Leder

Kunderne holder pensionsselskabernes farlige fyrværkeri i hånden

23. august 2017

Hver gang danskerne sparer 100 kroner op til pension, går 68 af dem ind på ordninger, hvor det er uklart, hvor store udbetalingerne bliver i sidste ende. Det viser tal fra Finanstilsynet.

Det danske pensionsmarked har nemlig de sidste 10-15 år været præget af en massiv overgang fra traditionelle, garanterede pensionsordninger til fordel for ugaranterede markedsrenteordninger.

Samtidigt øger forsikringsselskaberne deres alternative investeringer i alt fra skovbrug til infrastruktur, som er forbundet med større risiko og usikkerhed end traditionelle investeringer i aktier og obligationer. Pensionsselskabernes alternative investeringer steg med 14 procent i 2016.

De to ingredienser – ugaranterede produkter og risikofyldte alternative investeringer – udgør tilsammen en potentiel giftig cocktail for pensionskunderne.

»Alternativer er som fyrværkeri. Har du forstand på at håndtere det, er det smukt, men hvis du ikke aner, hvad du laver, eksploderer det i fingrene på dig,« beskrev administrerende direktør i den finansielle rådgivningsvirksomhed Kirstein, Jesper Kirstein, det som i Børsen i marts.

Når man tænker på, at det med de ugarantede pensionsordninger er kunderne, der står med ’fyrværkeriet’ i hånden, er det ikke en særlig betryggende analogi. 54 procent af de svimlende 2.400 milliarder kroner af danskernes pensionsformue, som pensionsselskaberne forvalter, er i dag investeret i ugaranterede produkter ifølge tal fra Finanstilsynet.

Vicedirektør i Finanstilsynet, Jan Parner, udtrykte ligeledes i gårsdagens Information bekymring for, »om indretningen af pensionssystemet er holdbar«. Det er værd at lytte, når en offentlig tilsynsmyndighed så eksplicit giver udtryk for, at udviklingen er foruroligende.

Dertil kommer, at den enkelte kunde ofte er efterladt alene i junglen af pensionsordninger. Finanstilsynet konkluderede i en rapport fra juli, at den fysiske møderådgivning af pensionskunderne er tilfredsstillende, men at kunderne »handler på egen hånd uden en uddannet rådgiver til at afklare deres spørgsmål« når det kommer til digitale selvbetjeningsløsninger og tests af risikovillighed i forhold til kundernes pensionsopsparing. Det er på kant med de ni undersøgte pensionsselskabers rådgivningsforpligtelse, vurderer Finanstilsynet.

Der er alarmerende, at det halter med rådgivningen i forhold til pensionsmidlerne, som udgør kundernes forsørgelsesgrundlag, når de forlader arbejdsmarkedet. Dels fordi pension for de fleste er en uforståelig størrelse. Men især fordi risikoen for pensionsselskabernes investeringer i dag er privatiseret og altså overladt til den enkelte kunde.

Pensionsselskaberne har taget Finanstilsynets kritik til efterretning, fortalte Jan V. Hansen, der er vicedirektør i Forsikring & Pension, pensionsselskabernes brancheorganisation, i går til Information.

Brancheorganisationen har iværksat fire initiativer, der skal sikre mere information, klarere risikomærkning og best practice for at sikre, at pensionsselskabernes investeringsstrategier afspejler det, som kunderne stilles i udsigt.

Det er fint med retningslinjer, der kan skabe mere klarhed i det uigennemskuelige danske pensionssystem. Spørgsmålet er, om det er nok.

Som cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen formulerede i en artikel på Berlingske Business: »Jeg tror ikke, vi kan komme længere med information og uddannelse. Jeg tror mere på regulering og retningslinjer.«

I den sammenhæng kan overgangen til ugaranterede produkter være svær at bremse. Kombinationen af lave renter og højere levealder, som medfører afkast til pensionskunderne i flere år, gør det til en dårlig forrentning for pensionsselskaberne, hvis de giver kunderne garanti for en fast forrentning af deres pensionsopsparing. Men det er rimeligt at kræve, at de ugaranterede pensionskunder skal guides bedre gennem pensionsjunglen end i dag.

Når det kommer til de alternative investeringer, er det afgørende, at pensionsselskaberne har de nødvendige kompetencer på de områder, de investerer i, er opmærksomme på de høje risici og løbende følger med i, om de alternative investeringer giver det forventede afkast, som Finanstilsynet også har påpeget. Ellers risikerer selskaberne at gøre sig dyrt købte erfaringer – som det i sidste ende er pensionskunderne, der betaler for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Mathiasen

Man kan bare tage et blik historikken omkring de amerikanske pensionsopsparinger... Så er der et rimeligt godt billede af, hvad fremtiden er for de Danske ditto.

Jeg kan ikke se nogen god sandsynlighed for at afkastet over de næste 25 år vil overstige både den virkelige inflation samt de hug kriserne vil give...

Og lur mig om politikerne, som tidligere erfaret vælger at kontinuerligt forringe opsparingerne.