Leder

Svenskerne viser, at magten ikke behøver tilhøre dem, der slår hårdest på udlændinge

I Sverige sagde Sverigedemokraternas leder, Jimmy Åkesson, på partiets sommermøde i weekenden, at ’Sverige ikke er et land for alle. Vores velstand er ikke hele verdens velstand’.

I Sverige sagde Sverigedemokraternas leder, Jimmy Åkesson, på partiets sommermøde i weekenden, at ’Sverige ikke er et land for alle. Vores velstand er ikke hele verdens velstand’.

Stefan Mattsson

29. august 2017

Herhjemme tog det borgerlige Danmarks leder, Anders Fogh Rasmussen (V), magten med stemmer fra det indvandrerkritiske Dansk Folkeparti. I Sverige har de borgerlige partier tabt den, fordi de ikke vil regere på den fremmedfjendtlige propaganda, de mener, Sverigedemokraterna (SD) står for.

I Danmark sagde en formand for Socialdemokratiet, at Dansk Folkeparti aldrig ville blive stuerene. Og vælgerne flygtede fra det gamle arbejderparti til DF, som pludselig blev netop det: stuerene.

I Sverige sagde Sverigedemokraternas leder, Jimmy Åkesson, på partiets sommermøde i weekenden, at »Sverige ikke er et land for alle. Vores velstand er ikke hele verdens velstand.« Og han lød som de danske socialdemokraters formand, Mette Frederiksen.

I Sverige valgte de politiske mainstreampartier at isolere et populistisk parti i forsøget på at uskadeliggøre det. Og SD blev ved med at vokse. I Danmark valgte man at lade DF diktere udlændingestramninger som betaling for opbakning Foghs finanslov. Og partiet blev landets største borgerlige parti.

Ingen vil samarbejde med pariaen

Svenskernes foragt for de mennesker, der kritiserer indvandringen, og den offentlige censur af deres holdninger i medier og blandt politiske meningsdannere, klæder ikke et demokrati. På den anden side er det ikke sandt, at den eneste måde at håndtere udlændingespørgsmålet på er ved at svigte humanistiske principper og overtrumfe selv den mest menneskefjendske udlændingestramning.

Resultatet af den svenske strategi ser lige nu ikke særlig bæredygtig ud rent parlamentarisk. Landet har dels en socialdemokratisk ledet mindretalsregering, som har svært ved at regere og komme igennem med særlig meget af sin politik. Dels en opposition, der har svært ved at være opposition, fordi de omvendt ikke har villet bruge det flertal, de har med Sverigedemokraterna, til at fravriste statsminister Stefan Löfven magten.

Lederen af den borgerlige alliance, Moderaternas Anna Kinberg Batra, åbnede for et samarbejde med SD, men måtte fredag kaste håndklædet i ringen. Hendes vælgere og store dele af partiets bagland brød sig ikke om udsigten til et samarbejde med pariaen i svensk politik.

Og trods voksende politikerlede over et tilsandet politisk system fastholder det store flertal af svenskerne deres afsmag for Sverigedemokraterna, selv om partiet har næsten en femtedel af stemmerne. Det viser en helt ny meningsmåling. Den regeringskonstellation, de svenske vælgere bryder sig mindst om, er en, hvor SD indgår.

Migration er ikke det eneste vigtige spørgsmål

Måske skyldes det, at svenske vælgere godt kan se, at Sverigedemokraterna ikke har ret meget andet på hylderne end nationalromantik og udlændingepolitik. Særligt ekstreme er partitoppen og deres politiske forslag nemlig ikke. Og da presset fra flygtningestrømmen blev for stort under krisen i 2015, var en koalition af partier hen over midten i stand til at stramme asylreglerne uden SD’s medvirken.

Den magtkonstellation, de fleste svenskere er tiltrukket af, er en med partier fra begge traditionelle politiske blokke. Måske fordi de godt ved, at migration ikke er det eneste vigtige spørgsmål for deres fremtid. Selv om svenskerne har taget langt flere indvandrere og flygtninge end de andre europæiske lande, er deres velfærdssamfund ikke styrtet sammen under byrden, til trods for at de slås med integrationsproblemer, parallelsamfund og indvandrerbander præcis som i Danmark.

Derfor er det også helt legitimt for andre partier at efterspørge løsninger på tidens presserende problemer såsom klimakrise, arbejdsmarkedets hastige forandring og stigende ulighed til gengæld for politisk indflydelse. Hvis et parti ikke kan levere bidrag til den type politiske løsninger, hvorfor så samarbejde med dem?

I Danmark har stort set hele det politiske spektrum til gengæld gjort det til en dominerende politisk sandhed, at en hård udlændingepolitik er den eneste vej til magten. I Sverige har vælgerne og flertallet af de politiske partier truffet et andet valg. Om ikke andet viser det os danskere, at et andet valg er muligt. Det er ikke altid lige rart at erkende.

Det er måske derfor, vi ofte har så travlt med at pege fingre ad de håbløst naive og politisk korrekte svenskere. Svenskerne viser nemlig, at magten ikke behøver tilhøre dem, der er villige til at slå hårdest på udlændinge. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Merete Jung-Jensen
  • Hans Larsen
  • Poul Anker Sørensen
Merete Jung-Jensen, Hans Larsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

Og Poul Nyrup Rasmussen havde helt ret da han sagde:
"Stuerene bliver de aldrig"
Og der er flere partier på samme vej.

Christel Gruner-Olesen, Hans Houmøller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Hans Ingolfsdottir

"Og vælgerne flygtede fra det gamle arbejder parti til DF, og pludseligt blev de netop det: Stuerene."

Sikke noget vrøvl at skrive. Blot fordi de taler til frygten og på den måde udløser en massepsykose, gør det ikke DF stuerene.
De er stadig møgbeskidte, hvis du lukker dem ind i stuen får du kort på hynderne.

Søren Kristensen

Jeg synes det fuldstændig ligegyldigt om en restriktiv udlændingepolitik er "vejen til magten", som om det stadig fungerer den vej rundt, nu hvor katten har været ude af sækken i årtier. Det afgørende er om der lige nu er behov for en mere restriktiv udlændingepolitik og i så fald hvordan den skal skues sammen og det bør kunne diskuteres uhildet. Man kan selvfølgelig også hævde at der ikke er noget "udlændingeproblem", men hvor mange danskere skriver under på det, i dag?

Det er en tilsnigelse, når det påstås, at DF er blevet stuerene.
Sandheden er den, at de fik lov til at skide på gulvet - og man har vænnet sig til lugten.

Torben Skov, Hans Larsen, Hans Ingolfsdottir, Bo Stefan Nielsen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar

Hr. og Fru. Hansen stemmer netop på DF ( ved seneste valg), Sverigesdemokraterne fik et kanon godt valg pga. Hr. og Fru. Svensson. I Sverige valgte man at knægte SD ved at forme en koalition udenom. det var ikke let, men det lykkedes.
Det er interessant at spørge hvorfor man ser denne højredrejning, og i Sverige såvel som i Danmark forsvinder elefanten ikke hvis man bare stopper med at tale om den.
Hvorfor stemmer folk på disse partier - hvad er det der appellerer, og hvad er det de andre partier har gjort forkert - noget må der være sket.

"If you can convince the lowest white man he's better than the best colored man, he won't notice you're picking his pocket. Hell, give him somebody to look down on, and he'll empty his pockets for you." LBJ

Oversæt det med white = dansker og colored = udlænding og du har situationen i Danmark.

Hr. og Fru Hansen har indirekte styret DK igennem DF de seneste 15 år. Hvad er det "cafe latterne" skylder dem, Anne S? Skal de ensrettes i DFernes billede og lære at tænke som dem?

Marie; Lydhørhed kunne være en begyndelse til at ændre kursen. Lydhørhed behøver ikke at få dig til at være som den anden. Tendensen med den manglende imødekommenhed overfor almindelige menneskers problemer er set før. Håber ikke det kommer såvidt i DK. En mand ved navn Bentzen sagde om Trumps indtog:
"Den politisk "korrekte" elite har indimellem ligeså store skyklapper på som længden af deres uddannelser.
Kloge kan de kalde sig, men visdom er der desværre ofte ikke meget af.
Bedre bliver det ikke når de nærmest kun begår sig med folk med lignende uddannelser og samme ideologiske holdninger til hvordan andre mennesker og naturen skal tilpasse sig den globale konkurrence som især eliten og de velstillede lever godt af.
Ved at "kloge sig" og berige sig på bekostning af almindeligt arbejdende mennesker, skaber de selv en modreaktion fra den del af befolkningen som ifølge eliten ikke fatter noget og som de derfor forsøger at manipulere og bondefange.
Derfor kan eliten kun takke sig selv for at Trump med flere får mere og mere fremgang i disse år.
Har eliten mon visdom til at se denne sammenhæng ??"