Leder

Hvilken sundhed skal vi ikke have for pengene?

19. august 2017

Kunne man forestille sig, at et politisk parti gik til valgkamp på hvilke behandlinger og ny medicin, der skulle fjernes i det danske sundhedsvæsen? Forslagene findes, mange læger kan pege på dem, hvis man beder om det. Men at gå til valg på det?

Man kan allerede høre valgstrategerne grine højt. For hvem husker ikke, at Anders Fogh (V) blæste Socialdemokraterne ud af regeringskontorerne bl.a. på et opgør med ventelister og dårlig kvalitet i sundhedsvæsenet, og det med en kraft, så rød blok ikke kom tilbage før godt et årti senere.

Men tiden er kommet til, at politikerne endnu en gang tager sundhedsvæsenet ved vingebenet og fornyr styringsparadigmet.

De seneste 15 år har man effektiviseret, nedbragt ventelister og forbedret kvaliteten i en grad, så det faglige personale siger stop – senest i denne uge, hvor samtlige klinikchefer og oversygeplejersker på landets mest specialiserede sygehus Rigshospitalet sendte et opsigtsvækkende nødråb til politikerne om, at der ikke er råd til alle behandlinger pga. de fortsatte spare- og effektiviseringskrav.

Det lykkedes ikke regionerne, Dansk Folkeparti m.fl. at afskaffe det forhadte krav om, at hospitalerne skal levere to pct. flere ydelser hvert år ved forhandlingerne om økonomien i foråret. Og spørgsmålet er også, om det trængte personale ville kunne mærke, at kravet blev sløjfet.

Problemet er, at der hele tiden kommer flere og mere komplekse og plejekrævende patienter. Derfor kan personalet på en fødeafdeling opleve, at de skal løbe hurtigere, selv om de har fået tilført flere penge.

Dernæst er der spørgsmålet om, hvad der skal erstatte toprocentskravet. Her er der store forhåbninger til de forsøg med værdibaseret styring, som regionerne har iværksat på tre sygehuse for at finde ud af, om New Public Managements kvantitative mål kan erstattes med kvalitative. Og på den måde bl.a. spare penge på at give patienterne bedre mulighed for at hjælpe sig selv.

Det er nemt gøre afskaffelsen af toprocentskravet til den eneste løsning i et presset sundhedsvæsen. Men det er også forsimplet. Dels er der er formentlig flere effektiviseringsgevinster at hente ved f.eks. bedre behandlinger. Dels er der stort behov for at tænke nyt i forhold til, hvad der kan erstatte det. For ingen ønsker sig vel tilbage til tidligere tiders ressourcespild og ineffektivitet.

Endelig skal politikerne mande sig op til en diskussion om, hvilken sundhed borgerne ikke kan få for pengene – helst i en valgkamp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Mette Poulsen
Mette Poulsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for den indledning:

'Kunne man forestille sig, at et politisk parti gik til valgkamp på hvilke behandlinger og ny medicin, der skulle fjernes i det danske sundhedsvæsen? Forslagene findes, mange læger kan pege på dem, hvis man beder om det. Men at gå til valg på det?'

Jeg kan godt forestille mig det!

Steffen Gliese

"Ressourcespild og ineffektivitet" - det kommer vel an på, hvilket beredskab man vil have, og hvilket arbejdsmiljø!

Kristen Carsten Munk, Jesper Frimann Ljungberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

"De seneste 15 år har man effektiviseret, nedbragt ventelister og forbedret kvaliteten i en grad.."
Siger de måledata, som systemet selv gerne vil have til at sige, at man er mere effektiv og har en bedre kvalitet.

Men der er jo andre faktorer i dette her som man skal tage med. F.eks. er danskernes (både private og virksomhedernes) udgifter til private sundhedsforsikringer jo eksploderet. Det betyder faktisk at mange af de 'gode patienter' går til private virksomheder (en stor del er bibeskæftigelse for sundhedsfaglige i deres fritid). Og betyder at der kommer en solid del patienter retur, med skader m.m. fra det private system til det offentlige som skal rettes op.

Desuden er mange af de medarbejdere der arbejdede i mindre krævende stillinger som de kunne magte, nu blevet presset ud af arbejdsmarkedet og over i overførselsindkomster.

I dag skriver CEPOS stolt at små 3 millioner danskere har en privat sundhedsforsikring. Det er jo også en merudgift til sundhedssektoren for os set som borgere. En firma sundheds ordning skal nok koste cirka 3500 kr per år per person(Igen husk på at folk over en vis alder koster mere i de her ordninger). Altså vi betaler små 10 milliarder mere til private ordninger.

Det skal man jo tage med. Desuden skal man altså som patient i dag, selv tage ansvar for sin sygdom og behandling, ellers så ja.. der er ofte ikke tid til virkelig at helbrede patienten. Ofte er det også symptom behandling man får, du kan få smertestillende, symptom nedsættende.... men det med at lægen rigtig bruger tid på dig er en stigende mangelvare.

Og så skal vi slet slet ikke begynde at komme ind på de studier der viser at dødeligheden stiger når det sundhedsfaglige personale er stressede. Men det løses jo nemt.. man stresser dem bare nok til at de ikke har tid til at indberette hændelserne :)
// Jesper

Johnny Winther Ronnenberg og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Benny Ehrenreich

Jeg er helt med på din premis! Jeg vil rigtig gerne at denne debat - om prioritering i sundhedsvæsnet, politikernes berøringsangst o.s.v. - bliver mere eksponeret. Tak fordi du sætter fokus på dette!
Jeg har imidlertid også et ønske om at vi får fokus på at sundhed ikke kun handler om sygdom, men i høj grad hvordan vi mindsker sygeliggørelsen, tager hånd om de bekymringer der ikke fører til et bedre liv. Bekymringsindustrien og diagnosetyraniet må gerne blive sat i fokus.
Vil gerne uddybe hvis du er interesseret.
Benny Ehrenreich, praktiserende læger på Nørrebro og næstformand i PLO-H
ehrenreich@dadlnet.dk

Benny Ehrenreich

Jeg er helt med på din premis! Jeg vil rigtig gerne at denne debat - om prioritering i sundhedsvæsnet, politikernes berøringsangst o.s.v. - bliver mere eksponeret. Tak fordi du sætter fokus på dette!
Jeg har imidlertid også et ønske om at vi får fokus på at sundhed ikke kun handler om sygdom, men i høj grad hvordan vi mindsker sygeliggørelsen, tager hånd om de bekymringer der ikke fører til et bedre liv. Bekymringsindustrien og diagnosetyraniet må gerne blive sat i fokus.
Vil gerne uddybe hvis du er interesseret.
Benny Ehrenreich, praktiserende læger på Nørrebro og næstformand i PLO-H
ehrenreich@dadlnet.dk