligt om erhvervsskoleområdet - til forskel for det almene gymnasium, som stort set alle folkeskolelærere har frekventeret.
Det er ikke ond vilje - slet ikke; men det er svært at informere om et område man kun kender fra en brochure.

jens peter hansen

Eleverne vælger IKKE efter hvad lærerne siger eller gør. De retter sig efter far og mor og kammerater.Hvis alle lærere var tidligere tømrere, elektrikere eller blikkenslagere var deres nuværende job jo netop et bevis på at det var noget lort de havde valgt i første omgang. Med den fri adgang til gymnasiet i 2005 eksploderede tilgangen. Det er da klart at man som ung foretrækker et sted hvor der er gang i den og ikke en uddannelse hvor alle er drenge eller alle er piger og halvdelen falder fra.