Leder

Macron-boblen er bristet, og nu er han lige så populær som Donald Trump

Emmanuel Macron under statsbesøget fra Donald Trump på Bastilledagen i 2017.

Emmanuel Macron under statsbesøget fra Donald Trump på Bastilledagen i 2017.

Markus Schreiber

15. august 2017

I starten af august er Frankrig totalt sommerferieramt. Restauranterne har skilt på døren om ferielukket, og man skal gå langt for at finde den åbne bager. Også det franske parlament er taget til stranden.

Men i år er der sket noget nyt: Franskmændenes utilfredshed holder ikke ferie.

»Der findes hverken ’præsidentoverbærenhed’ eller sommervåbenhvile længere,« konstaterer meningsmålingsinstituttet Ifops direktør, Jérôme Fourquet, i Le Figaro. Det borgerlige dagblad bragte fredag Macrons flop på forsiden: »Macron konfronteret med franskmændenes mangel på kærlighed«

Emmanuel Macron er den præsident i Den Femte Republiks historie, der scorer lavest på popularitetsskalaen efter blot tre måneder i Elyssée-palæet. Kun 36 procent af de adspurgte er tilfredse. Forgængeren, den til sidst så ekstremt upopulære socialist Francois Hollande, lå på 46 procent på tilsvarende tidspunkt. Macron er nærmest lige så upopulær som Donald Trump på den anden side af Atlanten.

Emmanuel Macrons nationalisering af et stort fransk skibsværft har skabt konflikt med nabolandet Italien og rejst tvivl om den franske præsidents paneuropæiske idealer
Læs også

Hvad er der sket siden Macrons triumf i maj? Allerkortest fortalt: Visionerne er lynhurtigt kollideret med hverdagen, og det har udløst vanlig fransk skepsis.

Alt skulle være nyt i det politikertrætte Frankrig: ny præsident, ny bevægelse, En Marche !, som blev til nyt parti, LREM. Det førte i juni til en nærmest total ny sammensætning af parlamentet, hvor de gamle partier måtte nøjes med krummerne, efter at LREM havde taget det meste.

Umiddelbart inden præsidentvalget slog Macron følgeskab med François Bayrou og midterpartiet Modem. Også det skulle være nyt – udgangspunktet i midten. Bayrou fik en fornem justitsministerpost.

Bayrou skulle stå for at genindføre moralen i det politiske liv efter chokket over præsidentkandidat François Fillons fiktive ansættelse af sin kone. Men blot få uger efter blev Bayrou og andre Modem-ministre mistænkt for misbrug af EU midler. Bayrou valgte ’frivilligt’ at gå af efter parlamentsvalget en lille måned senere.

Men også formanden for En Marche !, Richard Ferrand, stod for skud, anklaget for amoralsk, omend ikke ulovlig, forretningsførelse. »Tous pourris« – alle rådne – som Marine Le Pen altid har sagt det. I hvert fald indtil hun selv blev dømt for misbrug af EU-midler. Tilliden til de nye politikere forduftede som dug for solen.

Imens dyrkede Macron sin præsidentposition ’Jupiter-agtigt’. Ikke noget med at blande sig og udtale sig hele tiden, som Sarkozy og Holande havde gjort. Kennedy-looket blev til gengæld flittigt udnyttet, med hyppig jovial optræden.

Fælles for Trump og Macron var at fremstå som en stærk mand med autoritet og greb om situationen. På forskellig vis oplever de begge nu en autoritetskrise
Læs også

Men selvfølgelig blander Macron sig. Det er ham, der har givet regeringens ministre mundkurv på efter ministermøderne, og som styrer regeringens talsmand. Macron var direkte involveret, da den øverste hærleder ’tog sin afsked’ efter at have beklaget sig over regeringens sparepolitik. Jupiter trækker i alle tråde. Macron anklages endog for at være særlig autoritær, dog mere som den ivrige leder af en start-up end som en klog præsident.

Hverdagen har samtidig vist sig i al sin kedsommelige økonomiske realitet. Den ny regering arvede årets budget med et kæmpe underskud. Nu skæres der hårdt på det i forvejen pressede militær, men også store statstilskud til kommuner er forsvundet.

Den menige franskmand bemærker især, hvordan hun selv rammes. Lavere boligstøtte, cigaretter til ti euro pakken og forhøjet bidrag til socialvæsnet. Tilliden smuldrer, mens reformerne, der skulle gøre noget ved franskmænds største bekymring – arbejdsløsheden – selvfølgelig ikke er gennemført endnu.

Vil de blive gennemført? Vil de virke? Regeringen har fået den stærkt omdiskuterede arbejdsmarkedslov på skinner, i september gennemføres den pr. dekret, uden parlamentarisk debat. Der er allerede strejkevarsler. Det virker utrolig bekendt.

De Macron-tilfredses antal begynder betænkeligt meget at ligne antallet af Macron-vælgere ved første runde af præsidentvalget. Det var dér, Sarkozy og i endnu højere grad Hollande, endte til sidst i deres embedsperioder.

Var det trods alt tilliden til de store gamle partier, som holdt deres præsidenter svævende lidt længere end Macron? De mange nye LREM-politikeres parlamentariske uerfarenhed har heller ikke virket tillidsvækkende. Franskmændene er historisk hurtigt banket tilbage til skepsis.

Hvis det lykkes Macron at gennemføre sine reformer, og det dermed lykkes at gøre noget ved arbejdsløsheden, og Macron atter stiger i meningsmålingerne, kan man måske sige, at der er sket noget veritabelt nyt i Frankrig.

Faktisk ville man kunne kalde det en revolution.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Michael Friis, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det er svært at styre et løbsk exocet-missil.

Alvin Jensen, Susanne Andersen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Tine Byrckel

Det er ganske bekymrende perspektiver, der ligger i den franske skepsis.

De borgerlige - Sarkozy - duer ikke.

Socialisterne - Hollande - duer ikke.

En Marche - Macron - duer ikke.

Okay, hvad gør franskmændene så ??
Hvad bliver det næste valg, de træffer ??

Alvin Jensen, Mihail Larsen, Henriette Bøhne og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

De grunde, Tine Byrckel nævner for den hurtige tilbagegang for Macron, virker ikke overbevisende.
Handlingerne omkring flåde værftet i Saint-Nazaire burde ikke trække ned. De bevarer franske arbejdspladser, og at forsvarets øverstbefalende trækker sig i protest over besparelser heller ikke, for det må have stået klart i valgkampen.

Regnskabs-uregelmæssigheder i forhold til EU burde ikke være nok - så hvad så?

Jeg tror, at 2/3 af franskmændene hurtigt har indset, at Kennedy-look og fotogen smartness ikke rækker til en præsidentpost. Der er kun de tilbage, der stemte på ham i 1. runde, og når det nu ikke lykkedes for Jean-Luc Mélenchon, så var Macron trods alt bedre end Le Pen.

Hverdagen er tilbage.

Hans Aagaard, Susanne Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Kan grine lidt af billedet, hvor Trump igen puffer rundt med folk, lige meget hvor har er.
Hvad skulle vi gøre uden disse målinger, der fortæller os hvad man skal mene. Men hvis budgettet skal holde, så må der jo strammes op?
Herhjemme har vi også målinger på popularitet, men der sker ikke noget.

Mikkel Kristensen

uden, at kende alverdens til Fransk politik, men politik generelt plejer at være sådan, at man starter med det der ondt, så bliver alle sure - og når det sure så virker, ja så kommer gaverne // os vælgere husker kun i kort tid (se bare på Lars Løkke halløjet // ufattelige dårlige hukommelser vi har) - desuden sad Poul Schlütter i 10år selvom han maste mange boligejere med sin kartoffelkur // overstående recept glemte Hollande skal vi huske på....

Odin Rasmussen

Pressé, va et vient le policié.
D'un ton sévère et sérieux,
Et dans son talkie-walkie il parle
À je ne sais qui, peut-être
À Dieu.
Là, une voix extra-terrestre
Sort du talkie-walkie céleste :
– Ô, policié magnifique, leste,
Demeure à jamais jeune et droit
Ainsi qu'un cyprès en fleurs !
D.A. Prigov, extrait de "L'Apothéose du policié", 1975-1980.

Olav Bo Hessellund

Det er ikke så indviklet: Macron mangler ganske enkelt legitimitet i den franske befolkning. Han blev valgt med støtte fra 25% af de valgberettigede. De fleste franskmænd blev hjemme i anden valgrunde.

Per Torbensen, Michael Kongstad Nielsen, Carsten Svendsen, Hans Aagaard og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Macron-boblen bristede ikke - det sagde bare : Pppffuuuuuej - fes rundt i det rundt i det politiske rum og lagde sig stilfærdigt på det bonede gulv i Elysee-palæet.

jens peter hansen

Af de stemmeberrettigede fik han nu over 42 %. Le Pen fik godt 21. Blanke ca. 9% og resten blev hjemme. Så ballon Macron ??

Vibeke Rasmussen

Kunne det tænkes, at Emmanuelle Macrons upopularitet – mangler der ikke et "u" i overskriften? – som nu altså angiveligt matcher Donald Trumps, også kunne have noget at gøre med, netop hvordan han først forsøgte at overgå Donald Trump i stupid alfa-han-opførsel og derefter tonedøvt inviterede samme til at fejre 14. juli med sig?

Først var der håndtryks-stuntet, hvor Macron ville bevise (why, oh why!), at han var "stærkere" end Trump, ved at forsøge at knuse dennes hånd. Noget han pralede af og viste videoklip af på sin FB-side. Så var der situationen, også stolt lagt op på FB-siden, hvor han ene mand går de andre deltagere i NATO-forsamlingen i møde, og længe lader som om han styrer mod Donald Trump, for så i sidste øjeblik, da denne breder armene ud for at modtage ham, skifter kurs og i stedet hilser på Angela Merkel, derefter Belgiens premierminister, efterfulgt af NATOs generalsekretær og først derefter Donald Trump. Efterfulgt af håndtryk, latter, dunken hinanden i ryggen … og i det stille sig selv for brystet? Så infantilt.

Og hvorfor inviterede Macron mon Donald Trump til at komme og "sole" sig i mediernes bevågenhed under fejringen af den franske nationaldag? Alle andre, der har øjne i hovedet og forstår at bruge dem, véd på nuværende tidspunkt, at den mest præcise karakteristik af Donald Trump er: Et gennemført dumt […], at hans eneste interesse er Donald Trump, og at alle, der kommer bare i nærheden af ham, selv de mest selvopofrende, loyale støtter, ender med at blive brændt (af). Så under afskedsseancen med Macron og hustru, lykkedes det da også Donald Trump at få overtaget ved at gribe begges hænder i et jerngreb og på det nærmeste slynge dem rundt på Concorde-pladsen. For så senere lige at dreje kniven rundt i den allerede gennemførte latterliggørelse af Macron ved senere i et interview "uskyldigt" at udtale, at

"He's a great guy. Loves holding my hand. People don't realize he loves holding my hand. And that's good, as far as that goes."

Måske er det ikke noget franske vælgere går så meget op i? At deres præsident gør sig selv til grin? Men det synes at afsløre, at Emmanuelle Macron ikke er helt så dygtig en politisk taktiker, som han muligvis selv opfatter sig som. Jeg synes, det hele er lidt pinligt. Så har jeg langt større respekt for Angela Merkel, der med små midler og diskret mimik har vist, hvad hun mener om Donald Trump, både da han ikke ville give hende hånd og senere, da han pludselig godt ville. Diplomatisk mimik så langt mere effektivt og vindende end forsøg på armlægning. :)

Flere af de ovenstående kommentarer er lige hurtige nok i aftrækket, og er lige så utålmodige som
den franske måling viser.
Utålmodigheden er stor blandt de franske vælgere, hvis de forventer resultater efter så kort tid. De er som små børn, der vil have is hele tiden, og hvis ikke, så vræler de. Ting tagger tid, så giv nu Macron en chance - selv om han langt fra er min kop te.
Hans spil med Trump kan virke komisk, men er måske slet ikke så tosset endda, fordi Macron har gennemskuet hvor infantil forfængelig Trump er. Og hvis Macron kan få Trump til at tilslutte Paris-aftalerne, eller dog gøre ham mere blød, ved hjælp af (falsk) smiger og billig/dyr vin, er det så ikke værd, at forsøge?
Hvis det nu skulle gå så galt, at vi alle kommer til at hænge på Trump de næste 3½ år, er det så ikke værd, at forsøge, at passivisere/neutralisere ham? - og det er det, jeg tror Macron gør...på sin egen franske måde.

Vibeke Rasmussen

Arne Lund, præcis som dig er jeg også parat til at give Macron en chance, og har også tålmodighed til at "vente og se". Derimod er jeg lodret uenig i at Donald Trump skal have en chance. Og jeg véd godt, at det heller ikke er, hvad du skriver, men jeg er fuldstændig overbevist om, at ingen kan styre Donald Trump til at gøre noget, han ikke selv ønsker. Hans tre dage forsinkede såkaldte fordømmelse af demonstrerende racister og nazister var så tilpas vag og uoverbevisende, at alle de grupper, han angiveligt fordømte, har været ude og erklære, at de da godt véd, at han ikke mente det, og at han stadig er på deres side. Hvilket jo også bakkes op af den kendsgerning, at tre af hans nærmeste rådgivere, Steve Bannon, Stephen Miller og Seb Gorka selv er enten nazister eller nazi-sympatisører.

Men nu er det jo ikke så meget Trump, som det er Macron det handler om hér, så min kommentar var mere ment som en spekulation over, hvordan franske vælgere mon ser på deres præsidents "fletten fingre" med Donald Trump. Personligt har jeg den holdning, at enhver der på en hvilken som helst måde prøver at legitimere Donald Trump, ikke kun udsætter sig for hans personlige svigt/ hån/ illoyalitet/ latterliggørelse … fyring! for deres ulejlighed, men langt værre, i mine øjne, også stempler sig selv ved forsøget på at legitimere denne hadefulde, racistiske, sexistiske, fremmedhadende – hvadenten der så er tale om mexikanere eller muslimer – sørgelige undskyldning for et menneske.

I øvrigt tror jeg stadig, at Macrons spil (for galleriet?) i forhold til Trump mest har været udtryk for en mandlig, gallisk fremvisning af alfahan-stolthed, hvilket, igen i mine øjne, ikke ligefrem tjener ham til ære.

René Arestrup

Som statsoverhoved i EUs næststørste land, er Macron selvsagt nødt til at pleje franske- og europæiske interesser, uanset personlig og politisk animositet. Jeg tvivler på, at Macron har særlig sympati for Trump og Trumps politik, men han ved udmærket godt, at det vil være politisk halsløst - også på det symbolske plan - at slå hånden af præsidenten for verdens eneste tilbageværende supermagt. Naturligvis. Alt andet ville netop være halsløst.