Leder

Kvotekonge-skandalen og DF’s følelser

Debat
19. august 2017

Oven på Rigsrevisionens forfærdende beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af kvoteordningen i dansk fiskeri udtalte Dansk Folkepartis ordfører på området, Ib Poulsen, sig i fredagens Information om sit syn på ansvarsfordelingen i sagen. »Uanset hvad er det altid den øverst ansvarlige, som har ansvaret – og det er ministeren,« konstaterede han.

Før Rigsrevisionens beretning kom, havde Ib Poulsen gennemtvunget en delvis fyring af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Ministeren havde modarbejdet indsatsen imod de meget omtalte kvotekonger, mente ordføreren – og fiskeriområdet blev overdraget til Karen Ellemann, der fik den kuriøse titel ’minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde’.

Nu peger Rigsrevisionens beretning så på, at embedsværket bærer et tungt ansvar for den skandaløse forvaltning af fiskekvoterne, som revisionen har afdækket. Og Rigsrevisionen har ikke fundet noget alvorligt at udsætte på de otte ministre, der har haft det overordnede ansvar for området, siden de såkaldte »omsættelige kvoter« blev indført i 2002.

Beretningen efterlader ingen tvivl om, at det er alvorlige forseelser, embedsmændene ifølge Rigsrevisionen har gjort sig skyldige i.

Forvaltningen har været »helt utilstrækkelig«. Beregningsgrundlaget er flere gange blevet ændret, så fiskerne har kunnet købe flere kvoter uden at overskride det fastsatte loft. Kontrollen har været »særdeles mangelfuld eller fraværende«. Folketinget har fået forkerte oplysninger. Og ministeriet har ikke reageret på »indikationer på ulovlig stråmandsvirksomhed«.

Alt sammen har det betydet, at fiskekvoterne er blevet koncentreret på få hænder, selv om Folketinget udtrykkeligt har gjort klart, at ministeriet skulle modvirke en sådan udvikling. Tilsyneladende har nogen i ministeriet holdt hånden over kvotekongerne. Og ifølge Rigsrevisionen er disse ’nogen’ altså embedsmændene snarere end ministrene.

To chefer i landbrugs- og fiskeristyrelsen er blevet forflyttet som følge af Rigsrevisionens konklusioner. Og mens Ib Poulsen fokuserer på, at Esben Lunde Larsen som minister har haft det overordnede ansvar, ærgrer ordføreren sig over, at de to embedsmænd er blevet forflyttet.

»Selvfølgelig står der nogle ting i Rigsrevisionens beretning om sager, hvor de på en eller anden måde har været indblandet – men ligefrem at forflytte dem i stedet for, hvad skal man sige, afrette dem, synes jeg er drastisk,« sagde Ib Poulsen, der ifølge eget udsagn »føler«, at de to embedsmænd er »syndebukke i den her sag«.

Meget tyder på, at Esben Lunde Larsen ikke har været villig til at arbejde seriøst for at opfylde Folketingets ønske om at modvirke koncentrationen af kvoter hos få store fiskere, og det er meget muligt, at det var rigtigt at fjerne fiskeriområdet fra hans resort. Men det har hele tiden været uklart, i hvor høj grad det var ministeren, og i hvor høj grad det var hans embedsmænd, der var modstræbende.

Nu konstaterer Rigsrevisionen så, at embedsværket har holdt hånden over kvotekongerne. Det burde give anledning til eftertanke hos DF, der varetager en overordentlig ansvarsfuld opgave i dansk politik: Partiet afgør reelt, hvem der kan være minister i den borgerlige regering.

Men det lader ikke til, at beretningen fra Rigsrevisionen gør det store indtryk. Ib Poulsen taler om Esben Lunde Larsens formelle ansvar som minister, hans objektive ministeransvar. Det virker absurd efter den såkaldte Støjberg-sag, hvor den borgerlige blok holder hånden over en minister, der personligt har udstukket en ulovlig ordre og bærer et langt tungere ansvar end det objektive ministeransvar.

Og Ib Poulsen taler om, at de ledende embedsmænd, der ifølge Rigsrevisionen er skyldige i grove forsømmelser, ikke burde være blevet forflyttet.

Bemærkelsesværdigt er det, at Ib Poulsen »føler«, embedsmændene er blevet gjort til syndebukke. For nylig gjorde hans gruppeformand, Peter Skaarup, sig bemærket med følgende udsagn i sit ugebrev: »Der findes ikke noget facit i politik – kun følelser og holdninger. Begreber som sandt og falsk eller godt og ondt har ganske enkelt ikke hjemme i det politiske rum.«

Problemet med den udlægning af politik er, at sandt og falsk faktisk findes. Det er institutioner som Rigsrevisionens opgave at komme sandheden så nært som muligt, og det bør være politikernes opgave at forholde sig seriøst til deres konklusioner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her