Læsetid 3 min.

Hvorfor våben til Yemen?

LEDER
28. august 2017

For den relativt begrænsede gruppe af mennesker, der interesser sig for en af den arabiske verdens mest upåagtede afkroge, nemlig Yemen, har der i løbet af de seneste uger været to nyheder, man har kunnet notere sig.

Den ene handler om den britiske våbengigant BAE Systems’ halvårlige regnskab, der viste en 36 procents fremgang og et overskud på 555 mio. pund eller 4,6 mia. kroner på grund af »forøgede forsvarsbudgetter« hos flere af virksomhedens vigtigste landekunder.

Den anden var en rapport fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR, der noterede sig omtrent samme stigning i antallet af flyangreb i Yemens borgerkrig i løbet af årets første seks måneder, sammenlignet med det antal flyangreb, der blev foretaget i hele 2016. I alt 5.676 angreb med fly over Yemen i det første halvår af 2017 mod 3.936 sidste år.

De to tal er ikke direkte forbundet, men så alligevel lidt. BAE Systems havde netop undveget et sagsanlæg fra menneskeretsgrupper for dets våbensalg til Saudi-Arabien, da regnskabet blev fremlagt. Primært for dets salg af jagerbombere og andre våben, der bliver anvendt i Yemen, hvor Saudi-Arabien og en flok allierede lande har travlt med at bombe landets tronranende houthi-milits, den allierede ekspræsident Ali Abdullah Saleh og – især – en hulens masse civile yemenitter, deres veje, broer, vandværker og madlagre.

Den toethalvtår lange borgerkrig har bevæget sig ind i en ny og næsten endnu mere deprimerende fase, hvor kampene bliver mere voldsomme (den samme UNHCR-rapport noterer en 56 procents stigning i antallet af sammenstød), men hvor udsigten til en udvikling mod enten fred eller til, at en af siderne er i stand til at erklære en sejr, bliver mindre og mindre.

Sammenholdet mellem houthierne, der smed den legale præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi på porten, og deres allierede, ekshersker af Yemen gennem en lang årrække Ali Abdullah Saleh, knager i fugerne i en grad, så der er tale om, at der kan opstå kampe mellem de to grupper i Nordyemen.

På den anden side af frontlinjen er det heller ikke nogen stor hemmelighed, at der heller ikke eksisterer nogen samlet front, men snarere et sammenrend af stammer, militser og forskellige andre grupper med hver deres interesser at pleje – inklusiv for en del af dem et ønske om at løsrive det sydlige Yemen.

Ind i mellem dem stortrives Ansar al-Sharia, bedre kendt som al-Qaeda, på den arabiske halvø (AQAP). Gruppen, der er den mest aktive og vestligt målsøgende afdeling af bevægelsen og bl.a. tog ansvaret for angrebet på Charlie Hebdo i Paris, har regulært erobret dele af Yemen og bliver indimellem smidt ud af nogle af byerne i områderne af den saudiskledede koalition.

Andre gange kæmper de med saudierne og De Forenede Arabiske Emirater på frontlinjen mod houthierne. Det er et mere eller mindre optimalt miljø for al-Qaeda at vokse i.

Resultatet er en kaotisk krig, hvor det efterhånden er svært at snakke om to klare fronter og om to visioner for Yemen i fremtiden. Konflikten har fået flere og mindre aktører med forskellige agendaer, og derfor er det også en så meget desto mere uoverkommelig opgave at skabe fred.

Selv saudierne er, ifølge diplomatiske læk gengivet her i avisen, trætte af krigen og leder efter en vej ud af en konflikt, som også spilder over på egen jord. Her puster den til kongerigets egne problemer med Saudi-Arabiens shiaminoritet.

Men de finder næppe udgangen med flere bevidstløse myrderier fra oven som f.eks. i denne uge, hvor bombningen af et hotel resulterede i omkring 70 døde og mange flere lemlæstede. Mænd, kvinder og børn, civile, måske militante houthier, hvem ved. Medier og uafhængige organisationer er stort set forment til at rapportere fra begge lejre.

Hvad vestlige landes interesse er i at blive en part i denne tragedie, er uvist. Men når lande som Frankrig, Storbrittanien og USA genforsyner saudierne og deres allierede med våben, deler efterretninger og deltager i den embargo, der ganske vist er FN-sanktioneret, men reelt bruges som et humanitært våben mod en civilbefolkning, der allerede sulter og er midt i en forfærdelig kolera-epidemi, er det svært at sige, at vi ikke er en part.

Også selvom det er svært at se den strategiske gevinst i at forlænge en blodig krig, producere flere flygtninge og skabe vækstbetingelser for en bevægelse, der har ødelæggelsen af Vesten som mål.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Poul Erik Riis
    Poul Erik Riis
Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Er der nogen som helst rimelighed i at kalde krigen i Yemen for en borgerkrig?

Ligesom i Syrien virker det mestendels som om krigene domineres af udefra kommende styrker som har forskellige regionale interesser.
FN står magtesløs, og det er problemet!
Styrk FN pagten, og stop så krigenes nonsens.
Stop den våbeneksport til Saudierne.
De kan jo ikke selv producere deres våben, og konflikten vil dø ud - mener jeg.

Hvorfor våben til Yemen?
Tag nu parti Havmand - for eller imod?