Leder

Hvem bestemte i Udenrigsministeriet, da det blev besluttet at gøre det lettere at eksportere overvågning til diktaturer?

Debat
18. august 2017

Danmark skiftede i 2014 politik. Det handlede om et spørgsmål, som har været genstand for årtiers kulturkamp: Hvilken side står Danmark på i den globale kamp mellem frihed og undertrykkelse?

Men det politiske skifte var tavst og for offentligheden usynligt. Det blev således i 2014 i Udenrigsministeriet besluttet, at det skulle være lettere for danske virksomheder at få tilladelse til at sælge våben og overvågningsteknologi til diktaturstater. Og danske virksomheder har siden fået tilladelse til at sælge masseovervågningsteknologi til seks stater i Mellemøsten og Nordafrika.

Folketinget burde være blevet orienteret om, at Danmark, som har rost sig af at kæmpe for demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten, ændrede politik imod den ambition. Men som det fremgik af Information onsdag, fandt Udenrigsministeriet det ikke relevant, eftersom »det ikke i nyere tid« har været praksis at orientere om »dansk eksportkontrol«.

Udenrigsministeriet oplyste ikke andre begrundelser for politikskiftet end, at Danmark var blandt de mest restriktive i EU – underforstået: Andre lande kan løbe med eksportmulighederne.

Daværende udenrigsminister Martin Lidegaard forklarede onsdag i Information, at han husker en »intens debat« i ministeriet om sagen. Selv ønskede han at opretholde »den principielle og moralske holdning«, men over for det stod ifølge Lidegaard et synspunkt »båret meget frem af erhvervslivet«, som hævdede, at den restriktive linje ville koste arbejdspladser.

Det endte ifølge Lidegaard med et kompromis mellem de to synspunkter. Men han tilføjede, at han ikke har kendskab til, hvordan hans »politiske signaler er blevet taget ned og brugt i Udenrigsministeriet og andre ministerier«.

Status er tilsyneladende, at et politikskifte i Udenrigsministeriet har fundet sted – for erhvervslivets synspunkt, men imod ministerens principielle holdning. Vi ved ikke, hvem der i centraladministrationen har ønsket skiftet og realiseret det. Det er svært ikke at forfalde til teorier om et selvstændigt embedsværk, som har truffet væsentlige politiske afgørelser uden om Folketinget og offentligheden.

Men hvis Lidegaard står ved den moralske og principielle holdning, kan og bør han som folketingsmedlem fremsætteforslag om at genindføre den restriktive linje.

Eller står vi i en skandaløs situation, hvor ingen kan vide, hvem der bestemmer, hvor vi står i kampen mellem frihed og undertrykkelse. Og hvor vi bliver ved med at sælge til diktatorers kamp imod det, vi troede, vi kæmpede for: demokrati og menneskerettigheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Politiker-leden formår at toppe igen,igen..

Susanne Andersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Hørt!

Ib Christensen

Har vi ikke en regering der siger de går ind for, at dem med behovet skal have omkostningerne?

Uddannelses systemet er indrettet efter erhvervslivets behov.
Infrastrukturen planlægges udfra erhvervslivets behov.
Dagpengesytemet er indrettet efter erhvervslivets behov.
Udenrigspolitikken føres udfra erhvervslivets behov.
Krakkede erhvervsbanker dækkes af skatte kroner.

Samtidig høre vi politikerne udtale ønsker om at afskaffe, ikke bare topskat, men også erhvervsskat.

Er kæden ikke hoppet af et sted?

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Susanne Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

For at blive i billedsproget så er det i min optik lang tid siden kæden har været sat på, af de såkaldte regeringsbærende partier, herunder S