Leder

Vi forstår først Auschwitz, når vi erkender, at det ikke skete ud i den blå luft, og at det kan ske igen

Først i det øjeblik vi tillader os selv at bruge Auschwitz som sammenligning og forstår, at Auschwitz fandt sted i historien, kan vi forstå vores egen tid – og dermed forskelle og ligheder til det, der sker i dag

Associated Press

Debat
29. august 2017

Auschwitz står i vores historie og kultur som den helt unikke begivenhed. Som det ultimativt uhyrlige. Auschwitz ses som et driftsuheld i civilisationen; det skete midt i vores civilisation, men alligevel har vi udgrænset det i vores historieskrivning og gjort det til en undtagelsestilstand. Og i kunsten har man ofte fulgt trop ved at udstede et billed- og tekstforbud, når det gjalt fremstillingen af Auschwitz.

Det er den forståelse af Auschwitz, italienske Franco Berardi udfordrer med sit performanceværk Auschwitz on the Beach på Documenta. I performancen trækkes der en lige linje fra nazitidens jødeforfølgelser til nutidens europæiske migrationspolitik: »Europæerne opfører koncentrationslejre på deres egne territorier og betaler deres håndlangere i Tyrkiet, Libyen og Ægypten for at udføre det beskidte arbejde langs Middelhavets kyster, hvor Zyklon B efterhånden har erstattet saltvandet.«

Efter kraftig fordømmelse blev performancen aflyst, og således blev det endnu et eksempel på en institution, der bøjer sig for politisk pres – men også et eksempel på et værk, hvor ytringsfrihedsdiskussionen på radikal måde løber sammen med debatten om Auschwitz’ betydning i vores kultur.

Ved at gøre Auschwitz til en enestående, præcedensløs forbrydelse har vi forbudt os selv at blive klogere og lære af vores egen historie og se mulige paralleller til i dag.

Det er en af forfatteren og Auschwitz-overleveren Imre Kértesz’ afgørende pointer, at vi først forstår Auschwitz, når vi erkender, at det ikke skete ud i den blå luft, og at det kan ske igen. Vi forsøger hele tiden at fortrænge og glemme den uhyrlige erfaring, men Kértesz mente, »at Auschwitz er et traume i den europæiske civilisation, og det bliver til et eksistensspørgsmål for denne civilisation, hvorvidt dette traume i Europas samfund lever videre i form af kultur eller neurose, i konstruktiv eller destruktiv form«.

Han mente derfor, at Auschwitz er et vedvarende vitalt spørgsmål og del af den europæiske kultur, og der er ingen tvivl om, at også Berardi trækker på den forståelse. En livsdygtig civilisation må holde viden om sin egen traumatiske fortid levende og forblive i stadig kontakt med betingelserne herfor.

Først i det øjeblik vi tillader os selv at bruge Auschwitz som sammenligning og forstår, at Auschwitz fandt sted i historien, kan vi forstå vores egen tid – og dermed forskelle og ligheder til det, der sker i dag. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

Citeret fra teksten: "Efter kraftig fordømmelse blev performancen aflyst, og således blev det endnu et eksempel på en institution, der bøjer sig for politisk pres".

Hvis man ser det samlede forløb som en test af grænserne for kunstens autonomi og ytringsfriheden i Tyskland, kan værket som helhed ses som vellykket, især i perspektivet af det arrangement, der efterfølgende blev etableret som en form for erstatning for den aflyste performance.

Hvis man vil forstå Franco Berardis værk på Documenta, giver det nogle nye perspektiver, hvis man ser det som en form for forskning eller eksperiment, hvor den planlagte performance Auschwitz on the Beach kun er en del af værket, i en større mediemæssig og institutionel kontekst.

Berardis værk som eksperimentel kunstform ændrer bevidst på værkets kontekster undervejs, men uden at han som skaber har kontrol over de processer og begivenheder, han har sat i gang. Han kan dog forsøge at styre dem i en retning, som han betragter som optimal, gennem fortløbende planlægning og handling. F.eks. sammen med ledelse og medarbejdere ved Documenta.

Noget tilsvarende ser man inden for litteraturens verden hos forfattere som Claus Beck - Nielsen og Christina Hagen. Jvf.
https://www.information.dk/kultur/2017/08/christina-hagen-debatten-koert...

Thorbjørn Thiesen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Er de der har ansvaret for lejrenes daglige drift så af samme støbring som vagterne i Auschwitz? De er vel lige så vidende og dermed medskyldige som kz lejrenes "personale".

Lise Lotte Rahbek

Dachau, Bergen-Belsen, Ravensbrück, Krakow, Buchenwald, Majdanek, Neuengammen, Treblinka, Theresienstadt, Sachsenhausen og mange andre.

Nej, Auswich var ikke et enestående historisk helvedeshul.

Thorbjørn Thiesen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Johnny Winther Ronnenberg, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Mikkel Kristensen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar

Bjarne Toft Sørensen. Dine betragtninger er meget fine op på et niveau, jeg ikke evner blot at komme i nærheden af.
Kunst er det vi mener det skal være ud over en almenneskelig tilbøjelighed til leg med billeder, ord, lyde og bevægelser.
Men kunsten er moralsk ansvarlig. Den er ansvarlig, når den forherliger ondsinnede ieologier, som den er ansvarlig, når den fremmer det vi finder er en god sag eller en sund samfundskritik.
At kalde EUs flygtningepolitik for masseudryddelse klargør intet og fremmer ingen forståelse eller løsningsmugligheder på problemet.

Torben Lindegaard

@Peter Nielsen

"Først i det øjeblik vi tillader os selv at bruge Auschwitz som sammenligning og forstår, at Auschwitz fandt sted i historien, kan vi forstå vores egen tid"

Holocaust var en "enestående, præcedensløs forbrydelse", som vi ikke skal forsøge at relativere.

Auschwitz står ikke alene, i den forstand, at der lå yderligere 5 udryddelseslejre - altså lejre, hvor jøderne gik fra kreaturvogn til gaskammer - placeret i Polen.

Det er ren fordummende historieforfalskning at ville trække en lige linie fra Auschwitz til nutidens europæiske flygtningepolitik.

Christian Lucas

Rigitig mange mennesker, også her Danmark, har helt glemt hvordan Nazismen komm til magten. De husker kun klimakset med okkulte symboler, mærkelige Hugo Boss uniformer og KZ lejre. Og endnu flere ved ikke at Hitler's vej til magten havde masser af hjælp fra indusrialister og bankfolk på begge sider af Atlanten. Her er blot ET eksempel:

https://www.theguardian.com/world/2004/sep/25/usa.secondworldwar

Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Flemming Berger, Hans Ingolfsdottir, Niels Duus Nielsen, Charlotte Svensgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek, Auschwitz var den eneste lejer som havde mere en 40 andre lejre underlagt sig. Disse lejre fodrede gaskamrene med uhyggelig effektivitet.
Birkenau ( Auschwitz II) var primært til ren og skær udryddelse og man estimerer den ene del til at have udryddet 1 mio. fanger!
Derfor er Auschwitz enestående i sin rædsel, og man er en historisk ignorant hvis man overhovedet kan drage en sammenligning med nutidige flygtningelejre og Auschwitz.

Søren Fosberg, Torben Lindegaard og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

De kristne har forfulgt jøder lige siden kristendommens indførelse og selvfølgelig ville det ende galt:

"Martin Luther skrev sin bog mange hundrede år før Hitler's Mein Kampf. Det ville være forkert at give Luther skylden for alt jødehad i Europa, men han legitimerede hadet og støbte de teologiske kanonkugler. Luther beskrev jøderne som et hadefuldt folkefærd og opfordrede kristne til at jage dem og ødelægge deres ejendom.

Allerede i 1923 roste Hitler Luther's syn på jøderne: »Luther var en stor mand, en kæmpe. I ét tag brød han gennem tusmørket, og han så jøderne, som vi først i dag er begyndt at se dem«.

Krystalnatten skete natten til Luther's fødselsdag, og symbolikken var ikke spildt på de gejstlige. Den evangelisk-lutherske biskop Martin Sasse udgav få uger efter Krystalnatten et genoptryk af Luther's værk, og skrev begejstret i forordet, at »den 10. november 1938, på Luthers fødselsdag, brænder synagogerne i Tyskland«. Det at brænde jødernes synagoger var netop første punkt i Luther's handlingsplan: »Først, at man skulle tænde ild på deres synagoger og skoler«"

- Nu om dage ses Luther som en helgen af mange, der ikke syntes at kunne se et problem i at manden var hans tids største jødehader og stolt af det.
Jeg fatter ikke hvordan man kan skrive en leder om uvidenhed om hvordan jødehad opstår og så ikke nævne den kristne kirke eller i det mindste Luther.

Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Flemming Berger, Per Torbensen, Hans Ingolfsdottir, Niels Duus Nielsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Auschwitz var enestående i skala og graden af organisation og fordi, lejersystemets rædsler er så veldokumenterede.
Auschwitz er derimod ikke enestående, når det gælder ondskab – nederdrægtig såvel som banal.
I polske Jedwabne og i Rwanda, for bare at tage to eksempler, foregik der nederdrægtigheder på linje med dem, naziregimet stod fadder til.
Og forholder det sig i grunden ikke sådan, at Europas alt for bekvemme afvisning af syriske flygtninge og plyndringen af fattige afrikaneres fiskeressourcer er ganske gode eksempler på banal ondskab?
Der er desværre alt for gode grunde til stadig at reflektere over erfaringerne fra Auschwitz.

Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
David Henriksen

Peter Frost. Dine antagelser er forkerte. De 45 lejre leverede arbejdskraft til bl.a. IG Farben og Buna fabrikkerne. Hvis du vil vide noget om Auschwitz kan du læse meget på museets officielle hjemmeside hvis du bl.a. kan læse om hvilke fanger der først ankom, hvilke rettigheder de havde osv.

Det er ikke det eneste lejrsystem som hvor mennesker har været tvangsarbejdere og døde i hobetal. Bl.a. Solovki i det gamle Sovjet er et glimrende eksempel på en arbejdslejr hvor stort set alle døde. De der ikke døde i lejren blev løsladt når død var uundgåeligt. Præcise tal eksistere ikke men det er sikkert at flere "arbejdere" er passeret igennem Gulag-lejrene end igennem nazisternes lejre.

Derudover kan nævnes det omvendte scenarie. De mange tyske krigsfanger og slavearbejdere efter krigen hvoraf 1,3 millioner ifølge tysk røde kors stadig savnes. Det kan vel med rette formodes at de er omkommet i de lejre de blev holdt som fanger i eller henrettet.

Auschwitz er ikke et enestående eksempel i at behandle mennesker som lort. Mange andre end nazister mestrer skam også den kunst.

Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Claus Nielsen, Hans Ingolfsdottir, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Lise Lotte Rahbek
Blot for præcisionens skyld, en række af de lejre, du nævner var ikke deciderede udryddelseslejre, men fangelejre/koncentrationslejre, hvor fangerne ganske vist blev pint og plaget - og ofte til døde - hvorimod fanger, der ankom til de egentlige udryddelseslejre sjældent havde mere end nogle timer eller få dage tilbage at leve i.
Det er åbenlyst et udtryk for proportionsforvrængning, at sammenligne nutidens flygtningelejre med de nazistiske koncentrations- og udryddelseslejre. På den anden side er det også problematisk, hvis selv samme lejre bliver reserveret en særstilling i historien - et urørligt tabu, hvorfra der ikke må drages nogen form for parallelitet til verden af i dag.

Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Claus Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

v, så læser du ikke hvad det er jeg skriver. Auschwitz var enestående i sin størrelse. Der fandtes ikke noget på niveau med denne lejer, og da den blev udvidet med Auschwitz II kom der for alvor system i udryddelserne.
De andre lejre var primært arbejdslejre underlagt Auschwitz og skulle naturligvis forsyne gode gamle tyske firmaer med fri arbejdskraft så længe de kunne klare det.
Gulag er en anden historie omend lige så grufuld.

Niels Duus Nielsen

Auschwitz var for så vidt unik, fordi det både var en udryddelses- og en arbejdslejr. At lejren havde mange underlejre var ikke exceptionelt, blot var Auschwitz det største lejrkompleks.

De små udryddelseslejre i Polen - Treblinka, Sobibor og Majdanek - var derimod kun udryddelseslejre, ingen fik udnyttet deres arbejdskraft, alle blev gasset; togene der typisk ankom om formiddagen blev tømt med det samme og inden aften var alle døde, og de få overlevende kapoer kunne begynde det beskidte arbejde ved krematorieovnene.

Det var disse kapoer, som kommunale sagsbehandlere og socialarbejdere for nylig blev sammenlignet med: Jødiske gidsler, der udførte det beskidte arbejde, styret af en flok ariske mellemledere, mens de egentlige magthavere bedrev deres banale ondskab fra et skrivebord i Berlin. Når kapoerne ikke længere kunne udføre det hårde arbejde, fik de et nakkeskud og blev selv brændt. Ligesom socialarbejderen, der blot rykker om på den anden side af skrivebordet, hvis vedkommende bliver fyret.

I vore dage har vi regneark til at perfektionere processen. Vi er gået bort fra gasning og krematorieovne, til gengæld er vi blevet meget, meget mere effektive i at sløre hele operationen ved at kalde det en "humanitær" indsats, uanset om det drejer sig om angrebskrige mod andre lande eller indespærring af flygtninge i teltlejre.

Og hvorfor er vi gået bort fra gaskamrene? Netop fordi det, der foregik i Auschwitz og lignende steder var for brutalt. "Aldrig mere", som de gamle sagde, da jeg var ung. Så det er da et fremskridt, men vil man den banale ondskab til livs må man grave dybere end det spektakulære og se på, hvordan det var muligt, at en kulturnation som den tyske overgav sig til dette barbari.

Som der skrevet står i lederen: Det kan ske igen.

Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det sker jo allerede Niels Nielsen, måske ikke med gas men Nordkorea har andre midler til at udrydde modstandere.
Der er dog verdener til forskel fra flygtningelejre og til hvad vi så under 2. verdenskrig og hvad vi ser i Nordkorea.
du får det til at fremstå som om man vitterlig forsøger at aflive flygtninge i lejrene, hvilke jeg antager er din frie fantasi der spiller dig et puds - der er i hvert fald intet bevis herfor.

Niels Duus Nielsen

Nej. Peter Frost, jeg fremhæver jo netop, at vi er blevet langt mere sofistikerede i vores tilgang til "uønskede" samfundselementer, og at det er et fremskridt at vi ikke uden videre skyder flygtningene ved grænsen.

At vi så forsøger at gøre livet så surt for dem som muligt minder blot om nazisternes tidlige tilgang til jøderne, dengang magthaverne og flertallet havde en forhåbning om, at jøderne ville rejse hjem, hvor de kom fra, selvom de faktisk kom fra Tyskland.

Så det ændrer ikke på det principielle i, at vi stadig lader skrivebordsgeneralerne reducere levende mennesker til tal i et regneark, som kan manipuleres efter forgodtbefindende. Vi (de) skyder ikke folk, eller gasser dem, i stedet lader vi (de) dem (os) gå for lud og koldt vand, så de (vi) kan mærke på egen krop, at de (vi) kun er på tålt ophold. Kategorierne "dem" og "os" bryder sammen i denne diskurs, da vi alle er potentielle ofre for postmoderniseringen/regnearkificeringen af relationerne mellem mennesker.

Jeg har ikke mit cpr-nummer tatoveret på armen eller en jødestjerne på tøjet, men det er heller ikke nødvendigt, det offentlige kender mig alligevel kun som et nummer i rækken.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Hans Ingolfsdottir og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar