Leder

Kvinder som børnebeholdere

11. august 2017

Mænds barnløshed bliver gjort til et nyt ligestillingsspørgsmål. Og det er naturligvis helt legitimt at problematisere mænds barnløshed, og glædeligt er det for forældreskabet, at mænd i den grad ønsker at deltage i det. Brændende at ønske sig et barn uden at kunne få det kan være smerteligt, både for kvinder og mænd.

Her melder det kildne spørgsmål sig imidlertid, for i Danmark tillader man sæddonation, men ikke kommercielle rugemødre som bærere af enlige mænd eller bøssers børn. Børn er ikke en menneskeret, nej, men det burde vel gælde både for mænd og kvinder?

Sammenligniningen holder bare ikke, fordi sæddonation er et langt mindre indgreb end at bære et barn i ni måneder for derefter at skulle skille sig af med det. Kvinder lejer også deres kroppe ud til prostitution, og mange hævder, at det er deres eget frie valg, og at samfundets stigma er den værste belastning.

Langt flere mænd end kvinder får aldrig deres egne børn, viser tal fra en stor nordisk undersøgelse.
Læs også

Formålet med prostitution er til gengæld ikke, at der skal komme et barn ud af det. Og hvad ville det betyde for barnet og kvinden, hvis det blev muligt at leje en livmoder for penge? Det ved vi ikke meget om. Men at det ville have konsekvenser er uomtvisteligt, både juridisk og menneskeligt, og ikke mindst for vores syn på svangerskab og kvinder som en slags fødemaskiner eller børnebeholdere.

Et flertal i Etisk Råd har tidligere anbefalet at lempe de danske regler og bl.a. tillade altruistisk rugemoderskab, hvor kvinden gør det uden betaling, samt at det skal være muligt at yde og modtage hjælp for at skabe kontakt mellem en kvinde og en surrogatmor. 

Men det er næppe realistisk at forestille sig, at danske kvinder vil lægge krop til uden at få betaling. Og som det fremgår af forskning i kommercielt rugemødreskab, er det oftest velstillede mænd fra den øvre middelklasse, der har råd til at bruge rugemødre fra den lavere middel- eller arbejderklasse.

Lars er 50 år, ufaglært og barnløs – ligesom hver tredje mand uden uddannelse i hans generation. Det viser et omfattende forskningsprojekt, som Stockholm Universitet i samarbejde med flere nordiske forskningsinstitutioner – deriblandt Rockwool Fonden – står bag.
Læs også

Selvom kvinderne mener, det er deres eget valg, og de ikke betragter sig som udnyttede, så er det svært at komme uden om klasseaspektet. At en stor del af de barnløse mænd også er lavt uddannede, som en undersøgelse viste for nylig, retfærdiggør ikke, at man erstatter et klasseskel med et nyt.

Der er mange forskellige måder at få børn på. Rugemødreskabet bør ikke være en af dem. Lad os i stedet få en åben debat om, hvorfor mange kvinder vælger at få børn med sig selv, når så mange mænd gerne vil have dem. Vi bliver ikke klogere af at gøre denne i bund og grund triste historie til genstand for en kønskamp. meth

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer